Afgørelse

Indsigelse mod størrelse af rente og krav om tilbagebetaling af for meget betalt rente.

Sagsnummer:	309/2025
Dato:	18-02-2026
Ankenævn:	Helle Korsgaard Lund-Andersen, Christina Bryanth Konge, Signe Vejen Hansen, Morten Bruun Pedersen og Elizabeth Bonde.
Klageemne:	Forældelse - øvrige spørgsmål Rente - udlån Udlån - rente
Ledetekst:	Indsigelse mod størrelse af rente og krav om tilbagebetaling af for meget betalt rente.
Indklagede:	Lån & Spar Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod størrelse af rente og krav om tilbagebetaling af for meget betalt rente.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Lån & Spar Bank.

I 2009 bevilgede banken klageren et Lån & Spar MasterCard til oprindelig konto -309, hvortil var knyttet en trækningsret på 30.000 kr.

I 2012 bevilgede banken klageren et Lån & Spar MasterCard Guld til oprindelig konto -375, hvortil var tilknyttet en trækningsret på 50.000 kr.

Banken har oplyst, at klageren i slutningen af 2012 valgte at udnytte begge kreditters maksimum, og at kreditterne herefter blev misligholdt.

Den 31. oktober 2013 blev klageren ved to anerkendelsesdomme af byretten dømt til inden 14 dage til sagsøgeren, Lån & Spar Bank, at betale henholdsvis 53.773,85 kr. vedrørende konto -375 med rente på 22,25 % fra den 20. juni 2013 samt sagsomkostninger på 3.500 kr., og 32.483,61 kr. vedrørende konto -309 med rente på 22,25 % fra den 20. juni 2013 samt sagsomkostninger på 2.730 kr.

Den 28. oktober 2014 sendte banken på forespørgsel fra klageren en oversigt over beregnede renter på fordringerne samt bankens prisliste.

Banken har oplyst, at klageren ikke indbetalte nogen del af de skyldige beløb.

Klageren har fremlagt en kontooversigt for 2016 fra bankens inkassoafdeling, hvoraf blandt andet fremgår:

”…

Konto/ aftaleoplysninger	Renteindtægt /Udgift (-)	Indestående/Gæld (-)
Udlån nr. [-351]	0,00	-53.124,22

Saldoen er indberettet til skattemyndighederne. Saldoen skal eventuelt reguleres for skyldige påløbne, men ikke betalte renter samt for eventuelle omkostninger. Det beløb, der er angivet som renteudgift, svarer til det beløb, der er indberettet til skattemyndighederne. Pengeinstituttets rentekrav kan overstige det indberettede beløb

Udlån nr. [-343]

0,00

-32.483,61

Følgende oplysninger er indberettet til skattemyndighederne for skatteåret 2016

Konti med 1 kontohaver

Gæld

-85.607,83

…”

Banken har oplyst, at bankens inkassoadvokat gentagne gange indkaldte klageren til fogedretten, og at klageren afgav insolvenserklæring den 1. februar 2017.

Bankens inkassoadvokat foranledigede endvidere, at der i klagerens andelsbolig blev tinglyst udlæg for de skyldige beløb.

Den 28. december 2018 begærede banken klagerens andelsbolig tvangssolgt. Andelen blev solgt på en tvangsauktion den 18. juni 2019 for kr. 1,2 mio. kr. Banken modtog den 16. juli 2019 den del af provenuet, der skulle medgå til at indfri klagerens gæld til banken. Konto -309 blev indfriet med 129.874,32 kr., og konto -375 blev indfriet med 206.609,98 kr. Begge fordringer blev dermed indfriet den 16. juli 2019, og sagerne blev opgjort og lukkede.

Banken har fremlagt restgældsopgørelser af 8. januar 2024 for fordringerne fra bankens eksterne inkassoadvokat. Det fremgår heraf, at banken i 2019 beregnede renter af fordringerne frem til indfrielsestidspunktet. Banken har oplyst, at den herefter ikke har beregnet renter.

Den 19. marts 2025 indgav klageren en klage over banken til Ankenævnet over morarenter på 22,25 % opkrævet af banken.

Den 30. april 2025 afviste Ankenævnets sekretariat klagen med følgende begrundelse:

”Sekretariatet har delt bankens svar af 22. april 2025 med bilag med dig på klageportalen.

Det fremgår heraf, at du den 3. december 2024 har stævnet Lån & Spar, sag BS [-96/2024], ved et anerkendelsessøgsmål i [byretten] med følgende påstand:

”Lån & Spar Bank A/S tilpligtes at anerkende, at Lån & Spar Bank A/S’ har beregnet renten forkert i deres krav mod [klageren] og herefter tilbagebetaler det for meget betalte beløb med tillæg af procesrente fra betalingstidspunkterne.”

Ifølge Det finansielle ankenævns vedtægter § 5, stk.1, litra e, skal Ankenævnet afvise at behandle en klage, hvis klagen hører under, er under behandling ved eller har været behandlet af en domstol. Da de spørgsmål, som klagen vedrører, ifølge det oplyste er under behandling ved en domstol, har Ankenævnet ikke kompetence til at behandle klagen over Lån & Spar Bank.

