Afgørelse

Krav om erstatning for tab på investering i Roskilde Bank aktier før 2006. Indsigelse om blandt andet frarådning af salg samt spørgsmål om afvisning del af klagen, der vedrører oplysninger, der er tilgået klageren som aktionær.

Indledning

Denne sag vedrører klagerens og hendes nu afdøde ægtefælles krav om erstatning for tab på investering i Roskilde Bank aktier før 2006, deres indsigelser vedrørende frarådning af salg af aktierne, samt spørgsmål om afvisning af en del af klagen, der vedrører oplysninger, der er tilgået klageren og M som aktionærer.

Sagens omstændigheder

Klageren i denne sag er H og boet efter hendes nu afdøde ægtefælle M.

M og H var kunder i Roskilde Bank, hvor de blandt andet havde pensionsdepoter.

Den 6. december 2006 blev der fra M’s selvpensionsdepot i banken solgt tre styk Roskilde Bank aktier for 1.920 kr. svarende til kurs 640 pr. styk.

Ifølge årsoversigten pr. den 29. december 2006 havde M både et selvpensionsdepot og et kapitalpensionsdepot i banken. Værdien af pensionsordningerne udgjorde i alt 415.618 kr. Heraf var i alt 388.891 kr. placeret i Roskilde Bank aktier (henholdsvis 177 styk og 420 styk til kurs 651,41 pr. styk).

H havde pr. den 29. december 2006 en ratepension og en kapitalpension til en samlet værdi på 2.584.093 kr. Heraf var i alt 1.700.180 kr. kr. placeret i Roskilde Bank aktier (henholdsvis 210 styk og 2.400 styk til kurs 651,41 pr. styk). I et åbent depot havde H yderligere 150 styk Roskilde Bank aktier, svarende til en kursværdi på 97.711 kr.

I forbindelse med en aktieemission med tegningsperiode fra den 12. marts 2007 til den 3. april 2007 solgte M og H tegningsretter for i alt 109.102 kr. (henholdsvis 177+420 tegningsretter for i alt 19.402 kr. og 210+2.400+150 tegningsretter for i alt 89.700 kr.)

Ifølge årsoversigterne for 2007 var M’s og H’s aktiebeholdninger uændrede, men værdien af aktierne var faldet til cirka halvdelen (kurs 326,07 pr. styk).

Den 16. maj 2008 blev der fra H’s ratepensionsdepot solgt 47 styk Roskilde Bank aktier til kurs 217, svarende til en kursværdi på 10.199 kr.

Ved fondsbørsmeddelelse af 24. august 2008 oplyste Roskilde Bank, at den ikke længere opfyldte lovgivningens solvenskrav. Handlen med Roskilde Bank aktier blev herefter suspenderet. Banken blev erklæret konkurs den 3. marts 2009. Finansiel Stabilitet fik via et nyt selskab, der overtog navnet Roskilde Bank, til formål at afvikle den gamle Roskilde Banks aktiviteter.

Den 17. december 2010 indgav M og H en klage til Ankenævnet over Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) med krav om erstatning for aktiekøb i 2006, 2007 og 2008 på henholdsvis 1.920 kr., 109.102 kr. og 10.199 kr.

M og H fremlagde blandt andet et uddrag af prospektet for emissionen i 2007, et brev af 9. marts 2007, hvor Roskilde Bank opfordrede eksisterende aktionærer til at tegne yderligere aktier i banken i forbindelse med emissionen, herunder ved eventuelt ved lånefinansiering, en redegørelse af 25. oktober 2007 udarbejdet af Roskilde Bank til Københavns Fondsbørs vedrørende bankens køb og salg af egne aktier, Finanstilsynets redegørelse af 17. juni 2009 om tilsyn med Roskilde Bank og uddrag af en advokatundersøgelse af 24. juli 2009 vedrørende Roskilde Bank.

I december 2010 indledte Forbrugerombudsmanden en undersøgelse vedrørende omstændighederne omkring ”gammel” Roskilde Banks salg af egne aktier i perioden fra den 1. januar 2006 til bankens sammenbrud den 24. august 2008.

