Indsigelse mod at hæfte for 8.000 DKK af korttransaktion, der blev godkendt i MitID
| Sagsnummer: | 178/2025 |
| Dato: | 28-08-2025 |
| Ankenævn: | Kristian Korfits Nielsen, Karin Duerlund, Signe Kjørup Carlsson, Rolf Høymann Olsen og Martin Hare Hansen. |
| Klageemne: |
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger Betalingstjenester - spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd |
| Ledetekst: | Indsigelse mod at hæfte for 8.000 DKK af korttransaktion, der blev godkendt i MitID |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod at hæfte for 8.000 DKK af korttransaktion, der blev godkendt i MitID.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han havde en konto med et tilknyttet Visa/dankort.
Den 8. august 2024 blev der gennemført en kortbetaling på 1.276,95 EUR svarende til 9.577,77 DKK med klagerens betalingskort til en betalingsmodtager W, som klageren ikke kan vedkende sig.
Den 12. august 2024 blev betalingen trukket på klagerens konto.
Banken har anført, at kortbetalingen blev godkendt med stærk kundeautentifikation i klagerens MitID-app -1057, der blev installeret på klagerens telefon den 29. juli 2022. Der er ikke efterfølgende tilføjet yderligere enheder til MitID-appen.
Banken har fremlagt en udskrift fra sit system med teksten, der blev vist i klagerens MitID-app i forbindelse med godkendelsen af betalingen. Af teksten fremgik:
”Betal 1276,95 EUR til [W] fra kort xx0407”
Banken har oplyst, at transaktionen var korrekt registreret og bogført.
Ved en tro og love-erklæring af 12. august 2024 gjorde klageren over for banken indsigelse mod betalingen. Heraf fremgik blandt andet, at betalingskortet var i klagerens besiddelse på tidspunktet for den ikke-vedkendte transaktion, og at han ikke havde godkendt eller deltaget i transaktionen.
I forbindelse med indsigelsen bad banken klageren besvare nogle spørgsmål om hændelsesforløbet. Klageren oplyste, at han ikke havde modtaget nogle mistænkelige opkald eller mails/SMS’er (med links), og at han brugte en telefon af mærket OnePlus.
Den 13. august 2024 godtgjorde banken klagerens tab med fradrag af 8.000 DKK og tilbageførte 1.577,77 DKK til klagerens konto.
Ved en mail af 18. august 2024 gjorde klageren indsigelse mod bankens afgørelse. Han anførte blandt andet:
”Banken anfører skriftligt og mundtligt, at min kone og jeg godkendte det omtalte beløb med MIT ID og min telefon, og at forretning og beløb er blevet vist på min MitID app. Men dette er ikke, jeg gentager, ikke tilfældet. Det er kort og godt umuligt.
Som jeg har forklaret mundtligt er jeg synshandicappet og ude af stand til at skrive min MITid kode, som jo består af en bogstav del og en tal del, og jeg er ude af stand til at bruge den nævnte app på min telefon. Da I jo har konstateret, at ID koden har været brugt, så kender I koden, og jeg undlader at skrive den her. Det er desuden helt udelukket, at min kone skulle have godkendt et køb i et udenlandsk firma på 9500 kr. på min telefon, uden at fortælle mig det.
For alle tilfældes skyld har jeg naturligvis spurgt hende om dette, og det har hun naturligvis ikke gjort. Min telefon har på intet tidspunkt været ude af mine og min kones hænder. …”
Den 20. august 2024 fastholdt banken sin tidligere afgørelse.
Klageren har oplyst, at han har anmeldt forholdet til politiet, men at politiet har besluttet ikke at indlede efterforskning af sagen. Klageren har fremlagt et brev af 20. januar 2025 fra politiet, hvoraf blandt andet fremgår:
”Det kan oplyses, at [politiet] er bekendt med flere sager, hvor en eller flere gerningspersoner på forskellige måder har misbrugt borgers MitID i forbindelse med udførelsen af forskellige former for økonomisk kriminalitet.
Der findes eksempelvis sager, hvor borgere er blevet manipuleret eller bragt i en vildfarelse, hvorefter de har opgivet eller anvendt deres MitID i forbindelse med økonomiske transaktioner. Der findes endvidere sager, hvor borgere har fået stjålet deres mobiltelefon, hvorfra MitID app’en har været anvendelig, samt sager, hvor borgere har fået kopieret deres MitID.”
Parternes påstande
Den 8. maj 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal godtgøre ham 8.000 DKK.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at det er helt udelukket, at han skulle have gennemført den omfattende procedure med godkendelse i MitID-appen uden at tænke over, hvad han foretog sig.
Han er ikke vidende om, at han i MitID-appen skulle have modtaget diverse informationer om den pågældende handel. Han har alene reageret på en standardmail om vekselkursen på den pågældende handel. Denne meddelelse reagerede han omgående på.
