Krav om udlevering af dokumentation for gæld og opgørelse af gælden inden overdragelse af fordring til eje til finansieringsselskab.
| Sagsnummer: | 387/2025 |
| Dato: | 23-03-2026 |
| Ankenævn: | Helle Korsgaard Lund-Andersen, Inge Kramer, Iben Leisner, Rolf Høymann Olsen og Jørgen Lanng. |
| Klageemne: |
Udlån - hæftelse
|
| Ledetekst: | Krav om udlevering af dokumentation for gæld og opgørelse af gælden inden overdragelse af fordring til eje til finansieringsselskab. |
| Indklagede: | Santander Consumer Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om udlevering af dokumentation for gæld og opgørelse af gælden inden overdragelse af fordring til eje til finansieringsselskab.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i GE Money Bank, hvor hun ved låneaftale af 4. december 2007 optog et lån med en hovedstol på 298.000 kr. Klageren skulle betale en ydelse på 3.845 kr. pr. måned, og lånets løbetid var 150 måneder. Det samlede beløb, der skulle betales, hvis den aftalte afviklingsperiode ikke blev fraveget, udgjorde 576.497 kr. Banken har oplyst, at klageren ved optagelsen af lånet samlede seks forskellige lån i GE Money Bank i et lån.
Ved aftale af 5. oktober 2011 aftalte GE Money Bank og klageren en ydelsesnedsættelse fra 3.845 kr. til 1.865 kr. pr. måned, som klageren skulle betale fra 1. november 2011 til 1. november 2012, hvor hendes ydelse ville stige til 2.950 kr.
I 2015 overtog Santander Consumer Bank A/S GE Money Bank, hvorved klageren blev kunde i Santander Consumer Bank A/S.
Banken har oplyst, at den solgte fordringen mod klageren til eje til finansieringsselskab A.
Klageren har fremlagt en aftale om afvikling af forfalden gæld ved frivilligt forlig af 9. juni 2017, hvoraf fremgår blandt andet, at klageren erkendte at skylde 257.117,46 kr. til finansieringsvirksomhed A, og at hun forpligtede sig til at afdrage med 2.000 kr. pr. måned første gang den 1. august 2017. Det frivillige forlig blev underskrevet den 16. juni 2017.
Klageren har fremlagt aftale om afdragsordning med finansieringsselskab A af 24. januar 2019, hvoraf fremgår, at klageren skulle afdrage sin gæld til finansieringsselskab A ved betaling af 600 kr. pr. måned over 421 måneder. Renten blev fra 23. januar 2019 nedsat til 0 %. Herudover fremgår:
”…
Frivilligt forlig
Lånebeløb 252.117,46
Kreditomkostninger 0,00
Det samlede beløb, der skal betales 252,117,46
…
Lånebeløb
Hovedstol 232.971,88
Omkostninger 4.125,00
Renter 30.020,58
Betalt -15.000,00
Total 252.117,46
…”
Klageren har fremlagt aftale om afdragsordning med finansieringsselskab A af 7. september 2021, hvoraf fremgår, at klageren skulle afdrage sin gæld til finansieringsselskab A ved betaling af 800 kr. pr. måned over 405 måneder. Renten blev fra 3. september 2021 nedsat til 0 %. Herudover fremgår:
”…
Frivilligt forlig
Lånebeløb 323.565,26
Kreditomkostninger 0,00
Det samlede beløb, der skal betales 323.565,26
…
Lånebeløb
Hovedstol 232.971,88
Omkostninger 4.125,00
Renter 30.020,58
Betalt -33.500,00
Total 233.617,46
…”
Ved brev af 9. maj 2025 annullerede finansieringsselskab A klagerens afdragsordning. Af brevet fremgår blandt andet:
”Vi har i sin tid indgået en aftale med dig om betaling af afdrag for at opnå afvikling og indfrielse af gælden. I forbindelse med en gennemgang af din nuværende afviklingsaftale har vi konstateret, at den indebærer en uhensigtsmæssig lang løbetid og reel udsigtsløs mulighed for afvikling af gælden i den nuværende ordning.
