Indsigelse vedrørende rådgivning om obligationsbaserede investeringsbeviser.
| Sagsnummer: | 84/2007 |
| Dato: | 20-09-2007 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Karen Frøsig, Carsten Holdum, Ole Simonsen, Bent Olufsen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Indsigelse vedrørende rådgivning om obligationsbaserede investeringsbeviser. |
| Indklagede: | Alm. Brand Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens erstatningskrav i forbindelse med investering i obligationsbaserede investeringsbeviser.
Sagens omstændigheder.
Den 14. januar 2005 afregnede indklagede klagerens køb af 3.755 investeringsbeviser i Alm. Brand Invest Danske Obligationer 1. afdeling til kurs 106,2 svarende til en kursværdi på 398.781 kr.
Den 8. april 2005 modtog klageren udbytte af investeringsbeviserne med 13.142,50 kr.
Den 7. april 2006 modtog klageren udbytte på 21.591,25 kr. af investeringsbeviserne.
Indklagede har anført, at klageren i juni 2006 telefonisk rettede henvendelse om investeringsbeviserne, hvor man anbefalede, at klageren solgte investeringsbeviserne og placerede provenuet kontant, såfremt han ikke fortsat ønsker at påtage sig risikoen ved placeringen.
Ved skrivelse af 27. oktober 2006 rettede klageren henvendelse til indklagede vedrørende investeringsbeviserne. Indklagede har under sagens forberedelse oplyst, at man ikke længere er i besiddelse af skrivelsen. Klageren er af Ankenævnets sekretariat opfordret til at fremlægge en kopi.
Ved skrivelse af 6. november 2006 besvarede indklagede klagerens henvendelse. På grundlag af den aktuelle kurs 98,86 for investeringsbeviserne beregnede indklagede klagerens status inkl. udbytte og kursværdi til 405.953,05 kr. set i forhold til kursværdien ved anskaffelsen på 398.781 kr. Isoleret for 2006 havde klageren haft et negativt afkast på 4.093,25 kr. Indklagede henviste til en telefonsamtale med klageren den 20. oktober 2006. Indklagede præciserede, at investering var forbundet med risiko i større eller mindre grad, og såfremt man ikke havde lyst til at tage risikoen, havde man mulighed for at placere sine midler på indlånskonti.
Medio januar 2007 solgte klageren investeringsbeviserne til kurs 98,73.
Parternes påstande.
Klageren har den 16. marts 2007 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale hans tab anslået til 20.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han finder indklagede bør erstatte hans tab ved investeringen. Han har opgjort tabet til ca. 20.000 kr.
Baggrunden for, at han fastholdt investeringen, som skulle anvendes til gaver til hans tre børn, var, at han forespurgte indklagede om investeringen. Der blev svaret, at det var en god afdeling, som kunne anbefales.
Indklagede har anført, at der ikke foreligger nogen skriftlig aftale om rådgivning. Det aftalte hvilede på telefonsamtaler mellem klageren og indklagede. Klageren har hele tiden været bekendt med risikoen ved en obligationsinvestering.
Der var oprindeligt ikke aftalt nogen tidshorisont for investeringen, og da klageren påstod det modsatte, anbefalede man i sommeren 2006, at han solgte papirerne og placerede midlerne kontant.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder ikke godtgjort, at indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren i forbindelse med rådgivning om køb og senere eventuel realisation af investeringsbeviserne i Alm. Brand Invest Danske Obligationer 1. afdeling.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.