Afgørelse

Spørgsmål om andelskasse var berettiget til at udbetale beløb fra børns konti til den af forældremyndighedsindehaverne, som havde oprettet de pågældende konti og indbetalt beløb herpå

Indledning

Denne sag vedrører, om klagerne har krav på, at Rødding Andelskasse betaler et beløb til dem svarende til det beløb, som klagernes far har hævet fra de konti i andelskassen, som han havde oprettet til dem.

Sagens omstændigheder

Denne sag er indbragt for Ankenævnet af K på vegne af hendes børn C (født i 1997) og J (født i 1994) (herefter klagerne). Klagernes far M er kunde i Rødding Andelskasse, hvor han i 2004 oprettede fire opsparingskonti. To af disse konti blev oprettet i henholdsvis C og J’s navn og to blev oprettet til klagernes halvsøskende.

Andelskassen har oplyst, at M ønskede at indsætte et fast beløb hver måned, som han så kunne hæve, når der var forskellige højtider, ferier, udflugter, diverse gaver, konfirmationer m.v., hvor han havde udgifter til J og C.

Det fremgår af kontoudskrifter for de to konti, at M hver måned indsatte 150 kr. på hver konto indtil april 2008, hvor han herefter indsatte 250 kr. hver måned.

Der blev ikke udstedt hævekort eller bankbøger til de to konti. Bevægelser til og fra de to konti skete via den netbank-adgang, som M havde med sin nye ægtefælle L.

Vedrørende kontoen i C’s navn fremgår følgende debetbevægelser:

Vedrørende kontoen i J’s navn fremgår følgende debetbevægelser:

Andelskassen har oplyst, at M ophævede de to konti i december 2009 og oprettede to konti i sit eget navn, da han ikke ønskede, at K skulle blande sig i, "hvad han sparer op til børnene".

Den 9. juni 2011 protesterede K over for andelskassen mod M’s dispositioner over de to konti.

K har oplyst, at K og M har fælles forældremyndighed over C og J.

Parternes påstande

Den 31. juli 2011 har K på vegne af klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Rødding Andelskasse skal betale de penge til klagerne, der uden deres tilladelse er hævet fra deres konti.

Rødding Andelskasse har nedlagt påstand om principalt afvisning og subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

K har anført, at M løbende satte penge ind på de to konti, og at pengene var børnenes lommepenge. Dette fremgår af en sms, M sendte til K. Det er børnenes penge. De har arbejdet for dem, når de havde samvær med M.

Hvis M havde haft til hensigt at oprette opsparingskonti til sig selv, så skulle han have oprettet de to konti i sit eget navn.

Når M overførte penge til de to konti skete det med teksten "fra far", hvilket må indikere, at pengene herefter tilhørte henholdsvis C og J.

Sidst i 2009 blev hun opmærksom på, at både M og L brugte børnenes konti til deres egne bankforretninger. Det fremgik af de kontoudtog, som blev sendt til børnenes adresse hos K. Dette konfronterede hun M med, hvorefter han lukkede de to konti.

J og C var ulykkelige, da de så, at deres penge var væk. De har ikke givet tilladelse til, at M kunne hæve på deres konti.

C har aldrig, som hævdet af andelskassen, haft et hævekort til en konto i et andet pengeinstitut.

Der må klart være regler, der er brudt, og børnene bør få deres penge tilbage.

Både K og M er værger for børnene, og derfor skal de være enige om dispositioner på børnenes vegne.

Rødding Andelskasse har anført, at de to konti er oprettet som en slags opsparings- og budgetkonti for M til brug for betaling af de udgifter, der er forbundet med at have børn.

M kunne lige så godt have oprettet dem i sit eget navn. Det afgørende er det reelle ejerskab og ikke det formelle ejerskab til kontiene. De tilhørte reelt M. Det skyldes da også en ren tilfældighed, at K i det hele taget blev bekendt med kontienes eksistens.

Udsendelse af kontooplysninger og årsopgørelser sker ført og fremmest af skattemæssige årsager og udtrykker ikke i sig selv et gaveløfte. K, J og C var ikke forud for udsendelse af årsopgørelserne 2009 bekendt med kontienes eksistens. M har derfor i alle tilfælde kunnet tilbagekalde eventuelle gaveløfter – i hvert fald for så vidt angår alle indbetalinger foretaget forud for udsendelse af årsopgørelserne 2009.

Klagerne har ikke haft andre konti hos andelskassen og der har ikke været oprettet hævekort til børnene, hvilket bekræfter, at det aldrig har været meningen, at børnene selv skulle disponere over pengene.

Da andelskassen ikke har filial i den by, hvor M bor, oprettede M konti i klagernes navne i et andet pengeinstitut. Til disse konti blev der tilknyttet hævekort, som blev udleveret til børnene. Dette understøtter, at de to konti hos andelskassen ikke har været tænkt som børnenes lommepengekonti.

For så vidt angår kontoudtoget for J’s konto er der trukket penge til udgifter til J’s andendagstøj i forbindelse med hans konfirmation. Der er også overført penge til betaling af skileje og liftkort og omkostninger ved skiferie, hvor J deltog.

For så vidt angår kontoudtoget for C’s konto er overførslen i februar 2009 til M’s nuværende hustru [L] til dækning af udgifter til J’s konfirmation. I september 2009 købte M en bærbar PC til C.

Klagernes påstand er så upræcist formuleret, at hverken andelskassen eller Ankenævnet kan tage stilling hertil. Det er ikke rimeligt, at andelskassen skal gætte sig til, hvilke beløb klagerne kræver tilbageført. Kontoudskrifterne viser de transaktioner, som K nu gør indsigelser imod. Hun rejste først indsigelse mod transaktionerne den 9. juni 2011, hvilket bekræfter, at hun var af den opfattelse, at indeståendet på de to konti tilhørte M. I modsat fald burde K have reageret langt tidligere.

Sagens afgørelse kræver bevisførelse udover, hvad der kan tillades for Ankenævnet.

K har ikke givet meddelelse til andelskassen efter værgemålslovens § 3, stk. 2. Derfor var M berettiget til at foretage hævninger på de to konti.

Andelskassen har handlet i god tro og ikke haft anledning til at betvivle M’s ret til at disponere over de to konti.

Det er ikke godtgjort, at de hævede beløb ikke er kommet klagerne til nytte.

Klagerne må henvises til at rette et eventuelt krav mod M.

Ankenævnets bemærkninger

M oprettede i 2005 to konti til sine børn C og J, som han sammen med K havde fælles forældremyndighed over. Kontiene blev oprettet i Rødding Andelskasse med C og J som kontohavere. Ankenævnet lægger til grund, at kontiene var oprettet så det alene var M, der havde faktisk adgang til at disponere over de to konti.

Ankenævnet finder herefter, at midlerne på kontiene tilhørte og fortsat tilhører C og J, men at de ikke er givet som gaver til børnenes fri rådighed, jf. værgemålslovens § 42.

Udgangspunktet er herefter, at indehaverne af den fælles forældremyndighed kunne råde i forening over midlerne på vegne af børnene.

K har anført, at hun var bekendt med eksistensen af de to konti. Hun har imidlertid ikke over for andelskassen anmeldt, at hun, som medindehaver af forældremyndigheden, ønskede at medvirke ved dispositioner over de to konti. Under disse omstændigheder finder Ankenævnet, at M’s dispositioner over de to konti skete med frigørende virkning for andelskassen.

Ankenævnet har lagt vægt på, at der var tale om almindelige anfordringskonti, og at K ikke har haft føje til at gå ud fra, at beløbene var reserveret til særlige formål.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.