Indsigelse mod afslag på oprettelse af en basal betalingskonto begrundet i manglende reel interesse samt indlevering af oplysninger med henvisning til hvidvaskregler.
| Sagsnummer: | 540/2025 |
| Dato: | 20-04-2026 |
| Ankenævn: | Kristian Korfits Nielsen, Christina Bryanth Konge, Signe Kjørup Carlsson, Morten Bruun Pedersen og Martin Hare Hansen. |
| Klageemne: |
Konto - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod afslag på oprettelse af en basal betalingskonto begrundet i manglende reel interesse samt indlevering af oplysninger med henvisning til hvidvaskregler. |
| Indklagede: | Nordea Danmark, filial af Nordea Bank Abp, Finland |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod afslag på oprettelse af en basal betalingskonto begrundet i manglende reel interesse samt indlevering af oplysninger med henvisning til hvidvaskregler.
Sagens omstændigheder
I juli 2025 henvendte klageren, der er bosat i Sverige, sig til Nordea Danmark. Klageren ønskede at åbne en basal betalingskonto i banken. Banken har oplyst, at klageren på det tidspunkt havde en frigivet børneopsparing i banken. Børneopsparingen blev oprettet i 2011, og klageren har ikke instrueret banken om, hvortil det frigivne beløb skal overføres.
Banken har oplyst, at klageren som led i bankens kend-din-kunde proces (KYC) den 10. august 2025 besvarede en række spørgsmål i forbindelse med anmodningen om oprettelse af en basal betalingskonto, ligesom klageren legitimerede sig ved brug af MitID. I sagen er fremlagt et af klageren udfyldt KYC skema, hvoraf det blandt andet fremgår:
”Hvornår forventer du at flytte hjem til Danmark? …
? Forventer ikke at flytte Danmark igen … Jeg forventer ikke at flytte til Danmark, men jeg kommer fortsat til at opholde mig meget i Danmark, grundet omgangskreds og familie i Danmark.
Hvad er din relation til DK og hvad er formålet med kontoen? …
Jeg har intet andet familie i Sverige, end min kernefamilie. Resten af min familie bor i Danmark, hvor jeg selv som barn har boet i en periode. Jeg fejrer helligdage i Danmark og jeg fejrer fødselsdage i Danmark. Jeg Jeg opholder mig således meget i Danmark, og jeg har en stor omgangskreds i Danmark. Grundet den korte afstand til Danmark og min tætte forbindelse med familie og venner i Danmark, så opholder jeg mig og tilbringer en masse tid i Danmark. Jeg er derudover født dansk statsborger, ligesom jeg har en børneopsparing i Nordes[a] i Danmark. Min storesøster (5 år ældre end mig) er også dansk statsborger ligesom mig, og har ligeledes en bankkonto hos jer i Danmark. Jeg ønsker grundet min tætte og stærke tilknytning til Danmark, at kunne oprette en bankkonto, hvilket kan lette min hverdag, grundet at jeg opholder mig så meget som jeg gør i Danmark. …
Oplys adresser på evt. øvrige ejendomme du ejer (boligtype + adresse): …
Jeg ejer ingen ejendom. …
Hvad er det gns. beløb du forventer at bruge fra kontoen hver måned inkl. faste udgifter? …
2.000-4.000. …
Forventer du at hæve/indsætte kontanter? …
Når jeg fejrer helligdage, fødselsdage eller andre mærkedage (f.eks. færdiggørelse af uddannelse) i Danmark, forventer jeg at indsætte de penge jeg vil modtage i banken. Det regner sig ca. op til til 5-6 gange om året, hvor jeg indsætter penge.”
Klageren oplyste endvidere, at han havde to job i Sverige. Det fremgik derudover af ansøgningen, at klageren ikke forventede én eller flere engangsoverførsler, og at han ikke forventede at modtage penge fra udlandet eller at overføre penge til udlandet fra kontoen.
Den 12. august 2025 gav banken afslag på klagerens anmodning om en basal betalingskonto og anførte blandt andet:
”Det skyldes, at vi ikke kan se en tilstrækkelig og reel grund til, at du bør have en basal betalingskonto. Vi tilbyder kun en konto, hvis du har arbejde i, eller ejer ejendom i Danmark.
