Afgørelse

Indfrielsesmetode. Rådgivning.

21409137
Indfrielsesmetode. Rådgivning.
Klageren, som i 2012 optog et lån hos det indklagede realkreditinstitut, havde i juli 2014 et møde med instituttet om omlægning af lånet. Der blev i den forbindelse udarbejdet en vejledende beregning af låneomlægning, hvori lånet var forudsat paristraksindfriet mod betaling af opsigelsesrente. Disse forudsætninger var også lagt til grund i det lånetilbud, som instituttet efterfølgende sendte til klageren. I forbindelse med låneomlægningen underskrev klageren et rådgivningsskema, hvori vilkårene for optagelse af det nye lån, omkostningerne ved låneomlægningen samt de forskellige indfrielsesmetoder var omtalt. Låneomlægningen blev gennemført i juli 2014. Af indfrielseskvitteringen fremgik det, at der blev betalt opsigelsesrente og mellemregningsrente for perioden 17. juli til 30. september 2014 på i alt 31.400 kr. Klageren rettede efterfølgende henvendelse til instituttet, idet han under parternes møde i juli 2014, hvor den udleverede beregning blev gennemgået, havde fået opfattelsen af, at opsigelsesrenten var en ”teknisk” post. Klageren opponerede over, at han hverken under mødet eller på et senere tidspunkt blev retledt og fik forklaret, at der var tale om en reel udgift, samt at han ikke modtog rådgivning om de alternative indfrielsesmuligheder. Klageren krævede derfor kompensation for den del af opsigelsesrenten, som vedrørte perioden fra 17. juli til 31. august 2014. Der var i forlængelse af klagen en e-mailkorrespondance mellem parterne, uden at det førte til en afklaring af sagen.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle yde ham en erstatning på 31.423 kr. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt, at instituttet forud for låneomlægningen burde have forelagt klageren de forskellige udbetalings- og indfrielsesmuligheder og deres økonomiske og tidsmæssige konsekvenser. Som sagen var oplyst, fandt Nævnet det imidlertid godtgjort, at klageren faktisk havde fået den indfrielse, som på tidspunktet for beslutningerne syntes at være den optimale, og at der derfor ikke var grundlag for at gøre et rådgiveransvar gældende mod instituttet. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at det ikke kunne føre til et andet resultat, selv om instituttet under mødet med klageren måtte være fremkommet med tilkendegivelser af opsigelsesrenten som ”teknisk”. Med hensyn til opsigelsesrenten som en indtægt for instituttet bemærkede Nævnet, at instituttet havde en udgift i forbindelse med straksopsigelsen, som bestod af obligationsrente frem til den kreditortermin, hvortil obligationerne var opsagt, samt en placeringsrente af indfrielsesbeløbet. Som følge af det anførte blev realkreditinstituttet frifundet.


K E N D E L S E

afsagt den 30. juni 2015



JOURNAL NR.: 2014-01-09-137-N


INSTITUT: Nykredit Realkredit A/S


KLAGEEMNE: Indfrielsesmetode. Rådgivning.


DATO FOR NÆVNSMØDE: Den 28. maj 2015


SAGSBEHANDLER: Sekretariatschef Susanne Nielsen


NÆVNSMEDLEMMER, DER HAR DELTAGET I BEHANDLINGEN:
Henrik Waaben (formand)
Anna Marie Ringive (2 stemmer, jf. nævnsvedtægternes § 14, stk. 1)
Jacob Elverum
Lars K. Madsen



SAGENS OMSTÆNDIGHEDER:

Klageren havde i sin ejendom et 4 pct. obligationslån på 3.603.000 kr. til det indklagede realkreditinstitut. Lånet var efter det oplyste optaget i 2012.

Ligeledes efter det oplyste rettede klageren i juli 2014 henvendelse til indklagede med henblik på at undersøge mulighederne for omlægning af det indestående lån. Der blev i den forbindelse den 8. juli 2014 afholdt et møde mellem parterne, hvor der blev udarbejdet en vejledende beregning på omlægning af lån, hvoraf blandt andet følgende fremgår:

”…

Vejledende beregning på omlægning af lån
Som aftalt er her en beregning på lån i ejendommen … Beregningen er lavet på Fastforrentet obligationslån, 3%, 30 år. Lånet er specificeret efterfølgende.

Sammenligning Lån, der indfries Lån, der optages Forskel
1.års ydelse pr. måned før skat 18.800 13.996 -4.804
1.års ydelse pr. måned efter skat 14.957 11.407 -3.550
Heraf afdrag pr. måned 5.831 5.260 -571
Restgæld 3.447.573 3.019.000 -428.573
Gennemsnitlige årslige omkostninger i procent på lån, der optages, udgør før skat 3,65% og efter skat 2,71%

Beløb til indbetaling -499.670

…

Indfrielsesbeløb
Obligationslån annuitet til kurs 100,00 3.446.263
-Indfrielsesgebyr 950
-Opsigelsesrente 35.144
I alt 3.482.357

Ved indfrielse af lån skal der betales delydelse fra seneste termin frem til tidspunktet for indfrielsen. Beløbet er ikke regnet med i indfrielsesbeløbet.

