Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Krav om erstatning for tab ved investering i Jyske Invest Hedge Markedsneutral – Obligationer herunder via en formueplejeaftale.

Sagsnummer: 1151/2009
Dato: 07-03-2011
Ankenævn: Vibeke Rønne, Carsten Holdum, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen, Astrid Thomas
Klageemne: Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Værdipapirer - formuestyring
Ledetekst: Krav om erstatning for tab ved investering i Jyske Invest Hedge Markedsneutral – Obligationer herunder via en formueplejeaftale.
Indklagede: Jyske Bank
Øvrige oplysninger: IF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning

Sagen vedrører, om Jyske Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med klagerens investering i Jyske Invest Hedge Markedsneutral – Obligationer, herunder i henhold til en formueplejeaftale.

Sagens omstændigheder

Klageren, som er født i 1934, er kunde i Jyske Bank, hvor han bl.a. havde et værdipapirdepot.

Pr. 31. december 2006 havde klagerens depotbeholdning (-289) følgende sammensætning:

Tigerspring 2010 obligationer, Kurs 102,80 Kursværdi: 51.400,00

Jyske Bank aktier, Kurs 401,78 Kursværdi: 70.713,28

I oktober 2007 kontaktede klageren banken med henblik på eventuel investering i Jyske Invest Hedge Markedsneutral – Obligationer. På daværende tidspunkt havde klageren nogle indeksopsparingskonti og et værdipapirdepot med en depotværdi på ca. 120.000 kr. i banken. Senere blev klagerens øvrige engagementer med et andet pengeinstitut overført til banken.

Den 26. oktober 2007 var klageren til møde i banken, hvor klagerens rådgiver gennemgik Jyske Invest Hedge Markedsneutral – Obligationer samt Jyske Invest Hedge Markedsneutral – Aktier.

Samme dato købte klageren 490 stk. Jyske Invest Hedge Markedsneutral – Obligationer for 49.980 kr. og 374 stk. Jyske Invest Hedge Markedsneutral – Aktier for 49.592,40 kr. Investeringerne blev foretaget på baggrund af bankens anbefaling. Værdipapirerne blev købt til henholdsvis kurs 102,00 og 132,60.

Pr. 31. december 2007 var klagerens depotbeholdning sammensat som følger:

Tigerspring 2010 obligationer, Kurs 110,90 Kursværdi: 55.450,00

Jyske Invest Hedge Markedsneutral obligationer, Kurs 103,60 Kursværdi: 50.764,00

Jyske Invest Hedge Markedsneutral aktier, Kurs 135,16 Kursværdi: 50.549,84

Jyske Bank aktier, Kurs 399,99 Kursværdi: 70.398,24

I februar 2008 fik klageren udarbejdet en investeringsplan, der viste en såkaldt ”balanceret” investeringsprofil. Af bankens brev herom af 13. februar 2008 fremgår:

”På baggrund af vores samtale af 13.02.08, har jeg tegnet din investeringsprofil ud fra dine ønsker og behov.

Dine svar fremgår af det vedlagte resumé af vores samtale og peger på, at din risikoprofil er det, vi kalder balanceret.

Den balancerede risikoprofil

Der er to væsentlige forhold for den risikoprofil, som jeg anbefaler.

Det første er investeringshorisonten. Det er den periode, du forventer, investeringen skal strække sig over. Da du har svaret mellem 7 og 10 år, er horisonten, hvad vi kalder mellemlang.

Det andet er din holdning til risiko og dermed tab. Altså om du er indstillet på, at investeringen risikerer at blive mindre værd end på investeringstidspunktet. Svarene på de spørgsmål, der omhandler risiko, siger mig, at din holdning er moderat. Heri indgår, at jeg på baggrund af dine svar vedrørende uafhængighed og formue har taget højde for at du er uafhængig eller lidt afhængig af det beløb, som du ønsker at investere.

Jeg har valgt at anbefale dig den balancerede risikoprofil, som kombinerer denne holdning med den ønskede investeringshorisont.

Du kan læse mere om profilen på det vedlagte ark.

Anbefaling

Med udgangspunkt i dit ønske om at involvere dig i de overordnede rammer i sammensætningen af dine investeringer vil jeg anbefale dig Jyske Pengepleje.

