Afgørelse

Indsigelse om ugyldighed og krav om erstatning for tab i forbindelse med kurssikring af indfrielse af realkreditlån.

Sagsnummer:	455/2022
Dato:	22-12-2023
Ankenævn:	Bo Østergaard, Karin Sønderbæk, Nanna Vetter Viberg Niel-sen, Morten Bruun Pedersen og Finn Borgquist.
Klageemne:	Realkreditbelåning - kurssikring Udlån - omlægning
Ledetekst:	Indsigelse om ugyldighed og krav om erstatning for tab i forbindelse med kurssikring af indfrielse af realkreditlån.
Indklagede:	Nordea Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse om ugyldighed og krav om erstatning for tab i forbindelse med kurssikring af indfrielse af realkreditlån.

Sagens omstændigheder

Klagerne, M og H, var kunder i Nordea Danmark.

Klagerne havde et fastforrentet 0,5 % obligationslån med en oprindelig hovedstol på 1.815.000 kr. og et rentetilpasningslån på 2.200.000 kr. med rentetilpasning hvert femte år hos Nordea Kredit.

I juni 2022 havde klagerne og banken et møde, hvor mulighederne for at konvertere klagernes obligationslån til et rentetilpasningslån blev drøftet.

Klagerne har oplyst, at der på mødet blev regnet på økonomien ved at gennemføre en opkonvertering af obligationslånet. Foruden en nedskrivning af obligationsrestgælden ønskede klagerne, at de efter en opkonvertering ville kunne opnå en ny samlet boligbelåning på maksimalt 60 % af deres ejendoms værdi med henblik på at opnå en lavere samlet bidragssats.

Banken har oplyst, at den i forlængelse af mødet sendte beregninger til klagerne på et rentetilpasningslån ”Kort Rente” med rentetilpasning hvert halve år.

I perioden fra den 16. juni til den 1. juli 2022 havde parterne en korrespondance vedrørende konverteringen, hvor banken sendte beregninger til klagerne. Banken har oplyst, at parterne aftalte, at klagerne ventede med låneomlægningen, men at banken gik videre med kreditgodkendelsen af klagerne.

Ved besked i netbank af 1. august 2022 til banken anmodede M om yderligere beregninger. Frem til den 5. august 2022 havde parterne en korrespondance om låneomlægningen, hvor banken sendte beregninger til klagerne.

Ved besked i netbank af 18. august 2022 til banken anmodede M om yderligere beregninger ud fra to forskellige kurser. Frem til den 2. september 2022 havde parterne en korrespondance om låneomlægningen, herunder om bidragssatser, hvor banken sendte beregninger af 19., 26. og 29. august 2022 til klagerne.

Ved besked i netbank af 25. august 2022 til banken skrev M bl.a.:

”[…]

Jeg vil også gerne sikre, at vi opnår en bidragssats svarende til max. 60 pct. belåning på nyt lån ud fra Danbolig vurdering.

[…]”

Banken har oplyst, at parterne den 24. og 29. august 2022 afholdt telefonmøder, hvor de gennemgik de fremsendte beregninger.

Ved besked i netbank af 5. september 2022 til M skrev banken:

”Jeg har dobbelttjekket med Nordea Kredit, og det er de korrekte bidragssatser, som er medtaget i denne beregning.

Når I ønsker afdragsfrihed på Kort rente lånet, så kommer der et tillæg til bidragssatsen på 0,2%, og I skal hjemtage et provenu +100.000 kr. for at få genberegnet bidragssatsen ud fra nyeste vurdering.

Nordea Kredit vælger at sætte Kort rente som 1. prioritet, da det lån kommer inden for 60% spænd, og på den måde er der kun tillæg på 0,2% for afdragsfrihed (se skema tidligere fremsendt).

Det vil være konvertering med udgangspunkt i disse beregninger, at jeg kan tilbyde jer en låneomlægning og konvertering.”

Ved besked i netbank af 7. september 2022 svarede M:

”[…]

HVIS VI HJEMTAGER ET PROVENU PÅ UNDER 100.000 KR. VIL VI SÅ KUNNE OPNÅ EN BIDRAGSSATS PÅ 0,5 %, IDET BIDRAGSSATSEN IHT. OVENSTÅENDE IKKE SKAL GENBEREGNES?
DU SKRIVER, AT DER TILLÆGGES 0,2 PCT. SOM EN KONSEKVENS AF, AT VI VÆLGER AFDRAGSFRIHED OG KORTFORRENTET LÅN, MEN DER ER JO IKKE KUN 0,2 PCT., SOM BIDRAGSSATSEN ER HÆVET MED, MEN (0,8336 – 0,5) = 0,3336 PCT. JF. DEN SENESTE BEREGNING, SOM DU HAR FREMSENDT. ALTSÅ BURDE DER VEL STÅ 0,7 PCT. UNDER NY BIDRAGSSATS VED LÅNTAGNING UD FOR NORDEA KREDIT, F5 – GØR DER IKKE?