På den baggrund er der efter vores opfattelse ingen tvivl om, at Ankenævnet ikke har kompetence til at behandle klagen. Vi afviser derfor at behandle klagen, jf. vedtægternes § 6, stk. 1.

…”

Af en dom afsagt af byretten den 27. juni 2025 i sag BS [-96/2024] fremgik blandt andet:

”Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 25. november 2024.

Selve sagen omhandler, hvilke renter sagsøgte kan lægge til grund for deres krav mod sagsøger.

[Klageren] har nedlagt påstand om, at Lån & Spar Bank A/S tilpligtes at anerkende, at Lån & Spar Bank A/S har beregnet renten forkert i deres krav mod ham og herefter skal tilbagebetale det for meget betalte beløb med tillæg af procesrente fra betalingstidspunkterne.

Lån og Spar Bank A/S har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse på grund af forældelse.

[Klageren] har heroverfor nedlagt påstand om, at sagen skal fremmes.

Spørgsmålet om afvisning og forældelse er udskilt til særskilt behandling, jf. retsplejelovens § 253.

Spørgsmålene er behandlet på skriftligt grundlag.

Oplysningerne i sagen

Det fremgår af sagen, at [klageren] ved to anerkendelsesdomme af den 31. oktober 2013 fra Retten i […] blev dømt til inden 14 dage til sagsøgeren, Lån & Spar Bank A/S, at betale henholdsvis 53.773,85 kr. og 32.483,61 kr. med rente på 22,25% fra den 20. juni 2013.

Parternes synspunkter

Lån & Spar Bank A/S har til støtte for de nedlagte påstande om afvisning og frifindelse på grund af forældelse anført:

”…

Det fastholdes, at sagen skal afvises i medfør af retsplejelovens § 348, stk. 2, nr. 3, idet sagsøgers anerkendelsespåstand er for uklar og bredt formuleret, og påstanden er derfor ikke egnet til at indgå i en domskonklusion.

Ad forældelse

Det fastholdes, at sagsøgte skal frifindes, da et eventuelt krav er forældet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1, idet sagsøgtes advokat modtog den omtvistede betaling den 16. juni 2019, og sagsøger først anlagde sag om isoleret bevisoptagelse den 23. marts 2024 og retssag den 25. november 2024.

Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt skal senest regnes fra den 9. marts 2020, hvor sagsøger første gang sendte et stævningsudkast til sagsøgtes advokat vedrørende betalingen af 16. juni 2019 og dermed må anses for bekendt med kravet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2.

Det bestrides, at der foreligger omstændigheder, som bevirker, at forældelsesfristens begyndelsestidspunkt skal regnes fra et senere tidspunkt end 9. marts 2020, ligesom det bestrides, at forældelsesfristens begyndelsestidspunkt er suspenderet eller udsat.

…”

[Klageren] har heroverfor anført:

”…

Det bestrides at sagsøgers påstand er uklar og for bredt formuleret til at indgå i domskonklusion. Der er således ikke belæg for at afvise sagen efter retsplejelovens § 348, stk. 2, nr. 3.

Det fastholdes at sagsøgers krav ikke er forældet, herunder at sagsøgte tidligere har anerkendt, at morarenten på sagsøgtes tidligere krav mod sagsøger var forkert udregnet.

…”

Rettens begrundelse og resultat

Lån & Spar Bank A/S har gjort gældende, at [klagerens] påstand er for uklar og generelt formuleret, hvilket [klageren] har bestridt.

Således som påstanden er formuleret, finder retten, at den er affattet så generelt og har et så ubestemt indhold, at den er uegnet til at danne grundlag for en domskonklusion, jf. retsplejelovens § 349, stk. 1, jf. § 348, stk. 2, nr. 3. Som følge heraf afvises sagen.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 5.000 kr. Det er lagt til grund, at Lån & Spar Bank A/S er momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Sagen afvises.

[Klageren] skal til Lån & Spar Bank A/S betale sagsomkostninger med 5.000 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

…”

Parternes påstande

Den 2. juli 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet, der har forstået klagerens påstand således, at Lån & Spar Bank skal:

anerkende at dokumentet fra 2016 medfører, at der ikke er indtrådt forældelse
anerkende at det er renten i Ankenævnets afgørelse, der er gældende fra 2016
tilbagebetale differencen.

Lån & Spar Bank har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at byretten har afvist sagen, idet byretten ikke mente, at påstanden var egnet. Klagen vedrører derfor ikke samme forhold som sagen ved byretten.

Banken har taget for høje renter. I øvrigt er tvangssalget af hans andelsbolig sket på et urigtigt grundlag. Opgørelsen pr. 2016 viser saldoen pr. denne dato, og eventuel renteberegning bør foregå fra denne dato.

Det er helt horribelt, at han skal betale fire gange de oprindelige beløb, det burde maksimalt være det dobbelte.

