Spærring af fælleskonto ved den ene kontohavers død. Spørgsmål om ophør af fuldmagt.
| Sagsnummer: | 101 /2000 |
| Dato: | 04-07-2000 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Lisbeth Baastrup, Karin Duerlund, Niels Bolt Jørgensen, Leif Nielsen |
| Klageemne: |
Konto - dispositionsforhold
Fuldmagt - fuldmagtsgivers død |
| Ledetekst: | Spærring af fælleskonto ved den ene kontohavers død. Spørgsmål om ophør af fuldmagt. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører indklagedes spærring af en fælleskonto ved den ene kontohavers død.
Sagens omstændigheder.
Den 11. februar 2000 døde klagerens ægtefælle A.
Klageren og A havde hos indklagede en fælleskonto med begge som kontohavere. På kontoen indestod ved A's død 1.448 kr.
Ved skrivelse af 21. februar 2000 stilet til boet efter A meddelte indklagede, at A's konti m.v. var spærret som følge af A's død, og at der først kunne disponeres over A's konti, når indklagede havde modtaget skifteretsattest med oplysninger om boets behandlingsmåde.
Klageren har fremlagt kopi af en skrivelse af 23. oktober 1995 stilet til indklagede, hvori han og A meddelte indklagede, at de havde givet hinanden generalfuldmagt "til også at kunne hæve og indsætte som enke/enkemand". Skrivelsen indeholder tillige en fotokopi af en avisartikel om emnet. Indklagede har anført, at man ikke kan se at have modtaget henvendelsen.
Ved skrivelse af 22. februar 2000 protesterede klageren med spærringen af kontoen med henvisning til skrivelse af 23. oktober 1995. Som svar anførte indklagede i en skrivelse af 1. marts 2000 til klageren:
"Vi kan oplyse, at [indklagede] i henhold til gældende lovgivning (ny skiftelov er trådt i kraft den 1. januar 1997) er forpligtet til at spærre konti samt eventuelle kontokort og automatiske betalinger, når vi modtager underretning om en kontohavers død. Dette gælder for såvel afdødes egne konti som for fælleskonti, hvor efterlevende ægtefælle er medkontohaver.
Som allerede meddelt, er det vort ønske at bistå Dem med råd og vejledning i den svære periode efter Deres hustrus død, herunder klarlæggelse af omfanget af de udgifter, som skal afholdes i perioden, indtil der foreligger en skifteretsattest. Det sker for at frigøre nødvendige midler, som De kan disponere over til betaling af nødvendige udgifter.
Så snart vi modtager en skifteretsattest, vil spærringen af kontoen blive ophævet."
Af indklagedes "Almindelige forretningsbetingelser for privatkunder" fremgår:
"Etablering af et kundeforhold
...... Når en konto etableres med flere kontohavere, vil alle kontohavere kunne disponere alene på kontoen, hvis andet ikke udtrykkeligt er aftalt skriftligt med [indklagede]
Fuldmagt
Kunden kan skriftligt give andre fuldmagt til at disponere på sine vegne i forhold til [indklagede]. Hvis [indklagede] har fået meddelelse om en fuldmagt, gælder fuldmagten, indtil [indklagede] modtager skriftlig meddelelse om, at den skal annulleres. Fuldmagten ophører normalt ved død."
Parternes påstande.
Klageren har den 3. marts 2000 indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at han ønsker indklagede tilpligtet at anerkende, at spærringen af A's og hans fælles konto ved A's død var uberettiget.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han stiller sig uforstående over for, at indklagede spærrede den fælles konto ved A's død, idet de i 1995 havde givet meddelelse om, at de havde udstedt gensidig generalfuldmagt netop med henblik på, at den længstlevende af dem kunne hæve på kontoen ved førstafdødes død. Hertil kommer, at de ejede alt i fællesskab.
Indklagede har anført, at det er indklagedes praksis at spærre en afdød persons konto, hvilket også gælder konti med mere end en kontohaver. Der indledes herefter en dialog med efterlevende for at få klarlagt omfanget af de udgifter, der skal afholdes i perioden, til der foreligger en skifteretsattest.
Når en konto har flere kontohaver, har hver af dem fuldmagt til at hæve på kontoen, medmindre andet er bestemt.
Indklagede er ikke bekendt med det indbyrdes ejerforhold mellem flere kontohavere. For en konto tilhørende ægtefæller vil ejerforholdet først blive afklaret i forbindelse med et skifte.
Ifølge dødsboskiftelovens § 8 påhviler det enhver, som er i besiddelse af afdødes aktiver at opbevare disse på betryggende måde, indtil der er truffet beslutning om boets behandlingsmåde. Der kan således ikke disponeres over afdødes midler, før det er afklaret, hvordan boet behandles.
Den fuldmagt, som klageren anfører, at ægtefællerne i 1995 gav hinanden, vil være i strid med skifte- og arvelovgivningens regler.
Efter aftalelovens § 21 er det udgangspunktet, at en fuldmagt er gældende, også når fuldmagtsgiver dør, for så vidt det ikke følger af særlige omstændigheder, at fuldmagten skal bortfalde. Det antages, at en generalfuldmagt bortfalder ved død.
Hvis der bliver udbetalt midler tilhørende en afdød, og det efterfølgende måtte vise sig f.eks., at boet var insolvent, at boet blev udlagt til en anden end fuldmagtshaveren, at fuldmagtshaver havde hævet mere end pågældende var berettiget til, eller at fuldmagtshaver havde overskredet sin bemyndigelse, ville indklagede kunne risikere at blive mødt med et krav. Det er derfor anført i indklagedes Almindelige forretningsbetingelser for privatkunder, at en fuldmagt bortfalder ved død. Allerede som følge heraf er indklagede berettiget til at afvise dispositioner i henhold til en fuldmagt.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Efter aftalelovens § 21, stk. 1, bortfalder en fuldmagt ikke ved fuldmagtsgiverens død, medmindre andet følger af særlige omstændigheder. Denne bestemmelse kan ikke anses for fraveget ved dødsboskiftelovens § 8 om pligt for enhver, der er i besiddelse af den afdødes aktiver, til at opbevare disse på betryggende måde.
For så vidt angår indeståender i pengeinstitutter giver bestemmelsen i aftalelovens § 21, stk. 1, anledning til betydelige fortolkningsproblemer, jf. eksempelvis Østre Landsrets dom i Ugeskrift for Retsvæsen 1991 s. 742. Det kan derfor efter Ankenævnets opfattelse ikke kritiseres, at pengeinstituttet vælger i almindelighed at anse en fuldmagt - herunder den fuldmagt, som følger af, at der er tale om en fælles konto - for bortfaldet ved fuldmagtsgiverens død, således som det også er tilkendegivet i indklagedes almindelige forretningsbetingelser for privatkunder, i hvert fald ikke, hvis der samtidig udvises imødekommenhed over for anmodninger om udbetaling til afholdelse af nødvendige og sædvanlige udgifter.
Selv om indklagede måtte have modtaget fuldmagten af 23. oktober 1995, finder Ankenævnet herefter ikke grundlag for at fastslå, at spærringen af den omhandlede konto var uberettiget.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.