Indsigelse mod størrelse af rente og restgæld. Krav om nedsættelse af restgælden.
| Sagsnummer: | 587/2024 |
| Dato: | 28-08-2025 |
| Ankenævn: | Kristian Korfits Nielsen, Inge Kramer, Karin Duerlund, Rolf Høymann Olsen og Martin Hare Hansen. |
| Klageemne: |
Rente - udlån
Udlån - hæftelse Udlån - rente |
| Ledetekst: | Indsigelse mod størrelse af rente og restgæld. Krav om nedsættelse af restgælden. |
| Indklagede: | Bank Norwegian |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod størrelse af rente og restgæld. Krav om nedsættelse af restgælden.
Sagens omstændigheder
Ved aftale om forbrugslån af 11. september 2017 blev klageren kunde i Bank Norwegian. Klageren optog herved et lån på 280.000 kr. med en pålydende rente på 17,99 % p.a. og en løbetid på 15 år. Klageren skulle betale en månedlig ydelse på 4.503 kr. Det samlede beløb, som skulle betales i låneperioden, udgjorde 813.880,91 kr.
Af aftale om forbrugslåns standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysninger fremgår blandt andet:
”…
|
Morarenter Manglende betalinger kan have alvorlige følger for Dem (f.eks. tvangsauktion) og gøre det vanskeligere at opnå kredit.
|
Ved manglende eller for sen betaling har Bank Norwegian ret til at påregne morarente med 24,0 %. Derudover tillægges en eller flere rykkergebyrer på 100 kr. pr. stk. samt eventuelle inkassoomkostninger. […] |
…”
Den 19. september 2017 skrev klageren til banken:
”…
Jeg skriver fordi jeg endnu ikke har modtaget lånebeløbet endnu, kan I oplyse mig om status på det? jeg kan jo intet planlægge, uden at kende en dato for udbetaling, på forhånd tak.
…”
Samme dag svarede banken blandt andet:
”…
Pengene er indsat på din Nemkonto i går den 19.09.2017, venligst bemærk at det udbetalte beløb er DKK 279.050,00.
…”
Klageren har fremlagt en e-mail af 1. maj 2019 til banken, hvoraf fremgår:
”…
Der er store forsinkelser med posten, nogle breve modtager jeg med over 1 måneds forsinkelse fra afsender datoen. Det ikke holbart dvs betalingsfristen er allerede udløbet ved modtagelsen.
Jeg har indbetalt en del beløb, og er forvirret omkring hvad der mangler at blive betalt. Kan I oplyse mig om det, så får jeg det indbetalt d.d.
…”
Banken har fremlagt en rykkerskrivelse af 15. februar 2022, hvoraf fremgår blandt andet, at klageren pr. 15. februar 2022 skyldte 266.430,58 kr., og at klageren skulle betale 9.255,24 kr. inden den 1. marts 2022.
Banken har fremlagt en rykkerskrivelse af 15. marts 2022, hvoraf fremgår blandt andet, at klageren pr. 15. marts 2022 skyldte 265.506,47 kr., og at klageren skulle betale 9.255,24 kr. inden den 1. april 2022.
Banken har fremlagt et inkassovarsel af 15. april 2022, hvoraf fremgår blandt andet, at klageren pr. 15. april 2022 skyldte 269.652,98 kr., og at klageren skulle betale 13.882,86 kr. inden den 1. maj 2022, da kravet i modsat fald ville blive overdraget til inkasso.
Banken har oplyst, at klageren ikke betalte kravet den 1. maj 2022, hvorfor kravet blev oversendt til gældsinddrivelsesvirksomhed L. Banken har herudover oplyst, at klageren den 20. maj 2022 indbetalte 14.000 kr.
Banken har fremlagt en transaktionsoversigt over klagerens lån for perioden 18. september 2017 til 20. maj 2022.
Klageren har fremlagt en oversigt over betalte kvitteringer for perioden 1. november 2017 til 1. maj 2022.