Investeringsstrategi

Den valgte løsning – Jyske Pengepleje – tager højde for fordelene ved en porteføljestrategi. Filosofien bag porteføljestrategien er, at jo mere du spreder din investering, jo mere begrænser du risikoen. Målet er at optimere afkastet i forhold til den involverede risiko.

Rådgivning

Nogle handler vil passe bedre til din investeringsprofil end andre. Når jeg fremover rådgiver dig, vil jeg vurdere den enkelte handel i forhold til den afdækkede investeringsprofil.

…”

Af resuméet fra mødet fremgår bl.a., at klageren ingen viden har om investeringsområdet, at han ønsker at involvere sig i de overordnede rammer af investeringen, at hans holdning til risiko er moderat, at han kan acceptere et negativt afkast på 10% på et enkelt år og at han vil fastholde risikoen, hvis værdien af investeringen et enkelt år falder mere end han forventer. Nederst på resuméet er over dato- og underskriftsfeltet anført:

”Vær opmærksom på, at selv om De har oplyst banken om, hvor stort et negativt afkast De kan acceptere, tager banken ikke ansvar for, at et eventuelt afkast under uheldige omstændigheder kan blive større.”

Af bankens faktablad for den balancerede profil fremgår, at udgangspunktet for bankens porteføljesammensætning for denne profil er 50% i danske obligationer, 36% i etablerede aktiemarkeder, 10% i højrente obligationer og 4% i nye aktiemarkeder.

Endvidere fremgår følgende:

”…

Fin balance mellem forventet afkast og risikovillighed

Fordelene ved at investere efter den balancerede profil:

gode muligheder for et højt afkast på lang sigt

mulighed for afkast over gennemsnittet på obligationsmarkedet.

Du må kunne leve med, at afkastet i enkelte år kan være negativt.

Deklaration

Øverst ser du, hvordan vi anbefaler at fordele aktiverne. Til den balancerede profil anbefaler vi en nogenlunde ligelig fordeling mellem aktier og obligationer for at sprede risikoen.

I perioder kan vores aktuelle anbefaling være lidt anderledes, hvis vi vurderer, at det kan give et bedre resultat.

…”

Den 21. april 2008 indgik klageren en aftale med banken om ”Jyske Pengepleje - Balanceret” af depot nr. -929 med et indskud på 500.000 kr. Af aftalen fremgår:

”…

Formålet med aftalen

Formålet med aftalen er at opnå størst muligt afkast ud fra den risikoprofil jeg har valgt. Jyske Bank holder øje med min investering og foretager de justeringer der skal til for hele tiden at optimere min portefølje.

Jyske Bank har gjort mig opmærksom på, at de enkelte handler, som bliver indgået under aftalen, kan give et negativt afkast. Ligeledes er jeg gjort opmærksom på, at historiske afkast ikke kan benyttes til at forudsige fremtidige afkast.

Investeringsstrategi og risikoeksponering

For at sikre at min investering får en god risikospredning, bliver den placeret i investeringsforeninger, som investerer i danske og udenlandske aktier, traditionelle obligationer, højrenteobligationer, råvarer og ejendomme. Herudover kan en del af indskuddet blive placeret som kontant indestående, eller andre alternative investeringer, som og strukturerede produkter.

Jyske Bank placerer mit indskud så sammensætningen af min investering stemmer overens med min investeringsprofil og bankens forventninger til markedet.

MARGIN-LEFT: 2cm" class="MsoTableGrid" border="0" cellspacing="0" cellpadding="0"> PADDING-TOP: 0cm" valign="top" width="291">

Aktivtyper/investeringsforeninger

PADDING-TOP: 0cm" valign="top" width="38">

PADDING-TOP: 0cm" valign="top" width="85">

Rammer

PADDING-TOP: 0cm" valign="top" width="291">

Traditionelle obligationer

PADDING-TOP: 0cm" valign="top" width="38">

PADDING-TOP: 0cm" valign="top" width="85"> MARGIN: 0cm 0cm 0pt" class="MsoQuote" align="right">10 - 80%

PADDING-TOP: 0cm" valign="top" width="291">

Højrenteobligationer

PADDING-TOP: 0cm" valign="top" width="38">

PADDING-TOP: 0cm" valign="top" width="85"> MARGIN: 0cm 0cm 0pt" class="MsoQuote" align="right">0 - 20%

PADDING-TOP: 0cm" valign="top" width="291">

Aktier

PADDING-TOP: 0cm" valign="top" width="38">

PADDING-TOP: 0cm" valign="top" width="85"> MARGIN: 0cm 0cm 0pt" class="MsoQuote" align="right">10 - 50%

PADDING-TOP: 0cm" valign="top" width="291">

Alternative Investeringer m.v.

