Indsigelse om, at vilkår for lån i 2011 blev ændret i strid med mundtlig aftale og indsigelse om for høj rentesats.
| Sagsnummer: | 227/2024 |
| Dato: | 04-12-2024 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Inge Kramer, Mette Lindekvist Højsgaard, Rolf Høymann Olsen og Kim Korup Eriksen. |
| Klageemne: |
Rente - udlån
Udlån - rente Udlån - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Indsigelse om, at vilkår for lån i 2011 blev ændret i strid med mundtlig aftale og indsigelse om for høj rentesats. |
| Indklagede: | Nordea Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse om, at vilkår for lån i 2011 blev ændret i strid med mundtlig aftale, og indsigelse om for høj rentesats.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordea Danmark. Klageren har oplyst, at hun i 2011 solgte en ejendom ved et underskudssalg. Klageren har endvidere oplyst, at hun anmodede banken om et lån til dækning af underskuddet fra salget, og at banken i den forbindelse svarede, at hun kunne få et lån med en rentesats på 8,5 %.
Ved brev af 22. december 2011 meddelte banken klageren, at den fremsendte et tilbud på et nyt lån på 295.000 kr., som klageren skulle underskrive og returnere til banken. Af brevet fremgår herudover:
”…
Samtidig vedlægger jeg Begæring om Gruppeforsikring som jeg vil anbefale at du tegner, således at dine børn ikke kommer til at stå med en gæld, hvis der skulle ske dig noget, hvilket vi selvfølgelig ikke håber sker.
…”
I december 2011 indgik klageren og banken en aftale om et lån -431 på 295.000 kr.
Ved gældsbrev af 5. januar 2012 ændrede klageren og banken aftale om lån -431. Af gældsbrevet fremgår blandt andet, at lånets hovedstol var 298.000 kr., at klageren skulle betale en månedlig ydelse på 3.000 kr., at rentesatsen for tiden var 9,25 % p.a., hvilket svarede til 6,5 %-point under bankens daværende basissats, at debitorrenten var 9,5758 %, og at løbetiden var 308 måneder. Af gældsbrevet fremgår herudover blandt andet:
”…
Rentesatsen og øvrige kreditomkostninger er variable.
…”
Den 10. januar 2012 underskrev klageren gældsbrevet og aftale om gruppeforsikring til lån og kredit.
Ved gældsbrev af 1. oktober 2017 indgik klageren en aftale med banken om en låneforhøjelse på 34.000 kr. af lån -431, hvorefter lånets samlede hovedstol var 309.512,45 kr. Banken har oplyst, at lånet skulle anvendes til køb af bil. Af gældsbrevet fremgår, at klageren skulle betale en månedlig ydelse på 4.125 kr., at rentesatsen for tiden var 10,25 % p.a., hvilket svarede til 6,5 %-point under bankens daværende basissats, at debitorrenten var 10,6508 %, og at løbetiden var 123 måneder.
Banken har oplyst, at klageren og banken den 11. december 2018 afholdt et møde, hvor det blev aftalt med klageren, at klageren ville få en ydelsesudskydelse på to måneder på lån -431. Herudover blev den månedlige ydelse på lånet nedsat fra 4.125 kr. til 3.125 kr. i de følgende 12 måneder, hvorefter klageren fra den 29. februar 2020 på ny skulle betale den oprindelige ydelse på 4.125 kr.
Banken har fremlagt et gældsbrev vedrørende lån -431 og har oplyst, at gældsbrevet blev underskrevet elektronisk den 18. december 2018.
Af alle de omhandlede gældsbreve fremgår, at rentesatsen og øvrige kreditomkostninger er variable.
Banken har fremlagt en amortiseringsplan af 18. juni 2024, hvoraf blandt andet fremgår, at lån -431 vil være afviklet i 2029, og at den dagældende rentesats var 11,2 %.
Banken har fremlagt sine generelle vilkår for privatkunder og almindelige bestemmelser for lån og kreditter til private formål fra 20. marts 2024, hvoraf blandt andet fremgår, at bankens rentesatser for ind- og udlån er variable, medmindre andet er aftalt og at dette betyder, at banken til enhver tid kunne ændre disse.
