Inddragelse af hævekort. Spørgsmål om hæftelse for hævninger foretaget efter samlivsophævelse.
| Sagsnummer: | 154 /1995 |
| Dato: | 08-01-1996 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Bjarne Lau Pedersen, Lars Pedersen, Mette Reissmann, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Kassekredit - hæftelse
Konto - dispositionsforhold |
| Ledetekst: | Inddragelse af hævekort. Spørgsmål om hæftelse for hævninger foretaget efter samlivsophævelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 29. december 1994 ydede indklagede klageren og dennes samlever en kassekredit på 32.000 kr. mod kaution af deres respektive fædre. Det aftaltes samtidig, at der ugentlig overførtes 1.000 kr. til en konto, der var registreret i samleverens navn, og hvortil klageren havde et internt hævekort.
I løbet af februar 1995 ophævedes samlivet mellem debitorerne. I denne forbindelse blev klagerens hævekort spærret.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede redegør for, på hvilket grundlag hævekortet blev spærret, samt godtgør regninger betalt fra kassekreditten, for hvilke han ikke hæftede.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han stiller sig uforstående over for, at indklagede stillede krav om, at hans hævekort skulle inddrages og kontoen spærres. Hans tidligere samlever oplyste, at hævekortet var spærret, men at hun stadig kunne hæve penge på kontoen. Han mener endvidere, at regninger, som ikke vedrørte ham, er betalt fra kontoen.
Indklagede har anført, at kassekreditten blev etableret til betaling af en række overforfaldne udgifter. Ved udgangen af januar 1995 var kontoens saldo 26.759,80 kr. (negativ). Den 15. februar 1995 oplyste den tidligere samlever, at parforholdet var ophørt, og klagerens hævekort blev spærret. 2 dage senere kontaktede klageren indklagede og anmodede om at få de dagpenge, som arbejdsløshedskassen havde indsat på kassekreditten, tilsendt pr. check, hvilket skete. Der er fra kontoen alene udbetalt beløb efter anmodning fra klageren og dennes daværende samlever. Kassekreditten er i øvrigt indfriet af kautionisterne med 50% hver.
Ankenævnets bemærkninger:
Det lægges til grund, at indklagede spærrede klagerens hævekort til samleverens konto efter, at samleveren havde oplyst, at samlivet var ophørt. Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere dette.
Efter det af indklagede oplyste lægges det videre til grund, at der ikke, medens samlivet bestod, er betalt regninger fra kassekreditten, som ikke vedrører klageren.
Ankenævnet finder, at det påhviler indklagede i forbindelse med modtagelse af underretning om, at samlivet mellem de to kontohavere på kassekreditten var ophørt, at søge afklaret, om klageren som den fraflyttede fortsat skulle være kontohaver, eller om han og hans far som kautionist med virkning for fremtiden skulle fritages for forpligtelser vedrørende kontoen. Det fremgår af kontoudtoget vedrørende kassekreditten, at der er foretaget posteringer efter, at indklagede modtog underretning om samlivsophøret, og indklagede bør anerkende, at debiteringer, der vedrører tiden efter samlivsophøret, og som klageren ikke har meddelt samtykke til, ikke kan belastes ham, og heller ikke hans far som kautionist.
Som følge heraf
Indklagede bør anerkende, at debiteringer på den omhandlede kassekredit, som vedrører tiden efter, at indklagede fik underretning om, at samlivet mellem kontohaverne var ophørt, og som klageren ikke har meddelt samtykke til, ikke kan belastes ham som debitor eller hans far som kautionist, og bør over for klageren og dennes far tilbageføre debiteringer foretaget i strid hermed. I øvrigt tages klagen ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.