Krav om nedskrivning og opdeling af fælles gæld på forbrugslån samt nedsættelse af renten
| Sagsnummer: | 47/2017 |
| Dato: | 04-07-2017 |
| Ankenævn: | Eva Hammerum, Jesper Claus Christensen, Kjeld Gosvig-Jensen, Lani Bannach og Anna-Marie Schou Ringive |
| Klageemne: |
Udlån - bodeling, samlivsophævelse
Udlån - rente Udlån - ydelse |
| Ledetekst: | Krav om nedskrivning og opdeling af fælles gæld på forbrugslån samt nedsættelse af renten |
| Indklagede: | Ikano Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om nedskrivning og opdeling af fælles gæld på forbrugslån samt nedsættelse af renten.
Sagens omstændigheder
Ved låneaftale af 19. februar 2008 optog klageren og hendes daværende ægtefælle M et fælles forbrugslån, kontonr. -402, på 153.000 kr. i Ikano Bank, der skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.690 kr. i 93 måneder fra den 1. april 2008 til den 1. januar 2016. Renten var variabel, for tiden 1,1417 % pr. måned svarende til en årlig nominel rente på 14,6 %. De samlede kreditomkostninger var 100.687 kr.
Af lånebestemmelserne til gældsbrevet fremgik, at renten blev reguleret fire gange årligt på grundlag af udviklingen i CIBOR-rentesatsen. Af en posteringsoversigt fremgår, at rentesatsen i september 2008 var steget til 14,93 %.
Af lånebestemmelserne fremgik endvidere, at banken kunne ophæve låneaftalen uden varsel i tilfælde af misligholdelse.
Af et kontoudtog fremgår, at klageren og M frem til og med marts 2009 indbetalte til lånet med 3.093,50 kr. månedligt. Fra april 2009 indbetalte de med 2.645 kr. månedligt. I alt indbetalte klageren og M 13 ydelser på lånet frem til og med juni 2009. Endvidere indbetalte de i perioden tre ydelser, som efterfølgende blev ført tilbage.
Ved brev af 12. juni 2009 til banken anmodede klageren og M om nedsættelse af ydelsen til 1.200 kr. om måneden de følgende fem år som følge af deres økonomiske situation. Dette afviste banken i et brev af 16. juni 2009 men tilbød, at klageren og M som en symbolsk betaling kunne indbetale 1.200 kr. om måneden i op til seks måneder. Banken bad klageren og M bekræfte denne ”aftale”.
Den 29. juni 2009 skrev banken til klageren og M, at den var nødt til at overdrage sagen til retslig inkasso, når de ikke længere havde mulighed for at betale ydelsen på 2.645 kr. På tidspunktet for sagens overførsel til inkasso, den 15. juli 2009, udgjorde lånets restgæld 148.204,80 kr. Banken har oplyst, at rentesatsen på daværende tidspunkt udgjorde 13,86 % p.a., og at den ikke har beregnet anden rente end den i låneaftalen fastsatte.
Det fremgår af en oversigt fra banken over indbetalinger på lånet, at klageren og M betalte ydelser på lånet i henhold til ”aftalen” frem til og med januar 2010.
I et brev af 12. april 2010 anmodede bankens advokat klageren og M om inden 10 dage at betale restancen på lånet, som nu var opgjort til 161.534,09 kr. Advokaten tog forbehold for at indbringe sagen for retten. Klageren og M svarede den 14. april 2010, at de fastholdt ønsket om nedsættelse af ydelsen, nu til 1.000 kr. månedligt, og udbad sig samtidig en specifikation af gælden.
Ved et brev af 1. september 2010 bekræftede bankens advokat, at klageren og M var indkaldt til at møde i fogedretten den 21. september 2010. Klageren og M gentog ved brev af 5. september 2010 deres anmodning om en specifikation af gælden samt meddelelsen om, at de alene ville indbetale 1.000 kr. om måneden i ydelse på lånet.
Bankens advokat svarede den 8. september 2010, at den fremlagte afdragsordning ikke kunne accepteres og vedlagde samtidig en opgørelse af gælden. Heraf fremgik tilskrevne renter på 53.046,12 kr. og omkostninger på 6.250 kr. Der fremgik ikke nogen rentesats. Klageren og M havde indbetalt i alt 41.427 kr. fordelt med 381,49 kr. på hovedstolen, 36.270,51 kr. på renter og 4.775 kr. på omkostninger. Restgælden udgjorde herefter 170.869,12 kr.
Der blev afholdt fogedretsmøde den 21. september 2010. Banken har oplyst, at der på mødet blev foretaget udlæg i en fast ejendom tilhørende klageren og M.
Det fremgår af betalingsoversigten fra banken, at klageren og M fra november 2010 genoptog den månedlige betaling på 1.200 kr. Der er fremlagt opkrævninger på 1.200 kr. med tilhørende kontoudtog, som banken sendte henholdsvis den 24. november 2010, 24. februar 2011 og 24. marts 2011. Det fremgår ikke, hvad rentesatsen var, men de resterende renter var opgjort til cirka 25.000 kr. Indbetalingerne dækkede således kun en del af renterne.
