Indsigelse om uansvarlig långivning og manglende vurdering af kreditværdighed, jf. kreditaftalelovens § 7 c.
| Sagsnummer: | 641/2023 |
| Dato: | 27-06-2024 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Inge Kramer, Mette Lindekvist Højsgaard, Tina Thygesen og Anna Marie Schou Ringive. |
| Klageemne: |
Afvisning - Ankenævnets kompetence, § 2, stk. 1
Afvisning - domstol § 5, stk. 1, litra e Kreditaftaleloven - øvrige spørgsmål Udlån - hæftelse |
| Ledetekst: | Indsigelse om uansvarlig långivning og manglende vurdering af kreditværdighed, jf. kreditaftalelovens § 7 c. |
| Indklagede: | Bank Norwegian |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse om uansvarlig långivning og manglende vurdering af kreditværdighed, jf. kreditaftalelovens § 7 c.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Bank Norwegian (herefter BN) og Basisbank og havde en ejerlejlighed, som var finansieret ved et realkreditlån i realkreditinstitut R og et banklån i pengeinstitut P1.
Klageren har fremlagt en ikke-underskrevet kreditaftale af 29. maj 2019 mellem ham og Basisbank, hvoraf blandt andet fremgår, at klageren erkendte at skylde Basisbank 155.000 kr.
Klageren har fremlagt en afgørelse fra Forbrugerombudsmanden mod pengeinstitut P2 af 13. november 2020, hvoraf blandt andet fremgår, at Forbrugerombudsmanden havde vurderet, at pengeinstitut P2 havde overtrådt kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1 og handlet i strid med god skik for finansiel virksomhed, da pengeinstitut P2 ikke havde vurderet klagerens kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger inden bevilling af en kredit på 225.000 kr. den 8. april 2019. Af denne grund var det Forbrugerombudsmandens vurdering, at kreditaftalen mellem klageren og pengeinstitut P2 skulle tilsidesættes, jf. aftalelovens § 38 c, jf. § 36, så klageren alene skulle betale det lånte beløb uden tillæg af renter eller omkostninger og med fradrag af allerede indbetalte beløb.
Klageren har fremlagt et brev af 24. november 2020 til Lowell Danmark A/S fra Forbrugerombudsmanden vedrørende Forbrugerombudsmandens undersøgelsespligt ved inddrivelse af fordringer. Af brevet fremgår blandt andet, at Forbrugerombudsmanden ved sin undersøgelse havde fundet, at en række kreditgivere havde forsømt at foretage korrekte kreditværdighedsvurderinger af forbrugere. Det ville derfor være i strid med god inkassoskik, hvis Lowell Danmark A/S inddrev fordringer vedrørende forbrugerkreditter ydet af de nævnte kreditgivere uden yderligere undersøgelser af fordringerne, hvis forbrugeren eller dennes rådgiver blandt andet meddelte Lowell Danmark A/S, at der ikke var blevet foretaget en kreditværdighedsvurdering inden bevillingen af kreditten.
Af klagerens personlige skatteoplysninger for 2020 fremgår blandt andet, at klageren i 2020 havde et realkreditlån i realkreditinstitut R med en restgæld på 1.067.229 kr., et banklån i pengeinstitut P1 med en restgæld på 320.239 kr., samt en restgæld på i alt 267.004 kr. til otte andre kreditorer.
Af klagerens årsopgørelse for 2020 fremgår blandt andet, at klagerens personlige indkomst efter AM-bidrag var 442.061 kr., at klageren havde et indestående i pengeinstitutter, obligationer, pantebreve på 20.290 kr., og at klageren havde gæld til realkredit, reallån og pengeinstituttet på i alt 1.686.858 kr.
I november 2021 kontaktede klageren BN med henblik på at optage et lån.
BN har oplyst, at klageren i sin ansøgning havde angivet sin årlige indtægt til 458.400 kr., sin samlede gæld til 1.400.000 kr., hvoraf 1.300.000 kr. udgjorde boliglån, og 100.000 kr. udgjorde anden gæld, og at klageren var enlig, ejede bolig og funktionær.
BN har fremlagt et skema fra e-Skat, hvoraf det blandt andet fremgår, at klagerens estimerede indkomst for 2021 var 499.488 kr.
BN har herudover oplyst, at BN indhentede oplysninger om klageren fra KreditStatus, og at der heraf blandt andet fremgik, at klageren havde udeståender for i alt 324.890 kr.
