Indsigelse mod betaling af refusionssaldo i købers favør fra egen konto og ikke skødekonto.
| Sagsnummer: | 676/2025 |
| Dato: | 20-04-2026 |
| Ankenævn: | Kristian Korfits Nielsen, Jimmy Bak, Signe Kjørup Carlsson, Morten Bruun Pedersen og Martin Hare Hansen. |
| Klageemne: |
Betalingsformidling - øvrige spørgsmål
Skødedeponeringskonto - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Indsigelse mod betaling af refusionssaldo i købers favør fra egen konto og ikke skødekonto. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod betaling af refusionssaldo i købers favør fra egen konto og ikke skødekonto.
Sagens omstændigheder
Klageren og klagerens daværende ægtefælle, A, var kunder i Danske Bank, hvor de blandt andet havde en fælleskonto -323. Klageren og A ejede en fælles ejendom.
Grundet skilsmisse besluttede klageren og A at sælge deres fælles ejendom. Ved købsaftale af 12. november 2024 blev ejendommen solgt. Kontantprisen blev aftalt til 2.400.000 kr., og overtagelsen skulle ske den 28. februar 2025.
Den 17. december 2024 indgik klageren og A aftale om ekspedition af sælgersag og indfrielse af lån ved salg af ejendom med banken. Af aftalen fremgår blandt andet, at klageren og A gav banken fuldmagt til at indfri et realkreditlån i realkreditinstitut R med en hovedstol på 775.000 kr. og en restgæld på 368.913,69 kr. Af aftalen fremgår herudover blandt andet:
”Fuldmagter
Fuldmagt til ekspedition af ejendomshandlen
Vi giver fuldmagt til, at banken må oprette en skødekonto i vores navn i overensstemmelse med ovennævnte købsaftales bestemmelser.
Vi giver endvidere fuldmagt til, at banken må foretage alle ekspeditioner og betalinger som aftalt i købsaftalen, herunder blandt andet indfrielse af pantegæld, der ikke skal overtages af køber, betaling af ejerskiftegebyr, restancer, forfalden refusionssaldo i købers favør, betaling af beløb, som ifølge handlens vilkår skal betales af os som sælger eller modregnes i købesummen, betaling af vores andel af handlens omkostninger, salgsvederlag og udlæg m.v. til ejendomsmægler samt foretage alle nødvendige ekspeditioner i forbindelse med vores salg af ejendommen.
…
Kontofuldmagt
Vi giver fuldmagt til, at banken må hæve alle betalinger, indfrielsesbeløb, omkostninger, gebyrer m.v. fra enten skødekontoen eller vores boligsalgskredit og/eller omprioriteringskonto. Hvis der ikke er dækning på disse konti, må banken hæve det manglende beløb på vores øvrige konti i banken.
Omprioriteringskonto er en konto, som banken opretter, hvis vi ikke har en boligsalgskredit.
Omkostninger og gebyrer
Vi accepterer at betale følgende gebyrer til banken
Ekspedition af sælgersag 3.600,00 DKK
Oprettelse af skødekonto 500,00 DKK
I alt 4.100,00 DKK
Vi accepterer endvidere, at banken må betale eventuelle indfrielsesomkostninger/gebyrer til realkreditinstitutter og private panthavere i forbindelse med indfrielse af lån.
Aftale om hel/delvis afregning af provenu
Når et eventuelt overskydende provenu helt/delvist kan udbetales, skal beløbet indsættes på konto [-071].”
Ved e-mail af 7. marts 2025 meddelte ejendomsmægleren klageren og A, at købesummen kunne frigives under forudsætning af, at 18.000 kr. blev tilbageholdt til betaling af refusionsopgørelsen, og at refusionsopgørelsen var under udarbejdelse.
Ved bodelingsoverenskomst af 21. marts 2025 blev det aftalt af klageren og A, at de ville dele refusionssaldoen fra ejendomssalget, uanset om den var positiv eller negativ. A skulle udtage hele provenuet fra ejendomssalget, hvilket i bodelingsoverenskomsten var defineret som ”[…] at der fra salgssummen på kr. 2,4 mio. alene i det indbydes forhold fratrækkes realkreditlån og indfrielsesomkostninger, tillige med mæglerhonorarer. […]”. Herudover fremgår, at klageren ville overtage fælleskonto -323, og at A skulle slettes som kontohaver på kontoen.
Ved e-mail af 21. marts 2025 sendte advokat A en kopi af den underskrevne bodelingsoverenskomst til banken med anmodning om at få frigivet hele provenuet til A. Banken har fremlagt en e-mail af 21. marts 2025 fra advokat A, hvoraf fremgår blandt andet:
”I øvrigt skal det også fremhæves, at det mellem parterne er aftalt, at den negative refusionssaldo på omtrent kr. 9.000 skal deles med halvdelen til hver. [A’s] halvdel kan blot trækkes af provenumidlerne, da hun som nævnt i aftalen udtager hele provenuet, men [klageren] skal selv inddække sin halvdel af den negative refusionssaldo af egne midler, fx fra budgetkontoen, som han overtager, eller en af [klagerens] øvrige egne konti – vil I også sørge for, at denne del bliver behørigt opfyldt i henhold til aftalen?”
