Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Vedtægternes § 5. Retskraft af afgørelse i fogedsag.

Sagsnummer: 85/1991
Dato: 07-10-1991
Ankenævn: Peter Blok, Bjørn Bogason, Niels Busk, Søren Geckler, Allan Pedersen
Klageemne: Afvisning - domstol § 5, stk. 1, litra e
Ledetekst: Vedtægternes § 5. Retskraft af afgørelse i fogedsag.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Den 26. juli 1990 afsagde Københavns Byrets fogedret en kendelse, hvorefter en af indklagede mod klageren begæret udlægsforretning burde fremmes.

Under fogedforretningen havde indklagede begæret udlæg foretaget i henhold til et af klageren og dennes tidligere ægtefælle gældsbrev. Klageren havde protesteret mod fogedforretningen under henvisning bl.a. til, at hun i forbindelse med en skilsmisse var frigjort overfor indklagede, idet hendes ægtefælle havde overtaget gældsforpligtelsen.

Under fogedsagens behandling blev der afgivet forklaring af klageren og en af indklagedes medarbejdere.

Klageren kærede fogedrettens kendelse til Østre Landsret, som ved kendelse af 17. januar 1991 stadfæstede kendelsen.

Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagekalde udlægsforretningen samt at afgive korrekte oplysninger på årsopgørelserne vedrørende udlånet.

Indklagede har meddelt, at man for så vidt angår forholdet omkring oplysningerne på årsopgørelserne vil sørge for, at dette bringes i orden, og har derudover nedlagt påstand om, at sagen afvises i medfør af vedtægternes § 5, stk. 1.

Klageren har ved sin advokat ved skrivelse af 13. februar 1991 ansøgt Justitsministeriet om tredjeinstansbevilling, hvilket Justitsministeriet i skrivelse af 31. maj 1991 har afslået.

Klageren har for Ankenævnet gjort samme indsigelser gældende som for fogedretten.

Indklagede har anført, at sagen bør afvises i medfør af vedtægternes § 5, stk. 1, da domstolene endeligt har taget stilling til forholdet omkring klagerens hæftelse som medskyldner for det pågældende lån.

Ankenævnets bemærkninger:

Under fogedsagens behandling har klageren gjort samme indsigelser gældende overfor indklagedes krav, som nu gøres gældende for Ankenævnet. Efter bevisførelse afviste fogedretten klagerens indsigelser, og denne kendelse er stadfæstet af Østre Landsret den 17. januar 1991.

Selv om reglerne om retskraft ikke måtte afskære klageren fra at få samme spørgsmål prøvet under en retssag ved de almindelige domstole, findes det herefter at måtte følge af princippet i § 5, stk. 1, i Ankenævnets vedtægter, at Ankenævnet er afskåret fra at behandle klagen.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.