| Sagsnummer: | 227/2025 |
| Dato: | 28-10-2025 |
| Ankenævn: | Helle Korsgaard Lund-Andersen, Janni Visted Hansen, Karin Duerlund, Tina Thygesen og Jørgen Lanng. |
| Klageemne: | Værdipapirer - øvrige spørgsmål Ratepension - øvrige spørgsmål Pensionskonti - øvrige spørgsmål Netbank - værdipapirer |
| Ledetekst: | Indsigelse mod køb af værdipapirer til ratepensionsdepot samt krav om erstatning. |
| Indklagede: | Nordea Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod køb af værdipapirer til ratepensionsdepot samt krav om erstatning.
Sagens omstændigheder
Klagerne, A og B, var kunder i Nordea Danmark. Klagerne var ægtefæller.
Klager A havde blandt andet oprettet en ratepension. Af aftale af 9. marts 2018 om ratepension mellem klager A og banken fremgår blandt andet:
” Aftale om ratepension
Tillæg til aftale om ratepension. Rateopsparing i Pensionsøjemed
Tillæg til aftale af 1. april 1999 Privataftale
_______________________________________________________
Kontohaver … Kontonr.
[Klager A] … [-522]
_______________________________________________________
Placering
Kontoens indestående skal med virkning fra 1. april 2018 placeres i individuelt værdipapirdepot nr. [-727] i [banken].
Ratepensionskonto nr. [-522] benyttes som afkastkonto.
_______________________________________________________
Udbetaling
Udbetalingen er aftalt til at starte 1. april 2034 og slutte 1. december 2043.”
Banken har oplyst, at klager A via bankens elektroniske handelsplatform, Nordea Investor, selv foretog alle investeringer på sin ratepension.
Banken har oplyst, at den fastsatte handelsgrænser for, hvor meget klager A dagligt kunne købe og sælge værdipapirer for i Nordea Investor. Handelsgrænserne var fastsat til 200.000 kr. for køb af aktier, 500.000 kr. for køb af obligationer og 10.000.000 kr. for salg af aktier og obligationer.
I maj 2024 varslede banken via Netbank klager A om, at den opdaterede sine regler for online værdipapirhandel.
Klager A har oplyst, at hun i marts 2025 ønskede at ændre handelsgrænserne og at reinvestere sine pensionsmidler. Hun skrev derfor den 18. marts 2025 en e-mail til banken, hvoraf blandt andet fremgår:
”Vi har fået ny rådgiver på investering af vores pensionsformue og formue i det hele taget.
Næste onsdag den 26. marts skal vi til møde, hvor vi skal om-investere hele vores portefølje.
Vi har derfor brug for, at der ikke er de almindelige begrænsninger på, hvor meget man må investere på en dag.
Vi kommer til at investere mellem 5 og 6 mio. i alt, fordelt nogenlunde ligeligt mellem [klager B] og mig, men dog med mest til [klager B].
Vil du sørge for at eventuelle begrænsninger er ophævet.”
Den 20. marts 2025 skrev banken i en e-mail til klager A blandt andet:
”Handelsgrænse for dig og [klager B] er ændret til 5 mio. Det er vigtigt at I giver en tilbagemelding, når grænserne kan nedsættes igen.”
Banken har oplyst, at der den 26. marts 2025 var et kontantindestående på 2.907,74 kr. på klager A’s ratepensionskonto, og at klager A samme dag via netbank afgav 26 ordrer om køb af værdipapirer til klager A’s ratepensionsdepot.
Klager A købte den 26. marts 2025 værdipapirer for 2.343.565,90 kr., hvilket medførte et overtræk på klager A’s ratepensionskonto på 2.340.658,16 kr.
Banken har fremlagt de skærmbilleder, som bankens kunder får vist i et flow i Nordea Investor, når kunderne via netbank afgiver købsordre på værdipapirer, og der ikke er tilstrækkelige midler på kundernes konto til at købe værdipapirerne.
