Afgørelse

Spørgsmål om hæftelse for ikke-vedkendte kontanthævninger i en hæveautomat. Kort bortkommet.

Sagsnummer:	384/2025
Dato:	27-11-2025
Ankenævn:	Helle Korsgaard Lund-Andersen, Janni Visted Hansen, Kritte Sand Nielsen, Morten Bruun Pedersen og Elizabeth Bonde.
Klageemne:	Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4 Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Ledetekst:	Spørgsmål om hæftelse for ikke-vedkendte kontanthævninger i en hæveautomat. Kort bortkommet.
Indklagede:	Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning

Sagen vedrører spørgsmål om hæftelse for ikke-vedkendte kontanthævninger i en hæveautomat. Kort bortkommet.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han blandt andet havde et betalingskort -8661.

Den 23. februar 2025 blev der foretaget tre kontanthævninger på i alt 5.500 kr. med klagerens betalingskort -8661

Ved indsigelsesblanket af 10. marts 2025 gjorde klageren indsigelse mod de tre kontanthævninger. Det fremgår blandt andet af indsigelsesblanketten:

” …

Hvornår er det konstateret, at kortet er tabt/stjålet/bortkommet?	23-02-2025 Kl. 11:50
Var kortet overladt til andre, da det blev tabt/stjålet eller bortkom?	Nej
Eget sidste brug af kortet:	Kl. 04:40         Beløb 40,00
Hvornår, hvor og hvordan er kortet tabt/stjålet/bortkommet?	Dato 23-02-2025 Kl. 05:15
Beskriv hvad der skete	Jeg møter noglen på [navn på torv] på vej hjem fra byen som jeg snakker godt med i en stund og blir efter hvært tilbudt kørt hjem. Jeg godtar tilbudet. Da jeg våkner dagen efter er min telefon og kort stjålet. Jeg ringer umiddelbart banken for at spærre mit kort, men får at vite at det allerede er blivet hævet 5500 fra min konto.
Hvordan opbevarede du kortet?	Kortet var i min baklomme
Hvordan opbevarede du koden?	Ikke sammen med kortet
Har andre haft adgang til kortet?	Nej
Har koden været meddelt til andre?	Nej
Kan andre have haft adgang til koden?	Nej
Har kortet på et tidligere tidspunkt været væk og er kommet tilbage igen?	Nej
Hvornår har du spærret kortet?	Dato 23-02-2025 Kl. 11:55
Er kortet tabt, stjålet eller bortkommet, skal du anmelde det til politiet. Påfør politiets journalnummer. Du kan også vedlægge en kopi af anmeldelseskvitteringen.	Journalnr. -25

…

Indsigelsesårsag / …

Jeg har ikke foretaget følgende transaktion(er). / […]

Ikke-godkendte transaktioner / …

Købsdato […]	Forretningsnavn […]	Indsigelsesbeløb og valuta […]
23-02-2025	Atm Kontanten 2022 [bynavn V]	2.000 DKK
23-02-2025	Atm Kontanten 2022 [bynavn V] […]	2.000 DKK
23-02-2025	Atm Kontanten 2022 [bynavn V] […]	1.500 DKK

 

Jeg har mistet/tabt/fået mit kort stjålet […]

Ja

… ”

Banken har anført, at kontanthævningerne blev korrekt gennemført ved brug af klagerens betalingskort og den dertilhørende personlige pinkode. Banken har oplyst, at kontanthævningerne blev foretaget i tidsrummet 05:47-05:49.

Den 10. marts 2025 afviste banken indsigelsen med henvisning til, at både klagerens betalingskort og den dertilhørende pinkode blev brugt til at gennemføre kontanthævningerne, og at klageren ikke havde sandsynliggjort, at han havde været udsat for tredjemandsmisbrug. Banken anførte endvidere, at det ud fra de foreliggende oplysninger, herunder indhentet information og videoovervågning, ikke havde været muligt at afgøre de faktiske forhold i sagen.

Klageren klagede herefter til banken, som fastholdt afvisningen.

