Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Kassekreditkontrakts angivelse af rentesats uoverensstemmende med aktuel rentesats på underskriftstidspunktet, modregning i andelskapital.

Sagsnummer: 178/2004
Dato: 22-12-2004
Ankenævn: Peter Blok, Ole Jørgensen, Astrid Thomas, Hans Daugaard
Klageemne: Kreditaftaleloven - kreditoplysninger
Modregning - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Kassekreditkontrakts angivelse af rentesats uoverensstemmende med aktuel rentesats på underskriftstidspunktet, modregning i andelskapital.
Indklagede: Fælleskassen Samøkonomi - J.A.K. andelskasse
Øvrige oplysninger: OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager

Indledning.

Denne klage vedrører forrentningen af klagerens kassekredit hos indklagede samt indklagedes modregning i klagerens andelskapital.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der havde været kunde hos indklagede siden 1994, fik primo oktober måned 2001 bevilget en kredit på 100.000 kr. gældende indtil videre. Klageren underskrev den 9. oktober 2001 kreditaftale vedrørende kreditten. Kreditaftalen var udskrevet den 2. s.m. Af kreditaftalen fremgår:




"Gældende variabel rente- og provisionssatser p.a.

Rente for tiden





12,000%

Provision for tiden





0,000%

Overtræksprovision for tiden



5,000%

Bevilget overtræksprovision for tiden



2,000%


Rente- og provisionssatser samt gebyrer og andre kreditomkostninger er variable og kan ændres af pengeinstituttet uden varsel (se nærmere under punkt 2 og 8)."

I de kreditoplysninger, som er indeholdt i aftalen, er ligeledes angivet en pålydende rente på 12,0% p.a. og en årlig nominel rente på 12,551%.

Af sagen fremgår, at indklagede den 5. oktober 2001 forhøjede rentesatsen for overtræk fra 5% til 6,5% og for bevilget overtræk fra 2% til 4%, mens kredittens rentesats den 8. oktober 2001 blev ændret fra 12% til 12,5%. Renteændringerne fremgår af kontoudskrift for kassekreditten fremsendt til klageren den 31. oktober 2001.

Af "Information til andelshavere og medlemmer" dateret oktober 2001, der ifølge indklagede blev udsendt til andelshavere som bilag til førstkommende kontoudskrift, fremgår, at der ville ske rente- og gebyrændringer pr. 8. oktober 2001. De herefter gældende rentesatser fremgår af orienteringsskrivelsen.

Af vedtægter for indklagede, der er en andelskasse, fremgår:






"§ 3 Andelshavere





Stk. 1

Alle brugere over 18 år skal være andelshavere.





§ 4 Andelskapital



Stk. 2

Andelskapital tegnes i beløb deleligt med 1.000 kroner. Andelskassen opretter en separat konto for den enkelte andelshavers andelskapital.

Stk. 3

Den enkelte andelshavers andelskapital kan ikke pantsættes eller gøres til genstand for retsforfølgelse.



Stk. 5

Andelskapitalen forrentes ikke, og overskud udloddes ikke.





§ 5 Frigivelse af andelskapital



Stk. 2

En andelshaver kan ikke ved sin udtræden stå i et gældsforhold til andelskassen.

Stk. 6

Andelskapitalen frigives til andelshavere efter bestyrelsens beslutning - dog ikke, før regnskabet for det år, hvori vedkommende er udtrådt eller udelukket, er godkendt af generalforsamlingen.







§ 6 Ansvarlig indskudskapital



Stk. 2

Ansvarlig indskudskapital er uopsigelig fra indskydernes side. Fra andelskassens side er opsigelsesvarslet 1 år.



…"


Ved anbefalet skrivelse af 5. april 2004 rettede indklagede henvendelse til klageren. I skrivelsen anførte indklagede en række omstændigheder vedrørende klagerens engagement, herunder klagerens erhvervsmæssige engagement med indklagede. På baggrund heraf så indklagede sig nødsaget til at opsige det samlede engagement til fuld og endelig indfrielse. Gælden i henhold til den private kassekredit blev pr. 2. april 2004 opgjort til 238.107,25 kr. Indklagede foretog samtidig modregning i klagerens indbetalte andelskapital på 10.000 kr., således at indklagedes krav udgjorde 228.107,25 kr. Klagerens erhvervsmæssige gæld udgjorde ca. 2 mio. kr. Indklagede krævede den samlede gæld indbetalt inden 10 dage. Indklagede tilkendegav samtidig, at såfremt klageren inden fristens udløb fremkom med et forslag til videreførsel af engagementet, som indklagede kunne acceptere, ville man være indstillet på at tage opsigelsen op til revurdering.

Ved skrivelse af 22. april 2004 fremkom klageren med et forsalg til videreførsel af engagementet. Ved skrivelse af 23. s.m. meddelte indklagede, at engagementet den 20. s.m. var blevet overgivet til indklagedes advokat.