Når du er i Danmark, vil du i stedet kunne bruge dit svenske kort.”
Banken anmodede endvidere klageren om at oplyse, hvortil den frigivne børneopsparing skulle overføres.
Ved e-mail af 14. august 2025 klagede klageren over afslaget til banken. Banken fastholdt afslaget.
Banken har oplyst, at den forgæves forsøgte at få telefonisk kontakt med klageren den 18. og 19. august 2025, og at den derefter skrev til klageren og spurgte om et tidspunkt, som passede klageren for en dialog om klagerens behov og forståelse af den tiltænkte brug af kontoen. I mellemtiden ajourførte klageren sine KYC-oplysninger i banken den 21. august 2025. Klageren har oplyst, at han sendte oplysningerne til banken den 21. august 2025, rykkede banken for svar og efterfølgende anmodede om en samtale med banken. Af KYC-oplysningerne fremgik blandt andet:
”Nedenfor kan du se de informationer vi har om dine transaktioner. Forventer du ændringer inden for det næste år? * Nej
Regelmæssige Transaktioner
Har du faste ind- eller udgående transaktioner eller betalinger på dine konti i Nordea? Tag højde for alle faste ind- og udgående betalinger og transaktioner på dine konti i Nordea fx indtægter, udenlandske overførsler, lån eller betaling af regninger. * Ja
Gennemsnitlig månedlig indbetaling til din konto * 0-4.999 DKK
Gennemsnitlig månedlig udbetaling fra din konto * 0-4.999 DKK
Løbende indbetalinger til dine Nordea konti * Løn
Udenlandske transaktioner
Overfører du penge til udlandet? * Nej
Forventer du at modtage overførsler fra andre lande til dine konti i Nordea det kommende år? * Nej
Kontant transaktioner
Forventer du at hæve kontanter fra dine konti i Nordea det kommende år? * Nej
Forventer du at indsætte kontanter på dine konti i Nordea det kommende år? * Ja
Hvor mange gange om måneden indsætter du kontanter i gennemsnit? * 1-4
Hvor meget indsætter du i gennemsnit om måneden? * 0-4.999 DKK”
Den 24. september 2025 havde klageren og banken en telefonsamtale. Undervejs i telefonsamtalen videregav klageren telefonrøret til sin repræsentant/fætter, der videreførte samtalen på klagerens vegne. Af bankens notat fra samtalen fremgik:
”Nordea i Sverige? Kontantindsættelser i DK, nej tak - sættes ind i Sverige. Oplyst om 1200 DKK i gebyr om året.
Kd har Nordea i SE, han oplyser det er hans eneste bank pt. Jeg spørg ind til den forventede brug af banken og får fornemmelsen af at det handler mest om at indsætte kontanter, da der kommer en længere disskussion om dette (med fætteren som overtager samtalen), fætter oplyser det er besværligt at indsætte kontanter i SE. Oplyst kd og hans fætter og jeg ikke ser noget formål, slet ikke hvis det handler om kon-tantinsættelse. I seneste KYC Profile har kd ikke oplyst at der skal laves udlandske overførsler hverken ind eller ud, men blot at der skal indsættes kontanter 1-4 gange pr mdr. 0-4999 DKK, jeg bliver ikke betrykket i formålet med kt og der gives afslag. Fætter er meget insisterende i forhold til at få en skriftlig detaljeret begrundelse, så der kan klages i rette indstans. Oplyser at det bliver samme afslag som sidst, der kommer ikke til at være uddybning. …
Date/Time 24.09.2025, 12:45 - 14:00, 01:15”
Klageren har anført, at notatet ikke gengiver et korrekt billede af hans formål med at oprette kontoen.
Den 24. september 2025 fastholdt banken sit afslag.