Klagesagen blev sat i bero med henblik på at afvente resultatet af undersøgelsen.

I december 2011 døde M. Boet efter M blev overtaget af H til privat skifte.

Den 2. december 2013 indgik Forbrugerombudsmanden en forligsaftale med Finansiel Stabilitet, hvorefter visse kunder fik tilbud om erstatning på 60 % af deres tab på aktier i Roskilde Bank. Af forligsaftalen fremgår blandt andet:

”...

På baggrund af denne undersøgelse har Forbrugerombudsmanden identificeret to aktiesalgskampagner i henholdsvis august-september 2006 og marts-april 2007, hvor der til et meget stort antal kunder er udsendt breve med ensartede opfordringer til at købe aktier i banken. Roskilde Banks rådgivning til kunderne i brevene fokuserede ensidigt på fordelene ved aktieinvesteringen, og kunderne fik ikke en afbalanceret beskrivelse af fordele og ulemper ved at investere i banken. Samtidig var Roskilde Banks kunderådgivere blevet instrueret om at give en tilsvarende mundtlig rådgivning.

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at Roskilde Banks aktiesalgskampagner i 2006 og 2007 ikke var i overensstemmelse med reglerne om god skik i § 43 i lov om finansiel virksomhed, og at Roskilde Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med disse aktiesalgskampagner.

Forbrugerombudsmanden har herved lagt vægt på, at Roskilde Bank i de to aktiesalgskampagner har foretaget et særdeles aggressivt salg af egne aktier, og at banken ikke har ydet individuel rådgivning eller har ydet utilstrækkelig rådgivning i forbindelse med salget af aktier til kunderne ...”

Forligsaftalen medførte ikke, at H og boet efter M (klageren) blev tilbudt erstatning.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) skal betale erstatning.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har nedlagt påstand om delvis afvisning, delvis frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) bør betale erstatning for deres tab på Roskilde Bank aktier.

De blev kunder i Roskilde Bank i 1990. På bankens anbefaling købte de løbende aktier i banken for deres pensionsmidler og for et arvebeløb på 100.000 kr.

De havde fuld tillid til banken og var måske lidt naive.

Omkring 2007, hvor kursen på aktierne begyndte at falde markant, anmodede de banken om at sælge aktierne. Banken svarede, at dette var en dårlig ide. De skulle bare tage det roligt. Tiderne ville ændre sig.

Banken har ydet en mangelfuld rådgivning, vildledt sine aktionærer og givet et urigtigt og misvisende billede af risikoen ved yderligere eksponering i bankens aktier, ligesom banken har tilbageholdt oplysninger om Finanstilsynets skærpede tilsyn.

Bankens mangelfulde rådgivning bestod blandt andet i uopfordret pr. brev at anbefale køb af bankens egne aktier.

En advokatundersøgelse af 24. juni 2009 viser, at banken havde købt en ikke uvæsentlig mængde aktier tilbage fra den islandske bank Glitnir før aktieemissionen, uden at dette blev meddelt potentielle aktionærer.

Tilsyneladende har banken i slutningen af 2006 indgået en aftale med Bank Glitnir om, at den skulle holde bankens aktier i årsskiftet 2006/2007, således at banken fik den nødvendige forbedring af solvens, likviditet m.v.

Da banken var under skærpet tilsyn af Finanstilsynet burde den have afstået fra at sælge egne aktier.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har til støtte for afvisningspåstanden anført, at den del af klagen, der vedrører den information, som M og H har modtaget som aktionærer ikke vedrører et privat kundeforhold, og derfor ikke er omfattet af Ankenævnets kompetence, jævnfør Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 2 og Ankenævnets afgørelse i sag nr. 558/2010.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at hverken M eller H købte Roskilde Bank aktier i årene 2006, 2007 og 2008. De fremlagte notaer vedrører ikke aktiekøb, men tværtimod M’s og H’s salg af aktier og tegningsretter.

Ifølge bankens registreringer blev aktierne i H’s pensionsdepoter købt i 2001 eller før. Aktierne i det åbne depot blev købt i 2005.