Klageren har fremlagt et skærmbillede af bankens hjemmeside, hvoraf fremgår blandt andet:
”Lån penge
Har du brug for at låne penge? Indsend en uforpligtende ansøgning online og se, om vi kan tilbyde dig et lån.
(Ansøg om lån)
Eksempel: Saml. kreditbeløb 40.000 kr., løbetid 5 år. Mdl. ydelse fra 826 kr. til 1.037 kr. Variabel debitorrente fra 9,15 % til 20,73 %. ÅOP fra 9,15 til 20,73 %. Saml. kreditomk. 9.576 kr. til 22.244 kr. Saml. tilbagebetaling fra 49.576 kr. til 62.244 kr. (januar 2025)”
Banken har oplyst, at der pr. 18. december 2024 var et krav mod klageren på 422.683,99 kr. hos gældsinddrivelsesvirksomhed L.
Parternes påstande
Den 26. november 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Bank Norwegian skal friholde hende for yderligere afdrag på lånet.
Bank Norwegian har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at hun har tilbagebetalt hele hovedstolen på 280.000 kr. og aftalte renter. Banken har pålagt hende ågerrenter, som udgør mere end hovedstolen. Banken skal afslutte låneforholdet, da den har modtaget hovedstolen inkl. renter. Banken skal alternativt friholde hende delvist.
Banken rådgav eller vejledte hende ikke ved hendes onlineansøgning om lånets indhold, renter, betingelser mv. Ved ansøgningen fremstod renteprocenten som 2 % Renten er nu hævet, eller også har hun misforstået renten, da dette ikke blev kommunikeret tydeligt. Det er komplekst at forstå de forskellige aspekter og implikationer af renterne. Hun modtog ikke materiale, der kunne hjælpe hende med at forstå det bedre. Hun modtog ingenting. Hvis hun var blevet oplyst om, at lånet havde en rente på 17,99 %, havde hun aldrig skrevet under på låneaftalen. Havde hun modtaget korrekt rådgivning, ville hun have taget højde for dette.
Informationen om renten blev skjult og præsenteret på en misvisende måde i løbet af aftaleprocessen. Rentevilkårene er bevidst konstrueret for at vildlede forbrugere som hende selv. Det er vildledende, at banken på sin hjemmeside skriver, at renten varierer fra 9,15 % til 20,73 %.
Hun har flere gange rettet henvendelse til banken for at få gennemsigtighed og klarhed og bedt om en revideret oversigt over sine betalinger sammen med specificerede rente- og gebyrberegninger, men banken har ikke hjulpet hende hermed. Bankens manglende udlevering af oplysninger bør medføre processuel skadevirkning for banken.
Hun har flere gange meddelt banken, at der var forsinkelser i postleveringen. Nogle gange modtog hun opkrævningsbreve med betydelige forsinkelser på over en måned. På grund af dette modtog hun rykkere og blev pålagt gebyrer flere gange, hvilket tvang hende til at betale uretmæssige omkostninger. De månedlige opkrævninger, hun modtog fra banken, indeholdt beløb, som hun skulle betale hver måned. Hun henvendte sig til banken for at få oplyst et kontonummer, hvortil hun kunne foretage sine indbetalinger direkte. Banken meddelte hende, at det ikke var muligt. Banken insisterede på, at alle betalinger skulle ske ved girokort. Bankens praksis er urimelig og uacceptabel. Den har givet hende en unødvendig økonomisk byrde
Hun har på trods af flere års regelmæssige betalinger en gæld, der udgør det dobbelte af hovedstolen. Hun har uden held drøftet muligheden for at få nedsat sit lån med banken. Hun har appelleret flere gange til bankens velvilje og forståelse i forhold til muligheden for en mere håndterbar løsning, men hun er blevet afvist hver gang.
Hun føler sig uretfærdigt behandlet. Banken har ført hende bag lyset med hensyn til de reelle omkostninger ved lånet. Det er skuffende og dybt bekymrende.
Bank Norwegian har blandt andet anført, at det fremgår af aftalen om forbrugslån, at den pålydende rente var 17,99 %. Klageren har ikke godtgjort, at hun blev lovet eller fik oplyst en rente på 2 %. Af aftale om forbrugslån fremgår, at banken kan påregne morarenter på 24 % ved manglende eller forsinket betaling. Klageren har ved gennemlæsning af aftalen haft mulighed for at orientere sig om dette vilkår
Banken har i sin log over kommunikation med klageren ikke noteret, at klageren har henvendt sig med spørgsmål i forhold til vilkårene i aftalen om forbrugslån. Klageren havde mulighed for at kontakte banken eller søge information på anden vis om, hvordan renter fungerer. Klageren har henvendt sig vedrørende nedsættelse af renten, men har ikke henvendt sig med forståelsesspørgsmål.
Det er helt almindeligt at skrive et rentespænd, da kreditrisikoen er en stor del af långivningen. Kunder kreditvurderes forskelligt, hvorfor banken er forpligtet til at signalere et rentespænd. Alle kunder har ikke samme rente, da de kreditvurderes forskelligt. Rentetilskrivningen er sket korrekt. Gælden er steget, fordi klageren ikke har afdraget på gælden.
Banken har løbende oplyst klageren om de manglende betalinger og konsekvenserne heraf, herunder at sagen kunne blive sendt til inkasso. Klageren modtog fakturaerne via e-mail. Eventuelle forsinkelser i postforsendelser kan ikke begrunde, at klageren ikke så de fakturaer, der skulle betales. Ved skift af e-mailadresse skal man fortsat tjekke sin gamle e-mailadresse i en periode for at sikre, at man modtager al post.
Da klageren gentagne gange ikke overholdt de aftalte betalingsfrister, forelå der en væsentlig betalingsmisligholdelse, hvorfor banken var berettiget til at sende sagen til inkasso i henhold til sine interne politikker og gældende regler for forbrugslån.
Der foreligger ikke omstændigheder, der berettiger klageren til, at banken skal afskrive en del af kravet. Klageren kan ikke ensidigt kræve at få en akkordaftale.
Ankenævnets bemærkninger
Ved aftale om forbrugslån af 11. september 2017 blev klageren kunde i Bank Norwegian. Klageren optog herved et lån på 280.000 kr. med en pålydende rente på 17,99 % p.a. og en løbetid på 15 år. Klageren skulle betale en månedlig ydelse på 4.503 kr. Det samlede beløb, som skulle betales i låneperioden, udgjorde 813.880,91 kr.
Banken har fremlagt rykkerskrivelser af 15. februar og 15. marts 2022 samt inkassovarsel af 15. april 2022, hvoraf fremgår, at klageren senest 1. maj 2022 skulle betale 13.882,86 kr., da kravet i modsat fald ville blive overdraget til inkasso.
Banken har oplyst, at klageren ikke betalte kravet den 1. maj 2022, hvorfor kravet blev oversendt til gældsinddrivelsesvirksomhed L.
Banken har endvidere oplyst, at der pr. 18. december 2024 var et krav mod klageren på 422.683,99 kr. hos gældsinddrivelsesvirksomhed L.
Klageren optog ved aftale om forbrugslån af 11. september 2017 et lån på 280.000 kr. med en pålydende rente på for tiden 17,99 %. Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at klageren blev lovet eller indgik aftale om, at renten på lånet ville være 2 %. Ankenævnet finder, at der ikke foreligger oplysninger, som gør, at aftalen kan tilsidesættes som ugyldig, jf. aftalelovens § 36, litra c, jf. § 36.
Ankenævnet påtager sig ikke at foretage en revisionsmæssig gennemgang af låneforløbet.
Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at tilsidesætte opgørelsen af restgælden.
Ankenævnet finder endvidere, at det beror på bankens egen kreditmæssige afgørelse, om den vil acceptere en akkordordning. Ankenævnet kan ikke pålægge banken at tilbyde eller acceptere en akkord.
Klageren får derfor ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.