…”

Indklagede afgav den 10. juli 2014 som låneformidler et lånetilbud til klageren på vegne af det med indklagede koncernforbundne realkreditinstitut som långiver. Lånet omhandlede et 30-årigt, 3 pct. obligationslån på 2.803.000 kr. Lånetilbuddet indeholdt følgende budget:

”Kursværdi ved låneoptagelse
Obligationslån 2.803.000 kr. til kurs 99,61 kr. 2.792.096

Omkostninger ved optagelse af lån
Lånoptagelse kr. 3.000
Kurtage kr. 4.188
Sagsekspedition …(indklagede)… kr. 4.000
-Individuel rabat kr. 1.000 kr. 3.000 kr. 10.188

Indfrielse af lån kr. 3.481.156

Anslået underskud kr. 699.248


…”

I forbindelse med låneomlægningen underskrev klageren den 11. juli 2014 et rådgivningsskema, som blandt andet indeholder følgende:

”Instituttet har i den forbindelse oplyst os om følgende
…

Vilkår i forbindelse med optagelse af lånet (fastkursaftale, hjemtagelse m.v.)
Lånet er et obligationslån og har en direkte sammenhæng med obligationer. Det endelige låneprovenu er derfor afhængig af obligationernes handelskurs. Vi er blevet anbefalet, at lånet som udgangspunkt kurssikres.

Opsigelses- og indfrielsesvilkår for det valgte lån
Lånet er konverterbart og kan indfries ved opkøb af de bagvedliggende obligationer eller til kurs 100. Opsigelse til kurs 100 kan ske med to måneders varsel til en termin eller straks mod betaling af opsigelsesrenter.
…

Omkostninger ved låneomlægning eller indfrielse
Omkostningerne afhænger af, hvordan lånet indfries (jf. beskrevet under opsigelses- og indfrielsesvilkår). Beregningseksempler på indfrielsesmetoder:

Obligationsindfrielse:
Hvis kursen på lånet er under 100, er det ofte den billigste løsning at indfri ved opkøb af de bagvedliggende obligationer. Er obligationsrestgælden på en million kroner og kursen på obligationernes 95, kan lånet indfries til 950.000 kr.

Opsigelse til termin og straksopsigelse:
Hvis kursen på de bagvedliggende obligationer er over 100, er det ofte den billigste løsning at indfri ved at opsige lånet med to måneders varsel til termin. Er obligationsrestgælden på en million kroner, kan lånet indfries til en million kroner.
Lånet kan også indfries straks mod betaling af opsigelsesrenter. Opsigelsesrenter opstår, fordi obligationsejeren skal have renter af de bagvedliggende obligationer frem til den termin, som opsigelse kunne være sket til. Da indfrielsesbeløbet betales straks, mens …(det koncernforbundne realkreditinstitut)… først skal viderebetale til obligationsejeren senere, opkræver eller godtgør …(det koncernforbundne realkreditinstitut)… en mellemregningsrente af beløbet i denne periode. Summen af obligationsrente og mellemregningsrente kaldes opsigelsesrente. Er obligationsrestgælden på en million kroner, kan lånet indfries til en million kroner plus opsigelsesrente.

Herudover må vi påregne indfrielsesomkostninger og ved låneomlægning tillige omkostninger ved optagelsen af det nye lån. Disse omkostninger fremgår af …(det koncernforbundne realkreditinstituts)… prisblad.

…”

Låneomlægningen blev gennemført den 16. juli 2014. Af udbetalingsoplysninger af samme dato fremgår følgende:

”Beregning af provenu

Afregning af
Obligationslån kr. 2.803.000,00

Kursværdi 2.803.000,00 kr. til kurs 99,1540 kr. 2.779.286,62

Omkostninger ved afregning af lån
Lånoptagelse kr. 3.000,00
Kurtage kr. 4.168,93
Sagsekspedition…(indklagede)… kr. 3.000,00

Omkostninger i alt kr. 10.168,93

Indfrielse af andre lån kr. 3.486.766,29

Samlet indfrielsesbeløb kr. 3.486.766,29

Underskud trukket på udbetalingskonto i
…(koncernforbundet bank)… kr. -717.648,60

…”

I indfrielseskvittering af 15. juli 2014 er indfrielsesbeløbet opgjort som følger:

”Straksopsigelse pr. 17.07.2014

Specifikation af obligationer

Forening Serie Afdeling Procent Årgang Fondskode Indfrielseskurs
…(Indklagede)… 01 Ead 4,00 2044 … 100,0000


