Indsigelse om mangelfuld rådgivning ved klagerens indfrielse af to valutalån i CHF. Spørgsmål om banken krævede, at lånene skulle indfries i DKK.
| Sagsnummer: | 44/2018 |
| Dato: | 26-06-2018 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Jesper Claus Christensen, Karin Sønderbæk, Troels Hauer Holmberg og Finn Borgquist |
| Klageemne: |
Rådgivning - øvrige spørgsmål
Udlån - udlandslån/valutalån |
| Ledetekst: | Indsigelse om mangelfuld rådgivning ved klagerens indfrielse af to valutalån i CHF. Spørgsmål om banken krævede, at lånene skulle indfries i DKK. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører klagerens indsigelse om mangelfuld rådgivning ved hendes indfrielse af to valutalån i (schweizerfranc) CHF. Spørgsmål om banken krævede, at lånene skulle indfries i DKK.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor hun i maj 2007 optog to 10-årige valutalån i CHF på i alt 2.901.585 CHF. Til sikkerhed for lånene havde banken underpant i to ejerpantebreve på henholdsvis 6.320.000 kr. og 6.750.000 kr. med pant i to ejendomme, som klageren ejede.
Af et af klageren fremlagt gældsbrev med en hovedstol på 1.402.636,60 CHF fremgik, at der var tale om et gældsbrev – Forbruger. Der var tale om et stående lån, der forfaldt den 30. maj 2017. Af gældsbrevet fremgik blandt andet:
”…
Betalinger ifølge lånet (det lånte beløb, afdrag og renter samt eventuelle gebyrer) vil efter omveksling blive debiteret låntagers DKK-kontonr. [-061].
…
Af hensyn til beregningen af de årlige omkostninger i procent opgøres nedenfor kreditomkostningerne og det samlede beløb, der skal betales, tillige i DKK. Det bemærkes, at det alene sker af beregningsmæssige grunde, idet lånet med omkostninger skal tilbagebetales i valuta, jf. nedenfor under Betaling af afdrag og renter samt eventuelle gebyrer.
…
Betaling af afdrag og renter samt eventuelle gebyrer
Betalinger ifølge lånet, herunder afdrag og renter samt eventuelle gebyrer, skal ske til banken med effektiv betaling i den valuta, i hvilken lånet på forfaldstidspunktet er udestående.
Medmindre andet aftales, debiterer banken låntagers forannævnte DKK-konto til Danske Bank’s salgskurs for den pågældende valuta. Salgskursen fastsættes 2 internationale bankdage før forfaldsdagen.
Betaling af det lånte beløb, afdrag og renter samt eventuelle gebyrer kan ske til en af banken anvist korrespondentbank med effektiv betaling i den valuta, i hvilken lånet er udestående på forfaldstidspunktet. Forinden skal der være givet meddelelse herom til banken.
…”
Ifølge det oplyste var gældsbrevet vedrørende det andet lån enslydende.
Forud for klagerens indfrielse af lånene var hendes rådgiver i Danske Bank i dialog med både klageren selv og hendes primære pengeinstitut, P.
Banken har fremlagt en sagskommentar, som klagerens rådgiver noterede den 15. februar 2017 kl. 08:18 i bankens interne kommentarsystem, hvoraf følgende fremgik:
”Talt med [klageren] i telefon. Hun meddeler, at hun har solgt [adresse på ejendom]. Har p.t. kontanter for ca. tkr. 15.000 [P] hjælper med finansiering via lån i de 2 ejendomme [adresse] (vi har ejerpantebreve). Så hun meddelte at hun havde pengene til indfrielse af CHF lånet maj 2017.”
Banken har oplyst, at klageren endvidere var interesseret i at indgå en kurskontrakt med banken om indfrielseskursen på de to valutalån, hvilket banken afviste, idet den ikke ønskede at udvide sit engagement med klageren.
Klageren har anført, at sagskommentaren indeholder fejl i adresserne på de nævnte ejendomme, hvilket skaber tvivl om, hvorvidt rådgiveren forud for sin efterfølgende dialog med P havde sat sig grundigt ind i sagen og dermed i låneaftalerne.
Banken har fremlagt en sagskommentar, som klagerens rådgiver noterede den 15. maj 2017 kl.11:09 i bankens interne kommentarsystem, hvoraf følgende fremgik:
”Talt med [medarbejderens navn] fra [P] [telefonnummer] og aftalt at de overføre beløb i DKK til indfrielse af 2 valutalån pr. 31.5.2017. Beløbet straksovf. efter at indfrielsesbeløb er kendt (kurs). Ca. 19,7 mio.kr.”
Af en mail af 15. maj 2017 kl. 11.33 fra klagerens rådgiver i P til banken fremgik blandt andet:
”…
Danske Bank ønsker at modtage DKK pr. 31.05.2017 til indfrielse af de nuværende 2 CHF-lån.
I den forbindelse skal jeg bede dig bekræfte, at underpant til Danske Bank i de 2 nuværende ejerpantebreve på henholdsvis 6.320.000 DKK og 6.750.000 DKK slettes.
Som du oplyste på telefonen på har Danske Bank ikke mulighed for at sikre indfrielses-kursen på CHF, hvorfor vi ikke på nuværende tidspunkt kender indfrielsesbeløbet.
Vil du bekræfte nærværende?
…”
I en efterfølgende mail af 15. maj 2017 fra klagerens rådgiver i Danske Bank til P fremgik blandt andet:
”Tak for din mail.