PADDING-TOP: 0cm" valign="top" width="38">

PADDING-TOP: 0cm" valign="top" width="85"> MARGIN: 0cm 0cm 0pt" class="MsoQuote" align="right">0 - 20%

PADDING-TOP: 0cm" valign="top" width="291">

Kontant

PADDING-TOP: 0cm" valign="top" width="38">

PADDING-TOP: 0cm" valign="top" width="85"> MARGIN: 0cm 0cm 0pt" class="MsoQuote" align="right">0 - 60%

MARGIN-LEFT: 2cm" class="MsoTableGrid" border="0" cellspacing="0" cellpadding="0"> PADDING-TOP: 0cm" valign="top" width="158">

Definitioner

PADDING-TOP: 0cm" valign="top" width="385">

PADDING-TOP: 0cm" valign="top" width="158">

...

PADDING-TOP: 0cm" valign="top" width="385">

PADDING-TOP: 0cm" valign="top" width="158">

Alternative investeringer og strukturerede produkter

PADDING-TOP: 0cm" valign="top" width="385">

Omfatter de investeringer, der ikke kan betragtes som almindelige aktie- eller obligationsinvesteringer eller kontantplacering. disse investeringer kan fx repræsentere nye aktivklasser – råvarer, ejendomme, hegdeforeninger, certifikater eller strukturerede produkter – som det ellers ville være besværligt eller umuligt at investere i. Strukturerede produkter kan bestå af kombinationer af flere aktivtyper.

PADDING-TOP: 0cm" valign="top" width="158">

PADDING-TOP: 0cm" valign="top" width="385">

Fuldmagt til investering

Jeg giver hermed Jyske Bank fuldmagt til – inden for de aftalte investeringsrammer – at investere det til enhver tid indestående på ovennævnte Pengeplejekonto og den til enhver tid værende beholdning i ovennævnte depot.

Banken har den fulde dispositionsret med samme retsvirkning, som var dispositionerne foretaget af mig. Dispositionsretten indebærer bl.a., at banken må:

Købe, sælge og nytegne værdipapirer efter de aftalte rammer. Se ”Investeringsrammer” – Jyske Pengepleje”

Pengeplejekonto

Mine indbetalinger og afkast investerer banken, når den skønner det fordelagtigt.

Skat, ansvar og risiko

Jeg er opmærksom på, at formålet med aftalen om Jyske Pengepleje er, at opnå det størst mulige afkast før skat.

Jeg er opmærksom på, at jeg kan risikere at investeringerne kan medføre tab.

Underskrift

Med min underskrift samtykker jeg i, at have læst denne aftale

…”

Den 23. april 2008 købte banken i henhold til formueplejeaftalen 255 stk. Jyske Invest Hedge Markedsneutral – Obligationer for 25.551,00 kr. til depot nr. -929. Værdipapirerne blev købt til kurs 100,20.

Klageren har efterfølgende anmodet banken om at kompensere ham for tabet på i alt 75.531 kr., hvilket banken har afvist.

BACKGROUND: white">Finanstilsynet har i en offentliggjort afgørelse af 8. juli 2009 over for Hedgeforeningen Jyske Invest påtalt, at foreningen handlede i strid med redelig forretningsskik og god praksis jf. § 18 i lov om investeringsforeninger, specialforeninger m.v. da foreningen udarbejdede salgsbrochuren om Jyske Invest Hedge Markedsneutral - Obligationer, "fordi brochuren ikke udgør en afbalanceret beskrivelse af produktets egenskaber og de risici, der er forbundet med investeringen".