Parternes påstande
Den 15. april 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal stille hende som om, at lån -431 anses for afviklet, eller at renten nedsættes skønsmæssigt for hele låneforløbet, og at differencen bliver modregnet restgælden.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at vilkårene for lånet blev ændret fra hendes oprindelige drøftelse med banken om dækning af underskudssalget og til hendes underskrift af lånedokumenterne i 2011 og 2012. Hun fik oplyst en rentesats på 8,5 % med en månedlig ydelse på ca. 2.750 kr., men modtog et tilbud på et lån med en højere rentesats og en højere månedlig ydelse. Hun underskrev salgsaftalen om sin ejendom under den forudsætning, at hun kunne få en lavere rentesats og ydelse, end hun fik.
Hun blev overrasket, da hun blev præsenteret for en rente på 9,25 % og en månedlig ydelse på 3.125 kr. Herudover skulle hun tegne en gruppelivsforsikring, som gav hende en ekstraudgift på 235 kr. i kvartalet. Banken var herved sikret sine penge, hvis hun blev arbejdsløs eller på anden vis ikke kunne betale sine månedlige ydelser. Banken havde derfor ingen risiko med lånet. Gruppelivsforsikringen blev på ingen måder præsenteret som en anbefaling. Det var en betingelse.
Banken fastlåste ikke lånet, som hun havde bedt om, men meddelte hende bare, at det ikke havde nogen betydning, at den havde forsømt at låse lånet. Hun havde ingen forudsætninger for at kontrollere, om dette var rigtigt og måtte bare stole på banken. Banken håndterede hele låneoptagelsen meget uprofessionelt.
Hun protesterede over de ændrede vilkår. Det kunne ikke være rigtigt, at hun ikke kunne få lånet til de aftalte vilkår, og at banken i øvrigt krævede, at hun tegnede en gruppelivsforsikring. Banken meddelte hende, at der ikke var noget at gøre, da dette var vilkårene. Hun tænkte, at der ikke var andet at gøre end at underskrive.
Hendes rentesats blev herefter ved med at stige og steg i marts 2012 til 10,25 %. Hun meddelte banken, at det var urimeligt, at hun accepterede et salg af ejendom med faste vilkår, som kort tid efter, og efter hun havde skrevet under på aftalen, blev nogle helt andre vilkår. Var hun blevet rådgivet om, at hun 20 år efter ville stå med så store afdrag om måneden, ville hun aldrig have solgt ejendommen. I 2023 hævede banken renten til 11,2 %. Hun klagede igen, men uden held. Banken lovede hende, at den ikke ville hæve renten, som den ellers havde planlagt. Banken har anført, at dens rentespænd var 8,95 % - 15,50 %. Nogle kunder i banken havde derfor forbrugslån med en rente på 8,95 % i 2024.
Hun har betalt i 12 år og skylder stadig 192.840 kr. Hun har snart tilbagebetalt lånet to gange. Hvis banken havde holdt sit løfte om en rente på 8,5 %, havde hun afviklet lånets for længst. I lånets løbetid har renterne generelt været meget lave. Dette burde med rimelighed have haft en afsmittende effekt på hendes lån. Hun har betalt over 500.000 kr. til dato. Banken har tjent det dobbelte af den oprindelige hovedstol.
Hvis Ankenævnet ikke finder, at lånet kan anses for afviklet, så bør Ankenævnet nedskrive renten til en passende rente, og derefter stille hende som om, at hun havde betalt den passende rente i hele låneperioden.
Nordea Danmark har anført, at lån -431 er accepteret og underskrevet af klageren på de gældende og rimelige rentevilkår og til en rimelig rentesats. Lånet afdrages i overensstemmelse med det aftalte.
Klagerens påstand om, at der skulle være aftalt en anden og lavere rentesats ved aftale om lån i 2011 bestrides, og kravet er i øvrigt forældet ved passivitet. Rentesatsen fremgår af låneaftalerne som fremlagt, og som er accepteret af klageren. Renten er variabel og kan ændres af banken i overensstemmelse med bankens Generelle vilkår for privatkunder pkt. 1.1 og pkt. 3 i bankens almindelige bestemmelser for lån og kreditter til private formål, som var en del af klagerens aftale med banken.