Banken har fremlagt Finanstilsynets brev af 28. juli 2023 til pengeinstitutter i Danmark, hvoraf fremgår:
”Borgere med bopæl i et andet EU-land kan f.eks. have et reelt behov for at have en konto i Danmark, hvis de planlægger at flytte til Danmark eller ejer fast ejendom her i landet. Ligeledes kan borgere fra et andet EU-land, der ikke bor permanent i Danmark, men arbejder i Danmark og modtager løn fra en danske arbejdsgiver, have brug for en basal betalingskonto for at kunne få udbetalt sin løn.
Det er ikke lovligt at afvise en ansøgning om en basal betalingskonto til en forbruger, der arbejder i Danmark og bor i f.eks. Sverige, hvor vedkommende også har en betalingskonto.
Finanstilsynet forventer, at de danske pengeinstitutter ikke afviser forbrugere, som har lovligt ophold og i øvrigt kan påvise reel interesse, jf. ovenfor, blot fordi vedkommende ikke har fast adresse i Danmark.”
Parternes påstande
Den 1. november 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal åbne en basal betalingskonto til ham.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at han har reel interesse i at åbne en konto i Danmark, fordi han har en nær tilknytning til Danmark, og fordi han ofte opholder sig i Danmark. Han er født dansk statsborger, har boet i Danmark en kort årrække som barn og har meget af sin udvidede familie i Danmark. Han bor lidt udenfor Malmø. Med afsæt i dette har han opbygget en naturlig og tæt tilknytning til Danmark og har derfor en del af sin omgangskreds her. Han ønsker at lette hverdagen i Danmark ved at have en konto her, så han kan bruge denne herunder, men ikke ene og alene indskrænket til at indsætte danske pengegaver, som han herefter kan benytte i Danmark. Der henvises til den første KYC, under afsnittet ”Hvad er din relation til DK og hvad er formålet med kontoen?” Formålet med kontoen er, at han kan foretage væsentlige betalingstransaktioner i Danmark, som f.eks. køb af varer, hvilket er en naturlig del af at opholde sig i Danmark, når man har en stor omgangskreds her.
Bankens notat fra telefonsamtalen den 24. september 2025 giver ikke et korrekt billede af formålet med at oprette kontoen. Af notatet fremgår, at banken fik indtryk af, at formålet med kontoen er, at der skal indsættes kontanter på kontoen. Formålet er gøre hverdagen nemmere for ham, når han opholder sig i Danmark. Han forsøgte at få dette budskab frem, men havde svært ved det, hvorfor hans repræsentant blev bedt om at overtage samtalen. Banken var forinden orienteret om, at repræsentanten var på medhør. I telefonsamtalen meddelte banken, at den ikke kunne godtage, at der blev sat penge/kontanter ind på kontoen. Samtalen blev derfor næsten kun koncentreret om dette forhold, selvom han prøvede at oplyse åbent og ærligt om formålet, men banken ville slet ikke forholde sig til hans reelle interesse i at åbne en konto.
Som oplyst i den første KYC stammer kontanterne fra pengegaver af familie og venner i forbindelse med forskellige helligdage og personlige mærkedage. Hans repræsentant så sig også nødsaget til at fortælle, at det ikke kan passe, at han ikke også, men ikke udelukkende til det formål, må indsætte penge på kontoen, da dette er et af kendetegnene ved en basal betalingskonto.
Banken fremhæver desuden, at han i den seneste KYC oplyste, at han har tænkt sig at indsætte kontanter en til firegange om måneden med mellem 0-4.599 kr. Til det bemærkes, at han svarede med den lavest angivne værdi, der kunne vælges (”1-4” gange og ”0-4.599 kr.”). Da han, som allerede oplyst i første KYC, forventer at indsætte penge fem til seks gange om året grundet helligdage og personlige mærkedage, så var de to valgmuligheder mest passende for hans situation. Han undrer sig over, hvorfor banken udelukkende baserer svarskriftet på dette, når det i det mere detaljerede svar i den første KYC netop er oplyst, hvorfor han forventer at indsætte penge på kontoen. Det kan ikke komme ham til last, at spørgsmålet er udformet så rigidt, at svaret ikke kan nuanceres.
