Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Krav om tilbageførsel af netbankoverførsel, der blev foretaget i forbindelse med bedragerisk telefonopkald.

Sagsnummer: 111/2025
Dato: 11-12-2025
Ankenævn: Kristian Korfits Nielsen, Inge Kramer, Janni Visted Hansen, Tina Thygesen og Anna Marie Schou Ringive.
Klageemne: Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Netbank - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Krav om tilbageførsel af netbankoverførsel, der blev foretaget i forbindelse med bedragerisk telefonopkald.
Indklagede: Sparekassen Thy
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om tilbageførsel af netbankoverførsel, der blev foretaget i forbindelse med bedragerisk telefonopkald.

Sagens omstændigheder

Klagerne M og H var kunder i Sparekassen Thy, hvor de blandt andet havde en fælles opsparingskonto. De kunne hver især disponere over opsparingskontoen og havde hver især netbankadgang.

Den 29. august 2024 blev der foretaget en netbankoverførsel på 49.500 kr. fra klagernes opsparingskonto i sparekassen til tredjemands konto i et andet pengeinstitut.

Sparekassen har fremlagt en udskrift fra sparekassens datacentral. Sparekassen har oplyst, at overførslen blev foretaget via H’s netbank ved brug af H’s MitID og ved godkendelse med H’s MitID, og at overførslen blev foretaget som en straksoverførsel.

Sparekassen har endvidere oplyst, at der som en ekstra sikkerhed ved overførslen den 29. august 2024 kl.16:39 blev sendt en SMS til H’s telefonnummer med en engangskode, som skulle indtastes, hvis overførslen skulle gennemføres. Sparekassen har oplyst, at en SMS med følgende tekst blev sendt til klagerens telefonnummer:

”Udlevér aldrig denne kode til andre - heller ikke til dit eget pengeinstitut. Du skal godkende din overførsel på 49.500,00 DKK til konto [-601]. Indtast engangskode 518779 i Netbank for at godkende oprettelsen. Er du ikke i gang med at oprette en overførsel, så spær straks dit MitID på www.mitid.dk og kontakt dit pengeinstitut eller netbank support.”

Sparekassen har oplyst, at engangskoden blev indtastet af H den 29. august 2024 kl. 16:40, og har som dokumentation herfor fremlagt en redegørelse fra sin datacentral.

Sparekassen har oplyst, at overførslen er korrekt registreret og bogført og ikke er ramt af tekniske svigt eller andre fejl.

I en e-mail af 5. september 2024 gjorde M indsigelse over for sparekassen og anførte blandt andet:

”ANMELDELSER OM INDBRUD PÅ VORES NET BANK TORSDAG DEN 29. AUGUST16:45 BLEV [H] ringet op fra en person som angav sig for at være fra sparekassen Thy hvor de har set at der på jeres konto har været forsøgt at hæve penge 5 gange her i formiddag, han spurte om vi havde været inde på vores conto og han tilføjede at de kunne ser der var sat et større beløb til udbetaling kl 1800 så vi har lidt travlt hvis vi skal have det stoppe, derefter spurte han om ikke [M] var hjemme og [H] opsøgte mig og sagde hun havde sparekassen i telefonen og de siger der nogen er i gang med at tømmer vores konto, jeg fik samme forklaring og han spurte om vi havde brugt vores kort de sidste par dage jeg sagde jeg havde lavet en aftale med Ok om at flytte min ladeboks til el.bil til vores nye adc. Han spurte om vi havde betalt for det jeg sagde at det kørte over sparekassen han spurte videre opgav i så så jeres konto nummer, hertil svarede jeg at det havde vi gjort og fik også de fire tal på kortet, han sagde meget belærende [M] du må aldrig opgive dit konto og hel galt at du også give ham de fire tal på kortet han kan jo gå lige ind på jeres bankkoto, det har vi jo fra sparekassen advaret om 1000 ganger, han sagde kan du åbner din computer og det gjorde jeg vi fik en lang snak i over en timer han sagde vi skal have flytte nogle penge og oprettet en conto til jer her får i først koden om nogen dage med posten men vi flytte et beløb over på det ny konto. Denne proces varede længe dels så drillede vores computer og vi havde svært ved at følge med til alt det han forklarede vi skulle, jeg spurte hvor ser jeg den konto der er den kommer om lidt og så kan du gå ind og hæve også fra den, og samtidigt så tror jeg at jeg har stoppet den oprettet overførsel fra jeres conto, o så sluttede han med at gentage advarslen om at vi skulle være forsigtig og slæt ikke give vore kode fra os til nogen, manden sagde tak for i dag og jeg gik så ind på vores conto og kunne ikke se nogen ny conto, og ikke se der var flyttet rundt og men i bakspejlet ulidelige klare lys ser jeg at vi har været frygtelige naive.

