Krav om nedsættelse af rente på andelsboliglån og kassekreditter.
| Sagsnummer: | 166/2025 |
| Dato: | 22-09-2025 |
| Ankenævn: | Helle Korsgaard Lund-Andersen, Mette Lindekvist Højsgaard, Kritte Sand Nielsen, Rolf Høymann Olsen og Anna Marie Schou Ringive. |
| Klageemne: |
Rente - udlån
Udlån - rente |
| Ledetekst: | Krav om nedsættelse af rente på andelsboliglån og kassekreditter. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om nedsættelse af renten på andelsboliglån og kassekredit.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han blandt andet havde et andelsboliglån, en andelsboligkredit samt to Danske Konto produkter med tilknyttede kassekreditter.
Danske Bank har oplyst, at kassekreditterne blev oprettet i henholdsvis 1988 og 1998, og at begge har en variabel rente.
Den 18. juni 2013 indgik klageren aftale med banken om en andelsboligkredit -451 med kreditmaksimum på 300.000 kr. samt et andelsboliglån -443 med en hovedstol på 1.006.600 kr. Begge kreditaftaler havde en variabel rente på for tiden henholdsvis 6,4 % og 5 % om året. Det fremgik blandt andet af begge kreditaftaler:
” …
Ændringer
Renten bliver ændret efter bankens til enhver tid gældende satser og vilkår for denne kredittype. …
I Del 3 Almindelige forretningsvilkår – forbrugere står der mere om, hvordan banken kan ændre renten.
… ”
I Del 3 Almindelige forretningsvilkår – forbrugere fremgår blandt andet:
” …
B. Med måneds varsel
Banken kan med en måneds varsel sætte de variable rentesatser på indlån ned og sætte de variable rentesatser på udlån op, hvis:
- markedsmæssige forhold, herunder bl.a. konkurrencemæssige forhold i ind- og udland, giver grund til ændring for en eller flere kontotyper
- banken – uden sammenhæng med udviklingen i det almindelige renteniveau – ønsker at ændre sin generelle rente- og prisfastsættelse af forretningsmæssige grunde. Det kan f.eks. være af indtjeningsmæssige årsager eller for at udnytte sine ressourcer eller kapacitet på en mere hensigtsmæssig måde.”
Den 14. november 2022 varslede banken en rentestigning på klagerens kreditaftaler med 1,25 % om året med henvisning til markedsmæssige årsager og det generelt stigende renteniveau. Rentestigningerne trådte i kraft den 1. januar 2023. Renten på kassekreditterne udgjorde herefter 11,90 % om året. Renten på andelsboliglånet og andelsboligkreditten udgjorde herefter henholdsvis 6,25 % og 7,65 % om året.
Den 17. januar 2023 varslede banken en rentestigning på kreditaftalerne med 1,10 % om året med henvisning til markedsmæssige årsager og det generelt stigende renteniveau. Rentestigningen trådte i kraft den 20. februar 2023. Renten på kassekreditterne udgjorde herefter 13,00 % om året. Renten på andelsboliglånet og andelsboligkreditten udgjorde herefter henholdsvis 7,35 % og 8,75 % om året.
Af varslingsbrevene af 14. november 2022 og 17. januar 2023 fremgik blandt andet:
” …
Vi ændrer renten på baggrund af, at renteniveauet generelt stiger. Ændringen sker derfor af markedsmæssige årsager efter punkt 6. II.B i vores almindelige forretningsbetingelser, som du kan se på danskebank.dk/vilkår. Renten er variabel.
… ”
Af varslingsbrevet af 17. januar 2023 angående andelsboliglånet fremgik endvidere blandt andet:
” …
Vi tilskriver rente fire gange om året, og renteændringen betyder, at debitorrenten ændres fra 6,40 % til 7,56 %.
… ”
Den 26. februar 2025 varslede banken, at renten på kassekreditterne med virkning fra 1. marts 2025 ville blive nedsat med 0,25 % om året fra 13,00 % til 12,75 % om året.
