Afgørelse

Spørgsmål om erstatningsansvar som følge af fejlagtig oplysning om mulighed for at tilbagekalde bankcheck.

Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmålet om indklagede som følge af fejlagtig oplysning om mulighed for at tilbagekalde en bankcheck har pådraget sig et erstatningsansvar over for klagerne.

Sagens omstændigheder.

Den 9. januar 2002 købte klagerne en bankcheck på 3.811 EURO i indklagedes Birkerød afdeling. Checken var trukket på en fransk bank og udstedt til en entreprenør i Frankrig.

Klagerne blev efterfølgende bekendt med, at entreprenøren var under likvidation, og rettede derfor den 22. januar 2002 henvendelse til indklagede. Klagerne fik oplyst, at checken, der endnu ikke var indløst, kunne spærres.

Den 22. januar 2002 underskrev klagerne en "erklæring om bortkommet bankcheck". Af erklæringen fremgår blandt andet:

"Undertegnede indestår [ indklagede] for ethvert krav, som kan blive gjort gældende over for banken, hvis den bortkomne check bliver fundet."

Den 28. januar 2002 fremsendte indklagede en gebyrnota på 250 kr. vedrørende "check retur fra udlandet".

Ved skrivelse af 29. januar 2002 bekræftede indklagede, at checken var spærret og at omkostningerne til den franske bank for spærring af checken udgjorde 297,57 kr., hvorved omkostningerne ved spærringen blev opgjort til i alt 547,57 kr.

Af kontoudskriften for klagerens konto pr. den 31. januar 2002 fremgår omkostningen på 297,57 kr. for "spærring af check" og gebyret på 250 kr. med posteringsteksten "check retur fra udlandet".

Den 6. februar 2002 fik klagerne telefonisk oplyst at checken var blevet indløst.

I en efterfølgende korrespondance med klagerne beklagede indklagede, at klagerne fejlagtigt havde fået den opfattelse, at indklagede ved en spærring af checken kunne undgå at honorere den. Indklagede refunderede pr. kulance omkostningerne på i alt 547, 57 kr.

Parternes påstande.

Den 12. marts 2002 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at refundere checkbeløbet på 3.811 EURO.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at de på grundlag af indklagede oplysninger berettiget kunne lægge til grund, at checken var stoppet.

Indklagedes fejl har medført, at de har mistet 3.811 EURO.

Såfremt de ved henvendelsen den 22. januar 2002 korrekt havde fået oplyst, at checken ikke kunne spærres, kunne de havde taget action ved enten at rette henvendelse til en fransk advokat eller ved selv at rejse til Frankrig.

De har ved rejser til Frankrig i februar og marts/ april 2002 selv forgæves forsøgt at rede trådene ud.

Indklagede har anført, at sagen som følge af en misforståelse mellem indklagedes afdelinger blev behandlet som en sag om en bortkommet bankcheck, hvor en spærring kan være med til at hindre, at checken bliver indløst af en uretmæssig checkindehaver, eksempelvis en tyv.

I den foreliggende sag, hvor checken blev indløst af rette checkmodtager, havde spærringen ingen effekt. Dette skyldes, at indklagede som udsteder af checken hæfter for checkens betaling over for enhver retmæssig checkindehaver. Betaling med bankcheck er at sidestille med betaling af kontanter, og klagerne havde således efter afsendelsen af checken ikke mulighed for efterfølgende at fortryde.

Det beror på en fejl, at klagerne ikke blev orienteret om, at spærringen ikke påvirkede rette checkindehavers mulighed for og ret til indløsning af checken.

Der er imidlertid ikke årsagsforbindelse mellem fejlen og det forhold, at checken efterfølgende blev indløst.

Klagerne skal endvidere ikke stilles bedre, end hvis indklagede ikke havde begået den omhandlede fejl. Indklagedes hæftelse over for checkmodtager og dermed klagernes hæftelse over for indklagede ville ikke have været anderledes, såfremt klagerne havde fået det rigtige svar fra starten, og indklagede således ikke havde begået den omhandlende fejl.

Klagerne har ikke lidt et tab, men er højest blevet skuffet i deres forventninger.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Når et pengeinstitut udsteder en bankcheck, indestår det som checkudsteder for checkens betaling, jf. checklovens §12. En bankcheck kan derfor reelt ikke tilbagekaldes, efter at den er udleveret til den, til hvem den er udstedt.

Indklagede har erkendt, at klagerne ved henvendelsen den 22. januar 2002, hvor checken endnu ikke var indløst, fejlagtigt blev bibragt den opfattelse, at det var muligt at spærre checken.

Det tab, som klagerne måtte have lidt, kan imidlertid ikke anses for en følge af denne fejl, men er en følge af, at klagerne fremsendte bankchecken til entreprenøren, før denne havde udført det arbejde, som checkbeløbet var betaling for. Det bemærkes herved, at der ikke er grundlag for at antage, at klagerne kunne have undgået eller begrænset deres tab, hvis de allerede den 22. januar 2002 havde fået oplyst, at checken ikke kunne tilbagekaldes.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.