[…]

HVIS VI KAN OPNÅ EN SAMLET BELÅNING (DVS. BEGGE LÅN) IFT. HUSET INDEN FOR DE 60 PCT. SPÆND, KAN VI SÅ OPNÅ EN ANDEN BIDRAGSSATS PÅ DE TO LÅN F5 NORDEA KREDIT OG DET NYE NORDEA KREDIT KORT RENTE (FONDSKODE: 205400)?

VI HAR SOM SAGT FØLGENDE MULIGHEDER FOR DET:

HØJERE VURDERING AF HUSET: [navn] FRA DANBOLIG VIL TILSKRIVE 50.000 KR. IFT. FÆRDIG INDKØRSEL. DET ER NETOP SKET.
FALD I KURS: VI FORUDSÆTTET AT KUNNE OPNÅ EN KURS 78,5 I MED FORVENTET RENTESTIGNING (NATIONALBANKEN) I MORGEN. DETTE GIVER 30.000 KR.
NEDSÆTTELSE AF PROVENU TIL F.EKS. 90.000 KR.: DET VIL GIVE 60.000 KR.
AFVENTE MED OPSIGELSE AF LÅN TIL EFTER 1. OKTOBER: DET VIL GIVE GODT 40.000 KR. I AFDRAG PÅ DE NUVÆRENDE LÅN.
SAMLET GIVER OVENSTÅENDE FORANSTALTNINGER 180.000 KR., SOM KAN FRATRÆKKES RESTGÆLDEN. DETTE MHP. AT OPNÅ SKIVEN INDENFOR 60 PCT. SPÆND FOR BEGGE LÅN.

[…]

VIL JEG KUNNE FÅ FAT I DIG MED KORT VARSEL I MORGEN IFT. OMLÆGNING AF LÅN – ALTERNATIV EN KOLLEGA TIL DIG?”

Den 8. september 2022 besvarede banken M’s spørgsmål. Af svaret fremgik:

”Jeg sender svar her. Jeg vil meget gerne drøfte omlægning med jer, men efterspørgslen er meget høj lige nu, så jeg prioriterer hele tiden ift. hvem der er klar til at gennemføre og komme omkring alle henvendelser […]

Jeg vil også påpege, inden jeg svarer på spørgsmålene, at bidragssatserne fastsættes af Nordea Kredit og i privat regi er de ikke til forhandling.

[…]

Ja på F5 lånet, men så vil I have en højere rente på det nye fast rente lån, da det ikke beregnes ud fra den seneste vurdering.

[…]

Nej, der tillægges 0,20% på det nye Kort rente lån, hvis det vælges med afdragsfrihed. F5 lånets bidragssats ændres, da I omlægger fast rente lånet til Kort rente med afdragsfrihed, og Nordea Kredit beregner, at I opnår den samlede billigste bidragssammensætning ved at det nye Kort rente lån er 1. prioritet og F5 lånet bliver 2. prioritet.

[…]

[…]

Det vil ændre sig marginalt, men det ja der vil være en billigere sats. Jeg vil dog argumentere for, at ud fra jeres tidshorisont i boligen, så vil det være et mindebeløb/besparelse frem til, at I sælger huset. Så skal I afgøre, om det er bidragssats eller provenu, der betyder mest for jer.”

Ved besked i netbank af 8. september 2022 til banken svarede M:

”[…] Til dit svar vedr. spørgsmål 3, så betyder både provenu og lavere bidragssats noget for os. Vi konverterer først, når vi er sikre på, at vi rammer inden for skiven af 60 pct. spændt ift. at opnå den lavere bidragssats.

Jeg har beregnet mig frem til, at vi med kurs 77 kombineret med en opskrivning af husets værdi til 5,5 mio. kr. samt et provenu på 140.000 kr. kan opnå en restgæld på under 60 pct. af husets vurdering. Er dette korrekt?

Hvis vi ikke kan opnå en lavere bidragssats nu, så venter vi til, at vi har fået yderligere afdraget på huset 1. okt. 2022 og endda 1. jan. 2023.