Den 14. marts 2025 varslede banken, at renten på andelsboliglånet med virkning fra samme dato ville blive nedsat med 0,46 % fra 7,35 % til 6,89 % om året. Af varslingsbrevet fremgik blandt andet, at banken tilskriver renter fire gange årligt, og renteændringen derfor betød, at debitorrenten ændredes fra 7,56 % til 7,07 % om året.
Den 19. marts 2025 klagede klageren til banken over, at banken ikke havde sat renten yderligere ned på hans kreditaftaler i banken og over, at renten på hans andelsboliglån lå over bankens rentespænd.
Den 25. marts 2025 svarede banken klageren, at renterne på både andelsboliglånet og andelsboligkreditten lå inden for bankens rentespænd, som for andelsboliglån var 3,59 % - 6,89 % og for andelsboligkreditter var 4,09 – 7,39 %. Renten på andelsboliglånet udgjorde herefter 6,89 % om året. Banken har oplyst, at den 14. marts 2025 var renten på klagerens andelsboligkredit allerede på 7,35 % om året. Banken oplyste endvidere, at hvis klagerens regnskab for 2024 viste en øget indtjening, og hans årsopgørelsen for 2024 forelå, ville den se på muligheden for at genberegne rentesatserne på andelsboliglånet og andelsboligkreditten.
Den 26. marts 2025 varslede banken, at renten på kassekreditterne med virkning fra 1. april 2025 ville blive nedsat med 0,25 % fra 12,75 % til 12,50 % om året.
Parternes påstande
Klageren har den 4. april 2025 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal nedsætte renten på kassekreditterne til minimum 10,65 % og på andelsboliglånet til minimum 5 %.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at banken ”under inflationen” satte renterne på andelsboliglånet, andelsboligkreditten og kassekreditterne betydeligt op uden at sætte dem tilsvarende ned igen, som andre banker gjorde. Renten på kreditaftalerne ligger nu i toppen af bankens rentespænd, hvilket de ikke gjorde tidligere. Der ikke er sket ændringer i hans privatøkonomi.
Det fremgår af bankens hjemmeside, at rentespændet på nye andelsboliglån ligger mellem 3,59 % - 6,89 % om året, hvor det tidligere lå mellem 3,99 % - 7,49 % om året, og at eksisterende kunder også vil få rentenedsættelser. Derimod er renten på hans andelsboliglån 7,07 % om året.
Rentespændet på hans lån og kreditter er 2-3 % højere end før ”inflationen”.
Banken giver ham en dårligere rente end nye kunder får. Banken gør dette, fordi han er selvstændig med en årlig omsætning som de seneste år har været ca. 300.000 kr. Derudover modtager han pensionsudbetalinger på 215.000 kr.
Banken har pant i hans bolig, som har en friværdi på 1,5 million.
Han har igennem 40 år været en stabil kunde i banken og har aldrig været i restance.
Danske Bank har anført, at klageren i både aftalen om andelsboligkredit og andelsboliglån accepterede bankens adgang til at ændre renten efter bankens til enhver tid gældende rentesatser og vilkår for disse kredittyper. Alle varslinger af renteændringer over for klageren er sket i overensstemmelse med ”Almindelige forretningsbetingelser – forbrugere”.
Banken har som følge af det generelt ændrede renteniveau på de internationale kapitalmarkeder løbende været berettiget til at sætte de variable rentesatser på udlån op med henvisning til markedsmæssige forhold i ind- og udland samt det generelt stigende renteniveau.
Det står banken frit at ændre variable rentesatser, herunder sætte de variable rentesatser på indlån ned og sætte de variable rentesatser på udlån op, så længe det sker i overensstemmelse med vilkårene i ”Almindelig Forretningsbetingelser – forbrugere” og i overensstemmelse med, hvad der er aftalt med kunden
Banken kan frit placere en kunde inden for bankens rentespænd på baggrund af en samlet vurdering af kundens økonomi, herunder indtjening, rådighedsbeløb m.m. Renten på både klagerens andelsboligkredit og andelsboliglån har ligget inden for bankens rentespænd.
Der ikke er grundlag for, at banken over for klageren skulle have nedsat eller ændret renten yderligere som følge af den generelle økonomiske udvikling i samfundet, herunder udviklingen i inflationen, eller som følge af klagerens økonomi i øvrigt.