BACKGROUND: white"> COLOR: black">Finanstilsynet har i en anden offentliggjort afgørelse af 24. november 2009 over for Jyske Bank påtalt, at banken "i forbindelse med salg af andele i Jyske Invest Hedge Markedsneutral – Obligationer ikke generelt har taget skridt til at rette op på, at salgsbrochuren fra investeringsforeningen Jyske Invest Hedge Markedsneutral - Obligationer ikke udgør en afbalanceret beskrivelse af produktets egenskaber og de risici, der er forbundet med investeringen."

Parternes påstande

Klageren har den 25. august 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jyske Bank skal tilbagekøbe Jyske Invest Hedge Markedsneutral – Obligationer i klagerens depoter til anskaffelseskurserne.

Jyske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at køb af Jyske Invest Hedge Markedsneutral – Obligationer ikke passede til hans investeringsprofil, som var balanceret.

Banken ydede mangelfuld rådgivning om investeringen i Jyske Invest Hedge Markedsneutral – Obligationer.

Han fik aldrig udleveret brochuren om Jyske Invest Hedge Markedsneutral – Obligationer til gennemlæsning, men den blev gennemgået af rådgiveren med ham.

Risikobarometeret i brochuren om hedgeforeningen blev sikkert påpeget af banken, men samtidig anbefalede banken investeringen og fremstillede risikoen som ringe. Endvidere kunne et positivt afkast forventes, uanset om markedet gik op eller ned – deraf navnet ”Hedge”.

Obligationer bliver almindeligvis betragtet som værdipapirer med ringe risiko, hvilket yderligere støttes af, at papirerne er benævnt ”Markedsneutrale” og ”Hedge”. Han havde derfor ingen betænkeligheder, da banken anbefalede købet af værdipapirerne.

Han har altid fulgt udviklingen i sine investeringer meget nøje – nærmest uge for uge, men som lægmand på området har han ingen erfaring med, om en investering bør afvikles eller bibeholdes.

Banken er erstatningsansvarlig for tabet han lider ved, at kursen på papirerne er faldet med ca. 80%.

Jyske Bank har anført, at initiativet til købet af Jyske Invest Hedge Markedsneutral – Obligationer for frie midler alene kom fra klageren, der henvendte sig af sig selv.

Investeringsrådgivningen skete i overensstemmelse med klagerens investeringshorisont og ønsker til risiko. Banken begik ikke ansvarspådragende fejl i forbindelse med rådgivningen.

Klageren fik inden køb af Jyske Invest Hedge Markedsneutral – Obligationer til sit åbne depot individuel, mundtlig rådgivning om foreningen, herunder om risikoen i foreningen.

Rådgivningen skete på et møde i banken den 26. oktober 2007, hvor klagerens rådgiver som ønsket af klageren gennemgik Jyske Invest Hegde Markedsneutral - Obligation samt Jyske Invest Hegde Markedsneutral – Aktier. I den forbindelse gennemgik [medarbejderen] brochuren for Jyske Invest Hedge Markedsneutral – Obligation, herunder risikobarometret, der viser, at foreningen havde risiko mellem obligationer og aktier.

Klagerens investering i Jyske Invest Hedge Markedsneutral – Obligationer udgjorde alene en mindre del af klagerens samlede investeringer og formue.

Klageren ønskede selv at gennemføre de foretagne investeringer.

Klageren var eller burde være bekendt med, at der var en vis risiko forbundet med investeringen.

Klagerens investering i Jyske Invest Hedge Markedsneutral – Obligationer i Jyske Pengepleje skete inden for den afgivne fuldmagt.

Klageren har derfor ikke noget berettiget krav mod banken.

Klageren kunne i mange tilfælde via sin netbank se indholdet af sit depot, hvor kursen på Jyske Invest Hedge Markedsneutral – Obligationer fremgik og dermed kunne have konstateret de væsentlige kursfald.

Klageren var senest fra dette tidspunkt bekendt med, at der var tale om investeringsbeviser med en ikke ubetydelig risiko.

Klageren havde ved ikke at sælge investeringsbeviserne på dette tidspunkt accepteret denne risiko.

Klageren har ved ikke at sælge investeringsbeviserne på dette tidspunkt ikke opfyldt sin tabsbegrænsningspligt.

Klageren har i hvert fald ikke vedrørende kursfaldet efter dette tidspunkt noget krav mod banken.