Banken har oplyst, at kunderne alligevel kan afgive en ordre, men at de skal sikre sig, at der efterfølgende er midler på deres konto til at dække ordren. Der er ligeledes mulighed for at overføre penge med det samme. Af et af skærmbillederne fremgår blandt andet:
”Gennemgå købsordre
Gennemgå dine ordreoplysninger
… Overfør penge til din konto?
Beløbet er ikke tilgængeligt på din kontantkonto i øjeblikket. Du kan afgive ordren alligevel, men du skal sikre, at der er penge på kontoen til at dække ordren bagefter.
Overfør penge nu”
Banken har oplyst, at klager A den 26. marts 2025 ved hver købsordre gennemgik skærmbillederne i flowet. Klager A modtog i den forbindelse oplysning om, at det beløb som klager A, ønskede at købe værdipapirer for, ikke var tilgængeligt på ratepensionskontoen. Bankens it-afdeling har registreret, at skærmbilledet blev vist 36 gange for klager A i løbet af cirka 27 minutter den 26. marts 2025. Klager A har oplyst, at hverken hun eller tre andre personer, der kiggede på skærmen under investeringerne, så et skærmbillede med en advarsel herom.
Den 2. april 2025 solgte klager A de værdipapirer, som klager A havde købt den 26. marts 2025, med et provenu på 2.282,357,98 kr., hvilket medførte, at overtrækket på ratepensionskontoen blev nedbragt til 58.300,18 kr.
Klagerne indgav den 4. april 2025 en klage over, at de kunne handle værdipapirer for mere, end der stod på deres ratepensionskonto.
Banken afviste at have begået fejl i forbindelse med klagernes handler.
Klager A anmodede den 8. maj 2025 banken om at dække overtrækket på ratepensionskontoen på 58.300,18 kr., hvilket banken afviste.
Af bankens vilkår for ratepension (rateopsparing i pensionsøjemed) gældende fra den 2. januar 2017 fremgår blandt andet:
”4 Overtræk
En ratepension må ikke være i overtræk.
Såfremt der opstår overtræk, er banken, med et forudgående varsel på 14 dage, berettiget til at tvangssælge værdipapirer fra et tilknyttet værdipapirdepot til inddækning af overtrækket.”
Af bankens Generelle vilkår for privatkunder gældende fra den 1. januar 2018 fremgår blandt andet:
”6 Kontrol, kontobevægelser, kontoudskrifter og årlig kontooversigt
Kunden skal føre kontrol med saldo og bevægelser på en konto, herunder betalingstransaktioner, renter og priser, gennem Netbank eller Netbank konto-kik, hvor kunden løbende modtager information herom. I Mobilbank kan kunden føre kontrol med saldo og bevægelser.
…
6.1 Kontoudskrifter og årlige kontooversigter
I Netbank eller Netbank konto-kik modtager kunden elektroniske
- kontoudskrifter
- årlige kontooversigter (kontooversigter, oversigt over betalte priser og serviceydelser, samt tilsvarende meddelelser).”
Af bankens vilkår for Værdipapirhandel i Nordea – Detailkunder gældende fra den 1. juli 2022 fremgår blandt andet:
”3.11 Registrering i depot og betaling
…
Til sikkerhed for betalingen i forbindelse med køb af værdipapirer tager banken pant i de værdipapirer, som kunden køber. Kunden må kun købe værdipapirer, hvis der er dækning på den tilknyttede konto på afviklingsdagen. Er der ikke dækning på den tilknyttede konto på afviklingsdagen, kan banken vælge at realisere værdipapirerne. En eventuel difference bliver hævet fra kundens konto.”
Af bankens Regler for online værdipapirhandel i Nordea – Privat gældende fra 1. august 2024 fremgår blandt andet:
”2. Vilkår for online værdipapirhandel
Disse regler er gældende, når du handler værdipapirer online via bankens elektroniske handelsplatforme.
Når du handler værdipapirer via bankens elektroniske handelsplatforme gælder følgende vilkår i øvrigt:
…
• Værdipapirhandel i Nordea – Detailkunder,
…
6 Handelsgrænser
Når du får adgang til bankens elektroniske handelsplatforme, fastsætter banken grænser for, hvor meget du dagligt kan købe og sælge værdipapirer for. Du finder informationen i bankens elektroniske handelsplatforme.