Rentesatserne på klagerens andelsboligkredit, andelsboliglån og kassekreditter har ikke været urimelige.
Klageren har i sin klage til Ankenævnet anført, at renten på andelsboliglånet er på 7,07 %. Klageren har i den forbindelse fejlagtigt sammenlignet den nominelle rente med debitorrenten. Bankens nominelle rente er udtryk for den pålydende årlige rente, mens debitorrenten er udtryk for den årlige pålydende rente inklusive renters rente, hvilket også fremgik af bankens varslingsbreve.
Banken oplyste i både 2023 og 2025 klageren om, at den ville se på en eventuel genberegning af klagerens rentesatser, hvis klagerens virksomheds regnskab og klagerens årsregnskab viste en forbedret indtjening. Regnskaberne har dog ikke vist en forbedret indtjening, som kunne give anledning til en genberegning af rentesatserne.
Der er i øvrigt intet at bebrejde banken i sagen.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han blandt andet havde et andelsboliglån, en andelsboligkredit samt to Danske Konto produkter med tilknyttede kassekreditter.
Danske Bank har oplyst, at kassekreditterne blev oprettet i henholdsvis 1988 og 1998, og at begge har en variabel rente.
Den 18. juni 2013 indgik klageren aftale med banken om en andelsboligkredit -451 med kreditmaksimum på 300.000 kr. med en variabel rente på for tiden 6,4 % samt et andelsboliglån -443 med en hovedstol på 1.006.600 kr. med en variabel en rente på for tiden 5 %.
Med virkning fra den 1. januar 2023 hævede banken renten på kreditaftalerne med 1,25 % om året. Renten på kassekreditterne udgjorde herefter 11,90 % om året. Renten på andelsboliglånet og andelsboligkreditten udgjorde herefter henholdsvis 6,25 % og 7,65 % om året.
Med virkning fra den 20. februar 2023 hævede banken renten på kreditaftalerne med 1,10 % om året. Renten på kassekreditterne udgjorde herefter 13,00 % året. Renten på andelsboliglånet og andelsboligkreditten udgjorde herefter henholdsvis 7,35 % og 8,75 % om året.
Med virkning fra henholdsvis 1. marts 2023 og 1. april 2023 nedsatte banken renten på kassekreditterne med 0,25 %, i alt 0,5 % om året. Renten på kreditterne udgjorde herefter fra 1. april 12,50 % om året.
Den 14. marts 2025 nedsatte banken renten på andelsboliglånet med 0,46 %, hvorefter renten udgjorde 6,89 % om året. Banken har oplyst, at den 14. marts 2025 blev renten på andelsboligkreditten nedsat til 7,35 % om året.
Ankenævnet lægger til grund, at klageren ved optagelse af kassekreditterne i 1988 og 1998 accepterede, at renten var variabel. Ved låneoptagelserne i 2013 accepterede klageren ved sin underskrift af kreditaftalerne, at renten var variabel.
Ankenævnet finder, at banken havde hjemmel i kreditaftalerne og i bankens Almindelige forretningsbetingelser - forbruger punkt 6.II.B - til at foretage de i sagen omhandlede renteændringer med virkning fra den 1. januar 2023 og den 20. februar 2023.
Ankenævnet finder endvidere, at rentestigningerne skete med de varsler, der følger af bankens almindelige forretningsbetingelser, og at klageren blev informeret om rentestigningerne på fyldestgørende måde, jf. kreditaftalelovens § 9.
Det fremgik ikke af kreditaftalerne, at banken var forpligtet til at justere renten løbende i forhold til markedsrentens udvikling.
Ankenævnet finder ikke, at de i sagen oplyste rentesatser for kassekreditterne, andelsboliglånet og andelsboligkreditten kan tilsidesættes som urimelige, jf. aftalelovens § 36, jf. § 38 c.
Ankenævnet finder således ikke, at de nuværende rentesatser på henholdsvis 6,89 %, 7,35 % og 12,50 % om året kan tilsidesættes som urimelige, jf. aftalelovens § 36, jf. § 38 c.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.