Restgælden dags dato kr. 197.817,46
Vi opsiger derfor den pågældende aftale med 3 måneders varsel. Aftalen annulleres den 09/05/2025 + 3 mdr. Vi opfordrer dig i denne forbindelse til at kontakte os således, at vi kan indgå en hensigtsmæssig afviklingsaftale for begge parter.”
Ved e-mail af 10. august 2025 gjorde klageren indsigelse mod finansieringsselskab A’s ensidige annullering af klagerens afdragsordning, som var indgået mellem klageren og finansieringsselskab A. Af indsigelsen fremgår blandt andet, at klagere anførte, at aftaler, der er indgået og betalinger, var en integreret del af det indgåede forlig, og kunne derfor ikke opsiges ensidigt, da aftaler skal holdes. Finansieringsselskab A har ikke fremlagt den oprindelige låneaftale eller anden overdragelsesdokumentation fra den oprindelige kreditor eller en opgørelse af den oprindelige hovedstol.
Den 24. august 2025 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.
Ved brev af 29. august 2025 meddelte Ankenævnets sekretariat klageren, at Ankenævnet ikke kunne behandle en klage over finansieringsselskab A, og afviste derfor denne del af klagen.
Ved svar af 12. oktober 2025 oplyste klageren, at klagen ikke vedrørte finansieringsselskab A’s adfærd, men bankens håndtering af fordringen, dens oprindelse og manglende dokumentation, hvorfor sagen ikke skulle afvises i sin helhed.
Parternes påstande
Ankenævnet har forstået klagerens påstand således, at kravet mod hende skal bortfalde helt eller delvist, da Santander Consumer Bank ikke har dokumenteret, at der på tidspunktet for overdragelsen af fordringen til finansieringsselskab A bestod en gyldig fordring mod klageren.
Santander Consumer Bank har nedlagt påstand om afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført blandt andet, at banken fortsat er rette indklagede, selvom den har overdraget fordringen til finansieringsselskab A. Banken er den oprindelige långiver og har etableret gældsforholdet. Banken kan ikke fralægge sig ansvaret for, at overdragelsen og den efterfølgende inddrivelse er sket korrekt.
Banken har ikke dokumenteret, at den ved overdragelsen af fordringen har sikret, at hendes retsstilling ikke er forringet, og at fortrolige oplysninger er videregiveret forsvarligt.
Klageren har ikke haft et låneforhold med banken, som svarer til det, der kræves af finansieringsselskab A. Hun har ikke tidligere gjort indsigelse mod fordringen, da hun i god tro troede, at kravet relaterede sig til et andet forhold hos en anden finansiel virksomhed. Årsagen hertil er, at banken eller finansieringsselskab A ikke har oplyst hende klart om fordringens oprindelse. Hverken banken eller finansieringsselskab A har fremlagt dokumentation for overdragelsen mellem dem eller kontoudtog, der viser sammenhængen mellem betalinger og gældsposter.
Sagen vedrører ikke finansieringsselskab A’s adfærd, men bankens håndtering af fordringen, dens oprindelige og manglende dokumentation. Banken har ikke fremlagt dokumentation for, at fordringen lovligt blev overdraget til finansieringsselskab A. Banken har hverken fremlagt transportbrev, salgsaftale eller kontoudtog, der viser restgælden på overdragelsestidspunktet. Hun har aldrig modtaget skriftlig underretning om transporten. Banken har ikke løftet bevisbyrden for, at gælden blev overdraget lovligt.
Santander Consumer Bank har anført, at klageren har haft en afdragsordning ved finansieringsselskab A, som er blevet opsagt af finansieringsselskab A, hvilket klageren er utilfreds med. Banken er ikke kreditor. Der er ikke et økonomisk mellemværende mellem klageren og banken.
Banken har for mere end otte år siden solgt fordringen til finansieringsselskab A. Det stod klart for klageren, at fordringen blev købt af finansieringsselskab A, idet det tydeligt fremgår af det frivillige forlig af 9. juni 2017, som klageren ubestridt har underskrevet den 16. juni 2017. Banken er ikke rette indklagede, hvorfor klagen er unødig. Banken har ingen indsigt i mellemværendet mellem klageren og finansieringsselskab A. Banken kan ikke disponere over finansieringsselskab A’s fordring på klageren.
