Formidling af kreditforeningslån, byggelån, afslag på ansøgning, erstatning.
| Sagsnummer: | 584 /1993 |
| Dato: | 23-03-1994 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Peter Møgelvang-Hansen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Udlån - låneanmodning
|
| Ledetekst: | Formidling af kreditforeningslån, byggelån, afslag på ansøgning, erstatning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klageren tog i oktober 1992 kontakt til indklagede med henblik på finansiering af et nybyggeri.
Klageren tog herefter selv kontakt til Nykredit, der gav mundtligt tilsagn om et lån på 560.000 kr.
Efter aftale med klageren skulle indklagede indhente et lånetilbud hos KD, som den 13. november 1992 gav mundtligt tilsagn om et lån på samme beløb som det af Nykredit tilbudte. Indklagede meddelte klageren dette telefonisk. Ifølge indklagede blev det understreget, at tilbudet fra KD kun var mundtligt. Det blev ifølge indklagede ikke aftalt, at der skulle indhentes et skriftligt tilbud.
Indklagede foretog samme dag en beregning på baggrund af forhåndsudtalelsen, hvorefter der tillige skulle optages et boliglån på 140.000 kr. Indklagede meddelte klageren, at man var villig til at låne ham dette beløb, dog på betingelse af, at hans hidtidige hus blev solgt.
Ifølge indklagede blev det den 23. november 1992 aftalt, at klageren skulle vende tilbage med et endeligt udkast fra entreprenøren, hvorefter der skulle indhentes et endeligt lånetilbud fra kreditforeningen.
Den 1. december 1992 mente klageren at have en køber til sin ejendom og rettede henvendelse til indklagede med henblik på beregning af brutto- og nettohusleje ved en salgssum på 550.000 kr. Ifølge indklagede blev det i denne forbindelse aftalt, at indklagede ikke skulle foretage sig mere, før man igen hørte fra klageren, ligesom det ifølge indklagede blev præciseret, at klageren ikke måtte gå igang med byggeriet, før finansieringen var på plads.
Klageren satte imidlertid byggeriet i gang og henvendte sig den 4. februar 1993 til indklagede vedrørende byggelån. Lånesagen var på dette tidspunkt ikke sat i gang, og klageren fremsendte derfor låneansøgning til Nykredit. I det endelige lånetilbud, der blev modtaget den 12. februar 1992, stillede Nykredit krav om, at klagerens hidtidige hus var solgt, før udbetaling kunne finde sted.
Indklagede afslog herefter at yde klageren byggelån, før ejendommen var solgt.
Klageren kontaktede den 24. februar 1993 et andet pengeinstitut, der overtog sagen. Han fik et højere lånetilbud fra KD, men betinget af, at den hidtidige bolig var solgt inden en vis frist.
Klageren har den 20. oktober 1993 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale i alt 50.230 kr. til dækning af tab ved hurtigt salg af ejendom, 46.230 kr., tabt arbejdsfortjeneste, 3.000 kr., samt 1.000 kr. vedrørende låneansøgning til Nykredit.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede afviste at søge om lånetilbud hos Nykredit, hvorfor han selv forestod dette. For at opnå et bedre lånetilbud blev det aftalt, at indklagede skulle tage kontakt til KD. Dagen efter, at han havde modtaget meddelelse om KD's tilbud og indklagedes tilbud om et boliglån på 140.000 kr., meddelte han pr. telefon sin accept heraf. Herefter har han anset lånesagen for at være sat i gang og påbegyndte byggeriet. Han havde ikke modtaget meddelelse om, at KD's og indklagedes tilbud var betinget af salg af klagerens hidtidige ejendom, og har ikke været klar over, at indklagede fordrede en finansieringsplan, inden byggeriet blev iværksat. Da betingelsen om salg af den hidtidige ejendom ikke var opfyldt ved modtagelsen af lånetilbudet fra Nykredit den 12. februar 1993, hvor byggeriet var i gang, og da lånet ikke, trods forsikringer herom fra indklagede, kunne hjemtages på grundlag af en garanti, var klageren nødsaget til at fremskynde salget af ejendommen ved at nedsætte prisen. Dette provenutab er opstået på grund af indklagedes mangelfulde behandling af sagen, hvorfor indklagede må være erstatningsansvarlig herfor.
Indklagede har anført, at man ikke har afvist at indhente lånetilbud hos Nykredit, men blot har aftalt med klageren, at denne selv skulle forestå dette. Klageren har under hele forløbet været klar over, at en endelig finansieringsplan skulle være udarbejdet inden påbegyndelse af byggeriet. Klageren vidste, at tilbudet fra KD var mundtligt, og klageren har ikke før henvendelsen den 4. februar 1993 givet indklagede anledning til at indhente et endeligt lånetilbud. Indklagede har overfor klageren nævnt garanti som en mulighed for hjemtagelse af kreditforeningslånet, men har samtidig gjort klageren opmærksom på, at endelig finansieringsplan skulle udarbejdes og accepteres af både kreditforeningen og indklagede. Indklagede afviser at være erstatningsansvarlig, idet klageren påbegyndte byggeriet før endelig finansieringsplan var på plads. Klageren fik først den 27. januar 1993 udarbejdet en salgsopstilling hos en ejendomsmægler, og vurderingen af huset blev først ændret den 3. marts 1993 efter engagementets overførsel til et andet pengeinstitut. Som dokumentation for indklagedes oplysninger om sagsforløbet er der fremlagt originalt lånesagsskema.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder efter det foreliggende at måtte lægge til grund, at klageren, da han påbegyndte byggeriet, vidste eller burde have vidst, at der ikke forelå et endeligt lånetilbud fra nogen af de to kreditforeninger. Klageren findes derfor selv at måtte bære risikoen for de problemer, som opstod som følge af, at begge kreditforeninger i deres endelige lånetilbud tog forbehold vedrørende salg af klagerens hidtidige ejendom. Det er heller ikke godtgjort, at indklagede i forbindelse med sagsbehandlingen på anden måde har begået fejl, som kan medføre erstatningsansvar over for klageren.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.