Afgørelse

Spørgsmål om, hvorvidt et erstatningskrav kunne gøres gældende mod bank, som fra en anden bank havde overtaget aktiver og visse passiver.

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens erstatningskrav i forbindelse med køb af værdipapirer.

Sagens omstændigheder.

I december 2005 købte klageren 2.000 investeringsbeviser i Bankinvest Virksomhedsobligationer til kurs 101,4 svarende til en kursværdi på 202.800 kr. Købet skete via Bonusbanken, hvor klageren var kunde. Bonusbanken rådgav klageren i forbindelse med købet af investeringsbeviserne.

På baggrund af investeringsbevisernes kursudvikling rettede klageren i slutningen af september 2008 henvendelse til Bonusbanken om bankens rådgivning i 2005.

Den 28. september 2008 indgik Bonusbanken med Vestjysk Bank aftale om overdragelse af samtlige Bonusbankens aktiver og visse nærmere angivne passiver til Vestjysk Bank. Af overdragelsesaftalen fremgår:

"7. RETSSAGER, VOLDGIFTSSAGER MV.

... Køber overtager ikke retssager, voldgiftssager mv. , aktuelle eller fremtidige, anlagt mod Sælger

…

9.6. Ikke overtagen gæld og forpligtelser

Bortset fra som udtrykkeligt anført i denne Aftale overtager og indtræder Køber ikke i Sælgers gæld eller forpligtelser."

I tilknytning til overdragelsesaftalen er udfærdiget en "Afviklingserklæring", hvoraf fremgår:

"Krav mod Codan Forsikring i henh. til den bestående rådgiveransvarsforsikring forbliver hos Sælger, mod hvem evt. erstatningskrav i anledning af rådgivning til kunder rettes jfr. overdragelsesaftalens pkt. 7, stk. 1, 3 led."

Ved brev af 8. oktober 2008 meddelte Vestjysk Bank klageren, at hendes klage over investeringsrådgivning i Bonusbanken skulle indgives til afviklingsselskabet efter Bonusbanken, idet Vestjysk Bank ikke havde overtaget et eventuelt ansvar forbundet med rådgivning ydet af Bonusbanken.

Den 10. oktober 2008 solgte klageren investeringsbeviserne til kurs 73,05 svarende til en kursværdi på 146.100 kr.

Den 14. oktober 2008 rettede klageren henvendelse til afviklingsselskabet efter Bonusbanken. Klageren indgav samtidig klage til Pengeinstitutankenævnet over Bonusbanken.

Ved brev af 30. oktober 2008 afviste Ankenævnets sekretariat klagen over afviklingsselskabet efter Bonusbanken med henvisning til, at dette selskab ikke havde tilladelse til at drive virksomhed som pengeinstitut, hvorfor Ankenævnet efter sine vedtægter ikke kunne behandle klagen, da Ankenævnets kompetence alene omfattede pengeinstitutter. Sekretariatet anførte samtidig, at klagen muligt kunne rettes mod Vestjysk Bank, hvorfor klageren blev henvist til at rette henvendelse hertil.

Parternes påstande.

Klageren har den 4. november 2008 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Vestjysk Bank tilpligtes at betale erstatning.

Vestjysk Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at Bonusbanken har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med rådgivningen af hende om købet af investeringsbeviserne.

Vestjysk Bank har anført, at bankens bemærkninger i første omgang alene angår spørgsmålet om, hvorvidt klageren kan rette sit krav mod banken.

Behandlingen af klagerens krav kan ikke ske ved Ankenævnet, da Ankenævnet har erklæret ikke at være kompetent til at påkende spørgsmålet om afviklingsselskabets erstatningsansvar.

Vestjysk Banks hæftelse over for klageren forudsætter, at der kan statueres et selvstændigt ansvar for den daværende Bonusbanken. Allerede fordi Ankenævnet ikke er kompetent til at behandle spørgsmålet om Bonusbankens ansvar, kan Ankenævnet ikke træffe afgørelse om Vestjysk Banks hæftelse.

Vestjysk Bank har ikke overtaget et eventuelt erstatningsansvar, som Bonusbanken måtte have pådraget sig over for klageren i tiden før overtagelsen af Bonusbankens aktiver og visse passiver. Overdragelsesaftalen gøre udtømmende op med, hvilke passiver banken har overtaget.

En adgang for klageren til efter gældsbrevslovens §§ 27 og 28 at rette et krav mod Vestjysk Bank skulle følge af, at klageren har modregnet sit eventuelle erstatningskrav i et lån ydet af Bonusbanken, før lånet blev overtaget af Vestjysk Bank, jf. § 27, eller at klageren jf. § 28 har bevaret en adgang til at modregne sit krav i et sådant lån over for Vestjysk Bank,

For at klageren kan modregne, er det en betingelse, at hun har en gæld, hvori hun kan modregne. Da klageren imidlertid ikke har sådan gæld, kan hun allerede som følge heraf ikke rette krav mod Vestjysk Bank efter gældsbrevslovens §§ 27 og 28.

Det er herefter ufornødent at tage stilling til, om klageren måtte have et erstatningskrav at foretage modregning med.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren gør gældende, Bonusbanken ved rådgivningen i forbindelse med hendes køb af investeringsbeviser i Bankinvest Virksomhedsobligationer i december 2005 begik ansvarspådragende fejl.

Det må lægges til grund, at det følger af overdragelsesaftalen af 28. september 2008 mellem Bonusbanken og Vestjysk Bank, at Vestjysk Bank ikke har overtaget Bonusbankens forpligtelser i form af erstatningsansvar for skadegørende handlinger.

Det må endvidere lægges til grund, at Vestjysk Bank ikke har noget krav mod klageren i form af udlån eller andet overtaget som aktiv i henhold til aftalen med Bonusbanken. Der kan derfor heller ikke blive tale om, at klagerens eventuelle erstatningskrav mod Bonusbanken kan gøres gældende ved modregning over for Vestjysk Bank i medfør af gældsbrevsloven § 28.

Klagerens erstatningskrav kan således ikke gøres gældende over for Vestjysk Bank, og klageren må henvises til at rette sit krav mod Afviklingsselskabet efter Bonusbanken. Det bemærkes, at det som anført af sekretariatet ligger uden for Ankenævnets kompetence at behandle klager mod Afviklingsselskabet.

Som følge af det anførte