Klage over rådgivning om placering af midler i investeringsbeviser i obligationsafdeling.
| Sagsnummer: | 248/2008 |
| Dato: | 15-01-2009 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Peter Stig Hansen, Carsten Holdum, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Klage over rådgivning om placering af midler i investeringsbeviser i obligationsafdeling. |
| Indklagede: | Alm. Brand Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører Alm. Brand Banks rådgivning af klageren om placering af midler i investeringsbeviser i en obligationsafdeling.
Sagens omstændigheder.
Den 5. januar 2006 afregnede Alm. Brand Bank, hvor klageren er kunde, klagerens køb af 4.689 investeringsbeviser i AB Invest Obligationer afd. 1 til kurs 106,3, svarende til et afregningsbeløb på i alt 499.936,02 kr.
Alm. Brand Bank har oplyst, at den pågældende investeringsforeningsafdeling investerer i danske statsobligationer og realkreditobligationer.
Klageren har anført, at baggrunden for købet af investeringsbeviserne var mediernes omtale af usikkerheden i pengemarkedet, og at hun da havde et større beløb stående kontant i banken. Under hensyn til dækningsgrænsen i Indskydergarantifonden ønskede hun beløbet anbragt, så det var sikret. Hun afviste et forslag om at investere i aktier og fik tilbudt investering i obligationer.
Den 9. januar 2008 afregnede Alm. Brand Bank klagerens salg af de i januar 2006 købte investeringsbeviser. Salget blev afregnet til kurs 98,4, svarende til et afregningsbeløb på 460.013,41 kr.
Klageren har anført, at baggrunden for salget var, at bankens medarbejder havde gamblet nok med hendes midler. Hun kunne ikke loves nogen sikkerhed, selvom hun beholdt papirerne.
Ved brev af 4. februar 2008 rettede klageren henvendelse til bankens direktion og rejste indsigelse mod bankens rådgivning om købet af i investeringsbeviserne. Klageren opgjorde sit direkte tab på investeringen til 25.919,59 kr. En alternativ investering af de 500.000 kr. på en bankkonto til 3,35 % ville have givet et afkast på 16.750 kr. Hendes tab var således i alt 42.669,59 kr.
Ved brev af 7. marts 2008 besvarede bankens juridiske afdeling klagerens henvendelse. Banken afviste at være erstatningsansvarlig.
Parternes påstande.
Klageren har den 26. juni 2008 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Alm. Brand Bank tilpligtes at erstatte hendes tab.
Alm. Brand Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hendes ønske med investeringen i januar 2006 var at opnå en sikker placering af de 500.000 kr.
Til hendes overraskelse foreslog medarbejderen en investering i aktier, hvilket hun afslog.
Hun havde forstået, at obligationer havde været en god anbringelse, hvorefter medarbejderen foreslog en investering i obligationer og aktier.
Medarbejderen oplyste ikke, at hun havde mulighed for at tabe penge. Det var jo det, hun havde oplyst, hun ville sikre sig i mod og var baggrunden for, at hun søgte rådgivning.
Hun bestrider, at medarbejderen anbefalede en investering i papirer med korte obligationer.
Baggrunden for investeringen var mediernes omtale af usikkerheden på pengemarkedet.
Ved henvendelsen i januar 2008 spurgte hun om investeringens udvikling. Efter at medarbejderen havde oplyst hende om, hvilket resultat medarbejderens vildledning havde ført til, spurgte hun om, hvad hun så kunne gøre og fik svaret, at hun blot kunne håbe på en ændring.
Herefter ønskede hun at sælge papirerne.
Alm. Brand Bank har anført, at banken ved klagerens henvendelse primo januar 2006 foreslog, at investeringen blev delt lige mellem korte obligationer og danske obligationer, da klageren ikke ønskede at investere i aktier.
På baggrund af at danske obligationer havde givet et højere gennemsnitsafkast, valgte klageren at placere hele beløbet i danske obligationer.
Klageren valgte bevidst at undlade at følge bankens anbefaling om en opdeling. Banken kan herefter ikke gøres ansvarlig for et tab.
