Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse mod at hæfte for 8.000 kr. af korttransaktion, der blev godkendt i MitID.

Sagsnummer: 630/2025
Dato: 21-04-2026
Ankenævn: Bo Østergaard, Jonas Thestrup Nielsen, Majken Christoffersen, Rolf Høymann Olsen og Martin Hare Hansen.
Klageemne: Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Betalingstjenester - spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd
Ledetekst: Indsigelse mod at hæfte for 8.000 kr. af korttransaktion, der blev godkendt i MitID.
Indklagede: AL Sydbank A/S
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod at hæfte for 8.000 kr. af korttransaktion, der blev godkendt i MitID.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i AL Sydbank, hvor hun blandt andet havde en konto -552 med et tilknyttet betalingskort -543. Den 12. marts 2022 blev MitID-app -842 aktiveret på klagerens iPhone SE.

Den 22. oktober 2025 blev der gennemført en korttransaktion på 12.048 kr. med betalingskort -543 til betalingsmodtager B, som klageren ikke kan vedkende sig. Beløbet blev debiteret konto -552 den 24. oktober 2025.

Banken har anført, at klageren godkendte kortbetalingen i sin MitID-app -842. Banken har fremlagt en udskrift fra MitID-portalen, hvoraf det blandt andet fremgår:

”…22-10-2025 19:55:38.973 CEST App - autentificering lykkedes

MitID identifikationsmiddel-ID … -842...”

Banken har fremlagt en udskrift fra Nets med teksten, der blev vist i klagerens MitID-app i forbindelse med godkendelsen af korttransaktionen. Af teksten fremgår:

”Betal 12.048 kr. til [betalingsmodtager B] fra kort -543”

Banken har oplyst, at korttransaktionen var korrekt registreret og bogført.

Om baggrunden for korttransaktionen har klageren oplyst, at hun på et ikke nærmere oplyst tidspunkt modtog en e-mail, som fremstod som værende fra Matas, med et link til et spørgeskema. Efter at have udfyldt spørgeskemaet, blev hun tilbudt en vare på betingelse af, at hun betalte leveringsomkostningerne på 23 kr. Hun accepterede tilbuddet og godkendte efterfølgende betalingen af leveringsomkostningerne i MitID-appen. Hun blev herefter trukket for 12.048 kr.

Klageren gjorde indsigelse mod betalingen ved en tro og love-erklæring af 3. november 2025. Hun anførte blandt andet, at hun hverken havde deltaget i eller godkendt betalingen på 12.048 kr.

Den 7. november 2025 godtgjorde banken klagerens tab med fradrag af 8.000 kr., hvorfor den tilbageførte 4.048 kr. til klagerens konto.

Den 1. november 2025 anmeldte klagerne sagen til politiet.

Parternes påstande

Den 5. december 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at AL Sydbank A/S skal godtgøre hende 7.625 kr.

AL Sydbank A/S har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun ikke handlede groft uansvarligt. Hendes selvrisiko skal være 375 kr. Banken skal tilbagebetale hende 7.625 kr.

Hun har på intet tidspunkt set et køb hos betalingsmodtager B eller et beløb på 12.048 kr. i sin MitID-app. Hun har dermed ikke godkendt betalingen.

Hun har forsøgt at få banken til at udlevere dokumentation fra MitID for, at hun godkendte betalingen med MitID, men det ønsker banken ikke.

Hun har talt med en person, der har oplevet det samme. Vedkommende så, at MitID skiftede side, så et andet beløb fremgik.

AL Sydbank A/S har anført, at klageren godkendte betalingen i sin MitID.

Alle MitID-apps har et unikt ID-nummer. Betalingen blev godkendt i den unikke MitID-app, som kun findes på klagerens telefon.

Svindlere kan ikke påvirke den tekst, som bliver sendt til en MitID-app. Den gengivne tekst er det, klageren blev præsenteret for, da hun godkendte betalingen. Ved at godkende betalingen i sin MitID-app, hvor både beløbet og betalingsmodtageren fremgik, har klageren ved groft uforsvarlig adfærd muliggjort svindlerens betaling. Hun hæfter derfor for 8.000 kr. af tabet, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 3.

Det var ikke muligt at tilbagekalde betalingsordren efter klagerens godkendelse i MitID-appen, jf. betalingslovens § 111.

Da banken har godtgjort klageren den del af tabet, der overstiger 8.000 kr., skal banken frifindes.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i AL Sydbank, hvor hun blandt andet havde en konto -552 med et tilknyttet betalingskort -543. Den 12. marts 2022 blev MitID-app -842 aktiveret på klagerens iPhone SE.

