Afgørelse

Indsigelse mod gyldighed af frivilligt forlig og håndpantsætning af ejerpantebrev begrundet i påstand om tilsagn om saldokvittering mod betaling af et mindre beløb og ukorrekte oplysninger om restgæld. Opgørelse af saldo og restgæld. Fremsendelse af kontoudtog.

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelse vedrørende indgåelse af frivilligt forlig, håndpantsætning af ejerpantebrev samt rentesats og opgørelse af gæld.

Sagens omstændigheder.

Den 8. oktober 1998 oprettede klageren og Jyske Bank en kreditaftale, hvorefter banken forhøjede klagerens kreditramme fra 42.839,39 kr. til 57.676,24 kr. Den almindelige rente var 12,75 % p.a., mens renten for ubevilget overtræk var 21,5 % p.a. Renterne var variable og skulle tilskrives kvartalsvis.

Banken har oplyst, at sagen blev overgivet til bankens inkassoafdeling den 19. maj 1999.

Den 10. april 2000 indgik klageren og banken et frivilligt forlig, hvorefter klageren erkendte en restgæld på 61.153,58 kr. pr. 1. april 1999 med tillæg af renter til den 10. april 2000, 13.048,77 kr., i alt 74.202,35 kr. Renten var variabel, for tiden 19 % p.a. Den månedlige ydelse var 500 kr. og skulle genforhandles pr. 1. november 2000.

Klageren indbetalte i alt 3.000 kr. i perioden fra den 10. april 2000 til den 4. august 2006.

Den 30. april 2003 fik klageren tilsendt et kontoudtog, hvoraf fremgik, at restgælden pr. 31. marts 1999 og pr. 19. maj 1999 var 61.153,58 kr., og at rentesatsen i perioden fra november 1998 til april 1999 havde varieret mellem 11,25 % og 12,5 %.

Sagen blev sendt til bankens advokat til inkasso i sommeren 2006.

Den 4. august 2006 underskrev klageren og banken et nyt frivilligt forlig vedrørende gælden, hvorefter klageren erkendte en restgæld på 71.202,35 kr. pr. 6. juni 2001 med tillæg af 5 års renter, 112.277,48 kr. (rentesats varierende mellem 19 % og 20,25 %) og omkostninger til tinglysning og advokat 7.675 kr., i alt 191.154,83 kr.

Den månedlige ydelse var 500 kr. og skulle ifølge forliget betales første gang den 1. august 2006. Afviklingsaftalen skulle genforhandles pr. 1. oktober 2006. Udlånsrenten var variabel og udgjorde for tiden 19,5 %, men ville dog kun udgøre 10 %, hvis aftalen om afvikling blev overholdt. Ved manglende overholdelse af forliget var banken berettiget til misligholdelsesrente, der ville blive oplyst på forlangende og som svarede til den til enhver tid højeste rente i banken, med kvartalsvis tilskrivning.

Den 4. august 2006 underskrev klageren endvidere et ejerpantebrev på 190.000 kr. med pant i klagerens ideelle anpart af en andelsbolig. Banken fik håndpant i ejerpantebrevet.

Banken har oplyst, at aftalen om afvikling ikke blev overholdt af klageren. I perioden fra august 2006 til september 2008 indbetalte klageren i alt 6.000 kr.

Ved e-mail af 5. marts 2009 tilbød banken, at klagerens gæld kunne indfris og ejerpantebrevet slettes ved indbetaling af et beløb svarende til ejerpantebrevets hovedstol på 190.000 kr. inden den 1. juni 2009.

Af posteringsoversigt sendt til klageren den 5. marts 2009 fremgår, at restgælden pr. 5. marts 2009 udgjorde 346.901,31 kr., og at rentesatsen i perioden 4. august 2006 til 5. marts 2009 havde varieret mellem 23,5 % og 26,75 %.

I april 2009 solgte klageren sin andelslejlighed for 1,6 mio. kr.

Pr. den 8. september 2009 blev gælden opgjort til 393.556,30 kr. med en anvendt rentesats varierende mellem 22,5 % og 26,75 % i perioden 31. marts 2003 til 8. september 2009.

Banken har oplyst, at man efter anmodning fra klageren pr. kulance nedsatte rentesatsen til 19,5 % fra den 4. august 2006. Gælden blev herefter pr. den 23. september 2009 opgjort til 336.001,71 kr.

Ved e-mail af 28. september 2009 tilbød klageren at betale 120.000 kr. til indfrielse af gælden svarende til hans andel af den solgte andelslejlighed.

Ved brev af 13. november 2009 forlængede banken tilbuddet om, at gælden kunne indfris mod betaling af 190.000 kr., frem til den 30. november 2009.

Ved e-mail af 13. november 2009 meddelte klageren bl.a., at bankens krav om betaling af 190.000 kr. til indfrielse af gælden var uberettiget, og at hans underskrift af ejerpantebrevet var ugyldig.

Banken modtog 190.000 kr. den 8. december 2009. I brev af 9. december 2009 bekræftede banken, at såvel ejerpantebrevet som klagerens gæld hermed var indfriet.

