Afgørelse

Spørgsmål om ansvar for manglende udbetaling af erhvervsevnetabsforsikring

Indledning

Denne sag vedrører spørgsmål om erstatningsansvar begrundet i mangelfuld rådgivning om en erhvervsevnetabsforsikring.

Sagens omstændigheder

Klageren, der er kunde i Nordea Bank, tegnede efter det oplyste i 1992 en erhvervs-evnetabsforsikring i tilknytning til klagerens pensionsordning i Nordea Liv og Pension (herefter selskabet), der er koncernforbundet med Nordea Bank. Klageren har oplyst, at forsikringen blev tegnet efter råd fra banken.

Efter det oplyste gav forsikringen ret til præmiefritagelse og invalidepension, hvis klagerens erhvervsevne som følge af sygdom eller ulykke blev nedsat med mere end 2/3. Ved nedsat erhvervsevne med mere end halvdelen gav forsikringen ret til halv præmiefritagelse og halv invalidepension.

I 2004 kom klageren til skade ved en arbejdsulykke. Klageren blev sygemeldt og modtog udbetalinger fra forsikringen på i alt 99.211 kr. i perioden frem til efteråret 2008, hvor hun blev tilkendt fleksydelse og startede i fleksjob med 2/3 tilskud. Det var selskabets opfattelse, at klageren herefter ikke var berettiget til hverken præmiefritagelse eller invalidepension. Klageren indbragte sagen for Ankenævnet for Forsikring, som ved en afgørelse af 24. august 2009 gav selskabet medhold, idet "det i hvert fald ikke for tiden er godtgjort, at klagerens generelle erhvervsevne er nedsat med halvdelen eller mere af den fulde erhvervsevne".

Ved brev af 1. november 2010 til klageren oplyste selskabet blandt andet:

"…

Du skriver, at du af din bankrådgiver i din lokale Nordea filial er blevet rådet til at have forsikringen. Når man er i fleksjob, er der en vis risiko for, at tilstanden på et tidspunkt bliver forværret. Jeg vil derfor også rådgive dig til at opretholde ordningen. Hvis du på et tidspunkt må stoppe i dit fleksjob, for eksempel fordi din tilstand bliver forværret, vil vi naturligvis vurdere din tilstand på et sådant tidspunkt, og du kan eventuelt være berettiget til udbetaling fra ordningen. Det er derfor ikke korrekt, at forsikringen ikke ville dække dig.

Ønsker du fortsat at opsige din forsikring beder jeg dig bekræfte dette på ny pr. brev.

…"

Den 15. november 2010 indgav klageren en ny klage til Ankenævnet for Forsikring med krav om, at selskabet blev pålagt at udbetale fulde invalideydelser og bevilge præmiefritagelse, da der var nye oplysninger. Ved afgørelse af 3. oktober 2011 udtalte Ankenævnet for Forsikring, at der ikke var tilvejebragt oplysninger om klagerens helbred, der kunne føre til en ændring af nævnets tidligere afgørelse, og klageren fik derfor ikke medhold.

Klageren henvendte sig til Nordea Bank med krav om erstatning begrundet i mangelfuld rådgivning dels i forbindelse med tegningen af forsikringen i 1992, dels i forbindelse med bevilling af fleksydelse i 2008. Klageren opgjorde sit krav til 142.709 kr. Ved beregningen tog klageren udgangspunkt i en forsikringssum, som hendes veninde, der også var kunde i Nordea, havde fået udbetalt under tilsvarende omstændigheder. Klageren gjorde på dette grundlag krav på en forsikringssum på 241.920 kr. med fradrag af de tidligere udbetalinger på 99.211 kr., hvorefter beløbet på 142.709 kr. fremkom. (241.920 kr. - 99.211 kr. = 142.709 kr.)

Ved breve af henholdsvis 15. og 22. november 2011 afviste banken klagerens krav. Det var bankens opfattelse, at klageren havde en god forsikring, og at rådgivningen havde været god. Det var endvidere bankens opfattelse, at et eventuelt krav var forældet.

Parternes påstande

Den 27. februar 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank Danmark skal betale en erstatning.

Nordea Bank Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun tegnede forsikringen på opfordring fra banken, der oplyste, at forsikringen ville betyde, at hun var dækket, hvis hendes erhvervsevne blev nedsat eller bortfaldt. Hun skulle betale en ekstra præmie, som betød, at hun var betydeligt bedre dækket end tidligere, hvor hun "kun" var omfattet af en gruppeforsikring. Da hun blev tilkendt fleksydelse, var hun ikke længere berettiget til forsikringen, hvilket blev begrundet med, at hun ikke var syg. Dette gav imidlertid ikke mening, da fleksydelsen netop er begrundet i, at hun er syg.

I 2010 kunne hun konstatere, at veninden, der har den billigere gruppeforsikring, er bedre stillet end hende. Som følge af mangelfuld rådgivning fra banken har hun således betalt en højere forsikringspræmie for en dårligere dækning.

Banken burde have rådgivet hende til at opsige forsikringen, da udbetalingerne stoppede i 2008. Selvom banken vidste, at hun ikke ville få gavn af forsikringen, blev hun rådet til at beholde den, indtil hendes klage var afgjort.

Hendes krav om erstatning for mangelfuld rådgivning er ikke forældet. Det bør ikke komme hende til skade, at hun har været kunde i Nordea Bank i mange år. Hun blev først klar over bankens mangelfulde rådgivning i 2010 eller tidligst i 2008, hvor det allerede var mere end 10 år siden, at forsikringen blev tegnet.

Nordea Bank Danmark har anført, at den påståede mangelfulde rådgivning fandt sted for 20 år siden, og at et eventuelt krav mod banken utvivlsomt er forældet.

Det følger af forældelseslovens § 3, stk. 1, at forældelsesfristen for krav, der støtter sig på en påstand om mangelfuld rådgivning, er tre år.

Treårsfristen er undergivet suspension, hvis fordringshaveren var ubekendt med kravet.

Uanset at klageren har været uvidende om de faktiske omstændigheder, som kravet støttes på, begrænses varigheden af suspensionsperioden dog af en absolut forældelsesfrist på 10 år fra rådgivningstidspunktet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 3.

Hvis Ankenævnet ikke anser klagerens eventuelle krav for forældet forbeholdes det at komme med et supplerende indlæg.

Ankenævnets bemærkninger

Det findes ikke godtgjort eller sandsynliggjort, at Nordea Bank begik ansvarspådragende fejl overfor klageren, hverken i forbindelse med forsikringstegningen i 1992 eller i 2008, hvor forsikringsudbetalingerne til klageren efter det oplyste ophørte i forbindelse med, at klageren blev bevilget fleksydelse.

For så vidt angår rådgivningen i 2008 bemærkes, at klageren selv måtte tage stilling til, om hun ønskede at opsige forsikringen eller at beholde denne med henblik på eventuelt senere at få nytte heraf, jf. det anførte i brevet af 1. november 2010 fra Nordea Liv og Pension.

Et eventuelt krav vedrørende rådgivningen må endvidere som anført af banken anses for forældet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1 for så vidt angår rådgivningen i 2008 og § 3, stk. 3 nr. 3 for så vidt angår forsikringstegningen i 1992.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.