Der kan ikke lægges vægt på de af banken fremhævede forhold om, at han allerede har en basal betalingskonto i Sverige, og at han ikke arbejder eller bor i Danmark. De af banken fremhævede eksempler på personer, der arbejder i Danmark eller har planer om at flytte til Danmark, er netop kun typetilfælde. Afvisningsbestemmelsen i lov om betalingskonto § 11, stk. 3, nr. 1, skal fortolkes restriktivt. Det klare udgangspunkt er, at en forbruger i EU har ret til at få åbnet en sådan konto. Han har derudover påvist en reel interesse i at få åbnet en sådan konto.
Banken har ikke foretaget en konkret og individuel vurdering, men henviser i sin begrundelse til, at der ikke er en reel interesse med henvisning til, at han ikke har et arbejde i Danmark eller ejer fast ejendom i Danmark. Det er først i sagen for Ankenævnet, at han blev gjort bekendt med, at afslaget skyldes mulig indsættelse af midler på kontoen. Der er således uoverensstemmelse mellem begrundelsen forud for og under klagesagen. Der er derfor ikke givet en korrekt begrundelse eller foretaget en individuel og konkret afgørelse.
Begrundelsen med henvisning til hvidvaskloven blev først givet under klagesagen i Ankenævnet. Banken sår uberettiget og udokumenteret tvivl om, hvem kontoen er tiltænkt, og hvem der har behov for kontoen. Kontoen er tiltænkt ham. Han er 19 år og bor i Sverige. Mødet med et stort dansk pengeinstitut kan være overvældende. Repræsentanten tilbød derfor sin hjælp. Han har under hele forløbet været transparent om inddragelse af repræsentanten.
Banken har henvist til sine forpligtelser efter hvidvasklovens § 11, stk. 1, nr. 4, og § 11, stk. 4. Det er sjældent nødvendigt at indhente oplysninger om forretningsforbindelsens formål i typiske forbrugerforhold, da dette fremgår af det valgte produkt. Han har fra ansøgningstidspunktet oplyst om forretningsforbindelsens formål og tilsigtede beskaffenhed. Han indleverede fra start samtlige efterspurgte dokumenter og besvarede samtlige spørgsmål. Han rykkede derefter gentagne gange banken og tilbød på eget initiativ et telefonopkald, så samtlige af bankens spørgsmål kunne besvares. Banken har ikke redegjort for hvilken risikovurdering, der er blevet foretaget, og hvorfor resultatet af denne vurdering blev som sket. Der er ikke konkrete holdepunkter for, at åbning af en konto til ham vil medføre brud på hvidvasklovgivningen. I afgørelse 454/2025, som banken henviser til, indvilligede den pågældende kunde ikke i at udlevere dokumentation og/eller oplysninger, ligesom kunden i sagen ønskede at indsætte norske kroner i banken.
Nordea Danmark har blandt andet anført, at klageren ikke har påvist en reel interesse i at have en basal betalingskonto i Danmark. Det fremgår af § 11, stk. 3, nr. 1 i lov om betalingskonti, at banken kan afslå at åbne en basal betalingskonto, hvor forbrugeren ikke kan påvise en reel interesse i at åbne en basal betalingskonto. Det fremgår af lovforarbejderne til bestemmelsen: ”Der vil eksempelvis foreligge en reel interesse for en forbruger med bopæl uden for Danmark, hvis vedkommende planlægger at flytte til landet eller ejer fast ejendom i landet. Da der er tale om en undtagelsesadgang, skal denne fortolkes restriktivt, såfremt der er tvivl om, hvorvidt en forbruger har en reel interesse i at åbne en konto her i landet. Forbrugere med fast ophold her i landet vil altid have en reel interesse i at åbne en basal betalingskonto.” (bankens fremhævelser).