Specifikation af kontantbeløb

Restgæld kr. 3.444.578,46 til kurs 100,0000 kr. 3.444.578,46
Ydelse for perioden 01.07.2014 – 16.07.2014 kr. 9.815,00
Heraf renter kr. 5.995,78
Heraf afdrag kr. 2.994,80
Heraf bidrag kr. 824,42
Obligationsrente for perioden 17.07.2014 – 30.09.2014 kr. 28.479,95
Mellemregningsrente for perioden 17.07.2014 – 30.09.2014 … 0,4000% kr. 2.942,88
Gebyr for indfrielse kr. 750,00
Skyldige gebyrer kr. 200,00


I alt kr. 3.486.766,29
…”

Klageren fremsendte den 5. august 2014 følgende klage til indklagede:

”Undertegnede klager hermed over sagsbehandlingen hos …(det koncernforbundne pengeinstitut)… varetaget af …(rådgiver)… Det drejer sig om en omlægning af et …(indklagede)… 4 procents lån til et …(indklagede)… 3 procents lån foretaget i juli måned.

Sagen udspringer af en emailhenvendelse, som jeg modtog fra banken i slutningen af maj måned om omlægning af det gamle lån. …(Indklagede)… mente at det nu ville være fordelagtigt at omlægge til et 3 procents lån. Jeg kontaktede derefter banken og fik aftalt et møde med …(rådgiveren)… Dette fandt sted tirsdag d. 8.7 og var på ca. en halv times varighed. Kun undertegnede og …(rådgiveren)… deltog i mødet, hvor jeg blev præsenteret for en beregning som omfattede et ekstraordinært afdrag på kr. 500.000. Det meste af tiden på mødet gik med at analysere bidragsprocentens afhængighed af afdragets størrelse og vi så konkret på en beregning der omfattede et afdrag på kr. 700.000 for at sammenligne med det mindre afdrag på kr. 500.000. Endvidere blev den udleverede beregning gennemgået skridt for skridt, herunder en såkaldt opsigelsesrente på kr. 35.144. Undertegnede fik her den opfattelse at denne post måtte være en teknisk postering, hvilket jeg eksplicit gav udtryk for. Det skulle senere vise sig at være en forkert opfattelse. Uheldigvis fandt …(rådgiveren)… ikke anledning til hverken på dette eller et senere tidspunkt at forklare mig, at posteringen skulle opfattes som en reel udgift. Min udtalelse fremstod uimodsagt 4. Et andet (og sidste) møde fandt sted fredag d. 11.7 og var også på ca. en halv times varighed. Udover undertegnede og …(rådgiveren)… deltog i dette møde min kone og vores datter på fem år. På mødet blev vi præsenteret for diverse lånedokumenter, hvis indhold …(rådgiveren)… kort gennemgik. Min kone og jeg underskrev dokumenterne, og jeg bad ved mødets afslutning …(rådgiveren)… om hurtigst muligt at effektuere omlægningen. Sagen var dermed fra min side afsluttet.

Da jeg efter omlægningen bliver klar over, at den på det første møde berørte opsigelsesrente faktisk var en for mig reel udgift, bliver jeg forundret. Hvorfor fik jeg på intet tidspunkt i sagsforløbet at vide, at denne udgift faktisk kunne være undgået. Jeg erfarer gennem aktiv søgning på nettet, at der i lånesager opereres med en såkaldt opsigelsesdato og en såkaldt indfrielsesdato af forskelligt praktisk anvendelse. Således kunne undertegnede ved at opsige det gamle lån senest d. 31.7 og indfriet selvsamme d. 30.9 helt have undgået den uforudsete udgift i form af opsigelsesrente! Hvorfor gav …(rådgiveren)… mig ikke på noget tidspunkt i omlægningsprocessen blot den mindste information om et sådant scenario? Det er en klar forsømmelse.

I betragtning af at den for undertegnede måske mest relevante 3 procents obligation udløber d. 31.8, burde …(rådgiveren)… ligeledes have informeret mig om scenariet opsigelse pr. d. 31.7 og indfrielse d. 31.8. Ligeledes forsømt.

Jeg skrev for godt en uge siden en email til …(rådgiveren)… (gengivet nedenfor), hvori jeg bad ham om at forholde sig til indholdet af ovenstående klage. Imidlertid har …(rådgiveren)… ikke denne gang fundet anledning til at svare på mine emailforespørgsler (i nærværende klage indgår en emailkorrespondance med …(rådgiveren)…, gengivet nedenfor, som starter med en email fra …(rådgiveren)… dateret d. 8.7 og som slutter med en email fra mig til …(rådgiveren)… dateret 28.7). Jeg fortolker tavsheden som en accept af min udlægning af sagen.

Som konklusion må jeg bede …(indklagede)… om at kompensere mig for den del af den afregnede opsigelsesrente, som vedrører perioden fra d. 17.7 til og med 31.8. Beløbet bedes snarest indbetalt på min lønkonto.

