Økonomikonto.
| Sagsnummer: | 451/1990 |
| Dato: | 18-03-1991 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Lars Pedersen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Modregning - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Økonomikonto. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 7. august 1990 fremsendte indklagedes Måløv afdeling to rykkerskrivelser til klageren vedrørende henholdsvis et overtræk på 7.713 kr. på klagerens budgetkonto og et overtræk på 5.877 kr. på klagerens økonomikonto/lønkonto, til hvilken der var knyttet en kredit på maksimum 30.000 kr.
Udover disse konti udgjorde klagerens engagement med afdelingen et andelsboliglån, der afvikledes med en månedlig ydelse på 1.820 kr., og et lån, der afvikledes med en månedlig ydelse på 2.500 kr. Da overtrækket ikke var inddækket i slutningen af august måned, tilbageførte afdelingen den 5. september 1990 en ydelse på hvert af lånene til klagerens budgetkonto. Samme dag fremsendte afdelingen rykkerskrivelse til klageren vedrørende restancer 1.820 kr. på andelsboliglånet og 2.500 kr. på lånet.
Den 17. september 1990 indbetalte klageren overskydende skat, der udgjorde 38.330 kr., på økonomikontoen, hvis saldo herefter var positiv med 7.626 kr. Herefter overførte afdelingen 2.500 kr. til klagerens lån, 1.820 kr. til andelsboliglånet og 11.500 kr. til budgetkontoen til dækning af restancer/overtræk på disse konti.
Ifølge indklagede kontaktede klageren ca. 14 dage efter afdelingen telefonisk og oplyste, at hun ønskede at få udbetalt de tidligere indbetalte skattepenge til brug for køb af en brugt bil samt anmodede indklagede om at yde et mindre billån. Dette afviste afdelingen under henvisning til, at en del af beløbet hidrørende fra overskydende skat var anvendt til inddækning af overtræk. Endvidere afviste afdelingen at yde klageren et billån.
Ved klageskema af 4. november 1990 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.
Den 27. november 1990 modtog afdelingen en overførselsanmodning fra Unibank og samme dag overførtes klagerens engagement til Unibank.
Klageren har for Ankenævnet nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at indgå en aftale med klageren om en rimelig afvikling af overtrækket på budgetkontoen samt at yde hende et lån til finansiering af restbeløb ved bilkøb.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at hun i september 1990 modtog kontoudskrift vedrørende sin budgetkonto og i den anledning blev opmærksom på, at der var et overtræk på kontoen.
Da dette ikke burde være tilfældet, aftalte hun med afdelingen, at hun ville gennemgå hele sidste års udbetalinger på kontoen, og det aftaltes, at hun kunne vende tilbage efter 14 dage. 8 dage efter modtog klageren en skrivelse vedrørende rykkergebyr, hvorefter hun henvendte sig i afdelingen. I den anledning oplyste hun, at hun var ved at lave en oversigt over alle afdelingens betalinger, og at afdelingen ville modtage oversigten i weekenden.
Hun oplyste i samtalens forløb, at hun forventede at få overskydende skat udbetalt, men at hun for beløbet ville købe en brugt bil, da en sådan var nødvendig for, at hun kunne udføre sit arbejde. En medarbejder i afdelingen ringede herefter adskillige gange til hende for at forhøre sig om, hvornår hun fik udbetalt skattepengene. Den 17. september 1990 indsatte klageren den overskydende skat på sin økonomikonto/lønkonto, og da en medarbejder i afdelingen oplyste hende om, at han ville inddække overtrækket på budgetkontoen, protesterede klageren. Klageren blev efterfølgende opmærksom på, at overtrækket på budgetkontoen skyldtes, at indklagede ikke havde overholdt en aftale med klageren, hvorefter ydelser på et pantebrev, hun fik udbetalt, halvårligt skulle indsættes på budgetkontoen.
Indklagede har anført, at klageren henvendte sig i afdelingen den 10. august 1990 og oplyste, at hun fik ca. 30.000 kr. tilbage i skat. Hun tilbød at inddække overtrækket på budgetkontoen og økonomikontoen, når hun modtog skattepengene, hvilket hun mente ville ske ca. en uge senere. Afdelingen accepterede på denne baggrund overtrækket på i alt 13.590 kr. Da overtrækket ikke var inddækket en uge senere, rykkede afdelingen klageren flere gange telefonisk, og hun oplyste hver gang, at hun forventede at modtage skattepengene i nær fremtid. Efter at afdelingen havde tilbageført ydelserne på de to lån og fremsendt rykkerskrivelser til klageren, henvendte klageren sig ca. den 10. april i afdelingen og afleverede en oversigt over sine udgifter, og det aftaltes, at afdelingen skulle undersøge, hvorledes det nævnte overtræk var opstået. Ved en gennemgang af klagerens økonomikonto fra januar til september 1990 viste det sig, at klageren i gennemsnit hver måned hævede ca. 1.000 kr. mere, end hun tjente, hvortil kom en pantebrevsydelse på 2.095 kr., der indgik halvårligt på økonomikontoen, og var indgået siden december terminen 1989. Ved indbetalingen af den overskydende skat på økonomikontoen henviste den ekspederende medarbejder til den tidligere indgåede aftale om inddækning af overtræk og gjorde opmærksom på, at en del af beløbet ville blive anvendt i overensstemmelse hermed. Klageren omtalte købet af en bil og forespurgte, om indklagede ville yde et billån, hvilket den ekspederende medarbejder afviste. Klageren henvendte sig efterfølgende i afdelingen og oplyste, at hun ønskede de tidligere indbetalte skattepenge udbetalt samt at og få et mindre billån. Dette afviste afdelingen. Indklagede har i øvrigt efter overførsel af klagerens engagement til Unibank ikke længere mulighed for at opfylde klagerens påstande.
Ankenævnets bemærkninger:
Det findes ikke godtgjort, at klageren ved indbetalingen af beløbet på 38.330 kr. på økonomikontoen betingede sig, at hun frit skulle kunne hæve hele beløbet igen. De overførseler fra økonomikontoen, der efterfølgende blev foretaget af indklagede til dækning af overtræk/restancer på andre konti, findes herefter ikke at kunne kritiseres. Indklagede har endvidere ikke haft nogen forpligtelse til at yde klageren et lån til finansiering af restbeløb ved køb af bil.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.