Man har fra lovgivers side fremhævet, at det ikke er bopælsadressen, som er afgørende, men om der er nogle beskyttelsesværdige interesser/reelle interesser i at få oprettet en basal betalingskonto, f.eks. hvor man har arbejde i Danmark, men bor i udlandet, eller hvor man f.eks. planlægger at flytte til Danmark eller tager fast ophold i Danmark. Der er, jf. Finanstilsynets brev af 28. juli 2023, ikke tale om fast ophold i Danmark ved, at klageren i forbindelse med helligdage og fødselsdage befinder sig i Danmark. Fast ophold må forudsætte, at man har taget konkrete handlinger i forhold til at understøtte, at man agter at flytte til Danmark eller har fast ophold, ligesom det er muligt at anmode om dokumentation for f.eks. fast ophold, lønsedler, ansættelseskontrakt eller lignende. Klageren har oplyst, at han har fast bopæl i Sverige og modtager løn fra arbejde i Sverige, ligesom han ikke planlægger at flytte til Danmark. Klageren har dermed fast ophold i Sverige og ikke i Danmark.
Banken foretog på baggrund af de af klageren afgivne oplysninger i KYC-processen og den efterfølgende telefoniske dialog en individuel og konkret vurdering af, hvorvidt klageren har en reel interesse i at åbne en basal betalingskonto i banken. I forhold til formålet med kontoen og kontantindsættelserne spurgte rådgiveren i banken netop ind til klagerens reelle behov for en konto i Danmark, da klageren bor og arbejder i Sverige, idet rådgiver ikke kunne forstå behovet for en basal betalingskonto i Danmark ud fra klagerens oplysninger. Det var derfor ikke usædvanligt, at dialogen vedrørte forhold ved ansøgningen, som banken ikke kunne forstå. Klageren anfører, at det vil gøre det ”nemmere” for ham at opholde sig i Danmark uden dog at uddybe, hvad der bliver nemmere. Klageren opfordres til at redegøre for, hvad der menes med nemmere, herunder at redegøre for hvilke betalinger i Danmark, der er tale om, som klageren ikke kan anvende et svensk betalingskort eller konto til.
Henset til at klageren ikke får løn i danske kroner (må det antages), ligesom klagerens udgifter til bolig og øvrige leveomkostninger i Sverige er i svenske kroner (må det antages), er der ikke et beskyttelsesværdigt og reelt behov for en basal betalingskonto i Danmark. I KYC-oplysningerne oplyste klageren, at han ikke agter at overføre penge til udlandet eller modtage penge fra udlandet. Det efterlader primært gaver i danske kroner som indtægtskilde, idet klageren ubestridt ikke har arbejde i Danmark eller fast ejendom.
Det kan ikke udgøre en reel interesse, at man ved besøg af familie i Danmark modtager kontante pengegaver, som kan foretages som en bankoverførsel til klagerens konti i Sverige eller omveksles til svenske kroner. Klageren har allerede en betalingskonto i Sverige, som kan bruges til formålet. Det kan ikke ændre herved, at klagerens fætter anser det for besværligt. Klageren har dermed ikke påvist en reel og beskyttelsesværdig interesse i at have en basal betalingskonto i banken. Hensynet bag loven er ikke, at man skal have ret til en basal betalingskonto, blot fordi man modtager kontante pengegaver i danske kroner fra familiemedlemmer i Danmark.
Herudover er banken ifølge lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) § 11, stk. 1, nr. 4 og § 11, stk. 4, forpligtet til at forstå kundernes brug af banken (formål og beskaffenhed) og godtgøre overfor tilsynsmyndighederne, at kendskabet til kundeforholdet er tilstrækkeligt. Det fremgår af § 11, stk. 1 i lov om betalingskonti og basale erhvervskonti, at det er en gyldig afslagsgrund, hvis pengeinstituttet vurderer, at man ikke kan leve op til hvidvaskloven i forbindelse med åbningen af kontoen.
Årsagen med telefonmødet den 24. september 2025 var netop at forsøge at forstå formålet med kontoen sammenholdt med bankens øvrige oplysninger om klageren. På baggrund af en samlet vurdering af de af klageren afgivne oplysninger var der modstridende oplysninger mellem henholdsvis klagerens egen ajourføring af hans oplysninger den 21. august 2025 og blandt andet de oplysninger, som fremkom under telefonsamtalen den 24. september 2025 fra klageren og hans fætter om formålet med kontooprettelsen. Banken formoder, at klagerens fætter også er repræsentant for klageren i sagen ved Ankenævnet. Det rejser spørgsmålet, hvem der egentlig er tiltænkt som kontoejer, og hvem der reelt set har et behov for oprettelse at kontoen.