Skulle …(det koncernforbundne pengeinstitut)… mod forventning ikke imødekomme dette (fra mit synspunkt minimale) krav bedes banken senest d. 19.8 tilsende mig et skriftligt begrundet afslag. Jeg må i så fald lade afslaget indgå i en juridisk vurdering.
¬¬¬¬___________
4 Undertegnede har ingen tidligere erfaring med låneomlægning endsige salg af belånt hus, hvilket næppe kunne være …(det koncernforbundne pengeinstitut)… helt ubekendt taget mit snart 20 årige kundeforhold med banken i betragtning. I øvrigt gjorde …(rådgiveren)… sig ikke den ulejlighed at spørge mig, om jeg eventuelt havde en sådan erfaring, og jeg blev heller ikke bekendtgjort om noget informationsmateriale om omlægning af lån herunder indfrielse af gammelt lån.”

Der var i forlængelse af klagerens e-mail følgende e-mailkorrespondance mellem klageren og den anførte rådgiver respektive indklagedes kundechef:

E-mail den 9. juli 2014 fra klageren til rådgiveren:

”Hej …
Tak for beregningerne. Jeg vedhæfter årsopgørelser og lønsedler efter aftale. Min kone og jeg er interesseret i at afdrag kr. 700.000, og vi er for så vidt klar til underskrift af ny aftale, opsigelse af eksisterende lån etc.

I forhold til beregningen du sendte mig i går, som er baseret på et forkert lån (med kurs under 100), vil jeg gerne vide hvad den reelle kurs bliver (kursen er på børsen pt. ca. 100,5). Kan du eventuelt nu komme nærmere ind på hvad en kurs over 100 vil betyde for os?”

E-mail 9. juli 2014 fra rådgiveren til klageren:

”Det er det helt korrekte lånetilbud jeg har fremsendt dig. Vi kan ikke tilbyde lån med en kurs over 100 når vi laver lånetilbuddet. Hvis kursen på dit nuværende lånetilbud stiger til over kurs 100 vil du få den pågældende kurs lånet er til på det tidspunkt det skal udbetales. Det vil sige, at hvis kursen stiger til over 100 skal du op med færre penge modsat hvis kursen falder.
Håber det giver mening ellers må du ringe til mig. Det er muligvis nemmere, at forklare.”

E-mail af 9. juli 2014 fra klageren til rådgiveren:

”På …(indklagedes)… hjemmeside fandt jeg i dag d. 9.7 følgende info
3 procents …
Fastforrentet
100.50
På Fondsbørsen OMXC så jeg at denne obligation i dag d.9.7 endte i kurs 100.80
Af dit tilbud fra i går d. 8.7 fremgår kursen 99,21
Måske du forstår at jeg er forvirret? Snakker vi ikke om fondskode …”

E-mail af 10. juli 2014 fra rådgiveren til klageren:

”Den obligation du har fundet er lukket for tilbud, da kursen er over 100. I stedet for denne obligation benytter vi denne DK000… som pt. har en kurs på ca. 99,61.

Det er fuldt forståeligt, at det kan skabe forvirring men håber det giver mening nu.”

E-mail af 18. juli 2014 fra klageren til rådgiveren:

”Jeg har nu kørt Udbetalingskonto … i nul, og jeg har ikke længere brug for kontoen (mig bekendt).

Jeg ser frem til at modtage info om salg af obligationer i mandags, tak.”

E-mail af 28. juli 2014 fra klageren til rådgiveren:

”Jeg har nu haft tid til at se papirerne om omlægning igennem, og jeg har tænkt mere over hele forløbet af den konkrete omlægningsproces. Det forekommer mig, at din rådgivning på et afgørende punkt var mangelfuld.

Som det er dig bekendt via telefonisk samtale d. 21.7 var det min opfattelse, at den såkaldte opsigelsesrente for det gamle lån var af ren teknisk natur (jeg brugte eksplicit udtrykket TEKNISK om denne post under vores fælles gennemgang af en beregning d. 8.7.) Jeg havde derfor inden den faktiske omlægning af lånet det indtryk, at den anførte opsigelsesrente var en for mig i det væsentlige irrelevant størrelse, som ok her og nu ville udgøre en udgift, men ved næste termin (som posten var beregnet efter) ville blive tilbageført til min konto. Det var åbenbart en misforståelse. Du kommenterede på intet tidspunkt min fortolkning af denne rentepost.

Endvidere fik jeg ikke fra din side den mindste antydning af, hvad en optimal dato for omlægning måtte være for mig. Det er selvfølgelig ikke et spørgsmål der generelt kan gives et absolut svar på, da ingen kender renten forud i tid. Men jeg mener at en professional tilgang i mit tilfælde måtte have været d. 30.8 (ved samme rente ville dette råd give en besparelse på opsigelsesrenten på ca. kr. 20.000). Har jeg ret? Og i givet fald hvorfor gav du mig så ikke dette råd, eller i det mindste oplyste mig om dette scenario? Som du ved, modtog og underskrev jeg papirerne for omlægning på et fælles møde d. 11.7 og ved samme lejlighed bad jeg dig om at forestå omlægningen hurtigst muligt (altså inden jeg havde kinamands chance for at læse hvad jeg faktisk skrev under på!).

