Ankenævnets kompetence, ikke formueretlig tvist.
| Sagsnummer: | 355/1995 |
| Dato: | 22-02-1996 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Peter Møgelvang-Hansen, Allan Pedersen, Mette Reissmann |
| Klageemne: |
Afvisning - tvist § 5, stk. 3, nr. 2
|
| Ledetekst: | Ankenævnets kompetence, ikke formueretlig tvist. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Efter klagerens henvendelse til indklagedes Nørreport afdeling med anmodning om en kassekredit på 10.000 kr. i forbindelse med et huskøb kontaktede indklagede klageren telefonisk og tilbød et boliglån eller en totalkonto til indfrielse af et sælgerpantebrev på 70.000 kr. i den købte ejendom til kurs 78. Pantebrevets rente var 8% p.a. og løbetiden 16,8 år.
Indklagedes medarbejder oplyste under telefonsamtalen fejlagtigt, at den samlede tilbagebetaling for et banklån med en rente på 10,75 % ville være 105.000 kr., en besparelse i forhold til sælgerpantebrevet på 25.000 kr. Det aftaltes at afholde et møde, til hvilket indklagedes medarbejder - da renten ville være variabel - skulle udarbejde konsekvensberegninger for et boliglån ved en rente på henholdsvis 10,75 %, 12 % og 15 % over 16,8 år.
På et møde ultimo maj/primo juni 1995 modtog klageren de udarbejdede konsekvensberegninger med de anførte rentesatser.
Klageren beregnede efter mødet, at den samlede tilbagebetaling af et boliglån på 70.000 kr. med rente 10,75 % og løbetid 16,8 år rettelig ville udgøre 123.000 kr. Han omlagde herefter ikke sælgerpantebrevet.
Ved skrivelse dateret "pinsen 1995" til afdelingen klagede klageren over rådgivningen. Ved skrivelse af 8. juni 1995 beklagede afdelingen, at klageren havde haft en uheldig oplevelse af den rådgivning, han havde modtaget, og at han havde fået opfattelsen af, at indklagede anbefalede den ene løsning frem for den anden.
Ved skrivelse af 10. juni 1995 stillede klageren afdelingen en række spørgsmål vedrørende rådgivningen.
Ved skrivelse af 28. juni 1995 besvarede indklagedes direktion spørgsmålene og beklagede, at afdelingen ikke havde besvaret disse tidligere. Direktionen beklagede endvidere, at den fejlagtige oplysning om den samlede tilbagebetaling af et boliglån til 10,75% ikke var blevet korrigeret på det afholdte møde, og at det ikke var blevet tydeliggjort for klageren, at nutidsværdien af ydelserne var det eneste reelle sammenligningsgrundlag. Man mente dog ikke, at der havde været tale om misvisende rådgivning.
Klageren har ved klageskema af 30. juni 1995 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at give en uforbeholden undskyldning for en misvisende rådgivning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at det er uacceptabelt, at indklagede har erkendt at have givet en forkert oplysning og beklaget, at denne ikke blev korrigeret, men fastholdt, at rådgivningen ikke var misvisende.
Indklagede har anført, at klagen er efterkommet, idet man har beklaget de forhold, klageren omtaler. Det bestrides, at man har ydet en misvisende rådgivning. Klageren har ikke lidt noget tab.
Ankenævnets bemærkninger:
Klagen angår ikke en formueretlig tvist mellem sagens parter, og det findes derfor at ligge uden for Ankenævnets kompetence at tage stilling til den.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.