Så snart du beregner dig frem til, at vi kan opnå en lavere bidragssats, så omkonverterer vi.”

Den 13. september 2022 skrev banken til M, at den havde modtaget en vurdering på 5,5 mio. kr. fra Danbolig, og at banken ville vende tilbage til M.

Samme dag svarede M:

”Det lyder rigtig godt. Foruden vurderingen på de 5,5 mio. kr., så vil vi pr 1. okt. nedbringe vores nuværende gæld i huset med godt 40.000 kr. Vi venter gerne til efter 1. okt. mhp. at opnå den lavere bidragssats inden for 60 % spændet af ny restgæld. Vi kalkulerer stadig med at kunne konvertere til max. Kurs 77. […]”

Ved besked i netbank af fredag den 16. september 2022 til banken skrev M:

”Kursen var tidligere her i formiddag 77,1 på vores obligationsserie. Hvis kursen kommer ned på samme niveau i dag, må du gerne omkonvertere ud fra de kriterier, som vi har aftalt omkring kurssikring på obligationslånet, men ikke det kortforrentede lån, som vi konverterer til. Det hele naturligvis forudsat, at vi er inde for 60%-spændet ift. at opnå en lavere bidragssats, og at vi opnår et provenu mellem 100 – 150.000 kr. – helst så tæt på 150.000 kr. som muligt.”

Samme dag svarede banken, at den senere samme dag ville lave en opdateret beregning og derefter kontakte M telefonisk.

Banken har oplyst, at den sendte en konsekvensberegning til klagerne. Af konsekvensberegningen fremgår, at klagernes obligationslån med obligationsrestgæld på 1.561.033 kr. blev foreslået omlagt til et ”Kort Rente Afdragsfri”-lån med en pantebrevshovedstol på 1.412.000 kr. Indfrielsen af obligationslånet var beregnet ud fra kurs 79,1070 pr. 15. september 2022. Bidragssatsen på Kort Rente-lånet var beregnet til 0,6500.

Samme dag havde parterne et telefonmøde, hvor de indgik aftale om kurssikring af indfrielsen af klagernes fastforrentede obligationslån til kurs 77,775 inklusive tillæg på 0,05 for kurssikringen.

Banken har anført, at den på telefonmødet udtrykkeligt gjorde klagerne opmærksom på, at klagerne ville få en belåning på 62 % og et provenu på 150.000 kr., hvis omlægningen blev gennemført med de aktuelle kurser. Banken gjorde endvidere klagerne opmærksom på, at når klagerne accepterede kursen, indgik de en bindende aftale. Derefter bekræftede klagerne, at banken måtte gennemføre kurssikringen af indfrielsen, og oplyste, at de ikke ønskede kurssikring af Kort Rente-lånet.

Banken har endvidere anført, at den på telefonmødet oplyste, at omlægningen ville blive gennemført pr. 7. oktober 2022, hvor provenuet på 150.000 kr. ville blive udbetalt til klagerne, og at der ville blive fremsendt en række lånedokumenter til klagerne, som de skulle underskrive.

Af en transskribering af en del af telefonsamtalen fremgår, at banken under samtalen oplyste:

”Så der bliver oprettet sådan en ny overvågningsaftale på det nye lån, og i løbet af få minutter der ligger dokumenter klar til dig og [H], som I kan underskrive, og så skal I gerne underskrive dem senest her i weekenden.”

Klagerne har anført, at M følte sig presset til at gennemføre kurssikringen som følge af klagernes forgæves telefonopkald til banken i perioden op til telefonmødet. M gav over for banken udtryk for frustration over at skulle kurssikre en kurs, der ikke sikrede dem den ønskede bidragssats.

Ved besked i netbank af mandag den 19. september 2022 til banken rykkede M for modtagelse af lånedokumenterne til underskrift og spurgte bl.a., hvorfor der var forskel i den kurs, som kunne læses i Nordea Investor og den kurs, som klagerne blev oplyst om pr. telefon den 16. september 2022.

Ved besked i netbank af 20. september 2022 til M svarede banken bl.a., at det altid ville være den kurs, som banken fik i sine systemer, som den øjeblikkeligt kunne tilbyde til kurssikring. Banken svarede endvidere, at den ville undersøge, hvor dokumenterne blev af.

Ved besked i netbank af 26. september 2022 til banken oplyste M, at klagerne endnu ikke havde modtaget noget dokument til underskrift. Endvidere skrev M, at såfremt dette skyldtes, at konverteringen endnu ikke var gennemført, og at lånet stadig kunne låses til den aktuelle dagskurs, så ville det være fint.

Samme dag svarede banken, at den ville undersøge og vende tilbage.

Banken har oplyst, at lånedokumenterne grundet en systemfejl ikke automatisk blev sendt til klagerne.

Klagerne har oplyst, at M den 26. september 2022 fik en besked i netbank fra banken med oplysning om, at dokumenterne ikke var dannet, men at kurssikringen var foretaget, hvorfor M dagen efter anmodede banken om at stoppe konverteringen.

Klagerne har endvidere oplyst, at M den 28. september 2022 blev kontaktet telefonisk af banken, der oplyste, at såfremt de ønskede at træde ud af kurssikringen, så ville det koste ca. 76.000 kr.

Banken har oplyst, at den sendte lånedokumenter, herunder bekræftelse på kurssikringsaftale, til klagernes underskrift den 30. september 2022.

Banken har oplyst, at parterne samme dag afholdt et telefonmøde, hvor lånedokumenterne blev gennemgået.

Klagerne har oplyst, at de den 30. september 2022 oplyste banken om, at de ikke umiddelbart ville underskrive kurssikringsaftalen og de øvrige dokumenter, da de mente, at den indgåede aftale burde anses som ugyldig.

Den 4. oktober 2022 underskrev klagerne lånedokumenterne fra banken.

Banken har oplyst, at klagerne indledte en dialog med banken om forsinkelsen af fremsendelsen af lånedokumenterne og faldet i kursen i den mellemliggende periode.

Den 7. oktober 2022 klagede klagerne til banken over dens håndtering af lånesagen, herunder over sene og manglende tilbagemeldinger fra banken på deres henvendelser, hvilket havde medført kurssikring på det forkerte tidspunkt.

Den 17. oktober 2022 afviste banken klagen.

Parternes påstande

Den 31. oktober 2022 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal betale erstatning på 56.000 kr.

Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at aftalen om kurssikring bør erklæres ugyldig.

Op til fastkurssikringen den 16. september 2022 havde M en skriftlig korrespondance med banken, hvor M utvetydigt og ad flere omgange betonede, at de først ønskede at foretage kurssikring i forhold til obligationslånet, når og hvis det ville sikre en ”max. 60%-belåning”. Betingelsen om ”max. 60%-belåning” fremgår af ikke mindre end fire chatbeskeder, som M sendte til banken i perioden fra den 7. til den 16. september 2022. M skrev eksempelvis til banken, at ”hvis ikke vi kan opnå en lavere bidragssats nu, så venter vi til, at vi har fået yderligere afdraget på huset 1. okt. 2022 og endda 1. jan. 2023”. Banken burde ikke kunne tage fejl af deres intentioner med en kurssikring i forhold til opkonvertering af obligationslånet.

Først i forbindelse med kurssikringen den 16. september 2022 fik M vished om, at de ved omlægning af lånet ikke kunne opnå en kurssikring, der sikrede en ”max. 60%-belåning”. Omstændighederne taget i betragtning valgte M alligevel at foretage kurssikring, hvilket var som følge af bankens forretningsgang og med afsæt i muligheden for, at de kunne trække sig ud af kurssikringen mod betaling af et mindre gebyr og en eventuel erstatning.

Banken har fastlagt en forretningsgang, som medfører, at hvis man som bankkunde foretager konvertering af boliglån, hvor der samtidig trækkes provenu ud, så kan det ikke foretages af andre end ens egen rådgiver. Hvis man også ønsker at opnå en ny bidragssats, så fordrer det, at der skal trækkes et provenu ud på minimum 100.000 kr. i forbindelse med konverteringen. På den måde var det alene deres rådgiver, der kunne foretage kurssikring og opkonvertering af deres obligationslån. M blev mindst to gange og af to forskellige ansatte i banken entydigt oplyst om, at låneomlægningen inklusive kurssikring kun kunne ske via deres egen rådgiver, når låneomlægningen samtidig omfattede udbetaling af et provenu på 150.000 kr.

De har anmodet banken om at fremlægge lydoptagelser af telefonsamtaler mellem dem og banken i perioden fra den 3. august til den 16. september 2022 til Ankenævnet. Banken har afvist dette. De har aflyttet lydoptagelserne i banken. Heraf fremgår bl.a., at M ved flere omstillinger til bankens hovedfilial fik oplyst, at både generelle spørgsmål og beregninger i forhold til låneomlægning skulle foretages af egen rådgiver.

