Afvikling af lån med lønforskrivning.
| Sagsnummer: | 478/2002 |
| Dato: | 03-06-2004 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Karen Frøsig, Rut Jørgensen, Ole Simonsen, Morten Westergaard |
| Klageemne: |
Gældssanering - øvrige spørgsmål
Udlån - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Afvikling af lån med lønforskrivning. |
| Indklagede: | Lån & Spar Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører afviklingen af klagerens lån hos indklagede, som ved lånets etablering fik forskrivning i bl.a. klagerens løn og pension.
Sagens omstændigheder.
Ved gældsbrev af den 4. december 1987 ydede indklagede klageren et lån på 75.000 kr., som skulle afvikles med 1.460 kr. månedligt. Af gældsbrevet fremgår blandt andet:
"Debitor giver transport i sin løn, ventepenge, pension samt pensionsbidrag og forpligter sig til at lade den månedlige ydelse indeholde heri, indtil lånet er fuldt og skadesløst indfriet. Hvis debitors afgang, suspension eller forflyttelse bliver forestående, er debitor forpligtet til uopholdelig at give sparekassen meddelelse herom."
Lånet var for så vidt angår 25.000 kr. en forhøjelse af et tidligere ydet lån. Klageren havde på tidspunktet for lånets optagelse en verserende gældssaneringssag.
Klageren var ansat på Flådestation Holmen. Flådestationen foretog lønnotering ved følgende erklæring påtegnet gældsbrevet til indklagede den 4. december 1987:
"Undertegnede forpligter sig herved til, så længe forannævnte låntager erholder løn, ventepenge, pension og frigjorte pensionsbidrag gennem os, at indeholde heri og månedlig fra og med 1. januar 1988 til og med 1. december 1995 portofrit at indbetale forannævnte ydelse, som i henhold til denne forskrivning skal betales af den pågældende, idet sparekassen i passende tid forinden indeholdelsen skal begynde, tilsender lønkontoret en fortegnelse over lånets nr., den nøjagtige afviklingstid og størrelsen af den månedlige ydelse."
Den 20. januar 1989 blev der for klageren afsagt kendelse om gældssanering, hvorefter den af klageren inden den 20. juli 1987 stiftede gæld bortfaldt.
Kendelsen blev af en kreditor indbragt for Østre Landsret med påstand om kendelsens ophævelse og hjemvisning til fornyet behandling. Den pågældende kreditor anførte, at gælden til indklagede stiftet forud for den 20. juli 1987 uagtet lønforskrivning skulle gældssaneres som øvrige usikrede fordringer. Ved Østre Landsrets kendelse af 11. maj 1989 blev skifterettens kendelse stadfæstet. Af præmisserne fremgår, at retten tiltrådte ".. at der ikke ved behandling af en gældssaneringssag foregår en almindelig prøvelse af fordringerne", og "at spørgsmålet foreløbig må løses således, at den omtvistede ret holdes uden for gældssaneringen, jf. konkurslovens § 199, stk. 2, ..".
Den 31. juli 1994 fratrådte klageren sin stilling på Flådestation København med opsat pension i henhold til Civilarbejderlovens § 2, stk. 1, jf. Tjenestemandspensionslovens § 24, stk. 1.
Indklagede har oplyst, at restgælden udgjorde 37.575,05 kr. efter sidste indbetaling den 11. august 1994.
Af en påtegning på gældsbrevet fremgår, at klageren den 15. marts 1995 afgav insolvenserklæring i fogedretten. Gælden blev opgjort til 41.379,26 kr.
Med virkning fra den 1. februar 1997 skete der udbetaling til klageren af den opsatte pension.
Den 17. september 1999 indgav indklagede sagen til fogedretten. Sagen blev på et fogedretsmøde den 10. december 1999 udsat til behandling ved juridisk foged, ligesom der blev beskikket advokat for klageren
Ved skrivelse af 3. januar 2000 rettede klagerens advokat henvendelse til indklagede og anførte, at klageren for længst måtte have opfyldt sin forpligtelse, hvorfor han anmodede om meddelelse om, at sagen kunne betragtes som afsluttet.
Den 17. februar 2000 fremsendte indklagede på ny sagen til fogedretten med henblik på foretagelse af udlæg for 71.675,20 kr. Beløbet tog udgangspunkt i opgørelsen i fogedretten den 15. marts 1995 tillagt renter.
Efter et møde i fogedretten den 7. december 2000, hvor klageren oplyste, at han modtog pension fra Forsvarsministeriet, anmodede indklagede ved skrivelse samme dag Forsvarsministeriet om at foretage lønnotering vedrørende klagerens pension.
Den 9. januar 2001 fremsendte Forsvarsministeriet indklagedes anmodning til Personalestyrelsen. Finansstyrelsen foretog efterfølgende lønnotering, hvorefter indklagede i juni 2001 tilbagekaldte fogedforretningen.
Klageren rettede i november 2001 henvendelse til Finansstyrelsen med anmodning om, at pensionsforskrivningen ophørte. Ved skrivelse af 8. november 2001 afviste Finansstyrelsen anmodningen og anførte blandt andet:
"Ved modtagelse af anmodning om notering af en pensionsforskrivning fra en kreditor, skal vi imidlertid ikke påse, om der er tale om et gyldigt retskrav fra kreditors side - idet vi ikke er bekendt med de konkrete omstændigheder omkring etablering af lønforskrivningslånet."
Ved skrivelse af 17. april 2002 anmodede klageren gennem sin advokat indklagede om at tilbagekalde pensionsforskrivningen og udbetale indeholdte beløb med renter. Den 1. maj 2002 afviste indklagede anmodningen.