Ved e-mail af 11. december 2009 meddelte klageren, at betalingen af 190.000 kr. ikke skulle betragtes som en accept af bankens krav om betaling af 190.000 kr.

Parternes påstande.

Klageren har den 25. november 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jyske Bank skal anerkende, at gælden kunne have været indfriet med betaling af 100.000 kr.

Jyske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har bl.a. anført, at banken i forbindelse med indgåelsen af forliget og underskrivelsen af ejerpantebrev i 2006 lovede, at hans gæld til banken ville kunne indfris mod betaling af 100.000 kr. Banken er bundet af dette løfte.

Løftet blev ikke overholdt, idet banken efter salget af andelslejligheden alligevel krævede, at han skulle betale 190.000 kr.

Betalingen af de 190.000 kr. skete under pres, da banken ikke ville aflyse ejerpantebrevet, før han betalte.

Ved forliget af 10. april 2000 var restgælden angivet med et for højt beløb.

Ved forliget i 2006 oplyste banken ikke, at restgælden pr. 6. juni 2001 anført i forliget og ejerpantebrevet oversteg hovedstolen pr. 30. juni 2001 og pr. 31. december 2001. Han underskrev således et ejerpantebrev og et forlig med en ukorrekt restgæld. Restgælden var ikke opgjort efter aftale mellem ham og banken. Banken førte ham bag lyset for at overtale ham til at give pant i andelslejligheden.

Hans underskrift på ejerpantebrevet er ugyldig.

Banken har ikke overholdt sin pligt til at oplyse om gældens saldo og posteringer. Hans anmodninger om at få tilsendt kontoudtog blev ikke imødekommet. Han var ikke i stand til at afvikle gælden uden at vide, hvilket beløb han skyldte. Han havde ingen adgang til saldo og posteringer via netbank.

Han modtog første gang kontoudtog den 8. september 2009, selvom gælden var fra 1998.

Der var unøjagtigheder i kontoudtog af 8. september 2009. Rentesatsen var angivet til 23,75 % for perioden 31. december 2000 til 31. december 2001, mens rentesatsen i forliget fra 2006 og ejerpantebrevet var sat til 19 %. Saldoen pr. 30. juni 2001 blev udregnet med en for høj rentesats på 23,75 %, som han ikke tidligere var orienteret om. Restgælden pr. 31. december 2001 udgjorde ifølge kontoudtoget 67.341,17 kr., mens restgælden pr. 6. juni 2001 i forliget fra 2006 og ejerpantebrevet var sat til 71.202,35 kr.

I revideret kontoudtog af 23. september 2009 var rentesatsen rettet men restgælden pr. 4. august 2006 forblev den samme, 191.154,83 kr. som på det frivillige forlig af 4. august 2006 og som på tilbuddet af 5. marts 2009 om indfrielse mod betaling af 190.000 kr. Alle posteringer burde have været rettet med den reducerede rentesats.

Han blev ikke oplyst om de høje renter, der blev tilskrevet gælden.

Kontoudtoget af 30. april 2003 indeholdt ikke oplysning om rentesats i perioden fra den 4. november 1998 til den 30. april 2003.

Kontoudtoget af 31. december 2009 angav en fast rentesats på 19,5 %, men reelt stammede tallene fra saldi og posteringer fra kontoudtoget af 8. september 2009, der indeholdt variable rentesatser mellem 21,5 % og 25,5 %.

Jyske Bank har bl.a. anført, at banken kan støtte ret på de frivillige forlig underskrevet af klageren.

Opgørelsen af bankens tilgodehavende er sket i overensstemmelse med det aftalte.

Klageren kan ikke påberåbe sig ugyldighed.

Banken har ikke vildledt klageren.

Det bestrides, at banken har haft pligt til at sende klageren kontoudtog.

Det bestrides, at banken har givet klageren tilsagn om at kunne indfri sin gæld mod betaling af 100.000 kr.

Kontoudtog af 30. april 2003 indeholdt oplysning om rentesats.

Det er uklart for banken, hvilke posteringer klageren mener skulle være fejlbehæftede.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren underskrev den 4. august 2006 et frivilligt forlig. Det er oplyst, at klageren samtidig hermed underskrev et ejerpantebrev stort 190.000 kr. med sikkerhed i klagerens andelsbolig, og at banken fik håndpant i ejerpantebrevet. I forliget erkendte klageren at skylde banken 191.154,83 kr. inkl. renter i 5 år og omkostninger ved oprettelse af forlig og ejerpantebrev.

Ankenævnet finder ikke, at der er godtgjort omstændigheder i forbindelse med indgåelsen af forliget eller håndpantsætningen af ejerpantebrevet, der kan føre til, at klageren ikke er bundet af sin underskrift, herunder vedrørende opgørelsen af restgælden efter forliget af 10. april 2000.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at bankens advokat ved indgåelse af forliget i august 2006 gav klageren tilsagn om, at gælden kunne indfris mod betaling af 100.000 kr.

Banken var herefter berettiget til at kræve indbetaling af beløbet på 190.000 kr. som betingelse for kvittering af ejerpantebrev og saldokvittering for klagerens gæld. Det bemærkes, at klagerens gæld pr. 8. december 2009 væsentligt oversteg det indbetalte beløb.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse: