Afgørelse

Krav om frigivelse af ejerpantebrev.

Indledning

Sagen vedrører krav om frigivelse af et ejerpantebrev med pant i klagerens ejendom.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Danske Bank. I 2008 satte klageren sin eksisterende ejendom, E1 til salg, efter at han havde købt en ny ejendom, E2. Klageren fik i den forbindelse bevilget en boligsalgskredit, der var gældende frem til den 31. marts 2009.

Det lykkedes ikke at sælge E1 som forudsat.

Den 30. marts 2009 var klageren til møde i banken. På mødet underskrev klageren en pantsætningserklæring og et ejerpantebrev på 100.000 kr., hvorefter banken fik sikkerhed for boligsalgskreditten i E1. I forlængelse af mødet bevilgede banken en forlængelse af boligsalgskreditten og en forhøjelse af denne til 780.000 kr.

Banken har oplyst, at den efterfølgende har bevilget en yderligere forhøjelse af kreditten.

Parternes påstande

Den 31. oktober 2014 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal frafalde sin sikkerhed i ejerpantebrevet.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken indkaldte ham til mødet den 30. marts 2009.

På mødet blev han pålagt/tvunget til at underskrive dokumenter, som han ikke forstod. Senere viste det sig, at der var tale om et ejerpantebrev på 100.000 kr. i E1.

Han fik ikke mulighed for at drøfte sagen med sin familie, herunder sin ægtefælle, eller for at søge hjælp til oversættelse af dokumenterne.

Han og hans datter har flere gange uden held forsøgt at aftale et møde med banken.

Danske Bank har anført, at banken bevilgede klageren et øget engagement i 2009. Det øgede engagement kunne ikke baseres på klagerens løbende indtægter, men alene på forventet friværdi i E1. Bevillingen skete derfor mod sikkerhed i ejerpantebrevet, hvilket klageren accepterede.

Banken pressede på ingen måde klageren til at underskrive pantsætningserklæringen.

Klageren gjorde ikke i forbindelse med pantsætningen eller efterfølgende indsigelse overfor banken. Klageren rejste først indsigelse mod pantsætningen i klagesagen for Ankenævnet.

Banken har tilbudt klageren et møde i banken sammen med hans datter til drøftelse af pantebrevet.

Banken har gennem hele forløbet forsøgt at hjælpe klageren med en løsning på hans økonomiske problemer. Klageren satte forgæves både E1 og E2 til salg. Dertil kommer, at klageren var ramt af faldende indtægter som følge af krisen på Island.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han havde en boligsalgskredit.

Den 30. marts 2009 underskrev klageren en pantsætningserklæring og et ejerpantebrev på 100.000 kr., hvorefter banken fik sikkerhed for boligsalgskreditten i klagerens ejendom. Der er ikke grundlag for at fastslå, at banken på utilbørlig måde pressede klageren til at underskrive pantsætningserklæringen og ejerpantebrevet. Ankenævnet finder ikke, at der er godtgjort andre omstændigheder, der kan føre til, at klageren ikke er bundet af sin underskrift.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.