Jeg føler mig således misledt af din sagsbehandling. I betragtning af at omlægningen finder sted på foranledning af en emailhenvendelse fra …(indklagede)… måtte det forventes, at …(indklagede)… fulgte sagen til dørs og gav fuld vejledning til min gunst i gennem hele forløbet. Der var tale om min første erfaring med omlægning af lån, og jeg føler mig desværre (som det fremgår ovenfor) på et afgørende punkt misledt.

Måske har du et andet synspunkt? På forhånd tak for et svar!”

E-mail af 7. august 2014 fra indklagedes kundechef til klageren:

”Mange tak for din fremsendte klage over sagsforløbet hos os i …(indklagede)… Først og fremmest ønsker vi altid tilfredse og glade kunder og derfor tager jeg din skrivelse samt henvendelse yderst seriøst.

Derfor har jeg behov for at gennemgå din sag grundigt, drøfte sagen med den pågældende rådgiver og herefter give dig en tilbagemelding.

Hvordan passer det dig med tirsdag eller onsdag formiddag i næste uge?

Jeg ser frem til at høre fra dig – og skulle der være spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte mig.”

E-mail af 7. august 2014 fra klageren til indklagedes kundechef:

”Tak for dit svar og imødekommenhed.
Ja naturligvis skal du drøfte sagen med …(rådgiveren)… Jeg har bestræbt mig på at fremstille sagen så objektivt og fyldestgørende som menneskeligt muligt. Jeg er pt. meget ophængt på mit arbejde og foreslår i overensstemmelse med min klage, at sagen afgøres på skriftligt grundlag. Det har den uovertrufne fordel, at en eventuel juridisk sag kan afgøres med færrest mulige omkostninger for alle parter. Som det fremgår af min klage, ser jeg det juridiske perspektiv som en nødbremse. Jeg har ellers igennem nu snart 20 år været udmærket tilfreds med …(det koncernforbundne pengeinstitut)…”

E-mail af 27. august 2014 fra klageren til indklagedes kundechef:

”Tak for din opringning for 14 dage siden og behagelig samtale vedr. min klage til …(indklagede)… af 5.8. Du lovede, at du ville komme tilbage til mig senest i sidste uge med svar på klagen. Det er ikke sket.

Jeg konstaterer ligeledes, at …(indklagede)… ikke har kompenseret for mit tab i overensstemmelse med klagens krav om overførsel af beløb senest 19.8 til min lønkonto i banken, samt at alternativet i klagen ”senest d. 19.8 tilsende mig et skriftlig begrundet afslag” ikke er imødekommet. Jeg giver dig hermed yderligere én uges frist til at reagere med et af disse to alternativer.

Såfremt jeg således ikke SENEST onsdag d. 3.9 modtager besked fra dig om dit valg af alternativ, overgår sagen for mit vedkommende UDEN yderlig VARSEL til juridisk foranstaltning.

Der vil i så fald gøres gældende, at klagens præmisser er korrekt gengivet og at min fremstilling i sin helhed anerkendes af …(indklagede)… Endvidere tages der forbehold over for udvidet erstatningskrav.

Bekræft venligst modtagelsen af denne email, tak.
…
P.S. Jeg ser det juridiske perspektiv som en ”nødbremse”, som jeg desværre stadig ser mig nødsaget til at holde åben.”

E-mail af 28. august 2014 fra indklagedes kundechef til klageren:

”Tak for din mail.
Først og fremmest vil jeg beklage, såfremt vi har misforstået hinanden. Hertil vil jeg anbefale, at vi to afholder et møde omkring selve omlægning således fakta er i orden og ikke mindst forstået af dig som kunde.

Hvornår passer det dig?”

E-mail af 28. august 2014 fra klageren til indklagedes kundechef:

”Tak for bekræftelsen på modtagelsen af min email.

Jeg skal ditto beklage, såfremt vi har misforstået hinanden, hvad jeg dog ikke formoder er tilfældet.

Jeg ville se frem til at modtage din begrundede svarskrivelse, som kunne bringe ”fakta i orden” set fra din synsvinkel. Som jeg allerede har tilkendegivet i en email til dig, er skriftlig kommunikation lagt at foretrække i en sag som denne. Jeg mener således, at jeg har ydet mit bidrag og præcist formuleret klagen herunder skriftligt beskrevet alle faktuelle forhold i sagens forløb. I det omfang du måtte være uenig, ville jeg anbefale dig nu at komme på banen og sende mig et skriftligt svar senest d. 3.9.”

Klageren indbragte efterfølgende en sag for Realkreditankenævnet.



PARTERNES PÅSTANDE:

Klageren påstår indklagede tilpligtet at yde ham en erstatning på 31.422,83 kr.

Indklagede påstår frifindelse.


KLAGERENS FREMSTILLING:

Klageren anfører, at klagen omhandler sagsbehandlingen i forbindelse med en låneomlægning, idet der er givet misvisende og mangelfuld information, som det er dokumenteret i den fremlagte e-mailkorrespondance.

