Spørgsmål vedrørende begæring om udlæg og tvangsauktion på grundlag af ejerpantebrev med pant i ejendom for den ene af to samejeres gæld. Forelagt under kære af fogedretsafgørelse.
| Sagsnummer: | 175/2003 |
| Dato: | 30-12-2003 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Anne Dehn Jeppesen, Rut Jørgensen, Astrid Thomas, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Ejerpantebrev - øvrige spørgsmål
Inkasso - øvrige spørgsmål Afvisning - domstol § 5, stk. 1, litra e |
| Ledetekst: | Spørgsmål vedrørende begæring om udlæg og tvangsauktion på grundlag af ejerpantebrev med pant i ejendom for den ene af to samejeres gæld. Forelagt under kære af fogedretsafgørelse. |
| Indklagede: | Nordea Bank Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmål i forbindelse med indklagedes begæring om udlæg på grundlag af et ejerpantebrev med pant i klagerens og dennes tidligere ægtefælles fælles ejendom for gæld stiftet af den tidligere ægtefælle.
Sagens omstændigheder.
I foråret 1998 ophævede klageren og dennes daværende ægtefælle, H, samlivet.
Klageren og H havde et fælles boliglån og et fælles billån hos indklagede. Ydelserne på lånene blev betalt via H's grundkonto hos indklagede, hvortil der var knyttet en kredit på 30.000 kr. Til sikkerhed for engagementet havde indklagede håndpant i et ejerpantebrev på 250.000 kr. med pant i klagernes ejendom. Ejerpantebrevet havde prioritet efter et kontantlån i Realkredit Danmark med en hovedstol på 916.000 kr. Af pantsætningserklæringen vedrørende ejerpantebrevet fremgår bl.a.:
"Pantsætningen skal tjene til sikkerhed for opfyldelse af, hvad vi til enhver tid af hvilken som helst årsag bliver banken skyldig.
Pantsætningen tjener til sikkerhed for både nuværende og fremtidige forpligtelser over for banken."
Den 31. juli 1998 var saldoen på H's grundkonto 79.431,51 kr. (negativ).
Ved kreditkontrakt af 4. august 1998 blev kreditten på grundkontoen forhøjet med 100.000 kr. til 130.000 kr.
Overførslerne fra kreditten til billånet og boliglånet ophørte efter september 1998.
H's kredit blev misligholdt og overgik til inkasso i november 1999.
I sommeren 2000 bosatte H sig i udlandet.
Den 14. marts 2001 udtog indklagede stævning mod H. Ved udeblivelsesdom afsagt af retten på Frederiksberg den 7. august 2002 blev H dømt til at betale 168.624,36 kr. med tillæg af en årlig rente på 19,75 % fra den 11. oktober 2000 samt sagens omkostninger med 8.730 kr.
Ved fogedretten i Roskilde begærede indklagede udlæg i klagerens og H's ejendom for H's gæld i henhold til kassekreditten, som pr. den 26. februar 2003 blev opgjort til 249.190,55 kr. Som fundament påberåbte indklagede sig principalt ejerpantebrevet på 250.000 kr., subsidiært dommen af 7. august 2002.
Under fogedretssagen gjorde såvel klageren som H indsigelse imod, at der blev foretaget udlæg i klagerens andel af ejendommen. Subsidiært gjorde klageren gældende, at der højst kunne foretages udlæg i hans andel af ejendommen for 30.000 kr.
Den 19. marts 2003 afsagde fogedretten følgende kendelse:
"Ved pantsætningsdokumentet af 15. maj 1997 pantsatte [H] og [klageren] til rekvirenten ejerpantebrevet på 250.000 kr. "til sikkerhed for opfyldelse af, hvad vi til enhver tid af hvilken som helst årsag bliver banken skyldig". Det var endvidere anført, at "pantsætningen tjener til sikkerhed for både nuværende og fremtidig forpligtelser over for banken".
Efter en naturlig fortolkning af pantsætningsaftalen finder retten, at pantet sikrer både gæld til banken, som pantsætterne måtte stifte i fællesskab, og gæld til banken, som pantsætterne måtte stifte uafhængigt af hinanden. Dette må ligeledes angå gæld, som stiftes af en af parterne efter en eventuel samlivsophævelse. Det forhold, at [indklagede] muligt var vidende om [H's] og [klagerens] samlivsophævelse, kan ikke føre til, at gæld, der stiftes af en af parterne efter samlivsophævelsen, ikke er omfattet af pantesikkerheden.
Pantsætternes eventuelle afvigende forudsætninger om pantsætningens omfang ved aftaleindgåelsen, kan ikke føre til en ændret fortolkning af aftalen.
Herefter, og idet det af rekvirenten opgjorte - og størrelsesmæssigt ubestridte - tilgodehavende hviler på retten på Frederiksbergs udeblivelsesdom af 7. august 2002 - der ikke er søgt genoptaget - finder retten, at gældens størrelse klart fremgår af omstændighederne, hvorfor rekvirentens udlægsbegæring fremmes som begæret, jf. retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 6.
Derfor
B E S T E M M E S:
Der foretages udlæg i ejendommen matr.nr. […], beliggende […] for et krav stort 249.190,55 opgjort pr. 26. februar 2003."
Kendelsen blev af klageren kæret til Østre Landsret. Klageren indgav endvidere den 5. maj 2003 klage til Ankenævnet.
