Afgørelse

Frigivelse af refusionssaldo fra skødedeponeringskonto.

Indledning.

Spørgsmål om banken var forpligtet til at udbetale refusionssaldo i købers favør af de deponerede midler.

Sagens omstændigheder.

Ved betinget skøde af 29. november 2006 købte klageren en udlejningsejendom af S med overtagelsesdag den 1. januar 2007. Ejendommen var under udstykning.

Indklagede, Fionia Bank (senere Nova Bank og nu FS Finans) var S’s pengeinstitut.

Handlen blev berigtiget af klagerens advokat.

Købesummen udgjorde 1.050.000 kr., der i henhold til skødets pkt. 6 skulle berigtiges ved kontant betaling til banken. Skødets pkt. 5 indeholdt bl.a. følgende:

"… Med overtagelsesdagen som skæringsdag udfærdiges sædvanlig refusionsopgørelse, hvis saldo berigtiges kontant. Grundskyld refunderes i det indbyrdes forhold 400/526 mellem [den købte, frastykkede del af ejendommen og restejendommen] mens afgifter til renovation mv. afregnes efter de respektive ejendommes forbrug, indtil der foreligger selvstændig, offentlig vurdering for [den købte, frastykkede del af ejendommen].

Erlagt depositum vedrørende stuelejemål, kr. 9.000,00 medtages på refusionsopgørelsen. ..."

Den 2. januar 2007 sendte banken en deponeringsmeddelelse til S vedrørende deponeret købesum på 1.050.000 kr. Af deponeringsmeddelelsen fremgik bl.a.:

"… Deponeringen sker i overensstemmelse med bestemmelserne i den mellem parterne oprettede skøde af 29-11-2006, idet Fionia Bank A/S disponerer over deponeringen i henhold til skødets pkt. 6.

Såfremt køber ikke får endeligt anmærkningsfrit skøde på den anførte ejendom, eller ejendomshandlen hæves af sælger eller køber, inden det på kontoen indestående beløb er kommet til udbetaling i sin helhed, skal beløbet forblive indestående på kontoen, indtil det ved aftalt, eksigibel dom, voldgiftskendelse eller retsforlig er afgjort, hvem beløbet og påløbne renter skal udbetales til, hvorefter pengeinstituttet straks skal frigive beløbet i overensstemmelse dermed. Er det uklart, hvorledes beløbet skal udbetales, kan pengeinstituttet frigøre sig ved deponering efter deponeringsloven.

…"

Skødet blev efter det oplyste lyst betinget med frist den 11. januar 2007.

S gik konkurs med fristdag den 31. marts 2008.

Den 11. april 2008 anmeldte banken et krav i boet på i alt 2.383.933,67 kr., svarende til bankens samlede engagement med S, hvoraf deponeringskontoen indgik som en indlånskonto med et indestående på 257.089,41 kr. Af bankens anmeldelse fremgik endvidere, at banken havde to ejerpantebreve på i alt 900.000 kr. med pant i den samlede ejendom, hvorfra den af klageren købte ejendom blev frastykket.

Ved brev af 10. juli 2008 meddelte klagerens advokat, at han ville udarbejde refusionsopgørelse inklusiv udgifter til udstykning m.v., og at de deponerede midler skulle anvendes til betaling af evt. refusionssaldo i klagerens favør.

Den 21. juli 2008, hvor udstykningssagen var afsluttet, meddelte klagerens advokat endeligt skøde.

Ved e-mail af 8. august 2008 til banken meddelte kurator, at banken ikke skulle udbetale nogen del af det deponerede beløb uden en skriftlig accept fra kurators side.

Ved brev af 20. august 2008 til banken sendte klagerens advokat kopi af endeligt, anmærkningsfrit skøde og refusionsopgørelse, der viste en saldo i klagerens favør på 70.927 kr. Advokaten anmodede om, at beløbet på 70.927 kr. blev frigivet til klageren. Ved brev af 21. august 2008 sendte advokaten en korrigeret refusionsopgørelse, der viste en saldo i klagerens favør på 72.433,37 kr.

Ved e-mails af 28. august 2008 til banken meddelte kurator, at der ikke skulle udbetales nogen del af det deponerede beløb uden en skriftlig accept fra hans side, og at han tillige havde meddelt klagerens advokat dette.

I breve af 21. oktober 2008 og 17. april 2009 fastholdt klagerens advokat sin anmodning om frigivelse af refusionsbeløbet til klageren fra deponeringskontoen. Ved brev af 29. april 2009 henviste banken advokaten til at rette henvendelse til kurator.