Vores datter ringede lige efter den lange samtale med manden som sagde han kom fra sparekassen og da moren fortalte om den flinke mand udbrød vores datter det er en svindler i har talt med.

Jeg var straks efter kørt på havnen for at få vores bil sat til opladning, og jeg gik hjem [H] ringede helt oprørt og sagde at vi var blevet fuppet, [H] ringede omgående i sparekassen og [medarbejder i sparekasen] lukkede alle vores konto, og da jeg kom hjem ringede jeg til politiet i [by] der sagde vi skulle lave en anmeldelse og det gjore ikke noget om der gik nogen dage.

Jeg har været på politiet i [by] hvor jeg fik lavet en anmeldelser og talte med [navn på medarbejder] …”

I en e-mail samme dag afviste sparekassen klagernes indsigelse og anførte blandt andet:

”Hej [M] og [H]

Vi har modtaget beskrivelse af forløbet i forbindelse med netbanksvindel.

Det fremgår af indsigelsen, at I selv har fortaget den pågældende betaling på 49.500,00 i den tro, at I skulle flytte pengene til en sikker konto.

Det er derfor vores konklusion, at transaktionen blev autoriseret af jer selv, og på baggrund heraf kan Sparekassen Thy ikke refundere jer beløbet, da reglerne i Betalingsloven om uautoriserede betalinger ikke finder anvendelser, jf. Betalingslovens §§ 82 og 100.

Det er vores vurdering, at dette gælder, uanset at I blev narret til at foretage den pågældende transaktion.

Det er dog lykkedes os at få returneret kr. 14.555,61, som vi i dag har indsat på jeres konto. Jeres selvrisiko er herefter kr. 34.94[4],39.

…”

Parternes påstande

Den 3. marts 2025 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Thy skal tilbageføre 34.944,39 kr. til dem.

Sparekassen Thy har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at de har været udsat for svindel.

De har et godt forhold til sparekassen. De har lige købt og solgt et hus, omlagt lån og restaureret det hus, som de har købt. Sparekassen stod for at betale håndværkerregninger. De talte derfor med sparekassen flere gange om ugen, mens det stod på. De blev derfor ikke overraskede, da svindleren oplyste, at han sad i sparekassens overvågningsafdeling og holdt styr på, om der var nogen, der forsøgte at bryde ind på kundernes konti. Han oplyste, at der var en, der havde forsøgt at hæve penge fra deres konto, og hvis det ikke var dem, skulle det omgående stoppes.

De er to ældre mennesker på 89 og 90 år og blev meget nervøse. EDB har aldrig været deres stærke side, så de hørte, hvad ”bankmanden” sagde. De var meget distraherede, og han kunne høre, at de ikke rigtig kunne finde ud af det. Han sagde: ”Lad mig finde ud af det, for det skal gå hurtigt, I skal åbne jeres computer og jeres konto”, hvilket også fremgår af anmeldelsen, som de skrev. Efter en række problemer med at få deres computer til at køre, lykkedes det endelig, og de kom ind på deres konto. Han sagde, at de havde travlt, hvis de skulle have stoppet det, og sagde: ”Nu overtager jeg det”. I forvisning om at det var en medarbejder fra sparekassen, de talte med, sagde de ok og svarede ham på det, han spurgte om. Han havde en dialekt, som ikke lød anderledes end den, som de ansatte fra sparekassen havde.

