Krav om afvikling af misligholdt lån med nedsatte ydelser og krav om overtagelse af lånet som enedebitor.
| Sagsnummer: | 126/2021 |
| Dato: | 21-03-2022 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Bjarke Svejstrup, Karin Duerlund, Morten Bruun Pedersen og Finn Borgquist |
| Klageemne: |
Udlån - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Krav om afvikling af misligholdt lån med nedsatte ydelser og krav om overtagelse af lånet som enedebitor. |
| Indklagede: | Santander Consumer Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om afvikling af misligholdt lån med nedsatte ydelser og krav om overtagelse af lånet som enedebitor.
Sagens omstændigheder
I januar 2017 modtog Santander Bank en ansøgning om et privatlån fra klageren og M, og ved et gældsbrev af 10. januar 2017 optog klageren og M et fælles lån -282 på 298.700 kr. i banken og fik udbetalt 290.000 kr. Gældsbrevet blev underskrevet elektronisk af debitorerne.
Det fremgik af gældsbrevet, at lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 3.598 kr. Debitorrenten var variabel på for tiden 7,95 % om året.
Låneaftalen var tilknyttet en SAFE forsikring for begge debitorer. Den månedlige ydelse for forsikringen udgjorde i alt 576 kr.
I 2018 og senere stoppede debitorerne betaling på lånet flere gange, hvorefter betalingen blev genoptaget, dog ikke konsekvent med betaling af den fulde ydelse på lånet, og lånet kom som følge heraf i restance.
Banken har oplyst, at da der ikke var blevet betalt rettidigt på lånet, anvendte den betalingerne til at dække de ældste restancer på lånet.
Ved en mail 25. februar 2021 til banken anførte klageren:
”Jeg har gentagne gange forsøgt, at lave en aftale med jer omkring et lån, som jeg har afgivet kaution for. Men jeg bliver hver gang mødt af et krav om, at jeg skal betale restancen på lånet, hvilket jeg indtil flere gange telefonisk har gjort opmærksom på, er en umulighed. Det er faktisk som om I slet ikke lytter og er indstillet på, at få etableret en holdbar løsning, som begge parter kan leve med.
Lige nu bliver der tilskrevet meget høje renter og gebyr på restancen, hvorved lånet vokser, og jeg oplever en håbløs situation, som jeg ikke kan komme ud af. Jeg har ikke adgang til data omkring lånet, hvilket gør det ekstra svært for mig, at se hvor mange renter og gebyr i tilskriver lånet, hver eneste måned. Dette finder jeg først ud af, når jeg kontakter jer, hvor jeg kan høre at lånet bare vokser og vokser på trods af de afdrag, jeg har betalt nu igennem et par år.
Jeg skal ikke undlade, at gøre opmærksom på, at jeg som kautionist har krav på, at få indsigt omkring lånet herunder hvad % renten m.m. andrager.
Jeg er villig til at overtage lånet, da jeg naturligvis gerne vil opfylde den forpligtelse, jeg har påtaget mig til en fair rente. Således, at restancen bliver nulstillet, ligesom jeg forventer etableringsomkostningerne bliver meget små.
Jeg kan afdrage månedligt med 4.177.-, første gang 1. april 2021.”
Ved en mail af 4. marts 2021 til klageren anførte banken:
”Tak for din henvendelse.
Nogle kunder oplever i øjeblikket en teknisk fejl ved at tilgå vores hjemmeside. Vi arbejder på højtryk for at få løst dette problem og beklager de gener det måtte forvolde.
Opgørelsen på lånet udgør følgende pr. dags dato:
Aftalenr. [-282]
Balance 277.401,00 kr.
Rentesats 7,67 % p.a.
Stiftelsestidspunkt er januar 2017 med en hovedstol på 298.700,00 kr.
Den månedlige opkrævning er 3.598,00 kr.
Kontoen har tilknyttet 2 SAFE forsikringer som udgør pr. måned 576,00 kr. udover den månedlige ydelse. Begge debitorers forsikringspræmie udgør 288,00 kr. hver.
Dato for seneste afdrag på gælden er den 26-02-2021 med betaling af udestående fra d. 01-12-2019.
Restancen udgør d.d. 68.995,28 kr.
…
Den kontraktuelle aftale med nuværende ydelse samt rente kan ikke ændres grundet restancen. De 15 måneders restance kan ikke nulstilles og står derved til betaling snarest.
Vi gør opmærksom på, at engagementet følger vores normale rykkerforløb til restancen er betalt.”
Den 8. marts 2021 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.
Banken har under sagens forberedelse i Ankenævnet oplyst, at der bliver tilskrevet den aftalte rente i henhold til låneaftalen pt. 7,67 % p.a. Renten er variabel. Derudover tilskrives der morarenter, da lånet er i restance. Morarenten beregnes i henhold til rentelovens § 5, det vil sige nationalbankens officielle udlånsrente med et tillæg på 8 %, pt. udgør morarenten 7,65 % p.a. For så vidt angår gebyrer, er der tilskrevet rykkergebyrer i henhold til renteloven. Derudover opkræves der et månedligt administrationsgebyr på 25 kr. i henhold til låneaftalen. Yderligere opkræves der et fælles indbetalingskort (FI-kort) gebyr på 35 kr. for de måneder/antal gange, hvor der er fremsendt FI kort. Endelig opkræves der et gebyr på 250 kr. for afvist PBS betaling/tilbageført PBS betaling. PBS aftalen er nu afmeldt. Den til enhver tid gældende gebyr og prisoversigt fremgår af bankens hjemmeside.