Ved skrivelse af 26. maj 2004 fremsatte klageren en række indsigelser mod indklagedes opgørelse af engagementet, herunder indklagedes modregning i andelskapitalen.

Ved skrivelse af 1. juni 2004 afviste indklagedes advokat klagerens indsigelser. Advokaten anmodede igen klageren om at indfri det samlede engagement, som nu blev opgjort til ca. 1.236.000 kr., hvoraf ca. 28.000 kr. var saldoen på kassekreditten.

Parternes påstande.

Klageren har den 21. juni 2004 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at yde en renterefusion vedrørende kassekreditten samt at "det rentetab, der modsvarer en for andelshaver fordelagtig inddragelse af andelskapitalen, godskrives andelshavers konto".

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han underskrev kreditaftalen på indklagedes kontor den 9. oktober 2001. På dette tidspunkt havde indklagede forhøjet rentesatserne. Han underskrev derfor under falske forudsætninger. Indklagede bør være bundet af rentesatserne angivet i dokumentet, og bør derfor yde en rentegodtgørelse.

Hertil kommer, at indklagede ikke har overholdt almindelige bestemmelser for renteforhøjelse uden varsel.

Han har efterfølgende flere gange gjort indsigelse mod renteniveauet, hvilket er blevet afvist af indklagede.

I forbindelse med tegning af andelskapitalen præciserede indklagede, at indklagede ikke selv kunne disponere over den ansvarlige andelskapital. Ved inddragelsen har indklagede tilsidesat vedtægternes § 4, stk. 3, § 5, stk. 6 og § 6, stk. 2.

Hvis andelskapitalen kan administreres som almindeligt indlån, kunne modregning være sket på et for ham gunstigere tidspunkt.

Indklagede har anført, at kreditten på 100.000 kr. blev drøftet og aftalt telefonisk. Det var på etableringstidspunktet indklagedes prispolitik, at rentesats, gebyr og lignende var faste satser, som ikke kunne forhandles eller fraviges.

Det fremgår af kreditaftalen, at renter og provisionssatser er variable og kan ændres af indklagede uden varsel. Hertil kommer, at indklagede generelt informerede om de foretagne forhøjelser, over for hvilke klageren ikke reagerede, uanset at han primo november 2001 modtog kontoudskrift, hvoraf ændringerne fremgik.

Et kundeforhold hos indklagede kræver, at pågældende er eller bliver andelshaver. Ved et indlånsengagement kræves minimum 1.000 kr. i andelskapital. Hvis der ønskes udlånsfaciliteter, kræves en andelskapital svarende til ca. 10% af udlånsengagementet. Andelskapitalen kan nedbringes, blot der stadigvæk er ca. 10% af det til enhver tid værende udlånsengagement.

Reglerne om andelskapital gennemgåes detaljeret med kunder inden etableringen af et engagement, hvilket også skete over for klageren, som ved kredittens etablering den 9. oktober 2001 accepterede vilkårene.

Ved opsigelsen af engagementet i skrivelsen af 5. april 2004 varslede indklagede en mulig modregning i andelskapitalen, men indklagede lagde samtidig op til at tage opsigelsen op til revurdering, såfremt klageren fremkom med et acceptabelt forslag til engagementets videreførsel. Klageren reagerede imidlertid først efter fristens udløb, og hans afviklingsforslag var ikke acceptabelt.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

En endelig aftale vedrørende kreditten på 100.000 kr. kan først anses for indgået ved klagerens underskrivelse af aftaledokumentet den 9. oktober 2001 i indklagedes afdeling. Ankenævnet finder derfor, at det følger af såvel almindelige aftaleretlige principper som af kreditaftalelovens § 10, at indklagede er bundet af de i aftalen angivne rentesatser, selv om indklagedes generelle rentesatser forinden var blevet forhøjet. Der skal derfor ved forrentningen af klagerens kassekredit tages udgangspunkt i en almindelig rente på 12% p.a., en provision på 5% p.a. for ubevilget overtræk og en provision på 2% p.a. for bevilget overtræk, således at disse satser reguleres i overensstemmelse med indklagedes generelle ændringer i tiden efter den 9. oktober 2001. Ankenævnet tager herefter klagerens påstand til følge, således at indklagede skal foretage en omberegning af rente og provision på kassekreditten og kreditere kontoen det for meget opkrævede.

Ankenævnet finder, at indklagedes modregning i april 2004 i klagerens andelskapital på 10.000 kr. ikke var i overensstemmelse med § 4, stk. 3 og § 5, stk. 2 og 6, i indklagedes vedtægter. Klageren har imidlertid ikke lidt noget rentetab som følge af modregningen, og hans påstand om godtgørelse af et sådant tab kan derfor ikke tages til følge.

Som følge heraf

Indklagede bør inden fire uger omberegne rente og provision på klagerens kassekredit i overensstemmelse med det foran anførte og kreditere kontoen det for meget betalte.Klagen tages i øvrigt ikke til følge.Klagegebyret tilbagebetales klageren.