Indsigelse mod bankens adfærd i forbindelse med afslag på lån. Afvisning på grund af manglende konkret økonomisk mellemværende.
| Sagsnummer: | 124 /2022 |
| Dato: | 02-11-2022 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Karin Duerlund, George Wenning, Jacob Ruben Hansen og Kim Korup Eriksen. |
| Klageemne: |
Afvisning - tvist § 5, stk. 3, nr. 2
Udlån - låneanmodning |
| Ledetekst: | Indsigelse mod bankens adfærd i forbindelse med afslag på lån. Afvisning på grund af manglende konkret økonomisk mellemværende. |
| Indklagede: | Nordea Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Sagen vedrører indsigelse mod bankens adfærd i forbindelse med afslag på lån.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han blandt andet havde en kassekredit og en ratepension.
Klageren har oplyst, at han i 2021 via et andet pengeinstitut havde optaget et realkreditlån i et realkreditinstitut i forbindelse med køb af et sommerhus.
I oktober 2021 rettede han henvendelse til Nordea Danmark, da han ønskede en tillægsbelåning til brug for ombygning af sit sommerhus.
Banken har oplyst, at den til brug for vurdering af en tillægsbelåning bad klageren om restgældsoplysninger på hans realkreditlån samt om øvrige oplysninger for ham og hans ægtefælle til brug for en kreditvurdering.
Der blev i november og starten af december 2021 udvekslet korrespondance mellem banken og klageren om indhentelse af oplysninger fra klageren og fremsendelse af disse til banken.
I starten af december 2021 meddelte banken klageren afslag på tillægsbelåningen i sommerhuset.
Banken har oplyst, at den efter at have foretaget en kreditvurdering af klageren vurderede, at han ikke havde et tilstrækkelig højt rådighedsbeløb, ligesom belåningsgraden oversteg det anbefalede niveau på 60 % set i forhold til klagerens alder m.v.
I februar 2022 ansøgte klageren banken om et forbrugslån. I en mail til banken anførte han:
”Hvad er muligheden for, at låne kr. 50.000, som alm. forbrugslån. Forudsætningerne har du, bortset fra, at du kan se, at jeg udover pension også har en lønindtægt m.v. – Såfremt det er muligt, så tænker jeg, at ratepensionen påbegyndes udbetaling, som jeg vistnok også har skrevet i tidligere kommunikation. Så hvis banken skønner mig kreditværdig, så vil jeg gerne anmode om et bud på handlemuligheder. Regner med, at det kan laves sådan, at det jeg får i ratepension kan afdrage beløbet hver måned.”
I en mail af 11. februar 2022 til klageren gav banken klageren afslag på forbrugslånet og anførte følgende:
”…
Jeg kan se, at du tidligere har været i dialog med min chef. Vi mener ikke, at dit rådighedsbeløb er tilstrækkelig. Derfor kan vi ikke give dig et forbrugslån på nuværende tidspunkt.”
I en mail af 20. februar 2022 til banken anførte klageren:
”Hej Nordea (er lidt i tvivl om hvem der er min rådgiver)
Tak for mailen tilbage – Jeg formoder stadig i har læst korrespondancen fra tidligere. Hvor meget skal jeg tjene for, at få et forbrugslån ved jer ? Hvad skal husstandens samlede indtægt være ?
Jeg har jo stadig en kassekredit hos [jer], som jeg selvfølgelig kan trække på, så min kreditværdig[hed] er tilsyneladende intakt eller ? Jeg vil dog mene, at i jo er mine rådgivere og betaler vel for det, som kunde mv. – Men er jeres rådgivning, at det vil være mere hensigtsmæssigt, at jeg trække[r] på min kassekredit eller ? Er det ikke normalt man underskriver sig i Nordea med navn eller ?”
I en mail af 24. februar 2022 til klageren svarede banken:
”Jeg har vendt sagen med min chef igen og det er ud fra d[e] samme forudsætninger som han har skrevet tidligere.”
Parternes påstande
Den 6. april 2022 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal anerkende, at bankens adfærd over for ham i forbindelse med afslag på låneanmodningerne har været uberettiget.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at da han ansøgte banken om tillægsbelåning af sommerhuset, fik han under de indledende drøftelser med sin bankrådgiver i banken indtryk af, at det var en formsag. Herefter ringede bankrådgiveren til ham og oplyste, at han ikke kunne låne til den bolig, hvor han bor i sammen med sin samlever, som ejer dette hus. Han spurgte, om rådgiveren overhovedet havde sat sig ind i, at der var tale om ansøgning om et tillægslån til sommerhuset. Hun sagde herefter, at det kunne der heller ikke blive tale om.
Da han ansøgte banken om et simpelt forbrugslån, gik kommunikationen igen helt galt. Klagen drejer sig om bankens håndtering af ham som individ/kunde. At banken ikke ville låne ham penge, må være op til banken. Men den behandling, han fik som mangeårig kunde i banken, var ikke korrekt.
Banken satte sig ikke ind i sagen og underskrev sig ikke med et navn. Han kunne ikke få svar på, hvem der p.t. var hans rådgiver, og banken svarede ikke på hans simple spørgsmål.
Banken drejer sagen hen på hans kreditværdighed, men i hans optik som kunde er det ikke en måde, man behandler folk på. Han ved godt, at han er i bad standing i banken, men han vælger at blive som kunde. Det kan godt være, at banken prøver at fryse ham ud, men det kommer ikke til at ske.
Han har altid overholdt samtlige forpligtelser over for banken. Han har et sommerhus, hvor der skyldes 1 mio. kr., og der er formentlig en friværdig på 2 mio. kr.
Nordea Danmark har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen ikke vedrører et konkret økonomisk mellemværende, hvorfor sagen bør afvises med henvisning til Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 1 og 2.
Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende, ligesom klageren ikke har dokumenteret dette.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han blandt andet havde en kassekredit og en ratepension.
I december 2021 meddelte banken klageren afslag på en ansøgning om tillægsbelåning af hans sommerhus.
Banken har oplyst, at afvisningen var begrundet i bankens kreditværdighedsvurdering af klageren.
I februar 2022 gav banken endvidere klageren afslag på en ansøgning om et forbrugslån på 50.000 kr. Afslaget var ligeledes begrundet i bankens kreditværdighedsvurdering af klageren.
Det beror på et pengeinstituts egen afgørelse, om det vil imødekomme en låneansøgning. Ankenævnet kan derfor ikke pålægge banken at yde klageren et lån eller en kredit.
Ankenævnet finder ikke, at klagerens påstand om, at banken skal anerkende, at dens adfærd over for ham i forbindelse med afslag på låneanmodningerne har været uberettiget, vedrører et konkret økonomisk mellemværende mellem klageren og banken, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 2.
Ankenævnet kan derfor ikke behandle klagen.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.