Banken har i sin opgørelse fra 2016 givet afkald på renter. Denne opgørelse forældes efter 10 år og forældes derfor ikke før 2026.

Han henviser til Ankenævnets afgørelse med sagsnummer 140/2013.

Lån & Spar Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at den af klageren i december 2024 anlagte sag, hvor byretten afsagde dom den 27. juni 2025, angår samme spørgsmål, som klageren ønskede behandlet i klagen indgivet til Ankenævnet den 19. marts 2025 og ønsker behandlet i nærværende sag.

Sagen skal derfor afvises med henvisning til Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 1, litra e.

Klageren er ikke fremkommet med noget nyt i denne sag, der ikke fremgik af hans tidligere klage indgivet til Ankenævnet den 19. marts 2025.

Klageren har fortsat ikke nedlagt en påstand, der er egnet til at blive taget under behandling, og Ankenævnet skal afvise at behandle sagen.

Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at et eventuelt krav er forældet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1, idet banken modtog betaling den 16. juni 2019, og klageren først anlagde sag om isoleret bevisoptagelse den 23. marts 2024 og retssag den 25. november 2024.

Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt skal senest regnes fra den 9. marts 2020, hvor klagerens daværende advokat første gang sendte et stævningsudkast til bankens inkassoadvokat vedrørende betalingen af 16. juli 2019 og dermed måtte anses for bekendt med kravet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder ikke, at sagen skal afvises.

Klageren var kunde i Lån & Spar Bank.

I 2009 bevilgede banken klageren et Lån & Spar MasterCard til oprindelig konto -309, hvortil var knyttet en trækningsret på 30.000 kr.

I 2012 bevilgede banken klageren et Lån & Spar MasterCard Guld til oprindelig konto -375, hvortil var tilknyttet en trækningsret på 50.000 kr.

Klageren har fremlagt en kontooversigt for 2016 fra bankens inkassoafdeling.

Banken har oplyst, at bankens inkassoadvokat gentagne gange indkaldte klageren til fogedretten, og at klageren afgav insolvenserklæring den 1. februar 2017.

Bankens inkassoadvokat foranledigede endvidere, at der i klagerens andelsbolig blev tinglyst udlæg for de skyldige beløb.

I 2024 stævnede klageren banken ved et anerkendelsessøgsmål i byretten med påstand om: ”Lån & Spar Bank A/S tilpligtes at anerkende, at Lån & Spar Bank A/S har beregnet renten forkert i deres krav mod [klageren] og herefter tilbagebetaler det for meget betalte beløb med tillæg af procesrente fra betalingstidspunkterne.”

Af en dom afsagt af byretten den 27. juni 2025 fremgik: ”Således som påstanden er formuleret, finder retten, at den er affattet så generelt og har et så ubestemt indhold, at den er uegnet til at danne grundlag for en domskonklusion, jf. retsplejelovens § 349, stk. 1, jf. § 348, stk. 2, nr. 3. Som følge heraf afvises sagen.”

Ifølge Ankenævnets vedtægter § 5, stk.1, litra e, skal Ankenævnet afvise at behandle en klage, hvis klagen hører under, er under behandling ved eller har været behandlet af en domstol.

Ankenævnet finder, at spørgsmålet om, hvilken rentesats der skulle beregnes af de beløb, som klageren blev dømt til at betale banken, har været behandlet af en domstol ved de to anerkendelsesdomme afsagt den 31. oktober 2013. Ankenævnet har derfor ikke kompetence til at behandle denne del af klagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk.1, litra e.

Klageren har anført, at han har et tilbagesøgningskrav mod banken på for meget betalt rente.

Det følger af forældelseslovens § 3, stk. 1, at et eventuelt tilbagesøgningskrav mod banken forældes efter tre år.

Ankenævnet finder, at et eventuelt tilbagesøgningskrav mod banken er forældet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1, idet banken modtog betaling den 16. juni 2019, og klageren først anlagde sag om isoleret bevisoptagelse den 23. marts 2024 og retssag den 25. november 2024. Ankenævnet finder således, at forældelsesfristens begyndelsestidspunkt - som også anført af banken - senest skal regnes fra den 9. marts 2020, hvor klagerens daværende advokat ifølge det oplyste første gang sendte et stævningsudkast til bankens inkassoadvokat vedrørende betalingen af 16. juli 2019 og dermed måtte anses for at være bekendt med kravet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2. Den af klageren fremlagte kontooversigt for 2016 fra bankens inkassoafdeling kan ikke føre til et andet resultat, idet bemærkes, at det udtrykkeligt fremgår, at påløbne, men ikke betalte renter, ikke er medtaget.

Klageren får herefter ikke medhold i denne del af klagen.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle den del af klagen, der vedrører spørgsmålet om, hvilken rentesats der skulle beregnes af de beløb, som klageren blev dømt til at betale banken den 31. oktober 2013.

Klageren får ikke medhold i den øvrige del af klagen.

Kontakt

Indsigelse mod størrelse af rente og krav om tilbagebetaling af for meget betalt rente.