Afgørelse

Rådgivning i forbindelse med låneomlæging og tillægsbelåning.

Klageren ønskede at omlægge sine realkreditlån og at finansiere en planlagt fjernvarmeinstallation. Klageren fik i februar 1994 et samlet lånetilbud herpå fra det indklagede realkreditinstitut. Tilbudet lød på et kontantlån, beregnet ud fra salg af 5 pct. obligationer til kurs 80,85. Låneudbetaling var betinget af færdiggørelse af byggearbejderne og forevisning af regningsdokumentation. Klagerens pengeinstituttet anmodede den 10. maj 1994 om udbetaling af lånet i 6 pct. obligationer. Den 16. maj 1994 meddelte realkreditinstituttet pengeinstituttet, at udbetalingsanmodningen beroede på den forudsatte besigtigelse af ejendommen samt fremsendelse af regningsdokumentation. Fjernvarme-installationen blev afsluttet og betalt af klageren ultimo maj 1994. I juni 1994 indgik klageren en fastkursaftale med realkreditinstituttet til afvikling den 1. juli 1994 ved salg af 7 pct. obligationer til kurs 82,10. I december 1994 redegjorde pengeinstituttet over for klagerens advokat for sagsforløbet, herunder at realkreditinstituttet i maj havde afvist, at lånet på nogen måde kunne udbetales. Pengeinstituttet afviste at have begået sagsbehandlingsfejl. Der korresponderedes herefter mellem klagerens advokat og realkreditinstituttet. Advokaten kritiserede realkreditinstituttet for ikke at have vejledt klageren om, at et samlet lån forhindrede konverteringen, og ikke at have medvirket til, at lånet blev udbetalt, enten mod depot for forbedringsudgifterne, ved en reduktion af lånet med forbedringsudgifterne, som forhåndslån eller via et nyt lånetilbud. Realkreditinstituttet afviste at have handlet ansvarspådragende ved at tilbyde låneomlægningen og tillægslån som et samlet lån eller at have begået sagsbehandlingsfejl.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle stille ham, som om lånet var udbetalt til den kurs, det ville være blevet afregnet til på baggrund af udbetalingsanmodningen af 10. maj 1994. Realkreditinstituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt ikke, at instituttet havde handlet ansvarspådragende ved under de foreliggende omstændigheder at tilbyde et samlet lån på 673.000 kr. og betinge dette af færdiggørelse af byggearbejderne og fremsendelse af regningsdokumentation. Nævnet fandt heller ikke, at instituttet havde pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren ved - i forbindelse med henvendelsen i maj 1994 fra klagerens pengeinstitut om udbetaling af det samlede lån - at fastholde betingelserne for låneudbetalingen og således undlade at tage initiativ til en drøftelse af mulige andre udbetalingsmåder. Der var heller ikke i øvrigt grundlag for at anse instituttet for erstatningsansvarlig over for klageren som følge af manglende vejledning eller rådgivning i forbindelse med långivningen. Nævnet frifandt derfor realkreditinstituttet.