Der er ikke noget, der tyder på, at aktiekøbene har været i strid med den såkaldte 20%-regel.

Klageren ikke har godtgjort, at Roskilde Bank har ydet ansvarspådragende rådgivning i forbindelse med investeringerne.

M og H kan ikke have været ubekendt med risikoen ved at investere i aktier.

M og H har haft betydelige værdistigninger på deres aktiebeholdninger og må derfor have været vidende om, at aktien var kursfølsom.

M og H var i hvert fald ved henvendelsen i 2007 opmærksomme på, at aktiebesiddelse var forbundet med risiko.

M og H fastholdt investeringerne af egen fri vilje.

En eventuel anbefaling i 2007 om at beholde aktierne kan ikke i sig selv anses for ansvarspådragende.

Der ydes ikke erstatning for skuffede forventninger.

Der er ikke foretaget tilkøb af Roskilde Bank aktier til H’s pensionsordninger i hvert fald siden 2001. Indsigelser i forbindelse hermed vil være forældede.

Ankenævnets bemærkninger

H og hendes nu afdøde ægtefælle, M, var kunder i Roskilde Bank og købte på bankens anbefaling aktier i banken for deres pensionsmidler og i 2005 for frie midler, der efter det oplyste vedrørte en arv. Aktierne i H’s pensionsdepoter blev ifølge bankens registreringer købt i 2001 eller før. H købte ikke efterfølgende yderligere aktier, men solgte tværtimod i lighed med M tegningsretter og enkelte aktier i årene 2006-2008. Det er uoplyst, hvornår aktierne til M’s depoter blev købt.

M og H har anført, at banken ydede mangelfuld rådgivning om aktierne, og at banken anbefalede dem at beholde aktierne i 2007, hvor de anmodede banken om at sælge dem.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har nedlagt påstand om afvisning af den del af klagen, der vedrører de oplysninger, som klageren har fået som aktionær i banken. Ankenævnet finder, at den omstændighed, at M og H som støtte for deres anbringender har henvist til det informationsmateriale, som banken udsendte til dem som aktionærer, ikke i sig selv medfører, at Ankenævnet er afskåret fra at afgøre spørgsmålet, om banken som følge af mangelfuld rådgivning i forbindelse med investeringerne har pådraget sig et erstatningsansvar.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) får derfor ikke medhold i påstanden om afvisning.

Der er ikke grundlag for at fastslå, at Roskilde Bank begik ansvarspådragende fejl eller forsømmelser ved sin rådgivning af M og H i forbindelse med deres aktiekøb i henholdsvis 2001 eller før og i 2005.

M og H kunne ikke være uvidende om den risiko, der er forbundet med investering i aktier, og de måtte indse, at bankens forventninger til kursudviklingen kunne vise sig ikke at holde, og at de selv måtte træffe den endelige beslutning og bære risikoen for denne.

Der er efter det foreliggende ikke grundlag for at fastslå, at placeringen af M’s og H’s pensionsmidler var i strid med den såkaldte 20%-regel. Det lægges herved til grund, at de enkelte aktiekøb, der tilsyneladende har fundet sted i 2001 eller før, ikke oversteg det tilladte mindstebeløb ifølge pensionsbeskatningsloven, og at der efterfølgende var en betydelig værdistigning i aktien.

Tre medlemmer – John Mosegaard, Peter Stig Hansen og Anders Holkmann Olsen – udtaler:

Vi finder, at det oplyste om M’s og H’s henvendelse til banken om salg af aktierne ikke i sig selv kan medføre et erstatningsansvar for banken.

To medlemmer – Morten Bruun Pedersen og Jørn Ravn – udtaler:

Vi finder, at en afgørelse af om banken har handlet ansvarspådragende i forbindelse M’s og H’s henvendelse til banken om salg af aktierne, ville forudsætte en bevisførelse, herunder i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må ske for domstolene.

Vi finder derfor, at denne del af klagen bør afvises, jf. Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet

Klagerne får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.