Det bestrides, at klageren ikke blev oplyst om risikoen ved investeringen, herunder muligheden for kursudsving på obligationer. Det bestrides endvidere, at medarbejderen oplyste obligationer som "sikre papirer".
Ved at undlade at lade formuen stå på fast forrentede konti og i stedet investere i værdipapirer påtog klageren sig den uundgåelige risiko, der er forbundet med en hvilken som helst investering.
Klageren valgte selv tidspunktet for realisationen af investeringen og hermed tabet.
Banken anbefaler normalt kunder med en kort tidshorisont og lav risikovillighed at investere i investeringsbeviser frem for i enkeltpapirer, da kunder på denne måde løber en mindre risiko ved spredning af deres investering til lavere omkostninger end ved enkelt investeringer. Ved køb af investeringsbeviser har kunden ingen udtræksrisiko, og der er professionel overvågning af investeringen modsat investering i obligationer, hvor kunden selv skal overvåge papirerne.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Et medlem - Carsten Holdum - der efter vedtægternes § 13, stk. 1 er tillagt to stemmer - udtaler:
Jeg lægger til grund, at klageren efterspurgte en sikker investering og nævnte obligationer. På denne baggrund burde Alm. Brand Bank tillige have nævnt muligheden for at placere midlerne ved direkte køb af obligationer, frem for udelukkende at foreslå klageren at investere i obligationsbaserede investeringsbeviser. Det findes kritisabelt, at Alm. Brand Banks anbefaling er fejlagtig, når det anføres, at kunden med investeringsbeviser opnår spredning af sin risiko med lave omkostninger, da risikoen ved direkte køb af danske stats- og realkreditobligationer må antages at være lig risikoen ved obligationsbaserede investeringsbeviser, og omkostningerne er lavere ved direkte køb. Bankens anbefaling har dermed højere risiko, højere omkostninger og samlet set lavere afkast.
Jeg finder dog ikke, at banken som følge af denne utilstrækkelige rådgivning har påført klageren et tab, der kan kræves erstattet. Jeg har herved lagt vægt på, at klageren måtte indse, at hun selv bar risikoen for den valgte investering, og at indsigelsen først fremkom efter to år.
Jeg stemmer med den begrundelse for, at klagen ikke tages til følge.
To medlemmer - Ole Simonsen og Peter Stig Hansen - udtaler:
Indledningsvis bemærkes, at klageren efterspurgte en sikker investering og afviste investering i aktier. Ved henvendelsen oplyste klageren efter det oplyste intet om tidshorisonten for investeringen. Da investeringen var et alternativ til indestående på en kontantkonto, kan det dog lægges til grund, at klageren ikke stilede mod en længerevarende investering.
Selv om Alm. Brand Bank kunne have foreslået klageren investering i obligationer med kort restløbetid, finder vi ikke grundlag for at kritisere, at banken i stedet valgte at anbefale investering i en serie i en investeringsforening, som var baseret på danske stats- og realkreditobligationer, idet debitorrisikoen derved ikke afveg fra risikoen ved en direkte investering, og idet hun på den vis var sikret geninvestering i tilfælde af udtrækning/udløb samt løbende overvågning af den underliggende portefølje.
Klageren måtte indse, at hun selv bar risikoen for den valgte investering, hvilket også havde været tilfældet ved en direkte investering i korte obligationer. Vi finder herefter ikke, at banken har pådraget sig et erstatningsansvar som følge af fejl eller forsømmelser i rådgivningen.
Vi stemmer med den begrundelse for, at klagen ikke tages til følge.
Et medlem - John Mosegaard - udtaler:
Jeg finder det nærliggende, at Alm. Brand Bank også havde rådgivet om placering af midlerne i alternative obligationsserier, men finder ikke tilstrækkeligt grundlag for i den foreliggende situation at fastslå, at banken som følge heraf har pådraget sig et erstatningsansvar. Klageren måtte endvidere indse, at hun selv bar risikoen for den valgte investering, hvilket også havde været tilfældet ved en direkte investering i korte obligationer.
Jeg stemmer med den begrundelse for, at klagen ikke tages til følge.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.