Ønsker du højere eller lavere grænser, skal du kontakte banken for drøftelse heraf.
Første gang du logger på bankens elektroniske handelsplatforme, eller når du har aftalt en anden handelsgrænse, anbefaler vi, at du gør dig bekendt med handelsgrænsens størrelse. Hvis handelsgrænsen overskrides, bliver ordren afvist.
…
8 Afvikling af handler
…
Til sikkerhed for betalingen i forbindelse med køb af værdipapirer tager banken pant i de værdipapirer, du køber. Er der ikke penge nok på den tilknyttede konto på afviklingsdagen, kan banken vælge at realisere værdipapirerne. En eventuel difference bliver hævet på din konto.
Du må kun købe værdipapirer, hvis der er dækning på den tilknyttede konto på afviklingsdagen. Såfremt der opstår overtræk på den tilknyttede konto, er dette misligholdelse, og banken er berettiget til at ophæve din aftale om online værdipapirhandel uden varsel, se punkt 20.”
Parternes påstande
Den 21. maj 2025 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal erstatte deres tab.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klager A har blandt andet anført, at hun den 26. marts 2025 ved en fejl kom til at investere et beløb, der oversteg kontantbeholdningen på hendes ratepension. Hun opdagede fejlen kort efter og kontaktede banken, der mødte hende med afvisning.
Banken ydede ingen hjælp, men sagde, at hun selv skulle sælge aktierne (“handle tilbage”), hvilket ikke lykkedes første gang. Hun fik solgt de pågældende aktier straks derefter. Det medførte, at hendes pensionsordning på 2.500 kr. endte med et minus på mere end 50.000 kr. Fejlen kunne ikke udlignes uden skattemæssige problemer og mulig påvirkning af andre pensionsordninger. Tabet og de skattemæssige følgevirkninger risikerede at eskalere, men banken tilbød ikke en faglig løsning. Banken burde aktivt have hjulpet med at begrænse hendes tab. Den passivitet, hun mødte, burde øge bankens ansvar. Hun led et dokumenteret kurstab på 58.300 kr. som banken skal erstatte. Banken skal endvidere holde hende skadesløs for følgeomkostninger i form af skat, renter, gebyrer med videre.
Hun har minus på sit pensionsdepot, som hun først kan bruge om mange år. Hun kan ikke selv løse problemet, da det indbefatter både skat og pensionsindbetalinger. Banken skal bringe hendes pensionskonto i balance, så hun ikke fremover skal konfronteres med fejlen, når hun ser på sin pensionsopsparing.
Banken tillod handel uden dækning på hendes ratepension. Det burde ikke kunne lade sig gøre. Banken handlede i strid med praksis og regler for handel på pensionskonti, da den undlod at forhindre handel uden dækning.
Banken afviste ethvert ansvar. Den henviste til sit system, der advarede dem om, at de handlede uden dækning, men en advarsel er ikke tilstrækkelig, når der handles med pensionsmidler uden dækning. De var derudover fire personer, der kiggede på skærmen under investeringerne, men ingen af dem så nogen advarsel. Banken har ikke dokumenteret, at de fik forevist advarslerne. Det er derudover utilstrækkeligt og i strid med god skik for finansielle virksomheder, at banken blot henviste til, at den kan bevise, at hun fik vist en generisk pop-op meddelelse, når konsekvenserne er så vidtrækkende.
Banken skal dokumentere, at hun konkret blev advaret og aktivt accepterede advarslen. En tilstrækkelig advarsel skulle som minimum oplyse, at der var tale om en pensionskonto (livrente), at handlingen medførte en negativ saldo, at der var tale om gearing af pensionsmidler, og at der kunne opstå skattemæssige konsekvenser. Banken skal fremlægge bevis på, at hun aktivt bekræftede, at hun var villig til at overskride en alvorlig rød linje.