Parternes påstande

Den 25. august 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal erstatte ham 5.500 kr.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at kontanthævningerne med hans betalingskort på i alt 5.500 kr. skete uden hans tilladelse. Hans betalingskort blev stjålet, hvorefter der blev foretaget fire hævninger på i alt 5.500 kr. Han spærrede betalingskortet umiddelbart efter, at han havde opdaget, at det var bortkommet.

Danske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at kontanthævningerne blev gennemført med klagerens betalingskort og den dertilhørende personlige pinkode, og at klageren har oplyst, at han ikke havde udleveret betalingskortet eller pinkoden til andre. Kontanthævningerne blev gennemført korrekt ved brug af klagerens betalingskort og den dertilhørende personlige pinkode.

Klageren har ikke redegjort nærmere for, hvordan tredjemand skulle have fået adgang til hans betalingskort og den dertilhørende personlige pinkode, og han har således ikke løftet bevisbyrden for, at de pågældende kontanthævninger skete som følge af tredjemandsmisbrug. Klageren må således selv have foretaget kontanthævningerne, og banken er derfor ikke forpligtet til at godtgøre ham det samlede beløb på 5.500 kr.

Ud fra de foreliggende oplysninger, herunder indhentet information og overvågning, har det ikke været muligt for banken at afgøre de faktiske forhold i sagen.

Såfremt Ankenævnet finder, at der er tale om tredjemandsmisbrug omfattet af betalingslovens regler, gøres det gældende, at klageren har videregivet sine personlige oplysninger til tredjemand og dermed medvirket til misbruget i sådan et omfang, at han har handlet groft uagtsomt, jf. betalingslovens § 100, stk. 4. Kontanthævningerne kunne således ikke gennemføres uden anvendelse af klagerens personlige koder og dermed heller ikke uden klagerens medvirken. Banken er ikke forpligtet til at godtgøre klageren, da det samlede beløb, klageren har gjort indsigelse imod, er under 8.000 kr.

Banken har i øvrigt ikke handlet ansvarspådragende.

Danske Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at det kun vil være muligt at træffe afgørelse i sagen, hvis klageren og eventuelle vidner under strafansvar afgiver mundtlige forklaringer, hvorfor sagen i henhold til § 5, stk. 3, nr. 4, i Ankenævnets vedtægter bør afvises.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han blandt andet havde et betalingskort -8661.

Den 23. februar 2025 i tidsrummet 05:47-05:49 blev der foretaget tre kontanthævninger på i alt 5.500 kr. med klagerens betalingskort -8661, som klageren ikke kan vedkende sig.

Ved indsigelsesblanket af 10. marts 2025 gjorde klageren indsigelse mod de tre kontanthævninger. Han oplyste blandt andet, at han ikke havde foretaget kontanthævningerne, at han ikke havde overladt kortet til andre, at han ikke havde meddelt pinkoden til andre, at andre ikke havde haft adgang til pinkoden, og at kortet blev stjålet den 23. februar 2025 kl. 05:15.

Klageren oplyste endvidere, at han den 23. februar 2025 mødte nogle personer på vej hjem fra byen, som kørte ham hjem. Da han senere på dagen vågnede, var hans mobiltelefon og betalingskort bortkommet. Han kontaktede herefter banken for at spærre kortet. Banken oplyste ham om, at der var hævet i alt 5.500 kr. fra hans betalingskort.

Den 10. marts 2025 afviste banken indsigelsen med henvisning til, at klageren ikke havde sandsynliggjort, at han havde været udsat for tredjemandsmisbrug.

Ankenævnet lægger til grund, at de ikke-vedkendte transaktioner er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl. Af lov om betalinger § 98 følger, at registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv er bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. lov om betalinger § 93.

Pinkoden var en personlig sikkerhedsforanstaltning til kortet, jf. betalingslovens § 7, nr. 31. Ved transaktionen blev der anvendt stærk kundeautentifikation, jf. betalingslovens § 7, nr. 30.

Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug.

Ankenævnet finder, at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt at afgøre, om der foreligger tredjemandsmisbrug, herunder om der er tale om misbrug under sådanne omstændigheder, at klageren hæfter helt eller delvist for tabet, jf. betalingslovens § 100, stk. 4 eller 5. Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.