BN har anført, at den på baggrund af de indhentede oplysninger til brug for kreditfærdighedsvurderingen lagde til grund, at klagerens indtægt var 458.400 kr., at klageren havde boliglån for 1.300.000 kr. og anden gæld på 324.890 kr.
Den 30. november 2021 bevilligede BN et lån til klageren på 70.000 kr.
I december 2021 kontaktede klageren på ny BN med henblik på at få bevilliget en låneforhøjelse.
BN har oplyst, at klageren i sin ansøgning havde angivet sin årlige indtægt til 458.400 kr., sin samlede gæld til 1.370.000 kr., hvoraf 1.300.000 kr. udgjorde boliglån og 70.000 kr. udgjorde anden gæld, og at klageren var enlig, ejede bolig og funktionær.
BN har fremlagt et skema fra e-Skat, hvoraf det blandt andet fremgår, at klagerens estimerede indkomst for 2021 var 485.962 kr.
BN har endvidere oplyst, at BN indhentede oplysninger om klageren fra KreditStatus, og at der heraf blandt andet fremgik, at klageren havde udeståender for i alt 393.229 kr., hvori lånet til BN var inkluderet.
BN har anført, at den på baggrund af de indhentede oplysninger til brug for kreditfærdighedsvurderingen i forbindelse med låneforhøjelsen lagde til grund, at klagerens indtægt var 458.400 kr., at klageren havde boliglån for 1.300.000 kr. og anden gæld på 415.998 kr.
Den 6. november 2021 bevilligede BN en låneforhøjelse på 30.000 kr.
Af klagerens personlige skatteoplysninger for 2021 fremgår blandt andet, at klageren i 2021 havde et realkreditlån i realkreditinstitut R med en restgæld på 1.012.558 kr., et banklån i pengeinstitut P1 med en restgæld på 304.988 kr., samt en restgæld på i alt 416.982 kr. til syv andre kreditorer.
I januar 2022 kontaktede klageren BN med henblik på at få bevilliget yderligere låneforhøjelse.
BN har oplyst, at klageren i sin ansøgning havde angivet sin årlige indtægt til 546.400 kr., sin samlede gæld til 1.380.000 kr., hvoraf 1.300.000 kr. udgjorde boliglån og 80.000 kr. udgjorde anden gæld, og at klageren var enlig, ejede bolig og funktionær.
BN har fremlagt et skema fra e-Skat, hvoraf det blandt andet fremgår, at klagerens estimerede indkomst for 2021 var 486.516 kr.
BN har endvidere oplyst, at BN indhentede oplysninger via KreditStatus om, at klageren havde et udestående på 415.998 kr., hvori lånet til BN var inkluderet.
BN har anført, at den på baggrund af de indhentede oplysninger til brug for kreditfærdighedsvurderingen i forbindelse med låneforhøjelsen lagde til grund, at klagerens indtægt var 487.000 kr., at klageren havde boliglån på samlet 1.300.000 kr. og anden gæld på 415.998 kr.
Den 18. januar 2022 bevilligede BN en låneforhøjelse på 30.000 kr. BN har anført, at 20.000 kr. blev brugt til at indfri anden gæld.
I april 2022 kontaktede klageren BN med henblik på at få bevilliget yderligere låneforhøjelse.
BN har oplyst, at klageren i sin ansøgning havde angivet sin årlige indtægt til 552.000 kr., sin samlede gæld til 1.340.000 kr., hvoraf 1.290.000 kr. udgjorde boliglånet og 50.000 kr. udgjorde anden gæld, og at klageren var enlig, ejede bolig og funktionær.
BN har endvidere oplyst, at BN indhentede oplysninger via KreditStatus om, at klageren havde et udestående på 308.887 kr., hvori lånet til BN var inkluderet.
BN har anført, at BN på baggrund af de indhentede oplysninger til brug for kreditværdighedsvurderingen i forbindelse med låneforhøjelsen lagde til grund, at klagerens indtægt var 552.000 kr., at klageren havde boliglån på samlet 1.290.000 kr. og anden gæld på 308.887 kr.
BN har anført, at den i forbindelse med ansøgningerne foretog opslag i de registre, som BN havde adgang til, herunder KreditStatus og RKI, og at opslagene hver gang viste, at der ikke var registreret noget negativt på klageren. BN har anført, at den ved alle ansøgningerne havde medregnet omkostningerne for klagerens eksisterende gæld.