Banken har oplyst, at klagerens advokat, advokat K, var sat på som modtager på e-mailen fra advokat A, og at advokat K ikke reagerede på e-mailen.
Ved e-mail af 27. marts 2025 fremsendte ejendomsmægleren refusionsopgørelsen til klageren og A og meddelte, at de hver skulle overføre deres del af refusionssaldoen. Af refusionsopgørelse af 17. marts 2025 fremgår, at saldoen udgjorde 9.141,48 kr. i køberens favør.
Banken har fremlagt en udskrift af tidligere fælleskonto -323, som var overtaget af klageren, hvoraf fremgår, at der blev hævet et beløb på 4.570,74 kr. Banken har oplyst, at A’s andel af refusionsopgørelsen blev hævet fra det beløb, som var tilbageholdt på skødekontoen.
Ved meddelelse af 16. juni 2025 skrev klageren til banken:
”Kommentar: Der er blevet hævet 4570 kr. Fra min konto uden at jeg har godkendt Det, det er tyveri”
Samme dag anmodede banken klageren om at uddybe omstændighederne vedrørende beløbet.
Den 17. juni 2025 svarede klageren, at banken kunne kontakte en rådgiver i en filial, som havde alle kontoudskrifter vedrørende hans og A’s skilsmisse.
Den 14. juli 2025 afviste banken klagerens indsigelse.
Parternes påstande
Den 2. januar 2026 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal tilbagebetale ham 4.570,74 kr.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken har hævet 4.570,74 kr. på hans konto. Der var oprettet en konto på 18.000 kr. til at dække omkostningerne ved hussalget. A’s andel af refusionsopgørelsen blev hævet på skødekontoen. Banken skal tilbagebetale ham hans penge.
Han har ingen forståelse for, hvorfor han skal betale sin del af egen lomme, og A kan få dækket sin del af det beløb, der blev tilbageholdt på skødekontoen.
Danske Bank har anført, at parterne ved aftale om ekspedition af sælgersag og indfrielse af lån ved salg af ejendom gav fuldmagt til, at banken måtte foretage alle ekspeditioner og betalinger som aftalt i købsaftalen, herunder blandt andet betaling af forfalden refusionssaldo i køberens favør, samt betaling af beløb, som ifølge handlens vilkår skulle betales af sælgerne eller modregnes i købesummen.
Parterne gav ved samme aftale banken kontofuldmagt til at hæve alle betalinger, indfrielsesbeløb, omkostninger og gebyrer fra enten skødekontoen eller deres øvrige konti i banken, hvis der ikke var dækning på skødekontoen.
Parterne aftalte i den af begge underskrevne bodelingsoverenskomst, at de delte refusionssaldoen fra ejendomssalget, uanset om denne var positiv eller negativ.
Advokat A præciserede ved e-mail af 21. marts 2025, som klagerens advokat var c.c. på, udtrykkeligt over for banken, at den negative refusionssaldo på omtrent kr. 9.000 skulle deles med halvdelen til hver, og at klageren selv skulle inddække sin halvdel af den negative refusionssaldo af egne midler, for eksempel fra budgetkontoen, som han overtog, eller en af klagerens øvrige egne konti. Klagerens advokat gjorde ikke efterfølgende indsigelse mod dette over for banken.
Banken havde klare og utvetydige instrukser i både bodelingsoverenskomsten, ekspeditionsaftalen og advokatkorrespondancen om, at klagerens halvdel af den negative refusionssaldo skulle inddækkes fra hans egne konti. Det hævede beløb på 4.570,74 kr. svarede til halvdelen af den negative refusionssaldo som aftalt mellem parterne i bodelingsoverenskomsten.
Hævningen var en nødvendig og forudsigelig konsekvens af bodelingsoverenskomstens klare bestemmelser om deling af refusionssaldoen. Klageren har ikke dokumenteret noget tab som følge af bankens disposition, idet betalingen udgjorde en forpligtelse, som klageren i henhold til bodelingsoverenskomsten havde påtaget sig.
Banken modtog ikke indsigelser fra klageren vedrørende bodelingsoverenskomstens bestemmelser eller størrelsen af refusionssaldoen forud for hævningen. Banken handlede i overensstemmelse med de instrukser og aftaler, der var indgået mellem klageren og banken. Banken har ikke handlet ansvarspådragende.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren og klagerens daværende ægtefælle, A, var kunder i Danske Bank, hvor de blandt andet havde en fælleskonto -323. Klageren og A ejede en fælles ejendom.
Grundet skilsmisse besluttede klageren og A at sælge deres fælles ejendom. Ved købsaftale af 12. november 2024 blev ejendommen solgt.