Ifølge Ankenævnet faste praksis er det op til banken selv at afgøre, hvilke krav der bør stilles til kunder om indlevering af dokumentation og oplysninger til opfyldelse af pengeinstituttets forpligtelser efter hvidvaskloven. Banken var således berettiget til at afvise klagerens ansøgning, jf. § 11, stk. 1 i lov om betalingskonti og basale erhvervskonti sammenholdt med § 11, stk. 1, nr. 4 og § 11, stk. 4, i hvidvaskloven.
Banken er villig til at genbehandle klagerens ansøgning, hvis f.eks. klageren tager dokumenterbare skridt til at flytte til Danmark eller f.eks. opnår arbejde i Danmark, som kan begrunde en betalingskonto i Danmark.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren er bosat i Sverige, hvor han har en basal betalingskonto.
I juli 2025 anmodede klageren Nordea Danmark om at oprette en basal betalingskonto.
Som led i bankens kend-din-kunde proces (KYC) besvarede klageren den 10. august 2025 en række spørgsmål. Klageren oplyste, at han som barn havde boet i Danmark i en periode, at han ikke forventede at flytte til Danmark, at han ikke ejede fast ejendom i Danmark, og at han havde to jobs i Sverige. Han har sin kernefamilie i Sverige. Resten af hans familie bor i Danmark, hvor han fejrer helligdage og fødselsdage og opholder sig meget. Han forventede at indsætte pengegaver modtaget i forbindelse med helligdage, fødselsdage og mærkedage fem til seks gange om året. Han forventede at bruge 2.000-4.000 kr. fra kontoen hver måned. En konto i Danmark kan lette hans hverdag under ophold i Danmark.
Den 12. august 2025 gav banken afslag på klagerens anmodning om en basal betalingskonto og anførte, at klageren ikke havde reel grund til at have en basal betalingskonto.
Den 21. august 2025 ajourførte klageren sine KYC-oplysninger til banken. Den 24. september 2025 drøftede klageren og banken klagerens forventede brug af banken. Den samme dag fastholdt banken afslaget med samme begrundelse som afslaget af 12. august 2025.
Banken har under klagesagen anført, at der er modstridende oplysninger mellem klagerens ajourføring af KYC-oplysningerne og blandt andet de oplysninger, der kom frem under en telefonsamtale den 24. september 2025, og at banken derfor med henvisning hertil endvidere var berettiget til at afslå at oprette en basal betalingskonto til klageren i medfør af § 11, stk. 1, nr. 4 og § 11, stk. 4, i hvidvaskloven.
Det følger af lov om betalingskonti § 11, stk. 1, at pengeinstitutter skal tilbyde en forbruger, der har lovligt ophold i Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, en basal betalingskonto, medmindre åbning af en sådan konto vil føre til en overtrædelse af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask (hvidvaskloven). Ifølge lov om betalingskonti § 11, stk. 3, nr. 1, kan et pengeinstitut afslå at åbne en basal betalingskonto, såfremt forbrugeren ikke kan påvise en reel interesse i at åbne en basal betalingskonto.
Ankenævnet finder, at klageren ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret en reel interesse i behovet for at få en basal betalingskonto i Danmark, hvorfor banken har været berettiget til at afslå at åbne en sådan konto til klageren.
Ankenævnet bemærker i øvrigt, at banken var berettiget til at gennemføre kundekendskabsprocedurer og til at indhente oplysninger fra klageren med henblik på at efterleve sine forpligtelser efter hvidvaskloven. Ankenævnet finder, at det som udgangspunkt må være op til et pengeinstitut selv at afgøre, hvilke krav der bør stilles til kunder om indlevering af dokumentation og oplysninger til opfyldelse af pengeinstituttets forpligtelser efter hvidvaskloven. Dette udgangspunkt finder Ankenævnet ikke grundlag for at fravige i denne sag.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.