BN har herudover anført, at klageren i marts, juni, juli og august 2022 ansøgte om yderligere forhøjelser af lånet, men at klageren fik afslag efter BN’s gennemgang af ansøgningerne.
Af klagerens personlige skatteoplysninger for 2022 fremgår blandt andet, at klageren i 2022 havde et realkreditlån i realkreditinstitut R med en restgæld på 957.062 kr., et banklån i pengeinstitut P1 med en restgæld på 293.256 kr., et billån i pengeinstitut P3 med en restgæld på 233.252 kr., samt en restgæld på i alt 433.100 kr. til otte andre kreditorer.
Basisbank indleverede i sommeren 2022 sin banklicens, hvorefter den ikke længere drev pengeinstitutvirksomhed.
Klageren har oplyst, at Lowell Danmark A/S overtog kravene mod ham fra Basisbank og BN.
BN har fremlagt en udlægsbegæring af 17. marts 2023, hvoraf blandt andet fremgår, at Lowell Danmark A/S på vegne af BN indbragte sagen for fogedretten, at den anmodede fogedretten om at tilsige klageren til møde i fogedretten med henblik på at gennemføre en udlægsforretning for 168.356,92 kr.
Klageren har fremlagt en udateret oversigt over sine indtægter og udgifter for årene 2020, 2021 og 2022. Det fremgår blandt andet heraf, at klagerens månedlige lønindkomst inkl. feriepenge, ferietillæg samt udbetaling af indfrosne feriepenge var 39.670 kr. i 2020, 43.098 kr. i 2021 og 35.881 kr. i 2022, og at klagerens gæld eksklusiv lånet i BN var 1.810.940 kr. i 2020, 1.731.529 kr. i 2021 og 1.925.367 kr. i 2022.
Den 20. oktober 2023 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet mod BN, Basisbank og Lowell Danmark A/S.
Klageren har oplyst, at kravene fra Basisbank og BN på et uspecificeret tidspunkt har været behandlet ved fogedretten i Lyngby, og at der er blevet taget udlæg i hans ejerlejlighed.
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Bank Norwegian, Basisbank og Lowell Danmark A/S skal frafalde renter og gebyrer på lånene og låneforhøjelserne, så han alene skal tilbagebetale hovedstolen på lånet med fradrag af allerede betalte ydelser.
Bank Norwegian har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at både Basisbank og BN har overtrådt kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1, og dermed handlet i strid med god skik for finansiel virksomhed, jf. lov om finansiel virksomhed § 43, stk. 1
Basisbank også modtaget påbud fra tilsynet for overtrædelse af kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1, jf. § 43, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Han havde i perioden et rådighedsbeløb på under 3.000 kr. I en lang periode var han i minus. Muligheden for at kunne optage et forbrugslån for over en halv million kroner har gjort, at han er endt i en meget dårlig økonomisk situation, hvor det hele er blevet uoverskueligt.
Det skyldige beløb til Basisbank er opgjort til 232.491,73 kr. inkl. renter og gebyrer. Det skyldige beløb til BN er opgjort til 171.544,42. inkl. renter og gebyrer. Han har herudover forbrugslån fra pengeinstitut P2 på ca. 100.000 kr., pengeinstitut P4 på ca. 30.000 kr. og flere mindre lån, som han betaler af på.
Forbrugerombudsmanden kunne ikke afslutte hans sag mod Basisbank, da Basisbank gik i konkurs, og sagen tog lang tid samt grundet manglende ressourcer hos Forbrugerombudsmanden. Derudover fik han i sin tid at vide, at der ikke måtte tilskrives renter i den periode, hvor sagen var under behandling, men Lowell Danmark A/S har alligevel tilskrevet renter.
Han har fået en del sager behandlet af Forbrugerombudsmanden og har indgået aftaler med mange finansielle virksomheder, herunder pengeinstitut P2 og flere kviklånsudbydere, om at han kun skal betale hovedstolen, da der ikke var foretaget en korrekt kreditværdighedsvurdering. Disse selskaber anerkendte ikke Forbrugerombudsmandens afgørelser, men indgik alligevel aftaler med ham.
Begge sager har været ved fogedretten i Lyngby, og der er blevet taget udlæg i hans ejerlejlighed.