Den 17. december 2024 indgik klageren og A aftale om ekspedition af sælgersag og indfrielse af lån ved salg af ejendom med banken. Af aftalen fremgår blandt andet, at klageren og A gav banken fuldmagt til at oprette en skødekonto i deres navne, at banken måtte foretage alle ekspeditioner og betalinger som aftalt i købsaftalen, herunder forfalden refusionssaldo i købers favør. Banken måtte hæve alle betalinger, indfrielsesbeløb, omkostninger, gebyrer m.v. fra enten skødekontoen, boligsagskreditten eller omprioriteringskontoen. Hvis der ikke var dækning på disse konti, måtte banken hæve det manglende beløb på klagerens og A’s øvrige konti i banken.
Ved e-mail af 7. marts 2025 meddelte ejendomsmægleren klageren og A, at købesummen kunne frigives under forudsætning af, at 18.000 kr. blev tilbageholdt til betaling af refusionsopgørelsen, og at refusionsopgørelsen var under udarbejdelse.
Ved bodelingsoverenskomst af 21. marts 2025 blev det aftalt af klageren og A, at de ville dele refusionssaldoen fra ejendomssalget, uanset om den var positiv eller negativ. Herudover fremgår, at klageren ville overtage fælleskonto -323, og at A skulle slettes som kontohaver på kontoen.
Ved e-mail af 21. marts 2025 sendte advokat A en kopi af den underskrevne bodelingsoverenskomst til banken med anmodning om at få frigivet hele provenuet til A. Banken har fremlagt en e-mail af 21. marts 2025 fra advokat A, hvoraf fremgår, at den negative refusionssaldo på ca. 9.000 kr. skulle deles med halvdelen til hver, at A’s del skulle trækkes fra provenumidlerne, da A ville udtage hele provenuet, og at klageren selv skulle inddække sin halvdel af den negative refusionssaldo af egne midler, f.eks. fra den tidligere fælleskonto -323 eller en af klagerens andre konti.
Banken har oplyst, at klagerens advokat, advokat K, var sat på som modtager på e-mailen fra advokat A, og at advokat K ikke reagerede på e-mailen.
Ved e-mail af 27. marts 2025 fremsendte ejendomsmægleren refusionsopgørelsen til klageren og A og meddelte, at de hver skulle overføre deres del af refusionssaldoen. Af refusionsopgørelse af 17. marts 2025 fremgår, at saldoen udgjorde 9.141,48 kr. i køberens favør.
Banken har fremlagt en udskrift af tidligere fælleskonto -323, som var overtaget af klageren, hvoraf fremgår, at der blev hævet et beløb på 4.570,74 kr. Banken har oplyst, at A’s andel af refusionsopgørelsen blev hævet fra det beløb, som var tilbageholdt på skødekontoen.
Klageren og A gav i henhold til aftale om ekspedition af sælgersag og indfrielse af lån ved salg af ejendom banken fuldmagt til at oprette en skødekonto i deres navn, og til at banken måtte foretage alle ekspeditioner og betalinger som aftalt i købsaftalen, herunder blandt andet betaling af forfalden refusionssaldo i købers favør. Af aftalen fremgår også, at klageren og A gav fuldmagt til, at banken måtte hæve alle betalinger mv. fra enten skødekontoen eller deres boligsalgskredit og/eller omprioriteringskonto, og at hvis der ikke var dækning på disse konti, måtte banken hæve det manglende beløb på klagerens og A’s øvrige konti i banken.
Den 21. marts 2025 indgik klageren og A en bodelingsoverenskomst, hvorved det blandt andet blev aftalt, at A skulle udtage hele provenuet fra ejendomssalget. Provenuet er i bodelingsaftalen defineret som købesummen på 2,4 mio. kr., hvorfra der alene skal fratrækkes realkreditlån og indfrielsesomkostninger samt mæglerhonorar. Ved bodelingsaftalen blev det også aftalt mellem klageren og A, at de skulle dele refusionssaldoen fra ejendomssalget, uanset om den var positiv eller negativ. Herudover fremgår det blandt andet, at klageren ville overtage fælleskonto -323, og at A skulle slettes som kontohaver på kontoen.
Ved e-mail af 21. marts 2025 sendte A’s advokat en kopi af den underskrevne bodelingsoverenskomst til banken med anmodning om at få frigivet hele provenuet til A.
Ankenævnet finder på denne baggrund, at banken var berettiget til på klagerens konto -323 at hæve klagerens andel på 4.570,74 kr. af den negative saldo på refusionsopgørelsen, og at banken dermed ikke har handlet ansvarspådragende i forbindelse med dens ekspedition af sælgersagen. Dette understøttes også af, at klagerens advokat, som var sat på som modtager af e-mailen, ikke gjorde indsigelse mod A’s advokats anmodning om at få frigivet hele provenuet til A.
Klageren får derfor ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.