Den misvisende og mangelfulde information blev givet på et møde med kunderådgiveren den 8. juli 2014, hvor en ”Vejledende beregning på omlægning af lån” blev forkert gennemgået. Det resulterede desværre i, at klageren efterfølgende traf beslutninger på et forkert grundlag med et økonomisk tab til følge.

I det omfang et penge- eller realkreditinstitut indlader sig på at informere en kunde om et anliggende af økonomisk betydning for kunden, må kunden kunne forvente, at formidlingen er korrekt og fyldestgørende. Det gælder for mundtlig såvel som for skriftlig kommunikation. Det gælder i særdeleshed for forhold, hvor instituttet og kunden har modstridende interesser. Et eksempel på et sådant forhold i låneomlægningssager er knyttet til begreberne ”opsigelsesrenter” samt ”opsigelse” og ”indfrielse” af lån. I den konkrete sag må det således antages, at indklagede havde en ”fordel” ved indfrielse den 17. juli 2014, medens han ud fra ”en alt andet lige” betragtning havde interesse i senest mulig indfrielse i forhold til terminsdatoen 30. september 2014. Klageren finder, at der er støtte for disse generelle betragtninger i bekendtgørelse nr. 965 af 30. september 2009 om god skik for finansielle virksomheder, der ligeledes bør finde anvendelse i relation til hans sag, som den er beskrevet i klagen til indklagede over sagsbehandlingen.

Til indklagedes udtalelse har klageren følgende bemærkninger:

Han fastholder, at indfrielse pr. 30. september 2014 ud fra en ”alt andet lige” betragtning ville have været fordelagtig for ham. Indfrielse pr. 30. september 2014 burde være oplyst ham som et attraktivt alternativ til straksopsigelse.

Sagens faktuelle grundlag er:

1) Det er hans hidtil eneste erfaring med låneomlægning.
2) På intet tidspunkt i sagsbehandlingen blev han af rådgiveren gjort bekendt med begrebet ”opsigelsesdato” og dette begrebs betydning for hans omlægning. Hermed blev han ikke informeret om, at den relevante opsigelsesdato i hans tilfælde var senest den 31. juli 2014.
3) På intet tidspunkt i sagsbehandlingen blev han af rådgiveren gjort bekendt med begrebet ”indfrielsesdato” og begrebets betydning for hans omlægning.
4) På intet tidspunkt i sagsbehandlingen blev han af rådgiveren gjort bekendt med, hvordan begreberne ”opsigelsesdato” og ”indfrielsesdato” generelt i omlægningssager spiller sammen. Hermed blev han ikke informeret af rådgiveren om, at den relevante indfrielsesdato i hans tilfælde kunne vælges frit fra opsigelsesdatoen frem til terminsdatoen 30.9.
5) Af rådgiveren fik han på deres første møde den 8. juli 2014 en kort gennemgang af den udleverede ”Vejledende beregning på omlægning af lån”. Klageren gav udtryk for, at en såkaldt opsigelsesrente på 35.144 kr. måtte være en ”teknisk postering” og dermed i sammenhængen underforstået en postering uden væsentlig betydning for hans omlægning. Rådgiveren fremkom ikke med en anden fortolkning af den pågældende postering, hvilket efterlod klageren med det indtryk, at hans opfattelse var korrekt. Ved gennemgangen af de efterfølgende posteringer ”Omkostninger for låneoptagelse og sagsekspedition”, samlet 8.000 kr., spurgte klageren rådgiveren om, hvorvidt indklagedes totale fortjeneste ved omlægningen var de angivne 8.000 kr. Det forsikrede rådgiveren ham udtrykkeligt om, at det var. Dette bekræftede ham yderligere i, at hans opfattelse af posteringen på 35.144 kr. var korrekt. På intet tidspunkt i sagsbehandlingen blev begrebet opsigelsesrente forklaret af rådgiveren.
6) Hans kone og han modtog på det andet og sidste møde med rådgiveren den 11. juli 2014 et såkaldt lånetilbud og skrev under på adskillige dokumenter, som alle blev udleveret på mødet, og hvis indhold blev præsenteret inden underskrivningen. Et af dokumenterne bar navnet ”Dokumentation for rådgivning om lån med sikkerhed i fast ejendom”. Rådgiverens præsentation af det omtalte dokument var i sin helhed, at de ved deres underskrift skulle bekræfte ”forudgående erfaring med finansielle ydelser”. Det kunne de godt skrive under på, eftersom de optog et lån hos indklagede i 2012. Rådgiveren bad dem således ikke om at tage stilling til, hvad papiret ellers måtte omfatte. Rådgiveren hverken omtalte eller gennemgik det øvrige indhold af dokumentet med dem. Ved mødets afslutning modtog og accepterede rådgiveren en anmodning om omlægning hurtigst muligt. Omlægningssagen afsluttedes dermed for deres vedkommende på mødet den 11. juli 2014.
Det er evident, at hans kone og han foretog omlægning på et forkert grundlag, i og med at deres opfattelse af begrebet opsigelsesrente var fejlagtig. Med klagesagen ønsker han at få ansvaret placeret. Det gøres gældende, at indklagede har det fulde ansvar. Hans påstand er, at rådgiverens sagsbehandling i to henseender var misvisende og mangelfuld:

