Rådgivning ved finansiering af køb af timeshare lejlighed.
| Sagsnummer: | 314/1998 |
| Dato: | 12-04-1999 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Inge Frølich, Peter Stig Hansen, Niels Bolt Jørgensen, Leif Nielsen |
| Klageemne: |
Rådgivning - omsætning/opførelse af fast ejendom
|
| Ledetekst: | Rådgivning ved finansiering af køb af timeshare lejlighed. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig ansvar for klagerens tab som følge af, at købesummen ved klagerens køb af en timeshare lejlighed blev fremsendt til sælger uden sikkerhed for, at klageren opnåede skøde på lejligheden.
Sagens omstændigheder.
Ved købsaftale af 6. april 1995 købte klageren en timeshare lejlighed beliggende i Nordsjælland. Købesummen var på 80.000 kr. Heri var inkluderet to flyrejser inden for perioden 1. oktober - 31. december 1995 til en samlet værdi af 7.800 kr. Omkostningerne ved handelen var i alt 4.300 kr. Sælger var et aktieselskab, der var koncernforbundet med selskabet A. Købesummen, der skulle betales den 12. april 1995, blev foreslået finansieret ved et kreditforeningslån anslået til 24.000 kr. samt et lån i et finansieringsselskab på 56.000 kr. Ifølge købsaftalen ville A formidle fremsendelse af skøde inden 6 måneder fra købsdato.
Klageren rettede henvendelse til indklagedes Hvidovre-Syd afdeling, der bevilgede klageren et lån til finansiering af handelen.
Den 12. april 1995 fremsendte afdelingen på foranledning af klageren en check på 72.200 kr. til A. Ved fremsendelsen anførte afdelingen følgende:
"Køb af andel i ferielejlighed type B i feriecentret [navn]. Beløb fremkommer som købesum på 80.000,00 kroner minus 7.800 kroner til 2 flyrejser, som fragår i købesummen.
Dette er telefonisk aftalt mellem Dem og [klageren]."
I efteråret 1995 gik sælger konkurs. Klagerens skøde på timeshare lejligheden blev ikke tinglyst, før sælgers konkursbo tinglyste meddelelsen om konkurs på lejligheden.
Parternes påstande.
Den 29. september 1998 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte hans tab som følge af manglende deponering af købesummen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede var forpligtet til at oplyse om risikoen ved at udbetale den kontante købesum til sælger, før han havde erhvervet tinglyst adkomst til ejendommen, jf. Forbrugerombudsmandens retningslinier om etik i pengeinstitutternes rådgivning, pkt. 2 og pkt. 10. Det er sædvanlig praksis, at pengeinstitutter drager omsorg for deponering af en kontant købesum i forbindelse med en ejendomshandel. Indklagede har formodentlig ikke været opmærksom på, at timeshare lejligheder er omfattet af sikringsreglerne for køb af fast ejendom. Ved at undlade at rådgive om den sædvanlige fremgangsmåde har indklagede ikke udvist den omhu og faglige dygtighed, som med rimelighed kunne forventes. Som følge af indklagedes uagtsomhed ved fremsendelsen af købesummen har han lidt et tab, som var påregneligt for indklagede.
Indklagede har anført, at man i forbindelse med bevillingen af lånet gjorde klageren opmærksom på, at han kunne købe mange ferierejser for ferielejlighedens pris. Den ekspederende medarbejder mener, at han spurgte klageren, om denne havde talt med en advokat. Klageren, der fastholdt, at han ønskede at købe ferielejligheden, ringede selv til sælgeren for at sikre sig, at købesummen skulle sendes dertil, ligesom klageren kontaktede afdelingen for at undersøge, om checken var sendt som aftalt. Afdelingen var ikke involveret i handelen, og klageren udtrykte ikke ønske om rådgivning. Klageren burde have henvendt sig til en advokat med henblik på sikring af købesummen og burde i øvrigt have bemærket, at sælgeren ikke havde sørget for at tinglyse klagerens adkomst. Vilkårene for køb af timeshare lejligheder er ikke ensartede, idet der vedrørende de enkelte timeshare projekter indgås forskellige aftaler med hensyn til købesummens sikring.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Uanset om indklagede som af klageren anført måtte have undladt at rådgive klageren om at søge advokatbistand, finder Ankenævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at pålægge indklagede at erstatte klagerens tab ved ikke at have fået tinglyst sin adkomst til timeshare lejligheden, inden sælgeren gik konkurs. Indklagede var ikke i øvrigt involveret i handelen, og klageren havde ikke udtrykt ønske om rådgivning fra indklagedes side. Under disse omstændigheder måtte klageren selv påse, at hans adkomst blev tinglyst, hvorved bemærkes, at sælgeren først gik konkurs et halvt år efter, at klageren havde betalt købesummen.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.