Beskatning af nulkuponobligationer.
| Sagsnummer: | 93/1990 |
| Dato: | 25-06-1990 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Arnold Kjær Larsen, Erik Sevaldsen, Lars Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Værdipapirer - skatteforhold
Rådgivning - skatteforhold |
| Ledetekst: | Beskatning af nulkuponobligationer. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klageren rettede i 1982 henvendelse til indklagedes fonds- og forvaltningsafdeling i anledning af, at han ønskede at investere et provenu på ca. 700.000 kr. fra salget af en ejendom. Efter indklagedes råd erhvervede klageren herefter i 1982 og 1983 udenlandske "nulobligationer" (uforrentede obligationer), nominelt henholdsvis 110.000 US dollars, 43.000 US dollars og 95.000 US dollars.
Den 5. april 1983 solgte klageren nominelt 23.000 US dollars obligationer, der var erhvervet den 2. marts 1983. Den 7. september 1984 solgte klageren nominelt 35.000 US dollars obligationer, erhvervet henholdsvis den 2. marts og den 17. november 1983. Herved realiserede klagerne en kursgevinst på i alt 26.381,84 kr.
Efter at klageren i 1984 havde anskaffet en mindre post udenlandske nulobligationer, optog han i juli 1985 et lån på 250.000 kr. i sin faste ejendom. Provenuet herfra samt provenuet fra salget af en sommerhusgrund, i alt 417.000 kr., investerede klageren tillige i udenlandske nulobligationer.
Den 17. februar og den 20. februar 1987 solgte klageren de nominelt 200.000 US dollar obligationer, han havde erhvervet i 1985, hvorved han realiserede en kursgevinst på 34.092,50 kr.
Ved skrivelse af 7. februar 1989 forhøjede skattevæsenet i medfør af statsskattelovens § 4 ansættelsen af klagerens skattepligtige indkomst for året 1984 med den i 1984 opnåede kursgevinst, 26.381,84 kr. Ved skrivelse af samme dag forhøjedes tillige ansættelsen af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 1987 med den i 1987 opnåede kursgevinst 34.092,50 kr. i medfør af kursgevinstlovens § 6, stk. 2. Klageren har påklaget disse ansættelser.
Klageren har efter at have brevvekslet med indklagede indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre ham de beløb, han har betalt i efterskat, samt den gevinst, han ville have opnået, såfremt indklagedes oplysninger om beskatning af obligationerne havde været korrekte.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at han såvel i 1982 som 1983 af indklagede blev rådet til at investere i udenlandske nulobligationer. Han fik oplyst, at udenlandske obligationer beskattedes som danske obligationer. Han har på intet tidspunkt givet indklagede det indtryk, at han forudsatte at blive i investeringerne, til obligationerne udløb.
Klageren har henvist til Meddelelser fra Skattedepartementet nr. 71 (oktober 1984), afgørelse nr. 82, hvoraf fremgår, at kursgevinst på obligationer uden kupon efter departementets opfattelse og under henvisning til U 1950.7 H skal medregnes i den skattepligtige indkomst. Indklagede burde som den professionelle part have været vidende om denne afgørelse.
For så vidt angår beskatning af kursgevinst realiseret i 1984, fandt salget af obligationerne sted efter indklagedes råd. Når indklagede anfører, at dette salg ligger til grund for skattevæsenets statuering af spekulationshensigt ifølge statsskatteloven og den deraf følgende beskatning af kursgevinsten, burde indklagede i forbindelse med rådgivning om salg tillige have rådgivet om den dermed forbundne risiko for beskatning af kursgevinsten.