i) Rådgiveren forsømte sin pligt til at oplyse ham korrekt og fyldestgørende om mulighederne for omlægning, herunder hvilke udgifter der var forbundet hermed, og de basale principper for indfrielse af lån i rådgivningsskemaet. Disse principper burde være oplyst og have indgået i beslutningsgrundlaget for en omlægning, herunder om en sådan overhovedet ville foretages. Udgangspunktet for hans påstand er, at det er rådgiverens opgave at sikre kunden et optimalt beslutningsgrundlag, inden denne træffer sin beslutning. Medmindre rådgiveren eksplicit anbefaler det, kan det således ikke forventes, at kunden egenhændigt i sagens løb indhenter relevant information fra anden kilde. En sådan information må nødvendigvis omfatte begreberne omtalt ovenfor, herunder begrebet opsigelsesrente, indfrielse pr. 30. september 2014 som et alternativ til straksindfrielse samt fordele og ulemper ved de to typer indfrielse.
ii) Den af rådgiveren fremsatte udtalelse om indklagedes indtjening er misvisende: Indklagede tjener penge på hans straksindfrielse, og de omtalte 8.000 kr. udgør således ikke den samlede indtjening. Dette er for førtidig indfrielse i modstrid med rådgiverens oplysninger. Det må således antages, at indklagede brugte en del af det beløb på 3.486.766 kr., der blev indbetalt den 17. juli 2014, til udlån på eksempelvis udbetalings- og friværdikonti. Indklagede havde det indbetalte beløb til rentefri disposition frem til 30. september 2014, mere præcist til endda negativ forrentning. Af indklagedes indfrielseskvittering fremgår det således, at han betalte 2.942,88 kr. for at låne indklagede det indbetalte beløb, hvilket rådgiveren burde have oplyst om.

Klageren afviser indklagedes påstand om, at han er blevet rådgivet korrekt. Han gør krav på fuld godtgørelse for opsigelsesrenten, idet der er tale om en udgift, han uforvarende har pådraget sig.


INDKLAGEDES FREMSTILLING:

Indklagede bemærker indledningsvis, at klagen er rettet mod det koncernforbundne pengeinstitut, men at klagen utvivlsomt henhører under Realkreditankenævnets kompetence, idet det rettelig er indklagede, der har rådgivet klageren.

Indklagede oplyser, at klageren i 2012 optog et 4 pct. realkreditlån på 3.603.000 kr. hos indklagede.

Efter forudgående henvendelse fra indklagede rettede klageren i juli 2014 henvendelse til indklagede med henblik på at undersøge mulighederne for en omlægning af sit 4 pct. lån til et 3 pct. lån. Der blev afholdt møde med klageren den 8. juli 2014, hvor mulighederne blev drøftet. Som det fremgår af klagerens indlæg, var det en del af drøftelsen, at klageren ønskede at foretage en ekstraordinær nedbringelse af sit lån med 700.000 kr.

Drøftelserne omfattede blandt andet den af klageren fremlagte vejledende beregning, der viser forskellen på klagerens daværende 4 pct. lån og et 3 pct. lån. Det fremgik af beregningen, at der var regnet med indfrielse af 4 pct. lånet til kurs 100 ved straksopsigelse den 8. juli 2014, og at indfrielsesbeløbet udgjorde 3.446.263 med tillæg af indfrielsesgebyr på 950 kr. samt opsigelsesrente på 35.144 kr., i alt 3.482.357 kr. Det fremgik endvidere, at der skulle betales delydelse frem til indfrielsestidspunktet, og at dette beløb ikke indgik i indfrielsesbeløbet.

Efterfølgende udstedte indklagede den 10. juli 2014 lånetilbud på et 3 pct. lån med hovedstol 2.803.000 kr. Klageren underskrev de fornødne lånedokumenter den 11. juli 2014, hvorefter omlægningen blev gennemført den 16. juli 2014, idet det nye lån blev udbetalt med 2.779.286,62 kr., mens 4 pct. lånet blev indfriet med 3.486.766,29 kr.

Indfrielsesbeløbet på 4 pct. lånet er specificeret i skrivelse af 15. juli 2014, hvoraf fremgår, at indfrielsesbeløbet består af følgende:

Restgæld til kurs 100 3.444.578,46 kr.
Delydelse 1/7-2014 - 16/7-2014 9.815,00 kr.
Obligationsrente 17/7-2014 – 30/9-2014 28.479,95 kr.
Mellemregningsrente 17/7-2014 – 30/9-2014 2.942,88 kr.
Gebyr 750,00 kr.
Gebyr 200,00 kr.
I alt 3.486.766,29 kr.