Ved brev af 1. september 2010 til klagerens advokat sendte banken en check på 11.085,87 kr. til dækning af posterne vedrørende grundskyld og depositum i refusionsopgørelsen til fuld og endelig afgørelse af sagen, med henvisning til bankens drøftelse med kurator. Den 7. september 2010 returnerede advokaten checken til banken.

Klageren har fremlagt erklæring af 17. oktober 2011 fra S, hvori S anførte, at han var indforstået med, at beløbet på 72.433,37 kr. blev frigivet til klageren, og at udgifterne afholdt af klageren var nødvendige til handlens berigtigelse. Endvidere fremgik bl.a. følgende:

"…[S] bekræfter herved på tro og love, at jeg i forbindelse med indgåelse af aftale om [klagerens] køb af …, refusionssaldo udvisende kr. 72.433,37 er godkendt af mig som værende et konneks modkrav i handlen. … Begge vore sagsbehandlere var orienteret om fremgangsmåden og havde billiget denne. …."

Parternes påstande.

Klageren har den 9. september 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nova Bank Fyn (FS Finans) skal "frigive deponeringskontoen" til klageren, at banken skal svare på hendes spørgsmål, og at banken skal tildeles en påtale for sin fremgangsmåde i sagen.

Nova Bank Fyn (FS Finans) har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter.

Klageren har bl.a. anført, at banken uberettiget og uden tilladelse eller fuldmagt ophævede kontoen. Hverken hun, S eller kurator gav banken tilladelse til frigivelse af kontoen. Banken frigav beløbet til sig selv, tilegnede sig midlerne og plejede egne interesser frem for at varetage hendes eller S’s interesser.

Banken var ikke berettiget til at disponere over deponeringskontoen, før der var enighed om refusionssaldoens størrelse, og refusionssaldoen var betalt, jf. deponeringsbestemmelserne. Frigivelse af kontoen krævede derfor hendes samtykke.

Hun har til stadighed bestridt bankens modregningsadgang i kontoen. S tilkendegav overfor hende, at hendes udlæg ville blive refunderet over refusionssaldoen, og at banken havde kendskab hertil. Refusionskravet var godkendt af S inden konkursen, og skødet var tinglyst med frist inden konkursen.

Banken opfordres til at oplyse, hvilke instrukser kurator gav vedrørende kontoen.

Kontoen indgik ikke som et aktiv i boet, men var en særlig rettighed, der skulle holdes udenfor konkursbehandlingen, og som skulle anvendes til at dække bankens pant og klagerens sikkerhed for refusionssaldoen. Overdragelsen af ejendommen skete inden konkursen. Kurator underskrev ikke skødet. Overdragelsen var ikke omstødelig. Salget gav ikke boet et provenu og udgjorde ikke et aktiv, der blev eller kunne blive registreret i boet. Hun og hendes advokat var dermed berettiget til at rette direkte henvendelse til banken, der måtte tage stilling til henvendelserne uanset, at der var tale om en vanskelig juridisk problemstilling.

I anmeldelsen til konkursboet angav banken uberettiget kontoen som en indlånskonto uden at oplyse om deponeringsvilkårene.

Banken svarede ikke på hendes henvendelser om kontoen. Banken gav indtryk af, at kontoen fortsat bestod i juni 2010. Banken oplyste ikke på noget tidspunkt, om der var disponeret over kontoen.

Nova Bank Fyn (FS Finans) har til støtte for frifindelsespåstanden bl.a. anført, at banken ikke var berettiget til at disponere på vegne S. Kurator rettede flere gange forgæves henvendelse til klagerens advokat med anmodning om, at denne fremover skulle kontakte kurator og undlade at kontakte banken.

Refusionssaldoen var et uafklaret mellemværende, som boet skulle tage stilling til. Refusionsopgørelsen var hverken accepteret af kurator, banken eller S. Kurator afviste refusionsopgørelsen og meddelte, at boet ikke kunne anerkende, at refusionssaldoen skulle udbetales fra deponeringskontoen. Banken var nødt til at tage boets afvisning af klagerens krav til efterretning. Banken modtog ikke instruks fra kurator om udbetaling fra deponeringskontoen til klageren.

Kurator henviste klageren til at anmelde sit krav i boet. Klageren undlod at anmelde kravet, der dermed ikke blev prøvet formelt. Klagerens usædvanlige fremgangsmåde kan ikke komme banken til skade.

