Afgørelse

Indsigelse imod modregning i overskydende skat til nedbringelse af en forfalden gæld, om hvilken der efterfølgende blev indgået en akkordaftale.

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelse imod indklagedes modregning i overskydende skat til nedbringelse af klagerens forfaldne gæld, om hvilken der efterfølgende blev indgået en akkordaftale.

Sagens omstændigheder.

I slutningen af 2000 bestod klagerens og dennes ægtefælles (M) fælles engagement med indklagede af bl.a. en erhvervskredit med et maksimum på 500.000 kr. og et erhvervslån på 350.000 kr., som var etableret til brug for M's erhvervsvirksomhed.

I juli 2001 meddelte indklagede, at man ikke ville stille yderligere kredit til rådighed for klagerne. Det blev aftalt, at kreditten skulle stilles i bero indtil den 1. april 2002. Afviklingen af lånet skulle forsætte uændret.

I august 2001 oprettede klageren en lønkonto i et andet pengeinstitut.

I begyndelsen af 2002 blev afviklingen af lånet misligholdt.

I april 2002 blev det konstateret, at et projekt, som virksomheden havde gennemført, ikke som forventet havde medført et overskud, som kunne anvendes til nedbringelse af kassekreditten. Samtidig modtog indklagede et regnskab for 2001, som viste et utilfredsstillende resultat. Indklagede afviste herefter at medvirke til yderligere finansiering, hvilket blev meddelt klageren og M på et møde den 23. april 2002.

Ved skrivelse af 30. april 2002 opsagde indklagede engagementet til indfrielse som følge af misligholdelse. Gælden var på i alt 751.904,22 kr.

Den 6. maj 2002 indgik der overskydende skat på 11.634 kr. på klagernes lønkonto, som efter august 2001 kun var blevet anvendt i ubetydeligt omfang.

Den 30. maj 2002 modregnede indklagede de 11.634 kr. i gælden på kassekreditten, hvilket klageren protesterede over.

Den 2. september 2002 underskrev klageren og M en akkordaftale med indklagede, hvorefter den samlede gæld, som nu blev opgjort til 758.379,27 kr., blev akkorderet med 405.965,22 kr., således at klagerne skulle betale 352.414,05 kr.

Klageren betalte akkordbeløbet, hvorpå indklagede afgav saldokvittering og udleverede tre ejerpantebreve, der havde været håndpantsat til sikkerhed for engagementet.

Parternes påstande.

Den 11. oktober 2002 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilpligtes at betale 11.634 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun i forbindelse med mødet i april 2002 anmodede om at få lukket lønkontoen, da hun ikke brugte den. Indklagedes medarbejder sagde, at det var en udmærket ide, og foretog nogle transaktioner på sin computer. Det var derfor hendes indtryk, at kontoen straks blev lukket.

I en meddelelse fra Told og Skat, som hun modtog i maj 2002, var det anført, at hendes overskydende skat på 11.634 kr. var overført til lønkontoen hos indklagede frem for lønkontoen i hendes nye pengeinstitut.

Indklagede afviste at udbetale beløbet og overførte i stedet dette til engagementet, som nu var overgået til inkasso.

Indklagede har anført, at klageren på modregningstidspunktet havde en større forfalden gæld til indklagede, og at modregningsbetingelserne således var opfyldt.

Der var ikke indgået aftale med klageren om, at dennes lønkonto skulle lukkes.

Ved modregningen blev der taget hensyn til, at klageren havde etableret en lønkonto i et andet pengeinstitut og som følge heraf måtte forventes at have tilstrækkelige midler til at dække sædvanlige leveomkostninger indtil næste lønudbetaling.

Klageren rejste ikke spørgsmålet om modregningen i forbindelse med indgåelsen af akkordaftalen. I givet fald ville man formentlig have fastholdt modregningen eller have betinget akkordaftalen af, at klageren bidrog med beløbet på 11.634 kr. til nedbringelse af gælden.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren underskrev den 2. september 2002 akkordaftalen vedrørende det samlede engagement med indklagede uden at tage forbehold for modregningen i den overskydende skat på 11.634 kr., som indklagede havde foretaget den 30. maj 2002. Det må herefter lægges til grund, at klageren som led i akkordaftalen accepterede modregningen, og klageren må derfor nu være afskåret fra at gøre sin indsigelse herom gældende.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.