Sagsnummer: | 557/1991 |
Dato: | 14-04-1992 |
Ankenævn: | Frank Poulsen, Jørn Rytter Andersen, Søren Geckler, Lars Pedersen, Erik Sevaldsen |
Klageemne: | Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4 |
Ledetekst: | Rådgivning, pension. |
Indklagede: | |
Øvrige oplysninger: | |
Senere dom: | |
Pengeinstitutter |
Klageren tegnede i foråret 1987 en livsforsikring hos livforsikringsaktieselskabet Hafnia - Haand i Haand. Ifølge klageren omfattede pensionsordningen en løbende invaliditetsydelse i tilfælde af tab af erhvervsevne med mindst 2/3.
I efteråret 1987 blev klageren kontaktet af indklagedes Bolbro afdeling vedrørende tegning af en kapitalpension. Ved et møde i afdelingen udtalte en navngiven medarbejder ifølge klageren, at klageren med fordel kunne flytte sin pensionsordning til indklagede. Indklagede modtog herefter klagerens livsforsikringspolice.
Ifølge en af indklagede udarbejdet beregning for en kapitalpension for klageren dateret 2. november 1987 fremgår, at der til en kapitalpension kunne tilknyttes en gruppelivsordning med dødsfaldsdækning ved klagerens død forinden det fyldte 60. år samt en invalideforsikringsordning med en årlig invaliderente på 6.000 kr., som ville komme til udbetaling med månedlige beløb, hvis erhvervsevnen nedsattes med 2/3 eller mere.
Den 7. december 1987 oprettedes herefter kapitalpensionsaftale af indklagede. Af aftalen herom fremgår bl.a.:
"Forsikring Ønskes forsikring? x Ja, Gruppelivsforsikring Ja, anden forsikring."
Den 26. januar 1988 blev klageren udsat for en arbejdsskade, som medførte, at han tilkendtes mellemste førtidspension.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 6.000 kr. årligt med tilbagevirkende kraft fra 1988.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at han i forbindelse med drøftelserne om tegning af kapitalpensionen gjorde indklagede klart, at han ved overflytning til indklagede ønskede samme dækning, som han havde i Hafnia. Således forstod han også indklagedes tilbud om kapitalpension med forsikringsdækning. Klageren finder, at indklagede har udvist en useriøs rådgivning, som har medført, at klageren ikke har opnået en forsikringsmæssig dækning af invaliditetsrisikoen, uanset at dette var klagerens klart tilkendegivne ønske. Indklagede bør derfor betale klageren erstatning.
Indklagede har anført, at der forud for tegningen af kapitalpensionen hos indklagede blev afholdt adskillige møder i afdelingen om indholdet af indklagedes ordning sammenlignet med klagerens forsikringsordning. Der blev i samme forbindelse udarbejdet forskellige tilbud med forslag til forsikringsdækning m.v. Klageren besluttede sig for at oprette en kapitalpension med tilknyttet gruppelivsordning med samme udbetaling ved død, men klageren valgte selv, at der ikke skulle tegnes invalideforsikring. Klageren blev grundigt rådgivet om opbygningen af indklagedes ordning og de valgmuligheder, som der forelå, og hvori forskellen mellem klagerens eksisterende forsikring og indklagedes bestod. Indklagede finder ikke, at det skyldes en fejl fra indklagedes side, at klageren ikke fik tegnet en invalideforsikring.
Ankenævnets bemærkninger:
Klageren har anført, at han i forbindelse med oprettelsen af kapitalpensionsordningen hos indklagede tillige tegnede en invalideforsikring, medens indklagede har bestridt dette. En stillingtagen til dette tvistepunkt ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneafhøringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af Ankenævnets vedtægters § 7, stk. 1.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.