Vedrørende klagerens bemærkning om adgang til data om lånet har banken oplyst, at det pt. ikke er muligt for kunder i restance at tilgå bankens netbank. Når kunden forsøger at logge ind, bliver der vist en pop-up, hvoraf det fremgår, at kunden kan kontakte Kundeservice for status omkring sit lån. Kontoudtog kan udleveres til kunden, såfremt kunden anmoder herom. Derudover bliver der hver måned sendt opkrævning med et girokort til kunden, hvoraf morarenter for måneden før fremgår. Bankens Collection afdeling kan derudover sende en opgørelse over lånet magen til den mail, som afdelingen den 4. marts 2021 sendte til klageren, jf. ovenfor.
Parternes påstande
Den 8. marts 2021 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Santander Consumer Bank skal:
- opfylde betingelserne for god pengeinstitutetik i Danmark
- pålægges helt generelt at indgå i konstruktive forhandlinger med kunder, der kommer i problemer
- pålægges at indgå en betalingsaftale med hende gående ud på, at hun overtager lånet, som flyttes over i hendes navn og CPR-nummer, og at det fremover afvikles med 4.100,- pr. måned
- pålægges at slette restancerne i forbindelse med omlægningen af lånet, da der ikke er belæg for at disse opretholdes, når der kan indgås en aftale.
Santander Consumer Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hun gentagne gange i over et år har forsøgt at indgå en aftale med banken, men hun bliver hver gang mødt med et krav om, at hun skal betale restancen på lånet, hvilket hun flere gange telefonisk har gjort banken opmærksom på er en umulighed. Den har under hele forløbet ikke villet medvirke til nogen løsninger. Hun har selv bragt et afdragsbeløb frem, som hun troede var en form for aftale, hvilket så har vist sig ikke at være tilfældet.
Der tilskrives meget høje renter og gebyr på restancen, hvorved lånet vokser, og hun oplever en håbløs situation, som hun ikke kan komme ud af.
Hun har ikke adgang til data omkring lånet, hvilket gør det ekstra svært for hende at se, hvor mange renter og gebyrer, der tilskrives lånet hver måned. Dette finder hun først ud af, når hun kontakter banken, hvor hun kan høre, at lånet bare vokser og vokser på trods af de afdrag, hun har betalt igennem over et år.
Banken oplyser nu, at hun er meddebitor. Hvorfor har det så været helt umuligt for hende at få oplysninger omkring lånet, herunder restancer m.m. Hun har krav på nøjagtig de samme oplysninger vedrørende lånet, som hoveddebitor har – særlig ved misligholdelse – men også her følger banken helt sine egne regler, og ikke det der er normalt i andre danske pengeinstitutter.
Banken oplyser endvidere: ”Det er for Santander ikke muligt at nulstille restancerne på lånet, hvorfor disse er forfaldne til betaling, og skal betales, ligesom afvikling af lånet i øvrigt skal følge ydelsestabellen i låneaftalen”, hvilket er udtryk for, at banken ikke har læst eller ikke vil/kan forstå, hvad hun har skrevet og sagt et utal af gange.
Selvfølgelig er det muligt for banken at nulstille restancerne på lånet, nedsætte renten og ændre på den månedlige betaling. Det er jo regler, som den selv sætter, og som ikke følger nogen lovgivning eller andet.
Hvis hun kunne betale restancen, så havde hun gjort det for længe siden. Så hvorfor blive ved med at opretholde et krav, som hun på ingen måde kan opfylde. Sagen bunder ene og alene i, at banken ikke vil ændre på egne interne regler, hvilket den kunne gøre så let som ingenting og dermed følge det, der en god etik og moral i danske pengeinstitutter.
Hun genfremsætter derfor sit tilbud om en afvikling af den gæld, som hun som meddebitor hæfter for: En sletning af restancerne, og en rimelig ydelse på kr. 4.100,- pr. måned. Hun synes faktisk, at hendes tilbud er ganske fair og noget, som begge parter vil kunne leve med.
Endelig fastholder hun sin klage over bankens sagsbehandling/holdning, idet den på ingen måde overholder gældende regler om god pengeinstitutetik og behandling af kunder i Danmark.
Santander Consumer Bank har anført, at banken ikke er forpligtet til hverken at indgå en afdragsordning vedrørende restancerne på lånet eller til at fjerne restancerne.
Klageren hæfter solidarisk for lånet sammen med meddebitor, M.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Santander Consumer Bank, hvor hun havde et lån -282, som hun havde optaget i januar 2017 sammen med en meddebitor, M.
I 2018 og senere stoppede debitorerne betaling på lånet flere gange, hvorefter betalingen blev genoptaget, dog ikke konsekvent med betaling af den fulde ydelse på lånet, og lånet kom som følge heraf i restance. Pr. den 4. marts 2021 udgjorde restancen 68.995,28 kr.
Banken har oplyst, at det pt. ikke er muligt for kunder i restance at tilgå bankens netbank. Når kunden forsøger at logge ind, bliver der vist en pop-up, hvoraf det fremgår, at kunden kan kontakte Kundeservice for status omkring sit lån.
Ankenævnet finder, at det beror på bankens egen kreditmæssige afgørelse, om den vil imødekomme et ønske om nedsættelse af aftalte ydelser på lånet. Ankenævnet kan hverken pålægge banken at acceptere en bestemt afvikling af gælden og/eller en eventuel akkordordning, ligesom Ankenævnet heller ikke kan pålægge banken at indgå i forhandlinger med klageren herom. Ankenævnet kan heller ikke pålægge banken at frigive meddebitor, M, på lånet og omlægge lånet til klageren som enedebitor.
Ankenævnet forudsætter, at klageren ved henvendelse til banken kan få oplysninger om og dokumentation for sin gæld.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.