Afgørelse

Rådgivning. Opsigelse af lån. Kurssikring. Valg af lånetype/renteprocent.

Klagerne omlagde og optog i 1993 og 1994 lån hos det indklagede realkreditinstitut. I december 1995 afgav instituttet tilbud til klagerne vedrørende omlægning af to 9 pct. kontantlån til et nyt 7 pct. kontantlån. Lånetilbudet indeholdt oplysninger om obligationsrestgælden ved kurs 89,55, og om at der kunne tegnes fastkursaftale på det nye lån. Ifølge tilbudet var de gamle lån forudsat pari straks indfriet. Lånetilbudet var vedlagt pantebrev, lånevilkår m.v., som indeholdt beskrivelser af indfrielsesvilkår m.v. for kontantlån. De gamle lån blev opsagt i februar 1996 til pariindfrielse pr. 1. april 1996. Klagerne anmodede i marts 1996 om udbetaling ved salg af 6 pct. obligationer, hvilket herefter skete til kurs 80,70. Klagerne rettede i maj 1999 henvendelse til instituttet og gjorde gældende, at instituttet burde have informeret om, at opsigelsen medførte, at de gamle lån skulle indfries til kurs pari uanset kursudviklingen, samt burde have informeret om, at der samtidig med opsigelsen burde foretages kurssikring af det nye lån. Endvidere fandt klagerne, at instituttet burde have frarådet dem at optage et 6 pct. lån til kurs 80. Instituttet afviste i juli 1999, at instituttets rådgivning havde været mangelfuld, og fastholdt, at beslutningerne i forbindelse med låneomlægningen havde været klagernes egne.

Klagerne nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle nedsætte obligationsrestgælden med 472.787 kr., svarende til forskellen i obligationsrestgæld på det nye og de gamle lån. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt ud fra oplysningerne i lånetilbudet og under hensyn til klagernes tidligere låneomlægninger, at de måtte have været bekendt med, at der ville komme et kurstab ved konverteringen, og at kurstabets størrelse afhang af kursen på udbetalingstidspunktet. Det fremgik af lånetilbudet, at der kunne tegnes fastkursaftale, og at indestående lån var forudsat indfriet til kurs 100. Klagerne havde ifølge Nævnet ikke godtgjort, at instituttet anbefalede dem at opsige det gamle lån uden at kurssikre, eller at instituttet havde givet dem grund til at tro, at det gamle lån ville blive opsagt til en anden kurs end kurs 100. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at klagerne traf beslutning om udbetaling af lånet i 6 pct. obligationer efter anbefaling fra instituttet. Under hensyn til kursudviklingen frem til udbetalingstidspunktet, og at klagerne var nødsaget til at gennemføre låneomlægningen på dette tidspunkt, fandt Nævnet ikke, at instituttet burde have tilrådet klagerne udbetaling af lånet i 7 pct. obligationer. Nævnet frifandt derfor instituttet.