Indfrielsesbeløbet bestod således af restgælden pr. indfrielsesdagen til kurs 100 med tillæg af opsigelsesrente (obligationsrente + mellemregningsrente) samt gebyrer. Som følge af, at der blev indfriet den 16. juli 2014 i stedet for den 8. juli 2014 blev restgælden 1.684,54 kr. lavere, og opsigelsesrenten blev 3.721,17 kr. lavere end anført i den ovenfor omtalte vejledende beregning, mens gebyrer var uændrede. Der var i specifikationen yderligere indregnet delydelse på 9.815 kr.

Klageren har anført, at han har tabt penge på at gennemføre omlægningen som sket. Dette bestrides.

På daværende tidspunkt havde klageren følgende muligheder for at omlægge fra 4 pct. til 3 pct. lån:

a) Omlægning til termin pr. 30. september 2014, således at 4 pct. lånet blev indfriet til kurs 100 (uden opsigelsesrente), og det nye 3 pct. lån tilsvarende blev udbetalt samme dato.

Som følge af sædvanligt skift af obligationsserier blev indklagedes lån fra den 1. september 2014 baseret på nye obligationer. Dette medfører sædvanligvis et kursfald i niveauet 1 kurspoint. Det måtte derfor forventes, at denne omlægningsform ville medføre et kurstab på det nye lån på ca. 28.000 kr. – et tab der ikke er skattefradragsberettiget.

b)Omlægning pr. 30. august 2014 (straksopsigelse) med opsigelsesrente frem til denne dato, og således at nyt lån kunne udbetales inden serieskift. Dette ville medføre lavere opsigelsesrente (ca. 8.000 kr. efter skattefradrag i stedet for ca. 20.000 kr. efter skattefradrag) end ved omlægning pr. 16. juli 2014, men ville indebære en kursrisiko på udbetaling af det nye lån i perioden fra 16. juli 2014. Kursrisikoen kunne på daværende tidspunkt være afdækket ved en fastkursaftale, som ville have kostet i niveauet 0,45 kurspoint, svarende til ca. 12.500 kr. – en udgift, der ikke er skattefradragsberettiget.

c)Den valgte omlægningsform med straksopsigelse pr. 16. juli 2014 med opsigelsesrente frem til 30. september 2014. Den samlede opsigelsesrente udgør 31.422,83 kr., hvilket efter skattefradrag svarer til en nettoudgift på ca. 20.000 kr.

d)Obligationsindfrielse af 4 pct. lånet pr. 16. juli 2014 – dette ville have medført indfrielse i kursniveauet 105,8 og dermed et kurstab i niveauet 200.000 kr.

Som det fremgår ovenfor, var udgifterne til den valgte omlægningsform ca. 20.000 kr. netto for klageren, medens omkostningerne ved straksopsigelse pr. 30. august 2014 ville have været omtrent de samme, og omkostningerne ved omlægning pr. 30. september 2014 ville have været ca. 8.000 kr. højere. Obligationsindfrielse var helt uden relevans.

Det er derfor indklagedes opfattelse, at klageren er blevet rådgivet korrekt, og at låneomlægningen er sket på den for klagerens mest fordelagtige måde. For at undgå kurstab på grund af det forestående obligationsserieskift var det således optimalt for klageren at foretage omlægningen senest den 30. august 2014, selv om dette medførte en renteudgift.

Omkostningen ved straksopsigelse fremgår i øvrigt af den udleverede beregning. Klageren kan meget vel have fået indtryk af, at opsigelsesrenten var en følge af den teknik, der ligger bag omlægning af et realkreditlån, men indklagede kan ikke genkende, at klageren skulle kunne få det indtryk, at der var tale om en teknikalitet, som ikke indebar en reel udgift.


ANKENÆVNETS BEMÆRKNINGER:

Nævnet finder, at indklagede forud for låneomlægningen burde have forelagt klageren de forskellige udbetalings- og indfrielsesmuligheder og deres økonomiske og tidsmæssige konsekvenser.

Som sagen er oplyst, finder Nævnet det imidlertid godtgjort, at klageren faktisk har fået den indfrielse, som på tidspunktet for beslutningerne syntes at være den optimale, og der er derfor ikke grundlag for at gøre et rådgiveransvar gældende mod indklagede.

Nævnet bemærker i den forbindelse, at det ikke kan føre til et andet resultat, selv om indklagede under mødet med klageren måtte være fremkommet med tilkendegivelser af opsigelsesrenten som ”teknisk”. Med hensyn til opsigelsesrenten som en indtægt for indklagede skal Nævnet bemærke, at indklagede har en udgift i forbindelse med straksopsigelsen, som består af obligationsrente frem til den kreditortermin, hvortil obligationerne er opsagt, samt en placeringsrente af indfrielsesbeløbet.

Som følge af det anførte


b e s t e m m e s


Indklagede, Nykredit Realkredit A/S, frifindes.



Henrik Waaben / Susanne Nielsen