Indsigelse mod transaktioner foretaget med Visakort ved anvendelse af pinkode i udlandet. Indsigelse om svindel i forbindelse med forsøg på betaling med kortet i terminal på en bar.
| Sagsnummer: | 619/2023 |
| Dato: | 04-12-2024 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Inge Kramer, Mette Lindekvist Højsgaard, Rolf Høymann Olsen og Kim Korup Eriksen. |
| Klageemne: |
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger |
| Ledetekst: | Indsigelse mod transaktioner foretaget med Visakort ved anvendelse af pinkode i udlandet. Indsigelse om svindel i forbindelse med forsøg på betaling med kortet i terminal på en bar. |
| Indklagede: | Vestjysk Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod transaktioner foretaget med Visakort ved anvendelse af pinkode i udlandet.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Vestjysk Bank, hvor han havde en konto med et tilknyttet Visakort -2298.
Klageren var på rejse til Malaga i september 2023. Den 23. september 2023 blev der med klagerens betalingskort foretaget to betalinger på henholdsvis 2.000 EUR og 118 EUR til en betalingsmodtager, V, som klageren ikke kan vedkende sig.
Klageren har anført, at hans kort blev misbrugt i forbindelse med, at han skulle betale en regning på 200 EUR i Malaga. Han fik at vide af bartenderen, at kortet ikke virkede og fik derfor sin kammerat til at betale.
Banken har oplyst, at betalingerne blev gennemført ved anvendelse af chip og pinkode. Banken har fremlagt transaktionsdetaljer, hvoraf fremgår, at V var registreret med branchekode 5812, restaurationer, cafeterier.
Klageren har fremlagt skærmprint vedrørende en betaling den 23. september 2023 til V på 2.000 EUR, svarende til 15.067,32 DKK, med hans Visakort -2298 og en betaling den 23. september 2023 til V på 200 EUR, svarende til 1.506,73 DKK, med et andet Visakort, der ikke tilhørte klageren.
Den 26. september 2023 gjorde klageren indsigelse over for banken vedrørende betalingerne på 2.000 EUR og 118 EUR. I indsigelsesblanketten anførte klageren:
”… Beskriv hvad der er sket: …
Jeg har ikke været et sted der har heddet [V …], og har ikke købt noget til 2000 eur …
Havde du kortet på købstidspunktet? …
Ja, men andre har haft adgang til mit kort …
Hvor opbevarede du dit kort? …
I min pung
…
Jeg har ikke foretaget dette køb. …
Hvornår fandt du ud af, at dit kort var blevet misbrugt?
26-09-2023 …
Hvor opbevarer du din PIN-kode? …
I mit hoved …”
Banken afviste indsigelsen.
Parternes påstande
Den 9. oktober 2023 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Vestjysk Bank skal refundere ham de ikke vedkendte betalinger helt eller delvist.
Vestjysk Bank har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hans kort blev misbrugt, da han skulle betale en regning på 200 EUR i Malaga. Han fik at vide af bartenderen, at kortet ikke virkede og fik derfor sin kammerat til at betale.
Da kortautomaten sagde afvist, brugte han ikke sit kort mere. Han kan føre sin ven som vidne, hvis det kan bruges som bevis.
Der blev trukket 2.000 EUR fra hans kort, som han ikke har brugt.
Han meldte det til banken, så snart han kunne se betalingen på sin konto.
Banken afviste hans sag og anførte, at han havde brugt sin pinkode, men på kortautomaten stod der, at betalingen var afvist.
Han er mest fortørnet over, at banken giver ham ret i, at hvis han havde løjet og sagt, at hans kort var blevet stjålet, så havde han fået sine penge, hvilket han syntes er etisk forkert.
Banken skal refundere pengene eller nogle af dem, da han ikke fået noget for pengene og simpelthen er blevet snydt.
Vestjysk Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at der ikke er ført bevis for uautoriserede eller fejlbehæftede betalingstransaktioner. Det er ifølge betalingsloven klageren, der skal bevise, at en transaktion er uautoriseret, hvilket også fremgår af bemærkningerne til betalingslovens § 100. Klageren har ikke løftet denne bevisbyrde.
Klageren indrømmer, at transaktionerne er gennemført af ham. Klageren har ikke ført bevis for at der ikke er modtaget en modydelse for betalingerne. En sådan bevisførelse kan kun tilvejebringes via parts- og/eller vidneafhøringer under straffeansvar, der ikke kan ske for Ankenævnet, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4. Det vedlagte materiale kan ikke anses for et sådant bevis.
Vestjysk Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at der ikke er ført bevis for uautoriserede eller fejlbehæftede betalingstransaktioner. Klageren har ikke løftet sin bevisbyrde. Klageren indrømmer, at transaktionerne er gennemført af ham.
Skulle Ankenævnet være af den opfattelse, at der er ført bevis for, at klageren ikke har modtaget en modydelse, er det bankens opfattelse, da transaktionerne er gennemført med både chip og pinkode, at klageren har udvist en uagtsomhed, der berettiger banken til at afvise dækningsanmodningen.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Vestjysk Bank, hvor han havde en konto med et tilknyttet Visakort -2298.
Klageren var på rejse til Malaga i september 2023. Den 23. september 2023 blev der med klagerens betalingskort foretaget to betalinger på henholdsvis 2.000 EUR og 118 EUR til en betalingsmodtager, V, som klageren ikke kan vedkende sig.
Klageren har anført, at hans kort blev misbrugt i forbindelse med, at han skulle betale en regning på 200 EUR i Malaga. Han fik at vide af bartenderen, at kortet ikke virkede og fik derfor sin kammerat til at betale. Der blev i den forbindelse uberettiget trukket 2.000 EUR på hans kort.
Transaktionerne blev gennemført ved anvendelse af chip og pinkode.
Pinkoden var en personlig sikkerhedsforanstaltning til kortet, jf. betalingslovens § 7, nr. 31. Ved transaktionen blev der anvendt stærk kundeautentifikation, jf. betalingslovens § 7, nr. 30.
Ankenævnet lægger til grund, at transaktionerne er korrekt registrerede og bogførte. Af betalingslovens § 98 følger, at registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv er bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. betalingslovens § 93.
Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmis-brug.
Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.