Ankenævnet udsatte den 23. maj 2003 behandlingen af klagen med henblik på at indhente en udtalelse hos Finansstyrelsen om baggrunden for og betydningen af den tidsbegrænsning, der var indeholdt i Flådestationens påtegning af 4. december 1987. Finansstyrelsen forelagde henvendelsen for Forsvarsministeriet, der ved skrivelse af 30. december 2003 har oplyst:
"Regnskabssekretariatet kan i den anledning oplyse, at lønnoteringspåtegningen som den er formuleret, var en del af den forretningsgang der var aftalt mellem [indklagede] og Finansministeriet i forbindelse med lønnotering af forskrivning på løn mv.
Tidsbegrænsningen som anført i lønnoteringen er indsat af [indklagede] ved udstedelse af ovennævnte gældsbrev og er i forbindelse med lønnoteringen ved Flådestation Holmen alene anvendt til vurdering af om lånet kunne lønnoteres, idet følgende betingelser, jf. Økonomiministeriets bekendtgørelse af 19. september 1967 om statens tjenestemænds lønforskrivninger skal være opfyldt:
• | at det enkelte låns maksimumbeløb ikke overstiger 50 pct. af tjenestemandens årsløn, |
• | at lånets afdragstid i almindelighed ikke overstiger 10 år og |
• | at det fastsatte månedlige afdrag ikke overstiger 1/8 af den fastsatte månedsløn. |
Som et led i forretningsgangen, som også er anført i lønnoteringen, fremsender pengeinstituttet i passende tid forinden indeholdelse skal begynde, en meddelelse om lånets afregningsdato, lånesummen, tidspunkt for første afdrag, den faste ydelse og anslået tidspunkt for sidste afdrag.
Denne meddelelse danner grundlag for lønindeholdelse og afregning til pengeinstituttet.
Afmelding af lønnotering sker normalt ved, at pengeinstituttet skriftligt meddeler lønkontoret, at låntager har indfriet sit lån og at sidste indbetalingsdag er fastsat til en konkret dato.
I nævnte sag foreligger der ikke en skriftlig afmelding fra pengeinstituttet af lønnoteringen, idet indeholdelse automatisk er ophørt med udgangen af juli måned 1994 som følge af, at den pågældende er afskediget med opsat pension, jf. Regnskabssekretariatets skrivelse nr. … af 9. januar 2001.
Som anført ovenfor er den i lønnoteringen anførte tidsperiode fra 1. januar 1988 til 1. december 1995 vejledende, og danner som sådan kun grundlag for en vurdering af om lånet kan lønnoteres. Forskellige forhold som renteudvikling, ændring af afdragsstørrelsen vil helt naturligt påvirke tidspunktet for lånets indfrielse."
Parternes påstande.
Klageren har den 12. december 2002 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, "ophør af lønforskrivning samt tilbagebetaling af uberettiget indeholdt beløb".
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at lønnoteringen tidsmæssigt må anses som begrænset til og med 1. december 1995, jf. herved den på gældsbrevet anførte lønnotering fra Flådestation København.
Fra det tidspunkt, hvor han ophørte med at være tjenestemand, bortfaldt lønforskrivningsaftalen, som kun kunne indgåes med en offentlig arbejdsgiver.
Det følger herefter af konkurslovens § 199, stk. 2, at gældssaneringskendelsen fra dette tidspunkt får virkning også for indklagede.
Indklagede har anført, at det fremgår af gældsbrevet, at klageren gav transport i blandt andet sin løn og pension og forpligtede sig til at lade den månedlige ydelse indeholde heri.
Det var alene lønnoteringen foretaget af klagerens daværende arbejdsgiver Flådestation København, der ophørte den 1. december 1995. Indklagede kan således foretage lønnotering, indtil klageren har indfriet lånet fuldt ud, også i klagerens pensionsudbetalinger.
På afskedigelsestidspunktet oppebar klageren ret til tjenestemandspension, og der bestod derfor fortsat en sikkerhed, da der var mulighed for at foretage pensionsforskrivning i den opsatte pension efter civilarbejderloven.
Lønforskrivningsaftalen bortfalder alene i forhold til den offentlige arbejdsgiver, hvis tjenestemanden fratræder sin stilling uden ret til pension.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Efter gældsbrevet af 4. december 1987 gav klageren indklagede transport ikke alene i løn, men også i pension. Ved afskedigelsen i juli 1994 havde klageren ret til opsat pension, og lønforskrivningen bortfaldt derfor ikke ved afskedigelsen. Efter forsvarsministeriets redegørelse i skrivelsen af 30. december 2003 findes den tidsmæssige begrænsning, der er anført i Flådestation Holmens noteringspåtegning af 4. december 1987, ikke at kunne forstås som en begrænsning i lønforskrivningens gyldighedsperiode i forholdet mellem klageren og indklagede. Da indklagede herefter var berettiget til som sket efterfølgende at lade notere forskrivning i klagerens pension, kan klagerens påstand ikke tages til følge.
Det bemærkes, at restgælden ikke kan opgøres med udgangspunkt i den gæld, der blev opgjort i forbindelse med insolvenserklæringen i fogedretten den 15. marts 1995, idet denne opgørelse ikke kan anses for et særligt retsgrundlag som omhandlet i § 1, stk. 2, i forældelseslovens af 1908, og idet opgørelsen må antages at indeholde renter, som nu er forældet. Ved opgørelsen må der i stedet tages udgangspunkt i gælden ved klagerens fratræden i 1994, 37.575,05 kr.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.