Klageren skal ikke kunne spekulere ”på bankens risiko” – forstået således, at en evt. gevinst ville have tilkommet klageren, mens tabet forsøges væltet over på banken.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion

BACKGROUND: white">Af aftalen om Jyske Pengepleje fremgår, inden for hvilke rammer banken kan investere klagerens indskud, herunder at midlerne placeres, så sammensætningen passer overens med investeringsprofilen. Ifølge aftalen kan alternative investeringer udgøre højest 20%, højrenteobligationer højest 20% og aktier højest 50%. Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at bankens investering i april 2008 for 25.551 kr. af klagerens midler på 500.000 kr. i Jyske Pengepleje i Jyske Invest Hedge Markedsneutral – Obligationer er i strid med aftalen, eller at banken i øvrigt har handlet erstatningspådragende ved forvaltningen af aftalen. Det bemærkes, at Ankenævnet ikke påtager sig at foretage en revisionsmæssig gennemgang af investeringerne under formueplejeaftalen for at konstatere, om investeringer eventuelt er i strid med aftalen.

For så vidt angår klagerens køb af Jyske Invest Hedge Markedsneutral – Obligationer for 49.980 kr. før indgåelsen af aftalen om Jyske Pengepleje bemærker Ankenævnet, at det af Finanstilsynets afgørelse af 24. november 2009 til Jyske Bank fremgår:

"Finanstilsynet påtaler, at Jyske Bank A/S i forbindelse med salg af andele i Jyske Invest Hedge Markedsneutral - Obligationer ikke generelt har taget skridt til at rette op på, at salgsbrochure fra Investeringsforeningen Jyske Invest Hedge Markedsneutral - Obligationer ikke udgør en afbalanceret beskrivelse af produktets egenskaber og de risici, der er forbundet med investeringen. Banken har i den forbindelse heller ikke sikret, at kunder, der blev anbefalet at geninvestere midler fra udløbne strukturerede obligationer og stats- og realkreditobligationer, på tydelig måde blev informeret om relevante risici ved en investering i hedgeforeningen.

Jyske Bank A/S har derved ikke levet op til forpligtelsen i den dagældende bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder, § 7 stk. 3, 3.pkt."

Det er understreget i afgørelsen, at Finanstilsynet ikke hermed har taget stilling til, hvorvidt rådgivningen af den enkelte kunde lever op til bekendtgørelsens krav.

Herefter finder Ankenævnet, at det i den konkrete sag må påhvile Jyske Bank at godtgøre, at klageren forud for købet af Jyske Invest Hedge Markedsneutral - Obligationer har modtaget fyldestgørende rådgivning om, hvorledes disse obligationer risikomæssigt adskiller sig fra såvel almindelige stats- og realkreditobligationer som obligationsbaserede investeringsbeviser, herunder om den særlige risiko, som var en følge af gearingen af produktet.

Ankenævnet finder, at Jyske Bank ikke alene på baggrund af klagerens investeringserfaring eller udsendelsen af brochuren, der har givet Finanstilsynet anledning til at påtale over for Hedgeforeningen Jyske Invest, har kunnet forudsætte, at klageren var fortrolig med produktets særlige karakter.

Da Jyske Bank således ikke har godtgjort, at klageren modtog fyldestgørende rådgivning forud for købet af Jyske Invest Hedge Markedsneutral – Obligationer, er banken erstatningsansvarlig for det tab, som klageren har lidt som følge af investeringen.

Den omstændighed, at klageren har logget ind på sider i sin netbank og derved har kunnet konstatere et betydeligt fald i kursen på investeringsbeviserne Jyske Invest Hedge Markedsneutral – Obligationer, udgør ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at klagerens erstatningskrav skal nedsættes ud fra synspunktet om overtagelse af kursrisiko eller tilsidesættelse af tabsbegrænsningspligten.

Det er ubestridt, at Jyske Invest Hedge Markedsneutral – Obligationer er faldet i værdi siden købet. Ankenævnet finder, at klageren må stilles, som om aftalen om køb af Jyske Invest Hedge Markedsneutral – Obligationer for 49.980 kr. ikke var indgået.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse:

Jyske Bank skal inden fire uger tilbyde kurtagefrit at tilbagekøbe beholdningerne af Jyske Invest Hedge Markedsneutral – Obligationer som klageren købte for 49.980 kr. den 26. oktober 2007.

Klagen tages i øvrigt ikke til følge.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.