Aftale omkring indfrielse af 2 CHF lån skal herved bekræftes.
Samtidigt bekræftes herved, at vi efter indfrielsen sletter bankens underpant som anført.”
Den 29. maj 2017 meddelte P Danske Bank, at P havde overført henholdsvis 9.564.253,21 DKK og 10.214.985,61 DKK til klagerens DKK-konto -061 med valør den 30. maj 2017.
Efterfølgende rejste klageren over for Danske Bank krav om, at banken erstattede hendes kurstab ved, at banken havde krævet, at hendes to valutalån blev indfriet i DKK.
Banken afviste kravet.
Parternes påstande
Den 26. januar 2018 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal betale 48.456,47 kr.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at på trods af at det fremgik af låneaftalerne, at betalingerne kunne ske både i CHF og DKK, alt efter hvad der blev aftalt, krævede Danske Bank i dialogen med P uden forudgående aftale med hende, at lånene blev indfriet i DKK, jf. mail af 15. maj 2017 fra P til Danske Bank og Danske Banks bekræftelsesmail af samme dato.
Hun bestrider, at hun i sin samtale med sin rådgiver i Danske Bank skulle have frafaldet at indfri valutalånene i CHF. Hun meddelte alene, at hun finansierede indfrielsen via P, men intet om hvorvidt finansieringen skete ved, at hun købte CHF af P, eller ved en indfrielse i DKK.
Danske Bank har handlet ansvarspådragende, idet den burde have undersøgt, om hun havde indgået en aftale om kurssikring med P og burde dermed have spurgt, hvordan hun ønskede at udnytte valgfriheden i låneaftalerne om indfrielse i CHF eller i DKK for at sikre sig entydig oplysning om, i hvilken valuta hun ønskede at indfri lånene.
Da Danske Bank ikke ville indgå en aftale om kurssikring med hende, var hun nødt til at indgå en aftale med P, hvis hun ville sikre sig mod kurstab ved indfrielsen. Hun indgik derfor en aftale med P om, at P solgte 2.901.585 CHF til hende ved en terminskontrakt. Da Danske Bank krævede indfrielse af lånene i DKK, købte P ved en spothandel 2.901.901.585 CHF af hende til kurs 680, så hun derved fik DKK til brug for indfrielsen.
Bankens krav om indfrielse af lånene på i alt 2.901.585 CHF i danske kroner påførte hende et kurstab på 48.456,47 DKK svarende til forskellen på den kurs (680), som P købte hendes CHF til, og den kurs (681,67) som Danske Bank anvendte ved debiteringen af indfrielsesbeløbet i DKK.
Danske Bank har anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende.
Klageren var bekendt med muligheden for at indfri lånene i CHF, idet det fremgik klart af lånedokumenterne.
Det var i lånedokumenterne fastsat, at afregning skete i DKK, medmindre der blev indgået aftale om andet.
Det krævede en klar instruks til banken, hvis klageren ønskede at indfri lånene i CHF. Den dialog klageren havde med banken om en mulig kurssikring var ikke en beslutning og instruks til banken om, at hun ønskede at indfri lånene i CHF.
Banken stillede ikke krav om, at lånene skulle indfries i DKK, men det blev aftalt.
Mailen af 15. maj 2017 fra P til banken var formuleret af P og skulle ses i sammenhæng med den forudgående dialog, der var mellem banken og P om indfrielsen, jf. sagskommentaren fremlagt af banken. Mailen bekræftede den telefoniske aftale om, at der i slutningen af maj 2017 skulle overføres DKK til indfrielsen, men den kunne ikke tages som udtryk for, at banken betingede sig, at indfrielsen skete i DKK.
Klageren oplyste, at hun ville finansiere indfrielsen af valutalånene via P. Klageren traf endelig beslutning om indfrielsen af valutalånene ud fra den rådgivning, som hun modtog i P. Danske Bank er ikke ansvarlig for denne rådgivning og de valutaforretninger, som klageren indgik på baggrund heraf. Dette var et anliggende mellem klageren og P, som banken ikke var involveret i.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren optog i maj 2007 to 10-årige valutalån i CHF på i alt 2.901.585 CHF. Det fremgik af gældsbrevene, at der var tale om stående lån, der forfaldt den 30. maj 2017.
Det fremgik endvidere af gældsbrevene, at indfrielse kunne ske både i CHF og i DKK, og det var anført, at medmindre andet blev aftalt, debiterede banken låntagerens DKK-konto til bankens salgskurs for den pågældende valuta. Såfremt låntageren ønskede at betale det lånte beløb i CHF, skulle der forinden være givet meddelelse herom til banken.
Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort, at hun har givet meddelelse til banken om, at hun ønskede at indfri valutalånene i CHF.
Ankenævnet lægger til grund, at det mellem klagerens primære pengeinstitut, P, og Danske Bank blev aftalt, at P overførte indfrielsesbeløbet til Danske Bank i DKK. Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort, at Danske Bank betingede sig eller stillede krav om, at lånene alene kunne indfries i DKK.
Da klageren blev bistået af et andet pengeinstitut, P, ved indfrielsen af valutalånene, finder Ankenævnet, at Danske Bank måtte gå ud fra, at den efterfølgende rådgivning om indfrielsen af lånene og indgåelse af en eventuel terminskontrakt blev varetaget af P, og Danske Bank er ikke ansvarlig for rådgivning ydet af P.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen