Indsigelse mod at hæfte for 8.000 DKK af en korttransaktion godkendt i MitID
| Sagsnummer: | 485/2023 |
| Dato: | 19-03-2024 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Morten Winther Christensen, Mette Lindekvist Højsgaard, Rolf Høymann Olsen og Elizabeth Bonde. |
| Klageemne: |
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger Betalingstjenester - spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd |
| Ledetekst: | Indsigelse mod at hæfte for 8.000 DKK af en korttransaktion godkendt i MitID |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod at hæfte for 8.000 DKK af en korttransaktion godkendt i MitID.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han havde en konto med et tilknyttet Visa/Dankort -583.
Den 21. marts 2023 blev klagerens Visa/Dankort anvendt til en betaling til betalingsmodtager E på 2.407,10 EUR, svarende til 17.929,18 DKK, som klageren ikke kan vedkende sig. Banken har anført, at kortbetalingen blev godkendt med klagerens MitID -731.
Banken har fremlagt en udskrift af bankens MitID-oplysninger, hvoraf fremgår, at klageren havde et MitID-identifikationsmiddel -713, som blev installeret på en Samsung Galaxy mobiltelefon den 12. marts 2023.
Banken har fremlagt en udskrift fra klagerens MitID-portal, hvoraf fremgår:
”21-03-2023 21:27 App – autentificering lykkedes
Bruger-ID …
MitID identifikationsmiddel-ID [-713]
…”
Banken har anført, at følgende tekst fremgik af klagerens MitID med identifikationsnummer -731 forud for godkendelsen af betalingen i MitID:
”Betal 2.407,10 EUR til [E] fra kort xxx[-583]”
Herudover har banken fremlagt transaktionsdata, hvoraf fremgår:
”8 [-296] [-311] 2.407,10 EUR 21.03.23 21:28 …”
Ved en tro og love-erklæring af 29. marts 2023 gjorde klageren indsigelse mod betalingen over for banken. Af tro og love-erklæringen fremgår blandt andet, at Visa/Dankortet var i klagerens besiddelse på tidspunktet for den ikke-godkendte transaktion, og at han ikke foretog transaktionen af 21. marts 2023.
Den 5. april 2023 meddelte banken klageren, at klageren selv hæftede for 8.000 DKK af betalingen på 17.929,18 DKK, da betalingen var godkendt med klagerens MitID.
Ved e-mail af 17. april 2023 gjorde klageren indsigelse mod bankens afgørelse af 5. april 2023. Ved e-mail af 4. maj 2023 afviste banken klagerens indsigelse af 17. april 2023.
Parternes påstande
Den 17. august 2023 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal godtgøre ham 8.000 DKK.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han hverken kender til eller har godkendt det beløb, der er blevet hævet på hans Visa/Dankort.
Han har ikke godkendt en anmodning i MitID, som banken påstår. Der må have været en fejl i systemet, hvorfor banken skal betale ham det beløb, den tilbageholder.
Han nægter at have udleveret sine kortoplysninger til tredjemand. Han har opfordret banken til at undersøge hans telefon for evt. misbrug, men det har den ikke været interesseret i.
Danske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren selv har videregivet sine kortoplysninger til tredjemand, hvilket har muliggjort betalingsanmodningen. Betalingen blev godkendt med klagerens MitID og blev dermed godkendt med stærk kundeautentifikation.
MitID var installeret på klagerens telefon, som var i hans besiddelse på tidspunktet for godkendelsen af betalingen. Betalingen var korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl.
Betalingen blev godkendt via klagerens MitID -713, hvori det klart og tydeligt fremgik, at betalingsmodtageren var E, og at beløbet var 2.407,10 EUR.
Klageren har selv godkendt betalingen, og burde have læst teksten i forbindelse med godkendelsen og dermed have undladt at godkende betalingen. Hvis klageren havde udvist en større grad af forsigtighed, f.eks. ved at læse teksten i MitID, så havde betalingen været forhindret.
Klageren har ved groft uforsvarlig adfærd muliggjort betalingen, hvorfor klageren bør hæfte med 8.000 DKK, jf. betalingslovens § 100, stk. 4.
Banken har allerede godtgjort klageren 9.929,18 DKK, svarende til den del af beløbet, der overstiger 8.000 DKK.
Banken har i øvrigt ikke handlet ansvarspådragende.
Banken har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagerens påstand om, at han ikke foretog betalingen, ikke hænger sammen med det faktiske hændelsesforløb, herunder at betalingen blev autoriseret med kundens MitID, som var installeret på klagerens telefon, der var i klagerens besiddelse på tidspunktet for godkendelse af betalingen, og at en vurdering af sagen vil kræve yderligere bevisførelse i form af vidne- og/eller partsafhøring, der ikke kan ske for Ankenævnet, hvorfor Ankenævnet bør afvise at behandle klagen, jf. vedtægternes § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han havde en konto med et tilknyttet Visa/Dankort -583.
Den 21. marts 2023 blev klagerens Visa/Dankort anvendt til en betaling til betalingsmodtager E på 2.407,10 EUR, svarende til 17.929,18 DKK, som klageren ikke kan vedkende sig.
Klageren har anført, at han ikke godkendte betalingen på 17.929,18 DKK.
Banken har anført, at klageren har godkendt betalingen i klagerens MitID -713, hvori det fremgik, at betalingsmodtageren var E, og at beløbet var 2.407,10 EUR.
Ankenævnet lægger til grund, at betalingstransaktionen er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98. Efter bestemmelsens stk. 2 er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. betalingslovens § 93.
Ankenævnet finder endvidere, at klagerens MitID var en personlig sikkerhedsforanstaltning, jf. betalingslovens § 7, nr. 31. Ved transaktionen blev der anvendt stærk kundeautentifikation, jf. betalingslovens § 7, nr. 30.
Ankenævnet finder det godtgjort, at transaktionen skyldes tredjemands uberettigede anvendelse af klagerens betalingstjeneste.
Efter betalingslovens § 100, stk. 4, hæfter betaleren med op til 8.000 DKK af tabet som følge af andres uberettigede anvendelse, hvis betalerens udbyder godtgør, at betaleren med forsæt har overgivet den personlige sikkerhedsforanstaltning til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, uden at forholdet er omfattet af stk. 5, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 2, eller at betaleren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 3.
Ankenævnet finder, at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt at afgøre, om der foreligger misbrug under sådanne omstændigheder, at klageren hæfter med op til 8.000 DKK, jf. betalingslovens § 100, stk. 4. Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage