Afvisning af klage vedrørende forhold omfattet af dom.
| Sagsnummer: | 45/2005 |
| Dato: | 20-04-2005 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Peter Stig Hansen, Lotte Aakjær Jensen, Niels Bolt Jørgensen, Rut Jørgensen |
| Klageemne: |
Afvisning - domstol § 5, stk. 1, litra e
|
| Ledetekst: | Afvisning af klage vedrørende forhold omfattet af dom. |
| Indklagede: | BG Bank (Danske Bank) |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører sekretariatets afvisning af en klage.
Sagens omstændigheder.
Ved gældsbrev af 4. marts 1996 ydede indklagede klagerens daværende ægtefælle, H, et lån på 131.000 kr., som skulle afvikles med en kvartalsvis ydelse på 3.309,16 kr. over ca. 30 år. Klageren påtog sig selvskyldnerkautionen for lånet. Lånet blev ydet i forbindelse med H's køb af en fast ejendom, hvor klageren og H havde fælles bopæl.
Den 6. juni 1996 blev klageren registreret i RKI Kreditinformation for en gæld i henhold til nogle anparter.
Klageren og H blev separeret i 1996 og skilt i 1998.
Med overtagelse den 1. marts 1999 solgte H ejendommen. Ved salget fremkom et nettoprovenu på 44.508 kr., der blev indsat på kautionslånet som et ekstraordinært afdrag.
Indklagede opsagde lånet ved skrivelse af 30. august 2000 til klageren, "da dit Boliglån er i restance og du ikke ser dig i stand til at afvikle lånet". Restgælden var 52.163,89 kr.
Ved skrivelse af 20. november 2000 til klageren anmodede indklagede via sin inkassoafdeling klageren om at underskrive et frivilligt forlig vedrørende gælden, der inkl. renter til den 17. november 2000 blev opgjort til 53.667,58 kr.
I december 2000 overgav indklagede sagen til advokat, hvorved der påløb inkassoomkostninger på 6.787,53 kr.
I januar 2001 udtog indklagede stævning mod klageren for sit krav i henhold til klagerens selvskyldnerkaution for H's lån.
Ved udeblivelsesdom afsagt af Retten i Sæby den 22. februar 2001 blev klageren dømt til at betale 53.667,58 kr. med tillæg af procesrente fra den 17. november 2000, samt sagens omkostninger med 4.280 kr.
Den 31. maj 2001 blev sagen foretaget i fogedretten, hvor klageren afgav insolvenserklæring.
Den 27. juni 2001 blev klageren på begæring af indklagede registreret i RKI Kreditinformation.
Den 8. februar 2005 indgav klageren en klage over indklagede til Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal frafalde kautionen, subsidiært registrere H som debitor på gælden. Indklagede nedlagde påstand om afvisning under henvisning til dommen af 22. februar 2001.
Ved skrivelse af 18. marts 2005 afviste Ankenævnets sekretariat klagen under henvisning til, at sagen vedrørte forhold, der var afgjort ved dom, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 1.
Parternes påstande.
Ved skrivelse modtaget i sekretariatet den 29. marts 2005 har klageren indbragt sekretariatets afvisning for Ankenævnet med påstand om, at klagen realitetsbehandles.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han ikke klager over dommen, der alene fastslår, at han er kautionist for H's lån. Sagen angår indklagedes handlinger i forbindelse med sagen før afsigelsen af dommen.
Umiddelbart før H's ejendomskøb havde han solgt sin ejendom med et overskud på 87.290 kr., som blev anvendt til delvis finansiering af H's ejendomskøb. H skulle stå som eneejer af ejendommen, idet han havde og stadig har større gæld i henhold til nogle anparter. Indklagede, der var bekendt hermed, burde ikke havde accepteret ham som kautionist.
På trods af hans protester delte indklagede gælden i to og slettede H som debitor, da hun efter salget af ejendommen betalte halvdelen. Indklagede bør i hvert fald registreret H's navn på lånet igen, således at han kan få sin regresmulighed mod hende tilbage.
Ejendommen blev uden hans samtykke solgt under vurderingsprisen til H's bror, og hans indskud på 87.290 kr. er borte.
Han er blevet ført bag lyset og kaldt i retten under falske forudsætninger. Han erkender, at han burde være mødt op i retten, men han mente ikke, at han kunne blive andet end kautionist på lånet.
Han har ikke underskrevet noget forlig om gælden.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Mellemværendet mellem klageren og indklagede i henhold til klagerens kaution af 4. marts 1996 er afgjort ved endelig dom afsagt af Retten i Sæby den 22. februar 2001. Ankenævnet har derfor ikke kompetence til at behandle klagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 1.
Ankenævnet har heller ikke kompetence til at behandle klagen, i det omfang denne angår retsforholdet mellem klageren og H.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle klagen. Klagegebyret tilbagebetales klageren.