Efter at svindleren sagde, at nu kunne han selv styre det, erindrer de ikke, at de har medvirket til, at han kunne hæve penge på deres konto. Derefter må de have slået hjernen fra. De erindrer heller ikke, at de har godkendt nogen SMS-kode.

Sagen har givet dem mange søvnløse nætter, og de har forsøgt at genopfriske deres hukommelse. De henholder sig imidlertid til deres anmeldelser, der beskrev hændelsesforløbet, som de skrev dagen efter.

Sparekassen Thy har anført, at transaktionen blev foretaget af klagerne selv, hvilket klagerne selv har oplyst. Transaktionen var derfor autoriseret efter betalingslovens § 82, hvorfor sparekassen ikke hæfter for det konstaterede tab efter betalingslovens § 100. Ankenævnet har i lignende sager afgjort, at dette gælder, uanset at det må lægges til grund, at klagerne blev narret og presset til at foretage transaktionerne i forbindelse med bedrageriske telefonopkald.

Det er dokumenteret, at den i sagen omhandlede overførsel er foretaget via H’s net/mobilbank og derefter godkendt med en SMS-kode, som blev sendt til H’s telefonnummer. Det fremgår tydeligt af den fremsendte SMS, at H ved at indtaste koden godkendte den i sagen omhandlede overførsel.

Overførslen er gennemført med stærk kundeautentifikation, da login i H’s net-/mobilbank er gennemført med MitID, og selve overførslen er gennemført med SMS-kode. Den fremlagte dokumentation fra datacentralen dokumenterer, at H har logget ind på net-/mobilbanken med MitID, samt at H har indtastet den kode, som blev sendt til hendes telefonnummer.

Overførslen er korrekt registreret og bogført og har ikke været ramt af tekniske svigt eller andre fejl som beskrevet i betalingslovens § 98, stk. 1.

Det er uden betydning, at klagerne i perioden op til hændelsen havde været i kontakt med deres rådgiver hos sparekassen. Samtalerne med deres rådgiver omhandlede andre emner, og sparekassen ville aldrig anmode sine kunder om at overføre penge til andre konti, hvilket den også løbende orienterer sine kunder om, ligesom den også advarer sine kunder om denne type svindel.

Sparekassen har gjort, hvad der var muligt for at begrænse klagernes tab.

Ankenævnets bemærkninger

Klagerne M og H var kunder i Sparekassen Thy, hvor de blandt andet havde en fælles opsparingskonto. De kunne hver især disponere over opsparingskontoen og havde hver især netbankadgang.

Den 29. august 2024 blev der foretaget en netbankoverførsel på 49.500 kr. fra klagernes opsparingskonto i sparekassen til tredjemands konto i et andet pengeinstitut.

Om baggrunden for transaktionen har klagerne oplyst, at de den 29. august 2024 blev ringet op af en person, som udgav sig for at være fra sparekassen. De fik at vide, at deres konto var ved at blive tømt, og at de skulle overføre beløbet til en sikringskonto.

Det lykkedes sparekassen at få 14.555,61 kr. tilbage fra modtagerkontoen, og klagernes tab udgør herefter 34.944,39 kr.

Sparekassen har oplyst, at overførslen blev foretaget via H’s netbank ved brug af H’s MitID og ved godkendelse med H’s MitID, og at overførslen blev foretaget som en straksoverførsel.

Klagerne har oplyst, at de loggede ind på deres konto, og at svindleren sagde: ”Nu overtager jeg det”. De erindrer ikke, at de har medvirket til, at svindleren kunne hæve penge på deres konto. De erindrer heller ikke, at de har godkendt nogen SMS-kode.

Ankenævnet finder, at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt at afgøre, om der foreligger en autoriseret overførsel, jf. betalingslovens § 82, eller om der foreligger betalingsmisbrug, jf. betalingslovens § 100. Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter yderligere bevisførelse, herunder i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagerne får klagegebyret tilbage.