Optagelsen af lånet i juli 1985 med henblik på investering af provenuet i nulobligationer fandt også sted efter indklagedes råd. Denne rådgivning havde baggrund i den forestående vedtagelse af kursgevinstloven, hvorefter kursgevinst ved salg af værdipapirer, som ikke opfyldte kravet om en mindsterente, ville blive beskyttet. såfremt sådanne obligationer var erhvervet efter lovens ikrafttræden. Indklagede var således vidende om, at loven ville blive vedtaget, og burde derfor tillige have været opmærksom på, at netop uforrentede obligationer ville blive beskattet uanset erhvervelsestidspunktet. På baggrund heraf finder klageren, at indklagedes rådgivning har været mangelfuld, og at indklagede er ansvarlig for det tab, denne rådgivning har påført klageren.
Indklagede har til støtte fur den nedlagte påstand anført, at der ikke i forbindelse med klagerens køb af de omhandlede obligationer er tilsikret skattefrihed.
For så vidt angår realisationen i 1984 er skattevæsenets statuering af spekulationshensigt formodentlig ikke alene baseret på klagerens kortvarige besiddelser af de realiserede værdipapirer, men også på omfanget af senere investeringer. Indklagede havde ikke anledning til at rådgive klageren om spekulationsreglen i statsskatteloven, der i praksis kun meget sjældent er blevet anvendt på kursgevinster, som private personer opnår på obligationer, det være sig danske eller udenlandske. For så vidt angår afgørelsen i Meddelelser fra Skattedepartementet, forelå denne først i efteråret 1984, og den udtrykker betydelig tvivl om spørgsmålet. Klagerens skattemæssige problem fremkommer udelukkende, fordi han imod sin oprindelige hensigt realiserede en del af obligationsbeholdningen allerede efter 2 års forløb. Det har altid været et væsentligt element i vurderingen af spekulationshensigten, hvor længe skatteyderen har besiddet de pågældende aktiver, forinden realisation finder sted. Det er således klageren, der ved at realisere obligationerne allerede i 1984 selv har bragt sig ind under spekulationsreglen i statsskatteloven. Det kan ikke med rimelighed forlanges, at indklagede skulle rådgive om denne særlige regel, og klageren har ikke forinden salget søgt rådgivning hos indklagede omkring de ændrede forudsætninger for investeringen.
For så vidt angår beskatningen af kursgevinsten realiseret i 1987, er denne sket på grundlag af kursgevinstloven, der blev vedtaget den 13 december 1985. Beskatningen af salget i 1987 finder således sted på grundlag af en lov, som først er vedtaget og trådt i kraft længe efter klagerens køb af de i sagen omhandlede obligationer. Indklagede er allerede af denne grund uden ansvar.
Ankenævnets bemærkninger:
Forud for kursgevinstloven blev kursgevinster, som private opnåede ved salg eller indfrielse af obligationer, som altovervejende regel ikke anset for skattepligtig indkomst, og det må antages at have været den almindelige opfattelse, at dette også gjaldt for uforrentede obligationer. Det må da også anses for tvivlsomt, hvorvidt skattemyndighedernes standpunkt i den foreliggende sag, hvorefter klageren anses for skattepligtig af fortjenesten ved salget i 1984, er holdbart. Det bemærkes, at skattemyndighederne som grundlag for dette standpunkt har henvist til statsskattelovens § 4 og ikke som forudsat af indklagede til spekulationsreglen i samme lovs § 5, stk. 1, litra a.
Hvad angår klagerens erhvervelse af en yderligere post udenlandske nulobligationer i juli 1985, må det lægges til grund, at parterne på dette tidspunkt var bekendt med, at en lovgivning om beskatning af kursgevinster kunne forventes. Da lovforslaget først er fremsat den 2. oktober 1985, findes det imidlertid ikke at kunne lægges til grund, at indklagedes medarbejdere burde have forudset, at loven ville indeholde en bestemmelse (§ 10, stk. 3, sidste pkt.), som undtager uforrentede børsnoterede obligationer fra den almindelige regel om, at loven ikke finder anvendelse på obligationer og andre fordringer, der er erhvervet forud for lovforslagets fremsættelse.
Efter det anførte findes det ikke godtgjort, at indklagedes medarbejdere ved deres rådgivning af klageren har begået fejl, som kan pådrage indklagede erstatningsansvar.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.