Den 2. juni 2003 afsagde Østre Landsret kendelse om udsættelse af kæresagen. Af retsbogsudskriften fremgår bl.a.:
"Kærende har ved skrivelse af 2. maj 2003 indgivet klage til Pengeinstitutankenævnet med påstand om, at indkærede har anvendt urimelige og byrdefulde inkassometoder. Ved processkrift af samme dato har indkærede [må være kærende] begæret fogedsagen udsat på afgørelse af den indgivne klage. Indkærede har protesteret mod en udsættelse af fogedsagen.
…
De modtagne bilag var til stede.
Efter votering afsagdes sålydende
K e n d e l s e:
Det kan ikke på forhånd afvises, at Pengeinstitutankenævnets afgørelse kan få indflydelse på forretningens udfald. Landsretten finder derfor, at sagen bør udsættes indtil afgørelse fra Pengeinstitutankenævnet foreligger, jf. retsplejelovens § 502, stk. 1, nr. 2.
T h i b e s t e m m e s:
Sagen udsættes."
Ved skrivelse af 4. september 2003 til klagerens advokat fastsatte Ankenævnets sekretariat en frist til den 18. december 2003 for supplerende bemærkninger, idet det samtidig anførtes, at det ikke kunne påregnes, at fristen ville blive forlænget yderligere. Ved skrivelse af 11. november 2003 til nævnet anmodede klagerens advokat om, at nævnet udsatte sagens behandling, idet han anførte, at sagen fortsat søgtes forligt mellem parterne. Ved skrivelse af 12. november 2003 protesterede indklagede mod yderligere udsættelse af sagen. Indklagede stillede sig uforstående over for oplysningen om, at der fortsat var forligsforhandlinger, idet hverken klageren eller dennes advokat havde rettet henvendelse til indklagede.
Parternes påstande.
Klageren har for Ankenævnet nedlagt påstand om "standsning af tvangsauktion".
Indklagede har under sagen - ved skrivelse af 10. juni 2003 til klagerens advokat - tilbudt at begrænse sin begæring om tvangsauktion til H's andel af ejendommen på betingelse af, at klageren stiller sikkerhed for de omkostninger og den budsum, der er nødvendig for at dække indklagedes krav i forbindelse hermed. Klageren og dennes advokat har ikke reageret på tilbuddet.
Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at det ikke er lykkedes at gennemføre en bodeling med H, hvorfor han fortsat kun ejer halvdelen af ejendommen.
Såfremt indklagede begrænser sit udlæg til H's andel af ejendommen, har han mulighed for erhverve denne og indfri indklagede fuldt ud, idet han som eneejer af ejendommen får mulighed for at omprioritere.
Indklagede har til skade for ham valgt at foretage udlæg i den samlede ejendom for herefter at opløse samejet og sælge den samlede ejendom på tvangsauktion. Han bliver herved tvunget ud i en situation, hvor han på en tvangsauktion i konkurrence med andre liebhavere skal byde ind på sin ejendom, hvorved han risikerer, at ejendommen bliver budt så højt op, at det kan blive vanskeligt for ham at erhverve den.
Det er urimeligt, at indklagede fuldt bevidst har valgt at gennemføre inkassationen på den for ham mest byrdefulde måde, som i realiteten indebærer risiko for, at han må forlade sin bolig, og indklagede har undladt at reagere på hans "fortvivlede nødråb" under forløbet.
Den gæld, som indklagede har begæret udlæg for, blev stiftet af H efter ophævelsen af samlivet. Dette gælder i hvert fald for den del af gælden, der overstiger 30.000 kr. Indklagede var bekendt med samlivsophævelsen. Ved pantsætningen af ejerpantebrevet var det en forudsætning, at dette alene skulle ligge til sikkerhed for deres fælles gæld. Han har på intet tidspunkt fået oplyst, at han kunne komme til at hæfte for H's gæld.
Indklagede har anført, at klageren siden november 1999 gentagne gange er blevet tilbudt indfrielse af gælden mod betaling af et akkordbeløb. Klageren har ikke reageret herpå.
Med henblik på at løse sagen i overensstemmelse med klagerens ønsker har man nu tilbudt klageren at undlade tvangsauktion i hele ejendom og i stedet alene begære tvangsauktion i H's halvpart af ejendommen, såfremt klageren stiller den til auktionskøbet nødvendige sikkerhed.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet som udgangspunkt ikke behandler klager vedrørende spørgsmål, om hvilke en fogedret har truffet afgørelse. Under hensyn til, at kendelsen afsagt af fogedretten i Roskilde den 19. marts 2003 er kæret til landsretten, og at denne har udsat kæresagen på Ankenævnets afgørelse, har Ankenævnet dog ikke i det foreliggende tilfælde fundet anledning til at afvise sagen.
Endvidere bemærkes, at hverken klageren eller dennes advokat har taget stilling til indklagedes tilbud af 10. juni 2003 om på nærmere angivne betingelser at begrænse sin begæring om tvangsauktion til H's andel af ejendommen, og at Ankenævnet ikke finder grundlag for yderligere udsættelse af sagen.
Af de grunde, der er anført i fogedrettens kendelse af 19. marts 2003, finder Ankenævnet, at indklagede er berettiget til på grundlag af ejerpantebrevet på 250.000 kr. at foretage udlæg i den af klageren og H ejede ejendom for sin fordring mod H og i givet fald at begære tvangsauktion over ejendommen.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.