Klageren har efter salget af fordringen til finansieringsselskab A erkendt skylden over for finansieringsselskab A samt indgået aftale om afvikling heraf. Spørgsmål om, hvordan gælden er afdraget eller hvilke aftaler, der er indgået mellem klageren og finansieringsselskab A, har banken ikke nogen indflydelse på, og banken kan derfor ikke redegøre herfor.
Hvis klageren mener, at gælden til banken var indfriet på overdragelsestidspunktet, burde klageren have fået en indfrielseskvittering, som klageren kan fremlægge. Alternativt burde klageren have reklameret over, at finansieringsselskab A mente, at der var en udestående fordring, i stedet for at indgå afviklingsaftaler med finansieringsselskab A.
Ankenævnets bemærkninger
Ankenævnet finder ikke, at sagen skal afvises.
Klageren var kunde i GE Money Bank, hvor hun ved låneaftale af 4. december 2007 optog et lån med en hovedstol på 298.000 kr. Klageren skulle betale en ydelse på 3.845 kr. pr. måned, og lånets løbetid var 150 måneder. Det samlede beløb, der skulle betales, hvis den aftalte afviklingsperiode ikke blev fraveget, udgjorde 576.497 kr. Banken har oplyst, at klageren ved optagelsen af lånet samlede seks forskellige lån i GE Money Bank i et lån.
I 2015 overtog Santander Consumer Bank A/S GE Money Bank, hvorved klageren blev kunde i Santander Consumer Bank A/S.
Banken har oplyst, at den solgte sin fordringen mod klageren til eje til finansieringsselskab A.
Klageren har fremlagt en aftale om afvikling af forfalden gæld ved frivilligt forlig af 9. juni 2017, hvoraf fremgår blandt andet, at klageren erkendte at skylde finansieringsvirksomhed A 257.117,46 kr. og forpligtede sig til at afdrage med 2.000 kr. pr. måned første gang den 1. august 2017. Det frivillige forlig blev underskrevet den 16. juni 2017.
Klageren har fremlagt to aftaler om afdragsordning med finansieringsselskab A af 24. januar 2019 og 7. september 2021, hvoraf fremgår, at klageren og finansieringsselskab A aftalte, at klageren skulle betale hhv. 600 kr. og 800 kr. pr. måned i hhv. 421 og 405 måneder. Herudover fremgik restgælden, og at renten fra den 23. januar 2019 blev nedsat til 0 %.
Ved brev af 9. maj 2025 annullerede finansieringsselskab A klagerens afdragsordning, da finansieringsselskab A havde konstateret, at den indgåede afdragsordning indebar en uhensigtsmæssig lang løbetid og reel udsigtsløs mulighed for afvikling af gælden i den nuværende ordning. Finansieringsselskab A opgjorde gælden til 197.817,46 kr. og anmodede klageren om at kontakte finansieringsselskab A med henblik på at indgå en hensigtsmæssig afdragsordning.
Den 24. august 2025 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.
Ved brev af 29. august 2025 meddelte Ankenævnets sekretariat klageren, at Ankenævnet ikke kunne behandle en klage over finansieringsselskab A, og afviste derfor denne del af klagen.
Ved svar af 12. oktober 2025 oplyste klageren, at sagen ikke vedrørte finansieringsselskab A’s adfærd, men bankens håndtering af fordringen, dens oprindelse og manglende dokumentation, hvorfor sagen ikke skal afvises.
Ankenævnet finder, at det ikke efter den forløbne tid kan pålægges banken at fremlægge yderligere dokumentation for låneforløbet.
Ankenævnet lægger til grund, at klageren efter bankens overdragelse af fordringen til eje til finansieringsselskab A ved frivilligt forlig af 9. juni 2017 og ved to aftaler af 24. januar 2019 og 7. september 2021 om afdragsordninger med finansieringsselskab A erkendte at skylde finansieringsselskab A en restgæld og aftalte afdragsordninger herfor.
Ankenævnet finder, at der ikke er grundlag for at pålægge banken, at friholde klageren for betaling af nogen del af gælden til finansieringsselskab A.
Ankenævnet tiltræder i medfør af Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 1, sekretariatets afvisning for så vidt angår den del af klagen, der vedrører finansieringsselskab A.
Klageren får derfor ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.