Deres rådgiver var umulig at komme i telefonisk kontakt med i en periode på to til tre uger forud for gennemførelsen af fastkurssikringen. M foretog omkring 10-12 opkald til deres rådgiver, men han blev stillet om til hovedfilialen. M forsøgte sig med chatfunktionen, men blev mødt med svartider på to til tre bankdage og ufyldestgørende svar. Korrespondancen i netbank er udtryk for, at deres rådgiver ikke var tilgængelig for telefonisk samtale. De havde foretrukket dialog pr. telefon, hvilket hurtigere kunne have afklaret deres spørgsmål.

De forgæves opkald til banken gjorde dem usikre på, hvorvidt gennemførelsen af en kurssikring ville komme til at tilgodese deres ønske til tidspunkt for en kurssikring. Denne usikkerhed blev yderligere bestyrket, da en medarbejder i en af telefonsamtalerne med bankens hovedfilial gav udtryk for, at ”det ikke har så stor betydning for en låneomlægning om kurssikring gennemføres den ene eller anden dag inden for en given periode”.

Som en konsekvens af bankens forretningsgang måtte de erkende, at der var risiko for, at tidspunktet for kurssikring primært ville komme til at ske på bankens vilkår og ikke deres. På telefonmødet den 16. september 2022 valgte de at foretage kurssikring, da M ingen garanti havde for at kunne komme i telefonisk kontakt med deres rådgiver for at foretage kurssikring til en bedre kurs. Som bankkunde har man kun i begrænset omfang indflydelse på, hvornår kurssikring kan foretages.

Det er korrekt, at M på telefonmødet blev orienteret om, at den gennemførte kurssikring var bindende. De anfægter aftalens gyldighed, da M på mødet blev oplyst om, at de ville få kurssikringsaftalen fremsendt til digital underskrift i weekenden den 17. - 18. september 2022. Banken gjorde udtrykkeligt opmærksom på, at kurssikringsaftalen skulle underskrives inden mandag den 19. september 2022. Da de ikke hørte fra banken, tog de dette som udtryk for, at kurssikringen ikke var gået igennem, fordi banken under samtalen havde betonet vigtigheden i, at dokumenterne, herunder kurssikringsaftalen, blev underskrevet i løbet af weekenden.

Banken handlede efterfølgende ansvarspådragende ved ingenting at foretage sig, da de gjorde opmærksom på udeblivelsen af kurssikringsaftalen, hvilket bragte dem i vildfarelse med hensyn til, om aftalen var gældende eller ej.

De har lidt et tab på ikke mindre end ca. 60.000 kr. i kurstab på kun 8-9 bankdage og yderligere et anseligt beløb ved, at de ikke fik en tilstrækkelig nedskrivning af restgælden ved låneomlægningen i forhold til at opnå en lavere bidragssats. Kursen på obligationslånet faldt fra kurs 77 til cirka kurs 73. Deres krav på kompensation er 56.000 kr. Dette beløb stemmer overnes med bankens beregning af omkostningerne for at annullere kurssikringen på 20.000 kr.

Der er ingen garanti for, at de ville have foretaget kurssikring på det helt rette tidspunkt, men de havde besluttet sig for at vente med at kurssikre begrundet i målet om at opnå en ”max. 60%-belåning”. Banken betvivler, hvorvidt de havde valgt at annullere en kurssikring til 20.000 kr. Det ville de have gjort, da M i løbet af weekenden 17.-18. september 2022 havde orienteret sig om, at der på kort sigt forventeligt ville ske et yderligere fald i kursen foranlediget af rentestigninger.

Nordea Danmark har anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende i forbindelse med dens rådgivning om klagernes låneomlægning og kurssikring af indfrielsen af klagernes fastforrentede obligationslån.

Den 16. september 2022 blev der indgået en mundtlig bindende aftale om kurssikring af indfrielsen af klagernes fastforrentede obligationslån til kurs 77,775 inklusive tillæg på 0,05 for kurssikringen. Klagerne indgik aftalen på fuldt oplyst grundlag.

Klagerne havde på tidspunktet for indgåelse af kurssikringsaftalen fuld vished om, at klagerne ikke med en kurssikring af indfrielsen til kurs 77,775 ville opnå en max 60 % belåning ved låneomlægningen. Banken oplyste forud for kurssikringen udtrykkeligt, at klagerne ville få en belåning på 62 %.