Klagerens anbringende om, at deponeringskontoen var en særlig rettighed, der skulle holdes ude af konkursboet, var et spørgsmål, der skulle afgøres mellem kurator og klageren. Banken kunne ikke tage stilling hertil, men måtte henholde sig til kurators stillingtagen. Kontoen indgik som et aktiv i S’s konkursbo. Handlens eventuelle omstødelighed er uden betydning for sagen, der ikke vedrører ejendommen, men refusionssaldoen.

Den 20. august 2008 meddelte klagerens advokat, at endeligt skøde var tinglyst anmærkningsfrit. Banken fik dermed tilladelse til at frigive det deponerede beløb. Banken lod på trods heraf midlerne stå og afventede kurators stillingtagen til, om refusionssaldo i klagerens favør kunne udbetales af de deponerede midler.

Muligheden for frigivelse af midler til klageren fra deponeringskontoen var et mellemværende mellem boet og klageren, som blev lukket ved boets afslutning. Kontoen blev opgjort efter boets afslutning. Banken modtog ikke ny instruks fra kurator efter boets afslutning.

Boet blev afsluttet, uden at boet gjorde krav på det deponerede beløb, hvilket måtte anses som en accept af bankens ret til beløbet. Dette blev bekræftet telefonisk af kurator i august 2010. Først herefter blev beløbet frigivet fra deponeringskontoen. Banken var derfor berettiget til at frigive det deponerede beløb og til at modregne sit tilgodehavende i deponeringskontoens indestående.

Boet var afsluttet den 10. september 2010, hvor banken sendte en check til klagerens advokat med tilbud om en forligsmæssig løsning. Banken var således berettiget til at disponere over kontoen ved modregning på det tidspunkt.

Banken har besvaret klagerens henvendelser.

Såfremt Ankenævnet finder, at banken skulle tage stilling til mellemværendet mellem klageren, S og boet, gøres det gældende, at klageren ikke havde krav på at få dækket refusionssaldoen af de deponerede midler, jf. skødets ordlyd, og på bekostning af bankens krav mod S.

Nova Bank Fyn (FS Finans) har til støtte for afvisningspåstanden bl.a. anført, at tvisten var et mellemværende mellem klageren, S og boet om størrelsen af et refusionsbeløb og prioritet af to kreditorers krav mod en debitor. Tvisten vedrører dermed ikke et kundeforhold og må afgøres af skifteretten eller de almindelige domstole. Klageren var endvidere ikke kunde i banken.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Selvom der ikke bestod noget egentligt kundeforhold mellem klageren og Nova Bank Fyn (FS Finans), findes klagerens krav at være omfattet af Ankenævnets kompetence. Bankens afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Klagerens påstand om en påtale over for banken, og at banken skal pålægges at besvare klagerens spørgsmål, vedrører ikke en formueretlig tvist og er derfor ikke omfattet af Ankenævnets kompetence.

Det lægges til grund, at banken frigav hele det deponerede beløb og modregnede sit tilgodehavende på S heri på et tidspunkt efter boets afslutning, efter at endeligt skøde var tinglyst uden anmærkninger og efter, at klagerens advokat havde fremsat krav om betaling af refusionssaldo til klageren fra deponeringskontoen.

Af det af klagerens advokat udfærdigede skøde fremgik, at købesummen skulle berigtiges kontant.

Af deponeringsmeddelelsen fremgik, at deponeringen skulle ske i overensstemmelse med bestemmelserne i skødet, idet Fionia Bank disponerede over deponeringen i henhold til skødets pkt. 6. Det fremgik endvidere, at såfremt køber ikke fik endeligt anmærkningsfrit skøde på den anførte ejendom, eller ejendomshandlen blev hævet af sælger eller køber, inden det på kontoen indestående beløb var kommet til udbetaling i sin helhed, skulle beløbet forblive indestående på kontoen, indtil det ved aftale, eksigibel dom, voldgiftskendelse eller retsforlig var afgjort, hvem beløbet og påløbne renter skulle udbetales til, hvorefter pengeinstituttet straks skulle frigive beløbet i overensstemmelse dermed. Var det uklart, hvorledes beløbet skulle udbetales, kunne pengeinstituttet frigøre sig ved deponering efter deponeringsloven.

Det deponerede beløb må herefter betragtes som en erlæggelse af købesummen, som senest kunne frigives ved endeligt anmærkningsfrit skøde. Det kan ikke lægges til grund, at klageren havde nogen sikkerhed i beløbet for eventuel saldo i klagerens favør i henhold til refusionsopgørelsen, hvis saldo ifølge det af klagerens advokat udfærdigede skøde skulle berigtiges kontant.

Det lægges endvidere til grund, at bankens dispositioner i forbindelse med modregningen var afstemt med konkursboet.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse:

Klagen tages ikke til følge.