Hun erkender, at hun selv foretog investeringerne, men var af den klare overbevisning, at bankens systemer skulle sikre, at hun ikke fejlagtigt kom til at gøre noget ulovligt. Hun handlede i god tro. Hun havde en rimelig forventning om, at bankens system ville forhindre en ulovlig eller systemstridig handel. Banker har normalt en stopmekanisme som del af deres kundeservice for at forhindre, at kunder ender med en gearet investering. Det var en mangel, at banken ikke havde en stopmekanisme. Det er en skærpende omstændighed, at der var tale om en pension, som nu har en negativ saldo. Hun kan konstatere, at bankens netbank er mere usikker og mindre gennemskuelig end andre bankers.
Det er umuligt at gennemskue bankens handelsplatform. Hun og klager B gjorde sig meget umage under handlerne, men hun forvekslede handel på et åbent depot med en modkonto på et pensionsdepot.
Bankens system forhindrer ikke åbenlyse fejl. Sikkerheden er uforsvarlig og systemet accepterede, at der blev købt værdipapirer for næsten 100 gange mere end pensionskontoens indestående. Det var i strid med god skik for finansielle virksomheder, at banken tillod, at hendes formue blev gearet i den størrelsesorden.
Ifølge hendes informationer har pengeinstitut C, pengeinstitut D, pengeinstitut E, pengeinstitut F og pengeinstitut G samt utallige mindre banker indført et ”Hard Stop” af samme årsag. Hendes tab kunne være undgået, hvis banken havde samme sikkerhedsforanstaltninger som andre banker.
Hun foretog samtidig andre handler på flere af hendes konti. Både på hendes pensionsdepoter og for frie midler. Handlerne foregik alle med hendes formue. Det var ikke forsætligt, at hun handlede for midler, som hun ikke havde. Efterfølgende forsøgte hun forgæves at finde en løsning med banken.
Nordea Danmark har blandt andet anført, at banken ikke har begået fejl eller forsømmelser eller handlet ansvarspådragende i forbindelse med klager A’s køb af værdipapirer i Nordea Investor til klager A’s ratepensionsdepot.
Der var ikke konstateret fejl i Nordea Investor på tidspunktet, da klager A anlagde sine købsordrer, og klager A’s handler lå beløbsmæssigt inden for de handelsgrænser, som var blevet bevilget klager A, og som klager A selv havde bedt om.
Klager A havde selv bedt banken om, at grænserne for handel med værdipapirer i Nordea Investor blev forhøjet. Banken var ikke forpligtet til at sørge for, at klager A valgte den rigtige konto at handle værdipapirer fra.
Overtrækket på ratepensionskontoen opstod som følge af, at klager A selv købte værdipapirer i Nordea Investor uden at have tilstrækkelige midler hertil på sin ratepensionskonto, hvilket klager A også selv erkender. Det kan ikke lægges banken til last, at klager A overtrak ratepensionskontoen.
Klager A handlede ikke i god tro. Klager A accepterede ved sin underskrift på Tillæg til aftale om ratepension, at der ikke måtte være overtræk på ratepensionen. Hun har herudover accepteret bankens vilkår i Nordea Investor om, at der ikke må handles værdipapirer, hvis der ikke er penge på kontoen på afviklingsdagen. Klager A var løbende forpligtet til at føre kontrol med saldoen på sin ratepensionskonto, ligesom klager A løbende modtog kontoudskrifter fra banken, jf. punkt 6 i Generelle vilkår for privatkunder.
Klager A fik i flowet i Nordea Investor vist den disponible saldo på ratepensionskontoen, inden købsordren blev gennemført. Klager A burde derfor uden tvivl have været vidende om, at der den 26. marts 2025 alene var et kontantindestående på 2.907,74 kr. på ratepensionskontoen og ikke midler til at handle værdipapirer for 2.343.565,90 kr.
Det fremgik klart af advarslen, at klager A kunne afgive ordren, men selv skulle sikre, at der var penge på kontoen til at dække ordren bagefter. Klager A valgte at anlægge 26 værdipapirhandler for i alt 2.343.565,90 kr.
