Trangsbeneficie.
| Sagsnummer: | 334/1992 |
| Dato: | 06-11-1992 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Søren Geckler, Peter Møgelvang-Hansen, Peter Stig Hansen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Modregning - trangsbeneficium
|
| Ledetekst: | Trangsbeneficie. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Fredag den 1. maj 1992 indgik klagerens løn på 15.215,72 kr. på klagerens konto hos indklagede. I den efterfølgende uge blev indklagede telefonisk kontaktet af Tønder Bank, Bylderup-Bov Afdeling, der under henvisning til, at klagerens arbejdsgiver fejlagtigt havde indsat lønnen på kontoen hos indklagede, anmodede om, at lønnen blev overført til Tønder Bank, Bylderup-Bov Afdeling. Indklagede meddelte Tønder Bank, at man ikke kunne overføre beløbet på bankens anmodning.
Den 8. maj 1992 modregnede indklagede indeståendet på lønkontoen, der udgjorde 18.619 kr., samt indeståendet på en anden konto, der udgjorde 1.621 kr., i klagerens byggelån hos indklagede, der den 25. oktober 1991 var overgivet til retslig inkasso for et beløb på 539.336,65 kr.
I den følgende uge rettede klagerens arbejdsgiver henvendelse til indklagede og anmodede om, at det overførte beløb, 15.215,72 kr., overførtes til Tønder Bank, hvilket begrundedes med, at beløbet ved en fejltagelse var overført til indklagede. Indklagede afviste dette.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre den foretagne modregning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede efter, at der var foretaget modregning, fremsendte en skrivelse, hvori man foreslog forlig inden udgangen af maj måned. Klageren finder således ikke, at den skete modregning har været berettiget, idet der ikke har været tale om modregning i et forfaldent tilgodehavende.
Indklagede har anført, at byggelånet er opsagt den 8. oktober 1991, hvorefter restbeløbet blev sendt til inkasso hos indklagedes advokat. Klageren har ikke tidligere protesteret over opsigelsen af engagementet, hvorfor der ikke kan være tvivl om, at beløbet er forfaldent. Indklagede har endvidere først efter, at en modregning har fundet sted, fra klagerens arbejdsgiver modtaget meddelelse om, at beløbet var overført ved en fejl.
Ankenævnets bemærkninger:
Ved et pengeinstituts foretagelse af tvungen modregning i en indlånskonto findes der at bestå en pligt for pengeinstituttet til at sikre sig, at der efter modregningen indestår tilstrækkelige midler på kontoen til dækning af leveomkostninger for kontohaveren og dennes familie frem til næste lønudbetaling, jvf. princippet i retsplejelovens § 509.
I den foreliggende sag har indklagede undladt at sikre sig som ovenfor anført. Indklagede bør derfor delvis tilbageføre modregningen, og efter de foreliggende oplysninger findes det beløb, som bør tilbageføres, passende at kunne fastsættes til 5.000 kr.
Som følge heraf
Indklagede bør inden fire uger tilbageføre modregningen foretaget den 8. maj 1992 i klagerens lønkonto for så vidt angår 5.000 kr. Klagegebyret tilbagebetales klageren.