Der er ikke fortrydelsesret ved indgåelsen af aftaler om kurssikring, idet aftalekursen afhænger af udviklingen på kapitalmarkedet. Dette følger ligeledes af Forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 14. Banken oplyste klagerne forud for kurssikringen, at der var tale om en bindende aftale, og dette fremgår ligeledes af bekræftelsen på kurssikringen.

Den eneste mulighed for at komme ud af kurssikringsaftalen er ved at gå frem efter aftalens misligholdelsesvilkår, hvorefter kunden skal dække tab ved at obligationerne købes til en reguleret aftalekurs og sælges igen til en aktuel markedskurs. Det er dette tab, som banken den 28. september 2022 anslår til ca. 76.000 kr.

Klagerne anfører, at de den 19. september 2022 burde være blevet oplyst om muligheden for at komme ud af kurssikringsaftalen mod betaling af et gebyr. Den 19. september 2022 var kursen for indfrielsen af obligationslånet alene faldet med et enkelt kurspoint til kurs 76,65, og det må derfor anses som højst usandsynligt, at klagerne på baggrund heraf ville have valgt at annullere kurssikring mod betaling af omkostningerne forbundet hermed, som anslås til ca. 20.000 kr.

Klagerne har anført, at det efter bankens forretningsgang alene er kundens egen rådgiver, der kan gennemføre en konvertering. Dette er ikke korrekt. Det er dog både i henhold til bankens interne forretningsgange som bekendtgørelse om kompetencekrav til boligkreditgivere og boligkreditformidlere et krav, at kun rådgivere med tilstrækkelige kompetencer rådgiver om boliglån, herunder indgår kurssikringsaftaler. Det er således ikke alle bankens medarbejdere, der kan gennemføre en låneomlægning og kurssikring, men det er ikke et krav, at det er kundens faste rådgiver. Det er dog at foretrække henset til rådgiverens forudgående kendskab til kundens økonomi og den forudgående dialog mellem kunde og rådgiver.

Klagernes faste rådgiver har været tilgængelig for klagerne. Rådgiveren afholdt adskillige møder med klagerne og havde en omfattende e-mailkorrespondance med klagerne med besvarelse af klagernes spørgsmål og fremsendelse af mere end otte beregninger til klagerne.

Forsinkelsen af bankens fremsendelse af lånedokumenter mv. skyldes en systemfejl, men denne fejl har ikke medført noget tab for klagerne. Låneomlægningen blev gennemført den 7. oktober 2022 som aftalt på telefonmødet den 16. september 2022.

Klagerne har ikke lidt noget tab.

Ankenævnets bemærkninger

Klagerne, M og H, var kunder i Nordea Danmark.

Klagerne havde et fastforrentet 0,5 % obligationslån med en oprindelig hovedstol på 1.815.000 kr. og et rentetilpasningslån på 2.200.000 kr. med rentetilpasning hvert femte år hos Nordea Kredit.

I forbindelse med drøftelser mellem banken og klagerne om omlægning af obligationslånet til et rentetilpasningslån oplyste klagerne bl.a., at de ønskede en samlet belåning af deres ejendom på under 60 %, så de ville opnå en lavere bidragssats.

Fredag den 16. september 2022 holdt parterne et møde, hvor de indgik aftale om kurssikring af indfrielsen af klagernes obligationslån til kurs 77,775 inklusive tillæg på 0,05 for kurssikringen. Banken har anført, at den på telefonmødet udtrykkeligt gjorde klagerne opmærksom på, at klagerne ville få en belåning på 62 % og et provenu på 150.000 kr., såfremt omlægningen blev gennemført med de aktuelle kurser.

Under telefonmødet oplyste banken, at der ville blive oprettet lånedokumenter, som klagerne gerne skulle underskrive senest i weekenden den 17.-18. september 2022. Klagerne modtog først lånedokumenterne den 30. september 2022, som de underskrev den 4. oktober 2022.

Ankenævnet finder ikke, at der foreligger omstændigheder, der gør, at den indgåede kurssikringsaftale kan tilsidesættes som ugyldig i medfør af aftalelovens § 38 c, jf. § 36. Ankenævnet finder det herudover ikke godtgjort, at banken har handlet ansvarspådragende i forbindelse med dens rådgivning af klagerne eller kurssikringen af indfrielsen af obligationslånet.

Klagerne får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.

Kontakt

Indsigelse om ugyldighed og krav om erstatning for tab i forbindelse med kurssikring af indfrielse af realkreditlån.