Den 22. oktober 2025 blev der gennemført en korttransaktion på 12.048 kr. med betalingskort -543 til betalingsmodtager B, som klageren ikke kan vedkende sig.

Banken har fremlagt en udskrift fra MitID-portalen, hvoraf det fremgår, at kortbetalingen blev godkendt i klagerens MitID-app -842.

Banken har fremlagt en udskrift fra Nets med teksten, der blev vist i klagerens MitID-app i forbindelse med godkendelsen af betalingen. Af teksten fremgår: ”Betal 12.048 kr. til [betalingsmodtager B] fra kort -543”.

Klageren har anført, at hun på intet tidspunkt har set et køb hos betalingsmodtager B eller et beløb på 12.048 kr. i sin MitID-app. Hun har ikke godkendt betalingen.

Om baggrunden for korttransaktionen har klageren oplyst, at hun på et ikke nærmere oplyst tidspunkt modtog en e-mail, som fremstod som værende fra Matas, med et link til et spørgeskema. Efter at have udfyldt spørgeskemaet, blev hun tilbudt en vare på betingelse af, at hun betalte leveringsomkostningerne på 23 kr. Hun accepterede tilbuddet, og efterfølgende godkendte hun betalingen af leveringsomkostningerne i MitID-appen. Hun blev herefter trukket for 12.048 kr.

Den 7. november 2025 godtgjorde banken klagerens tab med fradrag af 8.000 kr., hvorfor den tilbageførte 4.048 kr. til klagerens konto.

Ankenævnet lægger til grund, at betalingstransaktionen er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98. Efter bestemmelsens stk. 2 er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. betalingslovens § 93.

Ankenævnet finder, at klagerens MitID var en personlig sikkerhedsforanstaltning, jf. betalingslovens § 7, nr. 31. Ved transaktionen blev der anvendt stærk kundeautentifikation, jf. betalingslovens § 7, nr. 30.

Ankenævnet lægger til grund, at transaktionen skyldes tredjemands uberettigede anvendelse af klagerens betalingstjeneste.

Efter betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 2 og 3, hæfter betaleren med op til 8.000 kr. af tabet som følge af andres uberettigede anvendelse, hvis betalerens udbyder godtgør, at betaleren med forsæt har overgivet den personlige sikkerhedsforanstaltning til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, uden at forholdet er omfattet af stk. 5, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 2, eller at betaleren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 3.

Tre medlemmer – Bo Østergaard, Jonas Thestrup Nielsen og Majken Christoffersen – udtaler:

Efter de foreliggende oplysninger finder vi det godtgjort, at klageren må have godkendt betalingen på 12.048 kr. i sin MitID-app.

Vi finder, at banken har godtgjort, at klageren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse, da hun burde have reageret på teksten i MitID-appen, hvor hun fik oplysninger om beløbet på 12.048 kr. og beløbsmodtageren, og at klageren som følge heraf hæfter med op til 8.000 kr.

Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.

To medlemmer – Rolf Høymann Olsen og Martin Hare Hansen – udtaler:

Som ovenfor anført finder vi det godtgjort, at transaktionen skyldes tredjemands uberettigede anvendelse af klagerens betalingstjeneste.

Vi finder, at der er tale om organiseret professionel svindel.

Forbrugere har forskellige forudsætninger for at gennemskue professionel svindel. Det må aldrig blive utrygt for den almindelige forbruger at anvende de digitale løsninger og betalingstjenester, der er nødvendige for at fungere i vores samfund.

Vi finder derfor ikke, at klageren, ved at blive snydt af en professionel svindler, har udvist groft uforsvarlig adfærd. Det må forudsættes, at såfremt klageren havde forudsætninger for at gennemskue svindlen, ville hun ikke have godkendt transaktionen.

Hertil bemærkes et generelt forbehold for så vidt angår systemfejl. Det kan ikke udelukkes, at der i sager med phishing, er tale om raffineret systemteknisk misbrug, hvor svindleren er lykkedes med at udvikle tekniske løsninger, som muliggjorde svindlen.

Vi finder ikke, at banken har godtgjort, at betingelserne for, at klageren hæfter efter de udvidede ansvarsbestemmelser i betalingslovens § 100, stk. 4, er opfyldt.

Vi finder, at banken er nærmest til at bære risikoen for, at det betalingssystem, forbrugerne anvender, er tilstrækkelig sikkert og tydeligt til at hindre svindel.

Da den til betalingstjenesten hørende personlige sikkerhedsforanstaltning har været anvendt, hæfter klageren for 375 kr. af tabet, jf. betalingslovens § 100, stk. 3.

Vi stemmer derfor for, at banken skal tilbageføre 7.625 kr. til klageren.

Sagen afgøres efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.