Rentesatserne er ikke urimelige. Banken følger renteudviklingen fra Nationalbanken og har løbende gennem alle årene foretaget renteændringer på ind- og udlån, som er blevet varslet til bankens kunder i overensstemmelse med vilkårene for aftalen. Renteændringer for de seneste år kan findes på bankens hjemmeside. Lånet er uden sikkerhed og klagerens rentesats ses at være i den lavere ende af det nuværende rentespænd for produktet.
Gruppelivsforsikringen var ikke et krav fra bankens side, men alene en anbefaling til klageren, sådan som det fremgår af følgebrevet til klageren af 22. december 2011.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nordea Danmark. Klageren har oplyst, at hun i 2011 solgte en ejendom ved et underskudssalg. Klageren har oplyst, at hun anmodede banken om et lån til dækning af underskuddet fra salget, og at banken i den forbindelse svarede, at hun kunne få et lån med en rentesats på 8,5 %.
Ved brev af 22. december 2011 meddelte banken klageren, at den fremsendte et tilbud på et nyt lån på 295.000 kr., som klageren skulle underskrive og returnere til banken. Af brevet fremgår herudover, at banken anbefalede klageren at tegne en gruppeforsikring, så hendes børn ikke skulle hæfte for klagerens gæld, hvis der skulle ske klageren noget.
I december 2011 indgik klageren og banken en aftale om et lån -431 på 295.000 kr.
Ved gældsbrev af 5. januar 2012 aftalte klageren og banken, at hovedstolen på lån -431 blev forhøjet med 3.000 kr., som udgjorde stiftelsesomkostninger, at løbetiden var 308 måneder, og at den månedlige ydelse var 3.000 kr. Af gældsbrevet fremgår herudover, at rentesatsen for tiden var 9,25 % p.a., hvilket svarede til 6,5 %-point under bankens daværende basissats, at debitorrenten var 9,5758 %, og at rentesatsen var variabel. Den 10. januar 2012 underskrev klageren gældsbrevet.
Ved gældsbrev af 1. oktober 2017 indgik klageren en aftale med banken om en forhøjelse på 34.000 kr. af lån -431, som klageren skulle anvende til køb af bil. Lånets samlede hovedstol var herefter 309.512,45 kr. Af gældsbrevet fremgår blandt andet, at klageren skulle betale en månedlig ydelse på 4.125 kr., at rentesatsen for tiden var 10,25 % p.a., hvilket svarede til 6,5 %-point under bankens daværende basissats, at debitorrenten var 10,6508 %, at løbetiden var 123 måneder, og at rentesatsen var variabel.
Af gældsbrev af 18. december 2018 fremgår blandt andet, at ydelsen på klagerens lån blev nedsat fra 4.125 kr. til 3.125 kr. i de efterfølgende 12 måneder, hvorefter klageren fra den 29. februar 2020 på ny skulle betale den oprindelige ydelse på 4.125 kr. Af gældsbrevet fremgår herudover, at rentesatsen for tiden var 10,25 % p.a., hvilket svarede til 6,5 %-point under bankens daværende basissats, at debitorrenten var 10,6508 %, at løbetiden var 124 måneder, og at rentesatsen var variabel.
Ankenævnet finder, at klagerens eventuelle krav vedrørende bankens påståede mangelfulde rådgivning vedrørende salget af ejendommen og optagelsen af lånet til dækning af underskudssalget i 2011 må anses for forældet i henhold til både forældelseslovens treårige frist i § 3, stk. 1 og 2, samt i henhold til den absolutte forældelsesfrist på 10 år i § 3, stk. 3, nr. 4.
Af alle gældsbreve fremgår, at renten er variabel, og den for tiden gældende rentesats. Klageren underskrev gældsbrevene.
Ankenævnet finder ikke, at rentesatserne i perioden kan tilsidesættes som urimelige, jf. aftalelovens § 38, litra c, jf. § 36.
Klageren får derfor ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.