Banken bør frafalde sin vurdering af, at det er ham selv, der har foretaget den omtvistede betaling på 1.500 EUR trods hans forsikringer om, at dette ikke kan være tilfældet. Han har aldrig tidligere været ude for, at banken ikke tror på ham.
Banken tillægger ikke politiets redegørelse nogen værdi og tager ikke hensyn til politiets erklæring om, at der er forskellige måder at svindle med MitID på.
Danske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at kortbetalingen, som klageren har gjort indsigelse imod, er korrekt registeret og bogført. Kortbetalingen er autoriseret med klagerens MitID-app og dermed godkendt med stærk kundeautentifikation.
MitID-appen var installeret på klagerens telefon, der var i klagerens besiddelse på tidspunktet for godkendelse af betalingen. Det må på den baggrund lægges til grund, at klageren selv autoriserede betalingen, om end uforvarende, idet klageren formodentlig ikke var klar over, at han godkendte betalingen med at swipe i MitID-appen.
Klageren har sandsynligvis været udsat for phishing og må i den forbindelse selv have videregivet sine kortoplysninger til tredjemand, hvilket muliggjorde betalingen.
Det fremgik af godkendelsesteksten i klagerens MitID-app, at betalingsmodtageren var W, og at beløbet på 1.276,95 EUR ville blive trukket på klagerens betalingskort. Det måtte således være klart for klageren, at han var ved at foretage en betaling på det pågældende beløb til den pågældende modtager.
Klageren befandt sig ikke i en presset situation i forbindelse med udlevering af sine kortoplysninger og efterfølgende godkendelse af betalingen. Klageren muliggjorde således ved groft uforsvarlig adfærd betalingen, hvorfor klageren hæfter med 8.000 DKK i henhold til betalingslovens § 100, stk. 4. Klageren var derfor alene berettiget til en godtgørelse på 1.577,77 DKK svarende til det ikke-vedkendte beløb på 9.577,77 DKK fratrukket 8.000 DKK.
Banken har i øvrigt ikke handlet ansvarspådragende.
Banken har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagerens påstand om, at han ikke havde noget kendskab til betalingen, ikke hænger sammen med bankens oplysninger om, at klageren blev præsenteret for både betalingsmodtager og beløb i MitID-appen, som var installeret på klagerens telefon, der var i klagerens besiddelse på tidspunktet for godkendelse af betalingen.
En vurdering af sagen vil derfor kræve yderligere bevisførelse i form af vidne og/eller partsafhøring, der ikke kan ske for Ankenævnet, hvorfor Ankenævnet bør afvise at behandle klagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han havde en konto med et tilknyttet Visa/dankort.
Den 8. august 2024 blev der gennemført en kortbetaling på 1.276,95 EUR svarende til 9.577,77 DKK med klagerens betalingskort til en betalingsmodtager W, som klageren ikke kan vedkende sig.
Banken har anført, at kortbetalingen blev godkendt med stærk kundeautentifikation i klagerens MitID-app -1057, der blev installeret på klagerens telefon den 29. juli 2022, og at klageren inden sin godkendelse blev præsenteret for følgende godkendelsestekst: ”Betal 1276,95 EUR til [W] fra kort xx0407”.
Klageren har anført, at det er udelukket, at han skulle have gennemført den omfattende procedure med godkendelse i MitID-appen uden at tænke over, hvad han foretog sig. Han er synshandicappet og ude af stand til at skrive sin MitID-kode, som består af en bogstavdel og en taldel, og han er ude af stand til at bruge den nævnte app på sin telefon.
Den 13. august 2024 godtgjorde banken klagerens tab med fradrag af 8.000 DKK og tilbageførte 1.577,77 DKK til klagerens konto.
Ankenævnet lægger til grund, at betalingstransaktionen er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98. Efter bestemmelsens stk. 2 er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. betalingslovens § 93.
Ankenævnet finder, at klagerens MitID var en personlig sikkerhedsforanstaltning, jf. betalingslovens § 7, nr. 31. Ved transaktionen blev der anvendt stærk kundeautentifikation, jf. betalingslovens § 7, nr. 30.
Ankenævnet lægger til grund, at transaktionen skyldes tredjemands uberettigede anvendelse af klagerens betalingstjeneste.
Efter betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 2 og 3, hæfter betaleren med op til 8.000 DKK af tabet som følge af andres uberettigede anvendelse, hvis betalerens udbyder godtgør, at betaleren med forsæt har overgivet den personlige sikkerhedsforanstaltning til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, uden at forholdet er omfattet af stk. 5, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 2, eller at betaleren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 3.
Ankenævnet finder, at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt at afgøre, om der foreligger misbrug under sådanne omstændigheder, at klageren hæfter for 8.000 DKK af tabet, jf. betalingslovens § 100, stk. 4. Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.