Bank Norwegian har anført, at vurderingen af tilbagebetalingsevne er en vigtig del af ansvarlig lånevirksomhed, primært for at forhindre at kunden kommer til at sidde med mere gæld, end kunden kan betjene, men det er også vigtigt for banken selv at kunne styre risikoen i bankens udeståender. Banken har etableret en god intern kontrol for at sikre at banken efterkommer reglerne og laver løbende ændringer i kreditmodellerne ud fra ændringer i risiko og regulatoriske krav. Den har klare retningslinjer for at vurdere betalingsevnen.
Når en ansøger sender en ansøgning om lån til banken, kontrollerer banken betalingsevnen ud fra dens egne modeller og beregninger. Denne er baseret på den enkelte ansøgerens økonomiske forhold. Det er nødvendigt for banken at vide, hvor meget af sin indkomst ansøgeren disponerer over efter fratræk af eksisterende og nye låneomkostninger, boligomkostninger, faste udgifter og rådighedsbeløb. Den benytter altid denne beregning, når den vurderer kreditværdigheden hos en ansøger.
Ved hver beregning laves der en individuel vurdering, hvor der tages højde for en række af ansøgerens udgiftsposter, herunder antal personer i husstanden, civilstatus, om personen ejer bil, eksisterende kreditter og lån, nye låneomkostninger m.fl. Banken stiller også en række spørgsmål i låneansøgningen om bl.a. ansøgers familiesituation, levevilkår, ejerskab til bolig m.fl.
For at verificere oplysningen fra en uafhængig tredjepart, fremskaffes en del af informationen ved opslag i offentlige registre, men hvor det ikke er muligt, så beder banken ansøgeren give den oplysningerne i ansøgningsskemaet.
Banken baserede med rette kreditvurderingerne på de oplysninger, som blev indhentet om ansøgeren. Baseret på de foreliggende oplysninger, ligningstal, modtagen dokumentation og kontrol af betalingsanmærkninger fandt banken ingen indikation på, at ansøgeren ikke skulle have været vurderet kreditværdig på det tidspunkt, lånet og forhøjelserne blev udbetalt.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Bank Norwegian (herefter BN) og Basisbank og havde en ejerlejlighed, som var finansieret ved et realkreditlån i realkreditinstitut R og et banklån i pengeinstitut P1.
Klageren har fremlagt en ikke-underskrevet kreditaftale af 29. maj 2019 mellem ham og Basisbank, hvoraf blandt andet fremgår, at klageren erkendte at skylde Basisbank 155.000 kr.
I december 2021 bevilligede BN et lån til klageren på 70.000 kr. BN bevilligede herefter i løbet af foråret 2022 tre låneforhøjelser på i alt 85.406 kr., hvorfor BN havde bevilliget et lån til klageren på i alt 155.406 kr.
Basisbank indleverede i sommeren 2022 sin banklicens, og drev herefter ikke længere pengeinstitutvirksomhed.
Klageren har oplyst, at Lowell Danmark A/S overtog lånene fra Basisbank og BN.
BN har fremlagt en udlægsbegæring af 17. marts 2023, hvoraf blandt andet fremgår, at Lowell Danmark A/S på vegne af BN indbragte sagen for fogedretten, at den anmodede fogedretten om at tilsige klageren til møde i fogedretten med henblik på at gennemføre en udlægsforretning for 168.356,92 kr.
Klageren har oplyst, at kravene fra Basisbank og BN på et uspecificeret tidspunkt har været behandlet ved fogedretten i Lyngby, og at der er blevet taget udlæg i hans ejerlejlighed.
Ifølge Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 1, behandler Ankenævnet klager over danske pengeinstitutter. Da Basisbank har indleveret sin banklicens i sommeren 2022 og dermed ikke længere er et pengeinstitut, og da Lowell Danmark A/S ikke er et pengeinstitut, finder Ankenævnet, at klager over Basisbank og Lowell Danmark A/S falder uden for Ankenævnets kompetence.
Ankenævnet kan derfor ikke behandle denne del af klagen.
Ankenævnet skal afvise at behandle en klage, hvis klagen hører under, er behandlet ved, eller har været behandlet af en domstol, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 1, litra e.
På baggrund af klagerens oplysning om, at kravet fra Bank Norwegain har været behandlet ved fogedretten, sammenholdt med at det ved opslag i tingbogen kan konstateres, at Bank Norwegian har taget et udlæg på i alt 171.544 kr. i klagerens ejendom, finder Ankenævnet, at kravet har været behandlet af en domstol, hvorfor Ankenævnet afviser behandling af denne del af klagen.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.