I foråret 2012 udeblev klageren og M med betalingerne, og ved brev af 21. maj 2012 tog bankens advokat forbehold for at begære tvangsauktion over klagerens og M’s faste ejendom. Restgælden udgjorde på daværende tidspunkt 195.903 kr. Klageren og M indbetalte den 23. maj 2012 2.400 kr. på lånet, og tvangsauktionen blev afværget. De månedlige betalinger på 1.200 kr. blev herefter genoptaget. Ved brev af 14. januar 2014 meddelte banken, at ”aftalen” ville blive ændret til 2.000 kr. om måneden. Den samlede gæld udgjorde da 218.560,88 kr. Det fremgik ikke, hvad rentesatsen var. Fra februar 2014 til januar 2015 indbetalte klageren og M syv ydelser à 2.000 kr.
Der blev afholdt et nyt fogedretsmøde den 13. august 2015, hvor klageren og M tilbød at betale 110.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af sagen. Restgælden på lånet udgjorde på daværende tidspunkt 253.112,50 kr. Banken afslog klagerens og M’s tilbud. Banken har oplyst, at der på mødet blev foretaget endnu et udlæg i den faste ejendom samt et udlæg i en bil tilhørende M.
Af lånebestemmelserne til gældsbrevet fremgår følgende vedrørende solidarisk hæftelse:
”Hvis lånet oprettes af to personer, hæfter begge direkte personligt og solidarisk for den til enhver tid værende lånerestgæld, inklusiv påløbne renter og gebyrer.”
Den 14. februar 2017 indbragte klageren sagen for Ankenævnet. Banken overdrog senere i april 2017 fordringen til et inkassofirma.
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Ikano Bank skal nedskrive og opdele hendes og M’s gæld samt nedsætte renten og give dem et rentestop.
Ikano Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at det er urimeligt, at lånet på 153.000 kr. voksede til det dobbelte. Hun og M har mange gange uden held forsøgt at få banken i tale samt at indgå et forlig med banken, men det vil banken ikke. I mellemtiden er gælden blot vokset og vokset.
Gældens størrelse står slet ikke mål med det beløb, hun og M lånte, og med alle de indbetalinger, de har foretaget. Renten er også for høj i forhold til det lave renteniveau i dag.
De tilbød banken 110.000 kr. til fuld og endelig afgørelse. Dette afslog banken.
Siden blev de skilt og ønskede at få opdelt lånet. Dette afslog banken også.
De kan ikke få solgt deres fælles hus. De har kontaktet flere ejendomsmæglere, men når disse har set, at Ikano Bank har pant i huset, har de afvist at sælge under henvisning til, at banken ikke er til at forhandle med.
Ikano Bank har anført, at de af klageren og M indgåede afdragsordninger alle har været indgået for en begrænset periode, idet de tilbudte afdrag ikke stod i realistisk forhold til restgælden. Klageren og M kunne løbende følge gældens udvikling, idet gældens størrelse har fremgået af de månedlige opkrævninger.
Lånet er omfattet af solidarisk hæftelse, og banken ønsker ikke at opdele lånet.
Banken kan ikke se at have registreret nogen henvendelse fra klageren og M om salg af deres hus. Banken bestrider, at den skulle have været modvillig i forhold til et salg. Banken foretager altid en individuel vurdering, når den modtager et salgsbudget fra en ejendomsmægler med anmodning om salg af en ejendom i fri handel.
Bankens overdragelse af fordringen til et inkassofirma har ingen indflydelse på nærværende klagesag.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren og M underskrev den 19. februar 2008 et gældsbrev vedrørende et fælles lån på 153.000 kr. i Ikano Bank, kontonr. -402. Den månedlige ydelse var 2.690 kr. kr. i 93 måneder fra den 1. april 2008 til den 1. januar 2016. Renten var variabel, for tiden 14,6 % p.a. De samlede kreditomkostninger var 100.687 kr.
Lånet blev opsagt af banken og overgik til inkasso i juli 2009. Klageren og M fortsatte med at foretage indbetalinger på lånet frem til januar 2015. Indbetalingerne udgjorde ikke tilstrækkeligt til at dække de løbende renter, og i august 2015 opgjorde banken under et møde i fogedretten gælden til 253.112,50 kr.
Det fremgår af sagen, at banken ikke på noget tidspunkt har beregnet en rente, der er højere end den i låneaftalen fastsatte. Ankenævnet finder således ikke grundlag for at tilsidesætte rentesatserne som urimelige. Ankenævnet kan ikke pålægge banken at acceptere et rentestop.
Klageren og M har løbende kunnet orientere sig om gældens udvikling via de månedlige opkrævninger med tilhørende kontoudtog, som banken sendte. Af kontoudtogene fremgik ikke nogen rentesats, men det samlede rentebeløb fremgik.
Af gældsbrevet fremgik, at begge låntagere hæfter direkte personligt og solidarisk for den til enhver tid værende restgæld. Klageren og M har begge underskrevet gældsbrevet som låntagere og hæfter dermed solidarisk for gælden. Ikano Bank er således berettiget til at afvise at opdele gælden.
Ankenævnet kan på denne baggrund ikke pålægge banken at opdele gælden.
Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort omstændigheder, som kan medføre, at Ikano Banks krav mod hende skal nedsættes eller bortfalde.
Klageren får derfor ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold.