Afgørelse

Klage over manglende fremlæggelse af oplysninger om klagerens gæld og de aftaler, banken havde indgået med meddebitor. Krav om opdeling af lån, der af banken blev lagt sammen i forbindelse med inkassosag. Krav om ændring af betegnelse som ”meddebitor”

Indledning

Denne sag vedrører om Nordea Bank Danmark i forbindelse med en inkassosag var berettiget til at sammenlægge en række lån, om banken er forpligtet til at oplyse om aftaler som banken har indgået med meddebitor samt om banken var berettiget til at ændre hans betegnelse fra "kautionist" til "meddebitor".

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Nordea Bank Danmark, hvor han havde lån (-057) med en hovedstol på 25.590,97 kr., lån (-537) med en hovedstol på 86.014,06 kr. og lån (-739) med en hovedstol på 127.657,76 kr. Klagerens daværende samlever, K, var meddebitor på de to sidstnævnte lån. Desuden kautionerede klageren for et lån (-701) optaget af K med en hovedstol på 374.343,28 kr. De angivne hovedstole er pr. 31. december 2009.

Ved brev af 10. oktober 2008 bad banken klageren om at indbetale 6.278,31 kr. vedrørende lån nr. -701, idet K var i restance. Hvis betaling ikke skete, ville lånet blive opsagt og kautionsforpligtelsen gjort gældende.

Den 6. februar 2009 gjorde banken kautionsforpligtelsen for K’s lån (-701) gældende over for klageren. Samme dag opsagde banken klagerens engagement.

Den 13. februar 2009 aftalte banken med K, at hun mod indbetaling af halvdelen af hovedstolen på lån nr. -537 ville blive frigjort for hæftelsen på lånet.

Den 10. juni 2009 var klageren indkaldt til møde i fogedretten på foranledning af banken i anledning af misligholdelse af lån nr. -739. I fogedretten tilkendegav klageren, at han kunne betale 800 kr. pr. måned på lånet.

Ved brev af 7. januar 2010 til klageren meddelte banken, at lån nr. -739 og -701 ville blive sammenlagt til et lån med nr. -308. Samme dag meddelte banken, at lån nr. -057 og -537 ville blive sammenlagt til et lån med nr. -207.

Ved breve af 31. januar og 12. februar 2010 bad klageren banken om at adskille de sammenlagte lån. Desuden bad han om oplysning om de aftaler, som banken måtte have indgået med K om tilbagebetaling af lån nr. -537 og -701. Klageren anførte videre, at afdrag for februar 2010 ville blive anvist til betaling for lån nr. -739.

Klageren betalte herefter i alt 1.600 kr. i afdrag for januar og februar 2010, men beløbene blev returneret af banken.

Banken imødekom ikke klageren, der herefter indbragte sagen for Ankenævnet.

I forlængelse af et møde med klageren tilbød banken den 1. juni 2010 klageren følgende:

…"

Den 7. juni 2010 skrev klageren til banken, at han ville overlade til det Pengeinstitutankenævnet at tage stilling til sagen som helhed.

Ved brev af 8. februar 2011 til klageren meddelte banken, at K havde indfriet lån nr. -701 og størstedelen af lån nr. -739, således at klagerens hæftelse for lån -739 udgjorde 62.168,27 kr. (ekskl. rente) (-739).

Ved brev af 2. september 2011 sendte banken klageren kontoopgørelser for lån nr. -701 og lån nr. -739 for perioden 1. januar 2009 til 26. juli 2010. Klageren har anført, at opgørelsen vedrørende lån nr. -739 fremstår som stilet til K. Derfor kan han ikke bruge opgørelsen som dokumentation over for SKAT.

Parternes påstande

Den 19. marts 2010 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at Nordea Bank Danmark skal anerkende, at banken ikke kan sammenlægge lån som sket, at banken skal udlevere oplysninger om bankens aftaler med K samt de oplysninger om aftaleforholdet, som klageren anmoder om.

Desuden skal banken holde klageren skadesløs for de omkostninger han har haft ved at banken returnerede hans afdragsbetalinger, betale 15.060 kr., som er skatteværdien af det rentefradrag han er gået glip af samt godtgøre ham udgifter til advokatbistand.

Endelig skal banken frafalde hans hæftelse for lån til afvikling af lån nr. -739.

Nordea Bank Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken ikke ensidigt var berettiget til at sammenlægge lån og ændre hans status på lån -701 fra kautionist til debitor. Sammenlægning og ændringen af hans status fra kautionist til debitor medfører en ikke ubetydelig ændring i retsforholdene og retsgrundlagene for lånene, som han ikke kan acceptere. Sammenlægningen betød også, at han ikke kunne indbetale afdrag på lånene.

Eventuelle aftaler mellem banken og K kan have afgørende betydning for retsforholdet og retsgrundlaget for lånene og for hans kaution, hvorved kravene imod ham kan være blevet ændret eller bortfaldet helt eller delvist. Han kan blive pådraget et formuetab ved ikke at modtage de ønskede oplysninger.

Banken bør muligvis eftergive ham gælden på lån -739 som en konsekvens af de aftaler, der er indgået mellem banken og K.

Bestemmelsen om tavshedspligt i lov om finansiel virksomhed § 117 omfatter ikke de forhold, der hviler på de økonomiske krav, som banken har rejst mod ham.

Banken har i 2008 videregivet oplysninger om ham til K, herunder i form af en redegørelse fra en tidligere bankrådgiver.

Han har ikke fra banken modtaget en utvetydig dokumentation med hans navn på om renteudgifter og restgæld for 2009 og 2010 for lån nr. -739 selv om der løbende er sket nedbringelse af restgælden i både 2009 og 2010.

Banken har undladt at give ham dokumentation for renteudgifter og restgæld for 2009 for lån nr. -537 selv om der den 3. marts 2009 er sket en nedbringelse af restgælden med 88.270 kr.

Den manglende dokumentation har medført et økonomisk tab, da han ikke kan dokumentere skattemæssige fradrag for renteudgifter for indkomstårene 2009 og 2010. Uden sådan dokumentation vil SKAT ikke anerkende fradragsret.

Banken har ikke indberettet renter til SKAT, og han har således intet grundlag for at kunne fratrække renter. Påløbne og betalte renter på de lån, hvor han og K begge er debitorer, skal fratrækkes ligeligt fordelt mellem debitorer, jf. skattelovgivningen.

Han har løbende haft udgifter til advokat.

Nordea Bank Danmark har anført, at de lån der er blevet sammenlagt er blevet opdelt igen. Banken har ændret klagerens betegnelse fra "meddebitor" til "kautionist". Hermed er klagerens ønsker imødekommet og der foreligger ingen tvist som Ankenævnet kan tage stilling til.

Banken var berettiget til at frigøre K fra hæftelsen på lån -537. Hun havde indbetalt halvdelen af hovedstolen samt renter.

Klageren har modtaget de oplysninger, som han skal enten i kraft af at være meddebitor eller kautionist. De aftaler, som banken har indgået med K angår et selvstændigt kundeforhold, og oplysningerne herom kan banken ikke udlevere, jf. lov om finansiel virksomhed § 117.

Klageren får og har fået fradrag for de renter, han har betalt. For de renter, som er forfaldne, men som ikke er betalt af klageren eller er betalt af K, kan klageren ikke få fradrag. Klagerens tabsopgørelse er derfor ikke udtryk for et lidt tab. Hvis han mener, at han ikke har fået det skattemæssige rentefradrag, han har krav på, må han ændre sin skatteindberetning.

Ankenævnets bemærkninger

Nordea Bank Danmark har efter det oplyste efterkommet klagerens ønske om at opdele de to lån, som banken etablerede ved at sammenlægge i alt fire gældsforhold i forbindelse med den inkassosag, som banken havde påbegyndt mod klageren. Desuden har banken ændret betegnelsen "meddebitor" til "kautionist" vedrørende lån nr. -701, der i øvrigt er indfriet af K. Da der således ikke længere foreligger en tvist mellem klageren og Nordea Bank Danmark vedrørende disse forhold, kan Ankenævnet ikke behandle denne del af klagen.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at klageren har lidt et tab i forbindelse med den oprindelige sammenlægning af de nævnte lån. Allerede derfor tages klagerens indsigelser vedrørende de problemer med at foretage aftalte indbetalinger, som er anført i hans klage ikke til følge.

Ankenævnet lægger til grund, at klageren fra banken har modtaget sædvanlige kontoopgørelser vedrørende de lån, han hæftede for. Klageren har ikke godtgjort at have lidt et tab ved ikke over for SKAT at kunne dokumentere rentefradrag, han var berettiget til, idet det bemærkes, at det forhold, at et kontoudtog vedrørende lån nr. -739 fremstår som fremsendt til K ikke ses at kunne tillægges betydning.

Vedrørende klagerens stilling som kautionist for K for lån nr. -701 finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at banken har forholdt ham oplysninger, han var berettiget til.

Ankenævnet finder ikke, at klageren er berettiget til generelt at modtage oplysninger om de aftaler banken måtte have indgået med K om afvikling af gæld m.v.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle den del af klagen, som vedrører klagerens påstand om opdeling af lån. Klageren får ikke i øvrigt medhold.

Klageren får klagegebyret tilbage.