Banken iværksatte tilstrækkelige foranstaltninger i Nordea Investor for at forhindre overtræk på ratepensionskontoen. I løbet af cirka 27 minutter fik klager A den 26. marts 2025 vist 36 advarsler i Nordea Investor om, at der ikke var dækning på ratepensionskontoen til køb af de værdipapirer som klager A, ønskede at købe. Banken har dokumenteret dette. Advarslerne var ikke generiske, men klare og kontospecifikke.
Banken bestrider klager A’s tabsopgørelse. Der er ikke i opgørelsen taget hensyn til, at 15,3 % af et eventuelt tab vil blive trukket fra kommende års betaling af pensionsafkastskat.
Banken var ikke årsagen til, at kurserne på værdipapirerne den 2. april 2025 i gennemsnit var lavere end kurserne den 26. marts 2025, og kan ikke bebrejdes dette. Klager A’s krav hviler på en efterrationalisering i lyset af det faldende kursniveau på værdipapirerne fra den 26. marts til 2. april 2025.
Ankenævnets bemærkninger
Klagerne, A og B, var kunder i Nordea Danmark. Klagerne var ægtefæller.
Af aftale af 9. marts 2018 om ratepension mellem klager A og banken fremgår blandt andet, at kontoens indestående placeres i individuelt værdipapirdepot nr. -727 i banken, og at ratepensionskonto nr. -522 benyttes som afkastkonto.
Banken har oplyst, at klager A via bankens elektroniske handelsplatform, Nordea Investor, selv foretog alle investeringer på sin ratepension. Banken fastsatte handelsgrænser for, hvor meget klager A dagligt kunne købe og sælge værdipapirer for. De var fastsat til 200.000 kr. for køb af aktier, 500.000 kr. for køb af obligationer og 10.000.000 kr. for salg af aktier og obligationer.
Klager A har oplyst, at hun i marts 2025 ønskede at ændre handelsgrænserne og at reinvestere sine pensionsmidler. Den 20. marts 2025 skrev banken i en e-mail til klager A blandt andet, at handelsgrænserne for klagerne var ændret til 5.000.000 kr.
Banken har oplyst, at der den 26. marts 2025 var et kontantindestående på 2.907,74 kr. på klager A’s ratepensionskonto, og at klager A samme dag via netbank afgav 26 ordrer om køb af værdipapirer for i alt 2.343.565,90 kr. til klagerens ratepensionsdepot, hvilket medførte et overtræk på klagerens ratepensionskonto på 2.340.658,16 kr.
Banken har fremlagt de skærmbilleder, som bankens kunder får vist i et flow i Nordea Investor, når kunderne via netbank afgiver købsordre på værdipapirer, og der ikke er tilstrækkelige midler på kundernes konto til at købe værdipapirerne. Banken har oplyst, at kunderne alligevel kan afgive en ordre, men skal sikre sig, at der efterfølgende er midler på deres konto til at dække ordren. Der er ligeledes mulighed for at overføre penge med det samme.
Banken har herudover anført, at klager A den 26. marts 2025 ved hver købsordre gennemgik skærmbillederne i flowet. Klager A modtog i den forbindelse oplysning om, at det beløb som hun ønskede at købe værdipapirer for, ikke var tilgængeligt på ratepensionskontoen. Bankens it-afdeling har registreret, at skærmbilledet blev vist 36 gange for klager A i løbet af cirka 27 minutter den 26. marts 2025. Klager A har anført, at hverken hun eller tre andre personer, der kiggede på skærmen under investeringerne, så et skærmbillede med en advarsel herom.
Den 2. april 2025 solgte klager A de værdipapirer, som hun havde købt den 26. marts 2025. Hun modtog herved et provenu på 2.282,357,98 kr., som medførte, at overtrækket på ratepensionskontoen blev nedbragt til 58.300,18 kr.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken har handlet ansvarspådragende over for klagerne, eller at klagerne har lidt et tab, der er forårsaget af fejl eller forsømmelser fra bankens side.
Klagerne får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klagerne får ikke medhold i klagen.